Annonceinfo

Hvorfor gaber vi?

Spørg VidenskabenHvorfor vi gaber er stadig en gåde for forskerne, men der er mange teorier. Videnskab.dk har sat et smitsomt fænomen under lup.

»Gab har ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« fortæller overlæge Poul Jennum.

Hvorfor gaber vi egentlig?

Det spørgsmål har søstrene Clara (9 år) og Ester Piazza (7 år) fra Roskilde stillet videnskab.dk.

Vi forbinder gaben med søvn, så det er nærliggende for videnskab.dk at sende det spørgsmål videre til overlæge Poul Jennum ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin.

»Hvis man vil genere en søvnforsker, så skal man bare spørge ham om, hvorfor vi gaber, for vi ved det grundlæggende ikke. Men lad mig først slå fast, at man ikke gaber, når man sover. Så på den måde har gab ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« fortæller Poul Jennum.

Forskellige forklaringer

Der er forskellige måder at anskue og forklare gab på.

På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks.

»Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne.«

Fakta

Når vi gaber går en refleks i gang, hvor vi trækker vejret dybt, åbner munden kraftigt så vi strækker trommehinden, hvorpå vi udånder luften igen.

Hvis man både gaber og strækker kroppen på samme tid, kaldes det pandiculation.

Hos dyr kan gab fungere som et advarselssignal. Selveste Charles Darwin observerede at bavianer gabte og blottede deres tænder for at advare fjender.

Man har observeret at siamesiske kampfisk gaber lige før de går til angreb, marsvin gaber også for at demonstrere dominans eller vrede.

Pingviner bruger gabet som en del af parringsritualet.

kilde: wikipedia

En anden måde at anskue gab på er, at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber.

Her fortæller Poul Jennum at gab giver følelsen af velvære. Det er fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof.

Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin. Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe.

»Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også, men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling. Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen.«

Vi takker Poul Jennum for svaret og sender fluks et par t-shirts til Clara og Ester.

Læs flere svar fra videnskabens verden - eller stil selv et spørgsmål - i Spørg Videnskaben

Gaben smitter

I gl. dage, da var det uhøfligt at gabe åbent, og man skjulte sin gaben med hånden, fordi gaben/trætheden smitter.
En gang hørte jeg flg. teori om, at Løver gaber for at hele flokken kan sove samlet, og netop  være vågne og oplagte til deres fælles jagt!

'Mikro-kommunikation',

En væsentlig grund til at Vi gaber, er at vore mikro-væsener, celler. m.m. nærmest i kor, sender signalet 'vi er trætte', det samme sker når Vi er sultne, så er det jo 'mave-væsenerne' der vil ha' noget at spise, og mave-rumlen kan også smitte. Kort fortalt.   Med venlig hilsen Holger

Min egen teori, om hvorfor man gaber..!?

Jeg kan huske at da jeg gik på en privatskole (folkeskole-nivau) havde man en såkaldt "studie-metode" eller "studie-teknik" som er grundlagt af L. Ron Hubbard... i L. Ron Hubbards teori påstås det at,, hvis man er til en undervisningstime og man gaber,, betyder det at der er noget man ikke har forstået el. misforstået..!! så hvis man f.eks. læste en bog, og man pludselig gaber og ens lærer opdager det,, skulle man blive testet af læren om man har forstået hvert enkelt ord i bogen..?? og hvergang man blev testet for dette efter at man har gabbet,, viste det sig at der var en del ikke-forståede ord.. :D :D
mvh. Ahmad

Ilt?!

Jeg har hørt, at gaben er hjernens måde, at fortælle, at man glemmer at trække vejret. Kan det passe? :]

Gaaab:)

En anden ting: hvorfor skal man gabe, når man får propper i ørerne, for at komme af med dem?
mvh. Pernille
------------------
mobilt bredbånd

En anden årsag til at gab

En anden årsag til at gab smitter, kan være, at hjernen synes det er behageligt. der står i artiklen at vi strækker kæbemusklerne når vi gaber, og det udløser dopamin, hvilket er behageligt. Derfor er det ikke utænkeligt at man selv vil strække kæbemusklerne når man ser andre gøre det. Det er lidt det samme som at se andre strække sig, så strækker man sig ofte selv, ubevidst.

Med hensyn til at det

Med hensyn til at det smitter. Det smitter forskelligt fra person til person. Hvis man er en person som nemt kan føle sig ind i et andets meneekeds sted, vil man også være nem at smitte med gaben. Dvs. at man f. eks. bliver man skældt ud af sin chef/lære, og man kan sagtens forstå chefen/læren. Han begynder at gabe, fordi han mangler blod til hjernen som det står i artiklen, og det samme gør du. Du kan hermed nemt føle dig ind på hans sted.

Det er lidt svært at forklare.

En anden forklaring kunne

En anden forklaring kunne være, at et gab er hjernens måde at tvinge/hjælpe personen til at falde i søvn og dermed hvile hjernen. Ved de fleste gab får man jo også tårer i øjnene og derved lyst til at lukke øjnene /sove. Jeg ved ikke, om denne forklaring holder i en evolutions-argumentation, for i tiden da menneskehjernen udviklede sig havde man selvfølgelig ikke elektrisk lys og apparater til at holde sig vågen. Men et bål og stjernehimlen/månen kan vel også holde mennesker vågne. Man kunne altså tænke sig, at de mennesker, der har været bedst til at "lytte" til kroppens træthedsignaler har haft bedre forudsætninger for at overleve.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg