Hvorfor falder påsken, som den gør?
Hvorfor falder påsken ikke på den samme dato hvert år, og hvordan ved man, hvornår den skal ligge? Vi har fundet svaret hos en kirkehistoriker.
Hvorfor falder påsken ikke på den samme dato hvert år, og hvordan ved man, hvornår den skal ligge? Vi har fundet svaret hos en kirkehistoriker.
Hvorfor falder påsken ikke på den samme dato hvert år, og hvordan ved man, hvornår den skal ligge? Vi har fundet svaret hos en kirkehistoriker.
I modsætning til julen er påsken ikke altid lige til at finde ud af. Datoen for påsken skifter nemlig fra år til år, og derfor er det svært at vide, hvornår vi skal mæske os i chokoladeæg, påskefrokoster og måske skænke historien om Jesu korsfæstelse en tanke.
Anne Mette Scharling fra København har skrevet til Spørg Videnskaben:
»Hvordan man kan vide, hvornår påsken falder? Nogle år er det sent, andre år tidligt, men hvorfor er det ikke bare den samme dato hvert år?«
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk.
Spørg Videnskaben har som altid søgt svaret hos en forsker. Nils Arne Pedersen er kirkehistoriker ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet og har specialiseret sig i oldkirkens historie. Han giver os det korte svar, at:
»Påsken falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.«
Svaret er enkelt, men påskens placering har været genstand for masser af stridigheder i den kristne kirke især i oldkirken, fortæller forskeren.
Påsken er oprindeligt en jødisk tradition, hvor man fejrede udvandringen fra Egypten. Jøderne fastsatte den første måned i deres kalender, og dermed også datoen for påsken, ud fra iagttagelser af nymånen.
Den kristne påske har udover festens tidspunkt lånt flere indslag fra den jødiske højtid, for eksempel påskelammet.
I Det Gamle Testamente reddede blodet fra et lam jøderne fra døden. I den kristne udgave af påsken er lammet et billede på Jesus, som ofrer sig for at redde menneskene. De første kristne, der endnu var jøder, har måske stadig spist et virkeligt lam, men senere er lammet kun symbol på Jesus i prædikener og hymner.
Kirkehistorikeren mener, at de første kristne sandsynligvis fejrede påske, fordi de altid havde gjort det. Mange af de første kristne var nemlig stadig jøder. Han pointerer dog, at der ikke findes skriftlige kilder, som beviser det.
De tidligste kilder til de kristnes påskefest stammer fra omkring år 190, hvor de første såkaldte påskestridigheder fandt sted. De kristne var nemlig ikke helt enige om, hvornår det helt præcis var påske.
Nogle menigheder i Lilleasien (det nuværende Tyrkiet) ønskede at forbinde påsken med en bestemt dato i den jødiske kalender.
»Det vil sige den 14. Nisan, hvilket er en jødisk måned, som svarer nogenlunde til april,« siger kirkehistorikeren.
… at Palmesøndag, Skærtorsdag og Langfredag kom først til i 300-tallet, da kirken ville udvide påsketraditionerne, så de afspejlede hændelsesforløbet i evangeliet?
Kilde: Nils Arne Pedersen
De øvrige kristne i Romerriget var ikke glade for den ordning. De mente, at påsken altid burde ligge på en søndag, som var en helligdag, og fordi de mente, at det var den ugedag, hvor Jesus opstod fra de døde.
Menighederne skrev derfor vrede breve til hinanden, og biskoppen i Rom ønskede at nedsætte forbud mod, at man gik til nadver med kristne fra menighederne i Lilleasien.
»Et forbud mod at gå til nadver sammen var det samme som et forbud mod samvær,« siger forskeren.
Så vidt kom det dog ikke, og snart begyndte de kristne i Lillasien også at fejre påsken om søndagen. Men senere blussede stridighederne om påskens dato op igen.
I 300-tallet var der igen kristne i Syrien, som ikke ville indordne sig. De brugte nemlig jødernes astronomiske observationer og beregninger til at finde ud af, hvornår det var påskesøndag i stedet for selv at stå for udregningerne.
»Det blev karakteriseret som kætteri, og de blev anklaget for at dyrke den jødiske tro,« siger Nils Arne Pedersen, som forklarer, at jøderne ikke var vellidte blandt kristne, dels fordi man sagde, at de slog Jesus ihjel, men især fordi kristendommen netop udsprang af et opgør med jødedommen.
Stridighederne blev løst på et møde i Nikæa i år 325, hvor det blev slået fast, at observationerne og beregningerne skulle være foretaget af kristne.
Og så skulle man tro, at det herefter var slut med påskestridigheder. Men i 1500-tallet skiftede dele af den katolske kirke til den gregorianske kalender, mens den ortodokse kirke de fleste steder har valgt at beholde den julianske måde at lægge dagene på, fortæller Nils Arne Pedersen. Læs mere om det her: Påsken gav astronomer smør på brødet.
Derfor er der stadig ikke enighed om, hvornår påsken ligger.
Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en T-shirt.
Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.
Matematisk formel
til beregning af påsken
En af verdens dygtigste matematikere C. F. Gauss, præsenterede i 1800-tallet den regneforskrift (=algoritme), som vi i dag bruger til at beregne, hvornår påsken falder.
Tænd for din lommeregnerapp. Så kan du lære, hvordan man gør. Det virker måske lidt indviklet, og i formlerne skal vi regne med bogstaver, så det kan bruges for alle årene. Mere om det om lidt.
Inden det hele ramler for dig, skal du allerførst lære at regne med rest. Det er ikke noget, vi bruger ret tit, men du kender det godt fra matematik i skolen:
Hvis du har 20 påskeæg, som 5 børn skal dele lige, så får de 4 hver, og så er der ikke nogen til rest.
Hvad hvis du nu i stedet havde 24 påskeæg til de samme 5 børn? Så får de stadig 4 hver, men du har 4 til rest (24 – (5 x 4)) = 4.
Påske-formlens byggesten er bogstaverne T, a, b, c, M, N, d, e, k, p og q.
Så har vi alle byggeklodserne til vores påskeformel.
Påskedag er = (22+d+e). marts, eller (d+e-9). april. (Du ser hurtigt hvilken af dem, du skal vælge.)
Der er så lige et par undtagelser, hvor man skal rette lidt til:
Lad os tage et konkret eksempel, der forhåbentlig får det hele til at give mening, nemlig ved at udregne, hvornår påsken falder i 2022:
Så er påskedag enten (22+26+0). marts = 48. marts (- og den går jo ikke), eller (26+0-9). april = 17. april.
Til næste år kan du altså vente næsten to uger længere med at have alle æggene klar.
Glædelig påske!
Kilde: Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet