Hvorfor er nogle lyn røde?
Spørg VidenskabenNormalt ser vi kun lyn som gule og hvide blink. En læser har imidlertid set et rødt lyn og undrer sig over, hvordan det er gået til.

»Jeg er vokset op med lyn, der ligner et 'blitz-glimt' - altså et kort og koldt hvidt lys. Men under et af sommerens tordenvejr blev himlen pludselig oplyst af røde lyn. Hvorfor var lynene røde?« spørger vores læser Henrik B. Hansen. Ifølge John Cappelen, der er seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, er der faktisk tre faktorer, som kan have 'farvet' lynene røde.
»For det første er der temperaturen på lynet, og for det andet kan lysglimtet blive modificeret af atmosfæren,« forklarer John Cappelen. Jo varmere et lyn er, jo tættere vil det være på enden af farvespektret. Infrarød/rød vil være det køligste og ultraviolet/violet vil være det varmeste. Temperaturen på et lyn svinger fra 15.000-30.000 grader celcius.
Atmosfæren farver lyset
Når solen kan virke helt rød under en solnedgang, er det fordi atmosfæren filtrerer det lys, som passerer igennem den.
Den grønne og blå del af lyset bliver delvist optaget af vand- og ozonmolekyler i atmosfæren, og det røde lys bliver tilbage. Og det samme gælder for lynet. Lyset fra et lyn skal også passere gennem den atmosfære, der farver solen rød, forklarer John Cappelen. En anden faktor, som kan være med til at farve lynene røde, er vanddamp i tordenskyen.
Hydrogenatomerne afgiver et rødt lys, når de rammes af lynet. Intensiteten af farven afhænger om lynet passerer gennem vanddamp eller større vanddråber.
Vanddampen bliver lettere ioniseret end de store dråber, og afgiver derfor en kraftigere farve.
Sjældne røde lyn
Der findes faktisk en fjerde forklaring på røde lyn - men det er næppe det, vores læser har set.
Af og til dannes der såkaldte 'sprites' og 'jets' oven over tordenskyerne. Det er svage lynudledninger, hvor sprites netop er røde - og jets blå. Men det er meget sjældne vejrfænomener.
En sprite bevæger sig opad fra skyen og langt op i atmosfæren, de kan strække sig helt op i 80 kilometers højde.
»Det er højst usandsynligt, at det er det, læseren har set, for tordenskyer bevæger sig 10-15 kilometer oppe i atmosfæren. Og for at se sprites og jets, skal du befinde dig højere end dem. Det betyder, at du enten befinder dig på en bjergtop eller i et fly. Han kan umuligt se dem fra et højhus,« forklarer John Cappelen.
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47Historier om mor og døtre, tætte veninder og kolleger, der får menstruation samtidig, er udbredte. Men har de hold i virkeligheden - og hvordan påvirker kvinder i givet fald hinandens menstruationscyklus? -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16CLASSIC: Tvivlende læsere kræver solide fakta: Bliver man forkølet af at fryse – og i givet fald hvorfor? Spørg Videnskaben finder bl.a. ud af, hvordan man undgår forkølelse, og hvorfor teenagere pludselig bliver raske, når der er fest. -
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48En mikrobølgeovn varmer gårsdagens lasagne på få minutter. En læser spørger, om det er muligt at lave en omvendt mikrobølgeovn, der køler bajerne på den samme tid.
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
Det læser andre lige nu
-
Parkinsons-bivirkninger kan udryddes af ny medicin
5. januar 2012 kl. 03:55 -
Erkendelser: Kvantemekanikken
31. juli 2008 kl. 07:46 -
Unge drikker mindre – men stadig for meget
19. maj 2011 kl. 08:50
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 2 timer 4 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
-
Af John Ståhle for 4 timer 24 minutter siden
[1864 gav danskerne mindreværdskompleks]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















