Annonceinfo

Hvorfor er mobilen ‘muligvis kræftfremkaldende’?

Spørg VidenskabenVerdenssundhedsorganisationen WHO har for nylig vurderet mobilstråling til at være ‘muligvis kræftfremkaldende’. En læser beder om en forklaring.

Der er 266 andre stoffer i kategori 2B, som mobilstråling er havnet i. To andre velkendte stoffer i denne kategori er pesticider og kaffe. De fleste påvirkninger, såkaldte ’agenter’ har IARC placeret i kategori 2b eller 3. (Foto: Colourbox)

Mobilen er med os overalt, hvor vi går og står. Vi bærer den i vores lomme, lægger den ved tallerkenen på middagsbordet eller under hovedpuden, når vi skal sove og er i den grad blevet vores livline til omverdenen.

Derfor vakte det stor opsigt, da det internationale kræftagentur IARC under verdenssundhedsorganisationen WHO for nyligt meddelte, at mobilstråling er ‘muligvis kræftfremkaldende’.

Mange medier beskrev vurderingen som en advarsel, hvilket har gjort flere af Videnskab.dks læsere bekymrede. Én af dem er Jonas Madsen, der er flittigt bruger af mobilen.

»Jeg snakker en del med mine venner, og mit forbrug løber op i en time hver dag, så jeg blev selvfølgelig nervøs, da det gik op for mig, at mobilstrålingen vurderes til at være muligvis kræftfremkaldende. Hvor meget skal man lægge i de nye meldinger?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.

IARC har fire risikokategorier

Videnskab.dk ringer til overlæge, dr. med. Jørgen H. Olsen og hans kollega overlæge dr. med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

De har begge spillet en central rolle i flere af de videnskabelige studier, der ligger til grund for IARCs vurdering.

»Det er første gang i historien, at agenturets eksperter har gransket al videnskabelig litteratur om mobilstråling. Gennem otte dage har 31 forskere fra 14 medlemslande gennemgået alle studier for at vurdere, om mobilstråling har en kræftfremkaldende effekt,« fortæller Christoffer Johansen.

Han gør opmærksom på, at kræftagenturet opererer med fire forskellige kategorier, når de skal vurdere kræftrisikoen ved et bestemt for stof eller stråling. (De stoffer, der undersøges, kaldes en 'agent', red.):

1. ’Kræftfremkaldende’, hvor dokumentationen er entydig og stærk

2a. ’Sandsynligvis kræftfremkaldende’, hvor størstedelen af studierne peger på sådan en effekt

Fakta

IARCS fremmeste opgave er at lave monografier, det vil sige publikationer, der gennemgår al videnskabelig litteratur om fareniveauerne ved forskellige påvirkninger. IARC har hidtil lavet 900 monografier om alt fra natarbejde over radioaktiv stråling til benzen. Det er første gang, at IARC udarbejder en monografi for mobilstråling.

2b. ’Muligvis kræftfremkaldende’, hvor kun enkelte studier tyder på en kobling, og

3.  ’Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende’, hvor intet tyder på sammenhæng.

Mobilstrålingen er placeret i kategori 2b, der rummer alle de agenter, som i størstedelen af alle studier ikke ser ud til at øge risikoen for kræft, og hvor der kun er ganske få undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng.

»Den er kort sagt havnet i den lavest mulige advarselskategori,« siger overlæge dr. med. Jørgen H. Olsen, der er leder af Institut for Epidemiologisk Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.

Christoffer Johansen mener, at IARCs udmelding er både rimelig og fornuftig.

Han påpeger, at IARC på verdensplan er en af de mest autoritative organisationer til at vurdere, hvilke agenter der er kræftfremkaldende. 

»Der er ikke noget nyt i IARCs vurdering, for den stemmer fuldstændig overens med, hvad de danske såvel som de europæiske sundhedsmyndigheder tidligere er kommet med,« siger Christoffer Johansen, der leder afdelingen for Psykosocial Kræftforskning ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse. 

Data er meget usikre

IARC har gennemgået i hundredvis af videnskabelige artikler, der er baseret på alle former fra videnskab, deriblandt reagensglasforsøg med celler, dyreforsøg samt små og store humane studier, fortæller de to forskere.

For langt de fleste kræftformer finder IARC ikke nogen kobling - men IARC understreger samtidigt, at datamaterialet er for tyndt til endegyldigt at kunne frikende mobilstråling.

Forskning inden for dette felt plages af, at der mobiltelefoner stadig er en forholdsvis ny opfindelse, og at der ikke findes mennesker, der har brugt en mobiltelefon gennem en menneskealder. Dertil kommer, at kræft er en sygdom, der udvikler sig over mange år.

Fakta

Kræftens Bekæmpelse har lavet mange undersøgelser af mobilstrålingens effekt. Den største er baseret på mere end 400.000 danske mobilabonnenter fra perioden 82 til 95, der konkluderede, at der ikke var nogen øget kræftrisiko generelt. Studiets svaghed er, at man ikke ved, om dem, der har abonnementet rent faktisk også er dem, der bruger telefonen, påpeger Christoffer Johansen.

»Vi har endnu ikke haft tilstrækkeligt med tid til at kunne kortlægge, om der er en sammenhæng, så derfor bliver vi nødt til at være tilbageholdende med at afvise, at der er et problem,« siger Christoffer Johansen.

To studier viser en kobling

Mobilstråling ser umiddelbart ikke ud til at kunne frembringe de fleste kræftformer. Men for to kræftformer, glioma og acoustic neuroma, hersker der endnu tvivl.

Det skyldes udfaldet af nogle få studier, hvoraf det ene blev publiceret i 2007 af den svenske kræftforsker Lennart Hardell fra Örebro Universitetssygehus.

Det viste en stærkt forøget risiko for disse kræftformer for alle, der jævnligt taler i mobiltelefon – en risiko, der vokser, jo længere tid, man taler.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17409179)">Det andet studie, der viser en kobling til kræft, Interphone, blev gennemført i 2010, der ikke viste nogen effekt for de fleste brugere. Kun for virkeligt tunge brugere, der taler i mobiltelefon mere end en halv time dagligt i over 10 år, var der en forøget risiko på 40 procent.

Men begge studier er befængte med store usikkerheder, hvorfor man ifølge de to danske forskere ikke må tage konklusionerne alt for bogstaveligt.

»Risikoforøgelsen er ikke ret stor, specielt ikke når man tager i betragtning af de store usikkerheder. Alligevel har IARC valgt at sige, at den store undersøgelse Interphone har en kvalitet, hvor vi bliver nødt til at tage resultaterne alvorligt. Det er den måde, hvorpå IARC kører sin internationale kræftliste,« siger Jørgen H. Olsen.

Kræftsyge er svære at interviewe

Studiets resultater er usikre, fordi det fortrinsvist er baseret på personlige interviews med kræftsyge, der har brugt mobiltelefon igennem en årrække.

»At interviewe kræftramte er svært. Hvis de syge på forhånd har en idé om, at deres sygdom har noget med deres mobiltelefonbrug at gøre, vil de svare anderledes end de raske personer. Det giver risiko for et falskt positivt resultat,« siger han.

Der er ingen, der ved, om studiet reelt har sådan en slagside, men faktum er, at det når frem til den stik modsatte konklusion end det studie, som Christoffer Johansen og Jørgen H. Olsen senest har afsluttet på området, og vis resultater for ganske nylig er blevet publiceret i tidsskriftet American Journal of Epidemiology.

Fakta

Den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon overstiger i høj grad strålingen fra sendemasterne. I mange tilfælde kan man nedsætte den mængde stråling, man udsættes for betragteligt, hvis masterne står lige i nærheden af hvorfra man ringer. Det viser et fysikspeciale fra Aarhus Universitet (se 'eksterne links').

I studiet har forskerne undersøgt 888 kræftpatienter fra syv europæiske lande, der har fået konstateret et gliom i perioden 2000 til 2004.

Tumorerne optræder tilfældige steder

Ved hjælp af MR-scanninger undersøgte folk, om der var en sammenhæng mellem mobilstråling og tre forskellige kræftformer: Gliom, meningiom og akustisk neurom. Derudover indhentede forskerne oplysninger om, hvilke mobiltelefoner, patienterne havde brugt, hvor meget stråling mobilerne udsendte og i hvor stort et omfang de havde talt i mobiltelefon. 

Hovedkonklusionen blev, at tumorerne ikke sidder dér, hvor mobilens magnetfelt er kraftigst i hjernen, hvilket man ellers ville forvente, hvis der var en sammenhæng.

Som regel er der nemlig en overensstemmelse mellem ,hvor en påvirkning er kraftigst og hvor en kræftknude opstår, hvilket man kender fra f.eks. ved tobaksrygning og lungekræft.

»Der skal være et forhold mellem eksponering og udfald – hvis patienten får kræft i et andet område af hjernen end i det, der er udsat for mobilstråling, så er det sandsynligvis ikke mobilstrålingen, der er årsagen til, at svulsten er opstået. Vi finder ikke sådan en overensstemmelse i vores studie,« konstaterer Christoffer Johansen.

De to forskeres analyser er helt i tråd med, hvad andre forskergrupper finder, så set oppefra er Interphone det eneste store studie, der viser en kobling.

»Sandsynligheden for, at der ikke er nogen kobling er stor, over 90 procent, men som forsker må man aldrig se bort fra resultater, der stikker ud. Der er en gruppe, der finder en sammenhæng mellem mobilstråling og forekomsten af gliom, og det gør, at man skal være skeptisk over for sine egne undersøgelser, og det skal jeg være den første til at være,« siger Christoffer Johansen.

Hvis man er bange for, at mobilstrålingen er farlig kan man gøre meget for at beskytte sig selv.

»Budskabet fra IARC stemmer overens med, hvad alle andre sundhedsmyndigheder siger: Reducér din kommunikation over mobilen mest muligt, anvend skriftlig kommunikation så meget du kan og brug headset,« siger Christoffer Johansen.

Vi takker for det gode spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk T-shirt. Få svaret på andre spørgsmål fra læserne i Spørg Videnskaben.

Befolkningsundersøgelser tillægges størst vægt 

Videnskab.dk har talt med kræftforsker Joachim Schüz, der tidligere har arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, men som nu er ansat som forsker ved det internationale kræftagentur IARC. Han har været dybt involveret i ekspertgruppens gennemgang af agenturets vurdering.

Han forklarer, at IARCs nedsatte ekspertgruppe, deriblandt den svenske mobilkritiker Lennart Hardell, har kigget på resultater fra Hardell og Interphone, der tyder på en effekt. Disse resultater er blevet holdt op imod konklusionerne fra store befolkningsundersøgelser, der afviser en kobling, deriblandt et helt nyt dansk studie om acoustic neuroma, hvis resultater dog først nu er blevet publiceret.

Befolkningsundersøgelserne er baseret på data fra registre, som er mere objektive end personinterviews, fortæller Joachim Schüz. Til gengæld har de en anden svaghed, nemlig at man ikke ved, hvor meget de enkelte brugere har talt i mobiltelefon. Derfor kan de kun bruges til at afsløre en kraftig effekt, ikke en lille stigning i risiko.

»Efter at eksperterne har gennemgået de mange studier hver især, har forskernes mødtes for at diskutere dem, og er de nået frem til, at Hardells studier er for usikre til at kunne tillægges stor vægt. Interphones resultater vurderes til at være mere troværdige - så alt i alt kan de blive enige om at placere mobilstråling i kategori 2b,« siger Joachim Schüz.  

 

Nyt studie sætter hele befolkningen under lup

IARC vil lave nye vurderinger efterhånden som resultaterne fra flere studier tikker ind. De danske forskere fra Kræftens Bekæmpelse er f.eks. med i et stort omfattende forskningsprojekt, COSMOS, hvor de løbende følger en meget stor gruppe danskere, svenskere og englændere.

»Hjernekræft er en forholdsvis sjælden sygdom, så man skal have kolossalt store grupper for at kunne undersøge det ordentligt. Derfor undersøger vi 300.000 mobilbrugere og bruger resten af befolkningen som kontrolgruppe,« siger Jørgen H. Olsen.

Han pointerer, at de ud over at analysere deltagernes forbrug af mobiltelefoner også kortlægger deres sygdomshistorie i forhold til migræne, koncentrationsbesvær og kræft.

Glemte (igen) links.

Mit ævl om effekter osv. hænger sammen med frekvensområderne, der bliver brugt både til mikroovne og GSM telefoner:
http://en.wikipedia.org/wiki/Microwave_oven
Microwave heating is sometimes explained as a resonance of water molecules, but this is incorrect: such resonance only occurs in water vapor at much higher frequencies, at about 20 GHz.[9] Moreover, large industrial/commercial microwave ovens operating at the common large industrial-oven microwave heating frequency of 915 MHz—wavelength 328 millimetres (12.9 in)—also heat water and food perfectly well.[10]
samt:
http://en.wikipedia.org/wiki/GSM_frequency_bands

Beklager mangelfuldheden i første omgang, som nok vil resultere i bemærkninger om manglende research ;-)

Bare en impuls.

Udgangspunkter er fra faktaboksen:
Den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon overstiger i høj grad strålingen fra sendemasterne.

Jo, det er jo logisk, da effekten aftager med 1/r² for kuglesymmetrisk udbredelse, og 1/r for 'rundstrålende' udbredelse.

Effekten er derfor meget udbredt omkring øret (ved normal brug).

Jeg fornægter selv mobiltelefoner, da jeg føler ubehag, og i forhold til fortsættelsen:
I mange tilfælde kan man nedsætte den mængde stråling, man udsættes for betragteligt, hvis masterne står lige i nærheden af hvorfra man ringer.

Man kan ændre afstanden (r) til sendemasten, eller man kan ændre afstanden(r) til vitale organer.

Jeg vil derfor foreslå at man bruger (kabeldrevne) 'øresnegle', da man derved kan holde selve udstrålingen ved mindre følsomme organer (end hjernen).

Sandheder med modifikationer

I artiklen hævdes det at Jørgen H. Olsens og Christoffer Johansens analyser er helt i tråd med, hvad andre forskergrupper finder (Citat: "De to forskeres analyser er helt i tråd med, hvad andre forskergrupper finder...")

Denne påstand er ikke korrekt. Jørgen H. Olsens og Christoffer Johansens nedtonende vurderinger af sundhedsrisici ved mobilstråling er på mange måder radikale og helt ude af trit med, hvad førende forskere vurderer. Udmelderinger fra Jørgen H. Olsen og Christoffer Johansen underkender også de vurderinger, der er kommet fra de internationalt førende forskere WHO / IARC indkaldte til at vurdere om der kan være en sammenhæng mellem mobilstråling og kræft. Se mere om dette her:
http://helbredssikker-telekommunikation.dk/Mobilrapport.pdf

I øvrigt påstås følgende i artiklen;
"Videnskab.dk ringer til overlæge, dr. med. Jørgen H. Olsen og hans kollega overlæge dr. med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.
De har begge spillet en central rolle i flere af de videnskabelige studier, der ligger til grund for IARCs vurdering."

Dette er en sandhed med modifikationer. Jørgen H. Olsens og Christoffer Johansens forskning i regi af Kræftens Bekæmpelse har ikke en eneste gang peget på en sammenhæng mellem mobilstråling og kræft. Derfor er det ikke deres forskning, der har været medvirkende til WHO's nye risikokategorisering af mobilstråling.
Men WHO's indkaldte ekspertgruppe kiggede på en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, nemlig "Kohortestudiet". Ekspertgruppen påpegede metodiske mangler ved undersøgelsen og skrev direkte at undersøgelsen er mindre informativ, dvs. de tillagde den ikke stor vægt:

”The cohort study included 257 cases of glioma among 420 095 subscribers to two Danish mobile phone companies between 1982 and 1995. Glioma incidence was near the national average for the subscribers. In this study, reliance on subscription to a mobile phone provider, as a surrogate for mobile phone use, could have resulted in considerable misclassification in exposure assessment. Three early case-control studies encompassed a period when mobile phone use was low, users typically had low cumulative exposures, time since first use of a mobile phone was short, and effect estimates were generally imprecise; the Working Group considered these studies less informative. Time-trend analyses did not show an increased rate of brain tumours after the increase in mobile phone use. However, these studies have substantial limitations because most of the analyses examined trends until the early 2000s only. Such analyses are uninformative if excess risk only manifests more than a decade after phone use begins, or if phone use only affects a small proportion of cases—eg, the most heavily exposed, or a subset of brain tumours”.

http://www.thelancet.com/journals/lanonc/article/PIIS1470-2045%2811%2970...

Se i øvrigt mine kommentarer til en anden artikel på Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/mobiltelefoner-frikendt-give-orekraeft

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg