Hvorfor er læsning så søvndyssende?
En god kriminalroman kan være en yderst spændende affære. Men hvordan kan det være, at man alligevel hurtigt er på vej mod drømmeland, når man læser en god bog, spørger en læser. Forskerne giver et bud på et svar.

Læsning foregår i venstre hjernehalvdel og i frontallappen. Det kræver koncentration, når hjernen skal afkode betydningen af teksten, og det kan være forklaringen på, at læsning kan være søvndyssende. (Foto: Colourbox)

 

En god bog kan være super spændende.

Men hvorfor er det så, at øjenlågene pludselig bliver tunge, når bogstaverne skal fordøjes? Det vil Spørg Videnskabens læser Liza Overgaard gerne vide:

»Forleden gik jeg i gang med at læse en roman. Historien fangede mig hurtigt, alligevel var jeg ikke nået mange sider ind i bogen, før jeg - ganske som vanligt - blev totalt overmandet af en voldsom søvnighed. Mit spørgsmål er derfor: Hvad er det, der sker i hjernen eller i kroppen, når man læser, og som gør, at læsning er så umanerligt søvndyssende?« skriver Liza i en mail til Spørg Videnskaben.

Læsning kræver, at du følger med

Spørg Videnskaben tager først fat i hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fra forskningscentret Music in the Brain ved Aarhus Universitet.

Peter Vuust har i mange år forsket i, hvordan musik påvirker hjernen. Forskeren forklarer, hvorfor det kan være søvndyssende at læse - ved at sammenligne læsning med at lytte til musik.

»Grundlæggende er der den forskel på tekst og musik, at tekst er konkret, mens musik er abstrakt. For at få noget ud af en tekst, er du nødt til at forbinde det, du læser, med det du har læst, og det der kommer efter. Du kan ikke springe tilfældigt ind og ud af en tekst og få noget ud af det. Måske medmindre der er tale om triviallitteratur,« siger Peter Vuust og fortsætter:

»Musik derimod er abstrakt, og derfor kan du blunde lidt, mens du hører en symfoni og så alligevel få noget ud af det, når du vågner til musikken igen.«

Det, at læse en tekst og få noget ud af det, kræver altså, at vores hjerner konstant arbejder på at finde sammenhæng i det, den registrerer. Vi skal kort sagt koncentrere os, når vi læser.

Vi sidder i en afslappende position, når vi læser

Spørg Videnskaben ringer herefter til lektor ved uddannelsen i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet Mikkel Wallentin og spørger 'Hvorfor er det så søvndyssende at læse?'.

Mikkel Wallentins første reaktion er at bryde ud i en latter. Og imens han ler, grubler journalisten lidt over, om Mikkel Wallentins latter måske skyldes, at han selv er skønlitterær forfatter ved siden af sin karriere som forsker.

Mikkel Wallentin er i hvert fald ikke helt enig i præmissen for spørgsmålet.

Fakta

Musik kan, ligesom læsning, være søvndyssende. Men årsagen er her, at musik ofte gentager de samme temaer og rytmer igen og igen. Vores hjerner er indrettet sådan, at vi ikke registrerer, hvis en lyd gentager sig. Men hvis den pludselig ændrer sig på uventet vis, så bliver vi opmærksomme på lyden, uanset om vi vil det eller ej. Det har evolutionen sørget for, for at vi kan beskytte os selv mod at eksempelvis blive kørt ned af en uventet bil på vejen eller blive spist af et stort rovdyr. Kilde: Peter Vuust

»Læsning er jo overhovedet heller ikke nødvendigvis søvndyssende,« siger forskeren, da han er færdig med at le.

Han kan ikke ud fra konkrete forskningsresultater forklare, hvorfor læsning skulle være søvndyssende for nogle. Men han kan give os et par bud ud fra det, der, i hvert fald for en forsker, er sund fornuft.

»En forklaring kunne være, at når man sætter sig til at læse for eksempel i en behagelig stol, så slapper man af i kroppen, og gør man det, vil der indfinde sig nogle træthedsperioder,« siger Mikkel Wallentin.

Koncentration og ikke læsning er søvndyssende

En anden forklaring kan være, at det faktisk ikke er specielt søvndyssende at læse, men at det kan være trættende at koncentrere sig.

»Det at holde øjnene åbne kræver ikke noget særligt af os. Det har vi været gearet til i tusindvis af år. Men læsning er en relativt ny opfindelse, og det er ressourcekrævende, fordi det kræver opmærksomhed,« siger forskeren.

Når vi bruger af vores opmærksomhed, er det altid ressourcekrævende. Det ville det eksempelvis også være, hvis vi ikke skulle kigge på bogstaver, men overvåge en gade, hvor vi skulle holde øje med en dame med en lilla hat.

Så det er altså muligvis brugen af opmærksomhed og ikke nødvendigvis bogen, som gør vores læser Liza Overgaard træt, når hun læser.

Læser får lækker T-shirt

Vi takker Liza Overgaard for det gode spørgsmål ved at sende en flot T-shirt, som med sikkerhed vil stjæle andres opmærksomhed.

Sidst, men ikke mindst takker Spørg Videnskaben de to kunstnere og forskere Peter Vuust og Mikkel Wallentin for, at vi måtte stjæle lidt af deres tid.

Har du også et spørgsmål om hjerner, hejrer eller hellige kilder, så send det endelig til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en T-shirt.  Gider du ikke bruge krudt på det, kan du også købe vores T-shirt her.

Det sker

hjernen
29/04 kl. 10:00
Oplægsholder
Adresse
SDU Odense, Stenten
I samarbejde med