For en del år siden startede jeg et radioprogram sammen med Joachim, der hed Studie 2000. Jeg overtog programmet efter et par år og da vi sluttede efter ca 5 år havde vi 250.000 lyttere om ugen. Det var det mest lyttede program på P1. Problemet var dengang som nu, at der ikke var en eneste person i ledelsen af DR, som havde en naturvidenskabelig baggrund. Bestyrelsen i DR er udpeget af de politiske partier og Kulturministeriet, og heller ikke her finder man plads til personer, der kan repræsentere videnskaberne. Det samme gælder stort set alle de øvrige medier, derfor har videnskaben det svært i medierne.

Et godt eksempel på hvordan tingene kunne være anderledes, er den svenske ”Vetenskapsradion” der sender på, hvad der svarer til radioens P1 i Danmark. Her har man 15 minutters nyheder om videnskab hver morgen og adskillige faste programmer om videnskab hver dag. I svenskernes videnskabsredaktion på radioen alene arbejder mere end 20 mennesker, og der er råd til at rejse udenlands til de store konferencer i Europa, USA og Kina, hvor man ofte støder på svenske videnskabsjournalister.

Jeg spurgte for nogle år siden chefen for Vetenskabsradion om, hvordan han havde skaffet så mange ressourcer til dækningen af videnskab. Han fortalte at Sveriges Radio engang i 1990erne havde undersøgt, hvilke emner lytterne var mest interesseret i. Videnskab var ikke med i undersøgelsen, men efter et års hårdt lobbyarbejde fik han videnskab med som en valgmulighed. Det viste sig, at videnskab og forskning var blandt de absolut mest populære emner i den svenske offentlighed. Det betød, at dækningen af videnskab blev mangedoblet, og man begyndte at bringe nyhedsudsendelser om videnskab hver dag.

Jeg tro også, at vi som debattører ind imellem, kan højne vores kommentarer ved måske, at fokusere os på færre emner, da det nogle gange kan blive overfladisk kommentarer.
Men det er vel også meningen, at vi skal have flere til at interessere sig for videnskab?
Det er jo også et vigtig mål, måske det vigtigste?
En god blanding af "overflade" og dybere "spadestik" er det bedst tænkelige, for at fremme målsætningen, og som vel er et væsentlig mål for Videnskab.DK ?
Derforuden er det vel også væsentlig, at vi som debattører bliver bedre til at fremme disse mål, så spille reglerne bliver overholdt, i større udstrækning.
Der skal også være plads til at tanker og udvikling, ikke kun bliver referater og sammenfatninger?
Her adskiller vi os jo fra journalistik , ved at bevæges os på mere gyngende grund.

Bent Rothenberg: "..du skal ikke tro, men vide!.."

Det burde du nok ligge dig på sinde - det er åbenbart mange år siden du gik i skole og du har åbenbart ikke særligt stort kendskab til hvad de små poder lærer nu om dage - så at begynde at give henvisning til hvordan nutidens folkeskole skal indrettes og hvad de skal undervises i samt hvilke partier der ikke ønsker der ene eller det andet er vist mere et udtryk for hvad du går rundt og tror end det er for hvad du rent faktisk ved.

det var en af de fornuftige ting, jeg laerte i skolen,det var en privatskole,med lokummer der stank utroligt,at saadan var det eller er det endnu tilfaeldet, i mange skoler eller er det det saertilfaelde?
Jeg mener, at skoleprogrammerne,skal laves helt om, med musikundervisning(sprog er musik),yoga,at kontrolere sig selv,vaetraekning,en smidig tankegang, i et smidigt legeme.
Motivering, indlaering gaar dobbelt saa hurtigt, börns fantesie er uden graenser,men DF vil nok forhindre en saadan omvaeltning.

Dorte du har ret, jeg noterede fejlagtig David Narkins der var illustrator på artiklen, i stedet for Jerome Ravetz, og "skøjtede" også let hen over begrebet gatekeeper, beklager. Nogle gange går det lidt for stærkt, og jeg glemmer, at jeg er til eksamen, hver gang jeg skriver.
Det er rigtigt, at ikke alle har en viden, der er nødvendig for at drage en holdbar sammenfatning af anerkendt videnskab. Hvis det er udenfor min egen "boldgade" er jeg nød til at søge på nettet, og sortere i de tilgængelige oplysninger, ofte tidsrøvende. Bare det at opdatere egen viden, kan være et stort arbejde.
Det vigtigste er naturligvis, ikke at være forudindtaget i sortering og søgning af oplysninger, men have en naturlig interesse og skepsis og føle, at det er et samarbejde, at bidrage med konstruktive løsninger på debatten.

Og glad for der er sket lidt nyt med undervisningen siden jeg gik ud af folkeskolen engang i 1980'erne :-)

Det er muligt at du ikke ser nogen grund til at de lærer om de forskellige religioner - men religion er nu en gang en del af verden og alene af den grund bør de lærer om de forskellige religioner.

Du forveksler den kristendomsundervisning du fik for en mio. år siden med det poderne lærer nu om dage plus så er det faktisk muligt at undervise om religion uden at det er ensbetydende med at de hjernevaskes til at tro på en gud.

Jeg bryder mig ikke selv om religion eller Hitler for den sags skyld - men det er en del af verden og historien og derfor også en del af det pensum vores børn skal igennem - vi kan ikke bare pille ting ud fordi vi ikke kan lide dem - det er jo censur og det fører ikke noget godt med sig.

De vil under alle omstændigheder danne sig mening om mange ting og få holdninger som måske ikke er den samme som dem du (eller jeg) hylder - deres idealer er dem de selv former i deres bevidsthed og fremtiden er deres – det er vores opgave at give dem så meget viden som vi kan – og så ellers håbe at de vil forvalte den viden på en måde som giver håb for fremtiden og en mere retfærdig verden – men en ting er helt sikker og det er at hvis vi ikke fortæller dem alt og underviser dem i alt hvad vi ved så er de dømt til at gentage vores fejltagelser

i skolen, Lad dem danne deres egen indtryk efterhånden som de bliver ældre.

De kunne jo lige så godt fortælle om påskeharens historie. Det er nemlig lige så tåbelig .-)

og derefter besluttede hvad jeg skal tro? Ville ikke være et forum jeg havde besøgt før, det er helt sikkert. :-)

Dumhed er at tro hvad politikerne siger om menneskeskabt global opvarmning, og hvad diverse præster siger om guder og religioner. Grunden til jeg lige nævner disse to emner er at de fylder ret meget i hverdagen hos de fleste. Hverken religion eller menneskeskabt global opvarmning er videnskab. Er blot en teori.

Alligevel lære vores børn om kristendom i folkeskolen og får som alle andre tudet ørene fulde om der er vores skyld at klimaet bliver varmere
når de kommer hjem fra skole. Giv dem nogle evolutions timer i stedet for og fortæl dem sandheden, som er vi endnu ikke ved hvorfor og hvordan det er gået til vi er her på denne planet og husk også at fortælle dem at vores jord er en del ældre end vi andre blev lært gennem kristendoms timerne. Så kan de jo selv lege med tanken om vores jords alder på ca. 4.5 mia år VS ca. 200 år med sværindustri. :-)

Citat: Videnskab er ikke sikker på noget og kræver bevis for alt.. Tro er sikker på alt og kræver ikke bevis for noget.

Brian det er vist et par år siden du gik i skole – de fleste unger har religionsundervisning og der findes nok ikke mange danske skoler hvor man fortæller ungerne at en gud skabte Jorden på så og så mange dage – De fortæller de unge mennesker om de forskellige religioner og hvad de betyder – men så heller ikke meget mere.

Og man fortæller dem vel heller ikke at klimaet bliver varmere fordi de kommer hjem fra skole – de kan nok godt gennemskue at deres hjemkomst intet har med vejret at gøre – ajj den var dårlig men jeg kunne ikke lade være ;)

Først en korrektion:

Du citerer ikke David Parins, men citerer Jerome Ravetz, som har været aktiv på området i mange år... Eller hvad?

De gatekeepers der skrives om, er ikke nødvendigvis gatekeepers, der bidrager med høj faglig standard. Det kan være selvbestaltede "gatekeepers" med egen agenda, hvor der ikke er høj intellektuel standard eller "intellektuel integritet".

Mit indtryk er, at det i praksis ofte ikke drejer sig om, at den intellektuelle "integritet" er problemet, for det er simpelthen mangel på viden om det område, som nogle aktive debattører (der kan destruere enhver debat om videnskabeligt emne) spammer debatterne med. Så de har ikke en intellektuel viden, som de har mulighed for at "integrere" i deres kommunikationsbudskaber...

Det kan medføre, at dem med egentlig ekspertise på et område ikke orker at deltage, og så vil der være alt for stor indflydelse fra selvbestaltede debattører/gatekeepers, som får scenen for sig selv, efter at de har været totalt øredøve overfor et kvalificeret modspil fra bedrevidende på området.

Det ses indenfor klimadiskussioner, fysik, medicin mm.

Vi har de samme diskussioner i Danmark blot i langt mindre målestok. Også her består kunsten måske i at moderere debatter o lign, uden samtidig at fremstå som alt for skarpe med cencurering overfor mere "naive" og urealistiske kontroversielle gæt på områder, hvor konspirationsteorier typisk trives bedst.

Man skal huske, at der er personlig gevinst for mange mennesker ved at forsøge at holde liv i oplagt forkerte konspirationsteorier.
Jeg vil ikke nævne nogle specifikke urealistiske teorier her, da det ofte medfører 100+ kommentarer : )

Mvh Dorte

Bent Rothenberg. Du har ret i at for at vide skal man vide ( forstå.)
Det er måske et af de vigtigste indgange, til at skabe større opmærksomhed omkring videnskab ?
Videnskab er ligesom kunst. Oftest oplever mennesker overfladisk kunst, men når man giver sig tid til at opleve, åbner der sig en langt større verden, end man troede var mulig. Sådan er det også med videnskab.
Hvis ikke du ved, hvordan du skal tilegne de første "legoklodser" kan du ikke bygge på, eller lave nye konstruktioner (abstrakt og rummelig forståelse). Videnskab er jo også en slags landskab, vi skal lærer at navigere i, for at forstå og stille nye spørgsmål.
Vi der også er ambassadører for videnskabens udbredelse, kan jo starte med at præsenterer det, som Gerd Have, så mennesker får lyst til at arbejde med det. Vi husker jo selv vores begyndelse.

Tak for dit link Dorte. Allerede her er der stof til en ny artikel fra Videnskab.dk
Jeg citerer lidt fra David Parins:
Alle kan blive medskaber af videnskabelig viden, men ikke alle deler det ideal, at intellektuel integritet kommer før personlig vinding.
Tidskriftet er ved at miste sin status som garant for kvalitet.
Vi er nødsaget til at ændre på den kvalitets sikring, monopolerne tidligere har udøvet.Nu gennemgår eksperter (gatekeeper) alt matriale også med politisk priotering.
Han slutter af med: Efterhånden som flere mennesker bliver involveret i online bebatter, behøver kvaliteten ikke falde af i svinget, hvis der bliver skabt tillid til en effektiv kvalitets sikring.
Hvis kvalitets sikringen skal være effektiv, er et af disse midler høflighed, som kan læres af alle.

Emnet om den store ændring i debatten indenfor videnskab er ens i de forskellige lande. Der er generelt kommet meget stor interesse for videnskab ifht tidligere. Og der er stor aktivitet blandt lægfolk med at blande sig debatten med videnskabeligt uddannede. Så det her med, at det er vanskeligere som lægmand at forstå, hvilke indlæg der har størst pålidelighed ud fra et videnssynspunkt er ikke bare mit påfund. At tonen i debatten om videnskabelige emner også har ændret sig markant efter "folkeliggørelsen" af debatten er også en international trend, hvor der er opstået nye ord såsom net-kook mv.

Sidste uge var der en fin artikel om emnet i et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter overhovedet. Det var i Nature, hvor der kommer en opfordring til at videnskabeligt uddannede fortsætter med at diskutere i et "civiliseret sprog" selvom der er kommet nye toner ind med "folkeligheden".. Der opstår ophedede debatter mellem lægmænd med kontroversielle holdninger eksempelvis indenfor klima, og så videnskabeligt uddannede. Det bliver personligt og frastødende. Der sker en forfladigelse af indholdet, der bliver skrevet, når så mange typer blander sig. Og samtidig er det kommet for at blive med mangfoldige typer, der udtaler sig i debatter tilknyttet de videnskabelige tidskrifter såsom Nature og Science.

Her er det glimrende debatindlæg, som stod i Nature i sidste uge. Der er tilknyttet kommentarer:

http://www.nature.com/nature/journal/v481/n7379/full/481025a.html

Der er mange forskere, der blander sig i debatten på videnskab.dk. Det er klart, at det er rart at vide - og det fremgår også tydeligt, når man har været her et stykke tid..

Mvh Dorte

Dorte. Jeg syntes ikke interessen for videnskab er optimal, og jeg kan ikke se, at det bliver omsat tilstrækkelig i samfundet. Derfor efterlyser jeg jeg udvikling af værktøjer, til at gøre det bedre?
Ingen kan jo hvile på laurbærbladene. Du har naturligvis ret i, at der ofte slynges begreber ud der ikke er forståelse for.
Da jeg selv startede med at blande mig i debat siderne for ca. 1 år siden, vidste jeg, at jeg ikke skulle skrive noget der ingen dækning var for, og det der kunne vurderes, gøre det klart.
Faktisk var det Line Friis Frederiksen fra Viden om, der gav mig modet og lysten til at grave lidt dybere i videnskab, gennem hendes udsendelser, der blev præsenteret så det skærpede appetitten.
Jeg tror også "Karl Smart" lærer disse spilleregler, for det hænder jo, at nogle tror, at debatten her er det samme, som avisernes læserbreve, men alle skal jo lære.
Jeg håber ikke vi får den opdeling af debattører, som du måske ønsker, for nettop bredden sikre mangfoldigheden, og skaber den større interesse for videnskab jeg ønsker.
Forskerne har ofte deres egen interne debat, og det var også ønskelig at de måske også blandede sig mere i vores debat, for vi er jo nogle gange "tordenskjolds soldater".
Men jeg er måske blevet miljøskadet, for jeg kan ikke lade være med at blande mig i debatten som du selv.

Som der står i artiklen ligger der en misforståelse i spørgsmålet fra Ove Kjær Kristensen.

Artikler om videnskab er meget læste. Sektioner om videnskab popper op i mange aviser, ligesom der hele tiden kommer nye populærvidenskabelige web-sites til.

I skolerne er det blevet langt mere udbredt at eleverne skal anvende noget, der ligner en videnskabelig metode, når de løser opgaver på de ældre årgange i folkeskolen og allerede fra start af i gymnasiet. De starter simpelthen med et tværfagligt forløb, hvor de lærer om det essentielle indenfor videnskab.

Så videnskab er blevet mere afmystificeret for rigtig mange. Det er så meget sjovt, at man også ser resultaterne af nogles mere overfladiske læsning af populærvidenskabelige artikler. Mange kender og anvender ord såsom optogenetik og spejlneuroner. Samtidig viser de, at de intet begreb har om, hvad ordet dækker over. De har læst noget pop, og så tror de, at de har forstået hvad det handler om, og skriver om det i debatter på websites, på deres egen blog mm. Det kan være svært at finde den rigtige balance. Hvad gør man som læser, når alle vil udtale sig om et emne. Det kan være svært at gætte, hvem der ved, hvad de taler om, og hvem der bare lige skal lege "Karl Smart" i en debat.

Undskyld Brian, - jeg tog lidt for let på din sandhed, at de fleste mennesker ønsker at tro, dette kæmper naturvidenskaben imod.
Spørgsmålet er så, hvilke værktøjer kan vi udvikle for at vores adfærd, således er mindre baseret på tro?

Jeg har stor interesse i naturvidenskab, men det er rigtigt, vi behøver mere viden om os selv, for at forstå andre menneskers handlinger.
Men indførelse af abstrakt tænkning i skolerne, har jo intet med selv indsigt at gøre.
Jeg er ikke i tvivl, at når Videnskab.dk anvender deres værktøjer optimalt, som overstående forklarer, vil det sammen med reklame og abstrakt tænkning, kunne konkurrerer med andre kulturtilbud, når videnskab også bliver en integreret del af disse andre kulturtilbud.
Så det er rigtigt, vi skal op af sofaen og omsætte vores intentioner til handling, - i stedet for at tænker og tro. Er du også på vej op af sofaen?

Jo langt mere enkelt at blot sætte sig tilbage i sofaen og tro på et eller andet end at prøve at finde viden om det selv.

Var engang en klog mand som sagde. "Think of how stupid the average person is, and realize half of them are stupider than that."

Der har i svaret :-)

Hvis vi kunne få danskerne til at erkende, at hjernen også skal trænes, ligesom den fysiske krop, for at kunne vedligeholde en optimal funktion, var vi nået langt.
Når vi så tilmed herigennem, kunne få større indflydelse på vores hverdag, - kunne det vel motivere ?
Videnskab.dk kunne jo lave spot i TV, der opfordrede danskerne til at tilmelde sig nyheder fra
Videnskab.dk , på den måde kunne interessen vokse ?
Derforuden kunne skolerne indføre abstrakt tænkning i undervisningen.

for at vide,skal man vide og hvis man ikke hved,er der ikke store muligherder for, at laere det.
Lucres -100 ,sagde at intelligens,var at kunde forestille sig flere helt forskellige objekter,saette dem sammen og lave noget helt nyt.
Mange er bange for noget de ikke kan forstaa!!!!

Det sker da stadig oftere, at artikler om videnskab kan læses under nyhederne. Det er mit indtryk som flittig avislæser, og det handler ikke bare om sundhed og fladskærmsteknik! Til gengæld er avisernes videnskabstillæg alle tiders, fordi de er lettere at gemme, hvis man ikke har forstået artiklen første gang, enten fordi man ikke er trænet i videnskab eller fordi journalisten heller ikke er det.

Jeg er en gammel tusse der siden barndommen har været generelt nysgerrig på rigtig mange emner. Der for kan jeg også snakke med om mange ting og udbreder mig gerne om det.
Jeg tror, interessen for viden(skab) er der, for rigtig mange føler sig i bund og grund temmelig dumme, fordi skoler og forældre ikke har evnet at vække/vedligeholde nysgerrighed på historien og verdens indretning mens de var små og modtagelige. De har derimod fået den opfattelse, at det er svært, tørt og kedeligt.
Jeg møder dagligt yngre/unge mennesker som siger der er utroligt så meget jeg ved og hvordan kan det lade sig gøre og hvor er det spændende, hvad jeg fortæller...
Nu har jeg så forleden dag med megen møje fået videnskab.dk oprettet så den smutter udenom jobbets spamfilter og mine unge kolleger (yngre end min søn) kaster sig grådigt over den. Udover artikler med direkte relevans for vores arbejde giver det god bonus og de finder artiklerne letlæste, fordi I skriver humoristisk og ikke spor 'tørt'.
Jeg har med glæde konstateret, at mange ting fra videnskab.dk figurerer på teksttv...bliv ved med det!

Jeg er mere interesseret i at finde en kæreste, indtil da er resten ligegyldigt.

»Inden for journalistikken er det ikke et ideal at være en ’Kloge Åge’. Her er det derimod et godt håndværk, der skaber prestige, og derfor er det måske ikke altid så eftertragtet at skrive om videnskab og forskning« siger Jannie Møller Hartley.

Vorherre på lokum for en omgang ævl – størstedelen af nutidens journalister aner ikke en dyt om godt journalistisk håndværk hvilket nok skyldes at størstedelen af dem har taget uddannelsen fordi det er topsmart at kalde sig journalist nede i lattebixen og at uddannelsen på robotfabrikken i Århus er usædvanlig ringe og udvandet – 98 ud af 100 af nutidens skribenter ville aldrig være blevet optaget på uddannelsen eller få arbejde som journalister hvis de skulle opfylde de krav man stillede til journalister for bare 25 år siden.

Det kunne skyldes at de større opdagelser eller gennembrud forsvinder i mængden af statistiske undersøgelser, som næsten altid finder ud af at et eller andet måske engang kan være farligt, og vi skal passe på, og venligst send nogle flere penge til yderligere undersøgelser.
En anden medvirkende årsag kan skyldes, at emnet måske er væsentligt, men meget uforståeligt, og med meget lille relevans for de fleste.
Den tredie årsag kan være medierne og formidlerne, der prioriterer det katastrofale, selvom det kun er lidet sandsynligt, frem for den positive historie.
Der er jo en årsag til at "klima" i medierne altid forbindes med skrækscenarier, selvom mange ville opleve den denne skrækændring som en forbedring.
Det er en bedre historie at tusind vil dø, end at andre tusind ikke vil dø.