Hvorfor er der ingen sorte cykelryttere i Tour de France?
Det tog 108 år, før den første sorte cyklist deltog i Tour de France, og sorte mennesker er stadig i markant undertal i løbet. Hvordan det kan være, undersøger vi i denne udgave af Spørg Videnskaben.
Kenyanske cykelryttere i Tour de Rwanda, 2013. (Foto: Nicholas Leong)

 

Der går ikke længe, før de spændstige Tour de France-cyklister igen tonser tværs gennem Europa. Men vores læser Kim Kristianson har bidt mærke i et misforhold: »Hvorfor er der ingen 'sorte' personer med i Tour de France (og andre cykelløb)? Sorte er ofte udholdende løbere – hvorfor er de ikke udholdende cyklister?« har Kim skrevet til Spørg Videnskaben.

I jagten på en god forklaring har vi allieret os med Idrætsforsker og træner Hans Søndergaard, samt lektor Dirk Lund Christensen ved Københavns Universitet. Begge er eksperter inden for elitesportsforskning, men de er ikke ensidigt enige om, hvorfor negerne er mindre repræsenteret i cykelsporten.

Begge forskere er dog enige om, at det er underligt, at der ikke er flere sorte ryttere fra for eksempel Frankrig og USA, da begge lande har en betragtelig stor befolkningsgruppe med afrikansk herkomst. Er biologien en kæp i hjulet, eller er der en manglende sort cykel-kultur?

»I andre elitesportsgrene som tennis og golf, der traditionelt set kræver en privilegeret socio-økonomisk baggrund, har der i mange år været sorte atleter fra både Nordamerika og Europa – hvorfor så ikke cykelløb?« spørger Dirk L. Christensen retorisk.

Lad os kaste et blik på kendsgerningerne. Du kan også læse en anden Spørg Videnskaben, som kredser lidt om samme emne - nemlig, om sorte mennesker er for tunge til at svømme.

Negere er bedre til at udnytte deres energi

Afrikanske atleter har det lange ben foran, når det kommer til distance-løb. Fysiologisk set er de bedre bygget til løb end leverpostejsdanskeren.

Fakta

Tour de France blev første gang kørt i 1903. - Den første sorte rytter var Yohann Gène i 2011. - Løbet er aldrig blevet vundet af en sort person.

Hvis man sætter en afrikaner og en dansker, som har den samme maksimale ilt-optagelse, til at løbe ved samme hastighed, så vil afrikaneren bruge mindre ilt, dvs. mindre energi, end danskeren.

Sorte er simpelthen mere økonomiske med deres energiforbrug, når de er ude at løbe. Dette giver en stor fordel, når man skal løbe langt, men ikke nødvendigvis i lige så høj grad, når det gælder cykling. Derfor ser cykelsportens etniske landskab ganske anderledes ud.

»Jeg er overbevist om, at der er forskel på forskellige populationer af mennesker, hvor nogle har flere talenter inden for bestemte sportsgrene,« siger Dirk L. Christensen.

»Når vi sammenligner en europæer og en afrikaner, som har samme højde og samme vægt, så vil afrikaneren have en større kropsoverflade end europæeren.«

Mere kropsoverflade giver mere vindmodstand

Jo større overflade, jo mere 'plads' er der til at svede, og derfor kan du komme af med mere varme. Dette er praktisk, hvis man lever i et hedt land. Selvom sorte lever over hele kloden, bærer de stadig på et sæt afrikanske gener, som for eksempel koder for en stor kropsoverflade.

»En stor kropsoverflade er en ulempe i cykelløb - dette gælder især for langdistance-cykelløb, da du får en større vindmodstand over længere tid« siger Dirk L. Christensen.

En kenyansk cykelrytter under et løb i Australien. (Foto: Simon Blake)

Lad os forestille os et æble og en appelsin. Appelsinen er større end æblet, mens begge frugter vejer det samme. Appelsinen har en større overflade end æblet, derfor vil der være mere vindmodstand, når den ruller ned af bakken. På samme måde har afrikanerne en mindre vægt pr. overflade, end europæeren har.

 

Vindmodstand er essentiel i cykling

»Den store forskel på cykling og løb er, at i cykling betyder vindmodstanden rigtig meget,« siger Dirk L. Christensen og fortsætter: »Det gør den ikke i langdistanceløb.«

For en langdistanceløber vil det aldrig kunne betale sig at tage op i højderne, hvor luften er tynd, og vindmodstanden derfor er lav.

Derimod er vindmodstanden altafgørende for langdistancecyklisten, da farten er meget højere. Dette er en af årsagerne til, at cyklisterne valfarter til højderne for at sætte rekorder. Det samme gælder for sprinteren, som har brug for at accellere på minimal tid med den mindst mulige modstand.

Af samme årsag var sprinterne i deres es i højderne til OL i Mexico i 1968. Her blev der sprintet på livet løs i den tynde, milde brise, hvilket resulterede i samtlige nye verdensrekorder. Til sammenligning satte ingen rekorder i langdistanceløb. Forskelle i vindmodstanden er altså vigtigere end de lave niveauer af ilt, foreklarer Dirk L. Christensen.

 

Der er forskel på folk

Den bio-mekaniske kropssammensætning, som er en fordel i løb, er ikke nødvendigvis en fordel i cykling, fortæller Dirk L. Christensen.

Sorte cykelryttere besøger en landsby i Kenya. (Foto: Simon Blake)

»Det har vist sig, at vestafrikanere har større muskelmasse end europære. Spørgsmålet er så, hvad der giver den største fordel: Ulempen ved højere vindmodstand eller den større muskelmasse. Det er svært at svare på, men umiddelbart vil jeg tro, at vindmodstanden er den tungest vejende faktor.«

Idrætsforsker Hans Søndergaard køber ikke denne forklaring:

»Det holder ikke. Det er faktisk stik modsat. De kenyanske og øst-afrikanske løbere har en meget lille kropsoverflade, derfor er de helt optimale som cyklister.«

Ifølge ham er årsagen til de sortes fravær i cykelsporten udelukkende grundet tradition og kultur.

»I forhold til at skulle trække musklen sammen, så er der ikke forskel på, om man sidder på en cykel, eller om man løber,« siger han og tilføjer:

»Det har vist sig, at kenyanske cykelryttere med lidt træning kunne cykle op af bjerge svarende til top 20 i Tour de France«.

 

Der er tradition for hvide cyklister

Den store forskel på cykling og løb er, at i cykling betyder vindmodstanden rigtig meget.

Lektor Dirk L. Christensen

At der er større tradition for cykling blandt hvide er en forklaring, som forskerne kan enes om. Lektor Dirk L. Christensen er for nyligt vendt hjem fra Tanzania i Afrika, og der ser man ikke mange cyklister.

»De har ikke adgang til cykelklubber og -hold. Det er simpelthen ikke en del af kulturen.«

Der er klart et økonomisk aspekt, løbe kan man altid, mens cykling kræver, at man har en cykel. Som elitesportsudøver skal det ikke være en hvilken som helst cykel, men en top-tunet model. På sine mange rejser i Afrika har lektor Drik L. Christensen ikke set en eneste afrikaner på en racercykel. Disse elite-cykler bliver simpelthen ikke transporteret ned til Afrika. 

 

Hvad med de europæiske negere?

For de europæiske negere kan man ikke bruge samme argument.

»Der er trods alt mange i Europa, som har adgang, også økonomisk,« siger Dirk L. Christensen. Forklaringen må derfor findes i, hvilke sportsgrene forskellige etniske grupper har som favorit - og tilstedeværelsen af rollemodeller.

Her er Hans Søndergaard enig:

Om afrikanerne kan dominere på samme måde, som de gør i løb, det er ikke til at vide, men de kan absolut gøre sig gældende.

Idrætsforsker Hans Søndergaard

»Østafrikanere i Europa vælger typisk løb, hvis de kommer fra en etnisk gruppe med et særligt talent. Udstyr, økonomi og tradition vil fortsat være en barriere,« forklarer han.

»Da vi ikke ser afrikanske cykelryttere på topplan, kan vi jo kun gisne om, hvorfor de ikke er til stede. De socio-økonomiske forhold og mangel på tradition og rollemodeller spiller uden tvivl en stor rolle,« siger Dirk L. Christensen.

 

»Det er jo bare pigmentering«

I virkeligheden er hudfarve ligegyldig i denne sammenhæng, understreger Hans Søndergaard:

»Det er jo bare pigmentering. Det er jo ikke hudfarven, som definerer, hvorvidt vi er dygtige cyklister eller ej.«

Dog kommer visse egenskaber typisk hånd i hånd med en bestemt hudfarve, men Hans Søndergaard forklarer, at en dansker faktisk har mere tilfælles med en vest-afrikaner, end en vest-afrikaner har med en øst-afrikaner.

Det tyder altså på, at vi skal vende cykelrattet i retning af kultur og tradition, hvis vi skal afdække mere i dybden, hvorfor hvide mennesker dominerer cykelsporten.

»Om afrikanerne kan dominere på samme måde, som de gør i løb, det er ikke til at vide, men de kan absolut gøre sig gældende,« konkluderer Hans Søndergaard.

Vi håber, at Kim fik svar på sit spørgsmål. Vi takker i al fald mange gange for det og skynder os at sende en T-shirt, som han forhåbentlig kan bruge til at cykle nogle dejlige ture i sommerlandet i. Også tak til Dirk L. Christensen og Hans Søndergaard for at stille deres store viden til rådighed.

Hvis du sidder med et godt spørgsmål, er du velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk - eller, du kan snyde og gå ind og købe T-shirten selv.