Annemæata Borgen har i sin udmærkede lille bog om krydderurter et fint afsnit om nældens kulturhistoriske brug i Norden, og oplysr at ordt nælde stammer fra oldnordisk i betydningen "net" eller flette/binde. Formntlig har nældetaver været brugt til fx fiskenet. Bogen hdder "Krydderurter fra Knatten"- og omtaler forresten også oregano. ;-)
Rettelse: Annemãrta Borgen.
Beklager de manglende e-er i indlægget, mit tastatur r desværre defekt...
Mvh
Tine
 

Noget af det fineste tekstil til beklædning blev førhen lavet på nældefibre, det kaldes nældedug, og var betragtet som finere end hør.
Så når HC Andrsen i "De vilde svaner" lader Elisa binde skjortr af nælder til sin svanebrødre, er det en mindlse herom, selvom HCA nok også brugte nældr til at understrge gruen: Smerten vd nældernes forabejdning- og at den vokser på kirkegårde.
Annemæata Borgen har i sin udmærkede lille bog om krydderurter et fint afsnit om nældens kulturhistoriske brug i Norden, og oplysr at ordt nælde stammer fra oldnordisk i betydningen "net" eller flette/binde. Formntlig har nældetaver været brugt til fx fiskenet. Bogen hdder "Krydderurter fra Knatten"- og omtaler forresten også oregano. ;-)
 
Jeg har tonvis af nældr i haven, og de får lov til at stå sammen md andet "krudt"- medmindre de er i vejen.  Man kan lave fint rådnvand til planter (gødning) af nælder, og de er som ovenfor nævnt gode sommrfugleplanter. Desværre har jeg nældr i haven, som følge af kvælstofforurening. Men i og med man lader "krudtet" stå viss steder i haven, så får man også et rigt insektliv- og dermed fugle.
I min barndom kurerede vi nældekløe med eddikesur jord...
Mvh
Tine
 

IKKE HJEMMEHØRENDE PLANTER GROR MANGE STEDER I BYZONE.
TIL Carsten Nielsen.
RUDERATPLANTER er en meget spændende del af botanikken. Hvor kom de fra og hvordan er der havnet der ???
Når Oregano med mild hånd er drysset ud over en pizza flyver noget vel let af igen (herunder et frø).
En anden mulighed er pizza-afffald henslængt i diverse affaldsspande, som bl.a. fugle mæsker sig med. Nogle af fuglene hamstrer større stykker, som de siden sønderdeler og fortærer. Da jeg ikke formoder at fx krager er større Oregano-elskere end jeg er, så bliver krydderiet til overs.
Oreganofrø er utroligt spiredygtige, så det hele er formodentlig startet med en enkelt plante, der efter vækst har leveret frø i massevis til alle de øvrige.
Det er korrekt, at nogle plantefrø overlever en tur gennem fordøjelsessystemet (nogle kræver endda en tur gennem et bestemt dyr for at kunne spire). Om dette gælder oregano-frø har jeg ikke det fjerneste begreb om. ---  Jeg bor meget tæt ved en indgang til Fredriksberg Have, og affaldsbeholderne her flyder ofte over med pizzaaffald, så en mere direkte vej for frøet forekommer mig mest sandsynlig i dette tilfælde.
Mvh. Steen Ahrenkiel. 

så vidt vides er det kun mennesket, der indtager organo på disse breddegrader. Vil det så sige, at der er nogle organoindtagende individder, der går og "spreder" frøene, med deres ekskrementer på dit fortorv?

GMO-NÆLDER UDEN GIFT ER ET STORT INDGREB I NATUREN.
Brændenælder er stærkt gødningskrævende (især kvælstof), og i gamle dage voksede de ofte rundt om møddingen. Men desuden vokser de oftest nær kvælstofholdige vandløb og affaldsbunker. Når man går i naturen og ser brændenælder er det derfor klogt at tænke sig om, så man ikke havner i en mødding eller en mudderpøl.
Andre dyr end H. Eismark har fundet ud af, at nælder er næringsrigt guf. Det gælder fx de kønne sommerfugle DAGPÅFUGLEØJE og NÆLDENS TAKVINGE, hvor begge arters larver mæsker sig på stor nælde. Hvis man fratog NÆLDEN dens forsvarsmekanisme, så ville naturligvis en række andre dyr mæske sig med nælder til stor glæde for dyrene, men til stor skade for potentielle nælde-dyrkere. --- Naturligvis kunne man så begynde at sprøjte sine nælde-marker, som man naturligvis også skulle gøde for at få dem til at vokse ordentligt. Så er spørgsmålet: Hvad har man egentlig opnået ??? 
Nælde fibre/taver er meget stærke, men de er også meget grove, og selv under Anden Verdenskrig kom der ikke rigtigt gang i produktionen af "nældetøj". Så vidt jeg husker blev taverne anvendt i stenalderen, men samfundet har jo ligesom ændret sig siden. Linned af hør er vel heller ikke så populært mere, som det tidligere har været.
Naturligvis kan man ændre på naturen, men mon ikke de mennesker, der elsker suppe og/eller stuvninger af brændenælder er meget godt tilfredse med tingenes nuværende tilstand ??? --- Selv om fx kørvelsuppe smager vidunderligt [af både ægte kørvel og "spansk kørvel" (sødskærm)], så er antallet af kørvelsuppe-nydere i Danmark ikke så overvældende. --- Til gengæld overdrysser mange deres pizzaer med oregano og andre exotiske krydderier, så man lige så godt kunne have lavet pizzaen af papirmasse fra affaldspapir (smagen ville være den samme), men enhver sin lyst for sine penge.
Personligt synes jeg, at man skal overlade naturen til sig selv, hvis der ikke er tungtvejende grunde til at ændre den. Desuden synes jeg, at oregano-elskere skal have lov til at dyrke deres lyst, så holder jeg mig til de mere traditionelle krydderurter (der vel forresten er ved at komme på mode igen ?). --- Faktisk vokser der masser af selvsået oregano på mit fortov, hvor man frit kan plukke af det, for jeg luger ikke "ukrudt" bort. Selv om jeg måske mest elsker de originale vilde planter, så er "ruderat-planter" da også spændende og har deres existensberettigelse.
PS: Brændenældesuppe er bedste af friske nældeskud, så sæsonen er ligesom forpasset for i år.
FORTSAT GOD SOMMER.
Med venlig hilsen   Steen Ahrenkiel. 

Når nælderne smager så godt, og kan bruges til tøj og suppe, måske mere, var det så ikke en ide at GMO sig til brændefri nælder og på sigt bekæmpe den vilde, gamle nælde?
 
 

Nej! Så bliver der bare alt for mange idioter der render rundt i shorts i skoven!

Når nælderne smager så godt, og kan bruges til tøj og suppe, måske mere, var det så ikke en ide at GMO sig til brændefri nælder og på sigt bekæmpe den vilde, gamle nælde?
 
 

Ærgeligt jeg ikke kan give mere end en thumbs up. Fantastisk indlæg Steen :)

DE FYSIOLOGISK AKTIVE STOFFERs VIRNING I NÆLDER.
(1) Desværre har jeg ikke fundet nogen angivelse af koncentrationen af myresyren i hårene.
(2) Der findes bedre reviews på nettet, men dem har jeg ikke adgang til hjemmefra.
-------------------
MYRESYRE.
Mængde og virkning: Nettle irritation arises from the fluid produced at the base of the stinging hair. Flury (1927) reports that the urticating hair contains a small amount of formic acid.   However, although formic acid may play a part in causing the burning sensation, it is a minor factor. The chemical composition of urticating fluid of the nettle was investigated by Emmelin and Feldberg (1947. These workers found the fluid in the hairs of Urtica dioica contains at least three compounds which can evoke smooth muscle reactions. One of these is acetylcholine and the other one is histamine  …. osv.
Fra bog URTICA af Gulsel M. Kavalali (2003).
-------------------
HISTAMIN.
Virkemåde: H1 receptorerne findes på den glatte muskulatur, slimhinderne og i centralnervesystemet. Ved aktivering med histamin fremkaldeer de karudvidelse, forsnævring af bronkierne, forøgelse af blodkarrenes gennemtrængelighed, aktivering af den glatte muskulatur, smerte og kløe efter insektstik og ved overfølsomhed (høfeber). Det er også disse receptorer, som fremkalder transportsyge.
 
ACETYLCHOLINE.
Virkemåde: Den kemiske komponent acetylcholin (ACh) er en neurotransmitter i det perifere nervesystem (PNS) og i centralnervesystemet (CNS) i mange organismer inklusive mennesket. Acetylkolin er en af mange neurotransmittere i det autonome nervesystem (ANS) og er den eneste neurotransmitter i det somatiske nervesystem. Det er også neurotransmitteren i alle autonome ganglier.
------------------------
SEROTONIN.
Virkemåde: Fordi Serotonin er en extremt omtalt neurotransmitter i centralnervesystemet (CNS) er det svært at finde relevant information om Serotonins virkning i det perifere nervesystem, selv om det enkelte steder er angivet, at det har væsentlig betydning også her. -------------   "Immunoreaktivitet" er det ord, der bedst beskriver Serotonins perifere virkning.
----------------------- 
LEUKOTRIENER (LTB4, LTC4, LTD4).
Virkemåde:  Leukotriener er fedtmolekyler, der forårsager immunologiske betændelses reaktioner.
-----------------------
KONKLUSION.
Det ser ud til, at generne fra den indsprøjtede brændenældesaft hovedsageligt skyldes påvirkning af den glatte muskulatur og betændelses reaktioner. Efter den almindelige nutidige opfattelse giver lokal-irritation af myresyre højst et ringe bidrag.
------------------------
Med venlig hilsen    Steen Ahrenkiel.   steen@biochemist.dk

kan også stoppes, fra mygstik, ved at man påfører sæbeslim og lader dette størkne. Alle disse metoder har et fælles træk, at de lægger en hinde over det aktuelle område berørt.

Du skrev jo selv at Wikipedia mangler noget. Beklager.
Men at myresyre ikke forårsager ubehaget, må være en sandhed med modifikationer. Uden at kende mekanismen, så vil jeg tro at håret er skarpt nok til at skære igennem hornlaget, myresyren får cocktailen igennem pigmentlaget til nervecellerne i dermis, serotoninen aktiverer nervecellerne og histaminen skaber den allergiske reaktion, svien og kløen.

Arh Steen... Du ved godt at formic kommer af latin, formica, som betyder myre, ikke sandt? Hvis du kigger på Scholar artiklen igen finder du formic acid. :)
Myresyre er klassificeret som en irritant fra 2% til 10% opløsning, og som ætsende fra 10% og opefter. Myresyre på huden, og især i øjet, er ikke at spøge med. Wikipedia tager fejl i dette tilfælde.
Grunden til at saften fra planten virker som 'modgift' er såmænd nok bare at med nok væske smurt ud over stedet, bliver myresyren så fortyndet at den ikke længere er farlig. Jeg vil tro en spytklat virker lige så godt, hvis man gnider på det også.

MYRESYRE ALENE ER IKKE ÅRSAGEN.
Den med myresyre hørte jeg også som barn, men det har gennem en årrække været påvist, at myresyre ikke er hovedårsagen.
Hvis man vil have en mere korrekt forklaring, så kan man læse følgende på WIKIPEDIA:
"Alle overjordiske dele af planten er forsynet med hule brændhår, som man ukorrekt tidligere troede var fyldt med myresyre, det har vist sig i stedet at være en cocktail af histamin, acetylcholine og 5-hydroxytryptamine(serotonin) og en endnu ikke identificeret ingrediens." ---- WIKIs forklaring er ligeledes lidt misvisende, idet myresyre også optræder som ingrediens, men det er IKKE myresyren, der forårsager alt ubehaget (herunder den kløende vabel).
---
Hvis man vil have den fulde sandhed, må man søge på SCHOLAR, hvor der fx i en artikel         (http://www.ankaferd.com/eng/pdf/ABSAR2008_2.pdf ) fra 2008 står følgende på side 7:
"1.2.1 Stinging nettle flowering plant.
Histamine, serotonin, acetylcholine, formic acid, leukotriens (LTB4, LTC4, LTD4): Found in the stinging hairs of the fresh plant."
 
-----
 
BRÆNDENÆLDEHÅRENE.
----------------------------------
Nældens hår har en speciel morfologisk opbygning, der gør, at de nemt brækker og giver en skarp "injektionskanyle".
Nælden indeholder en del silicium (kisel), men om det er kisel-indholdet, der gør brudfladen af det knækkede hår så stiv og skarp, at det let trænger gennem huden, det ved jeg ikke.
 
---- 
 
STÆNGELSAFTEN SOM MODGIFT.
---------------------------------------------
Det gamle husråd med at anvende saften fra brændenældes stængel som modgift ved at knække nælden af og påføre saften fra brudfladen har jeg selv praktiseret med stort held som barn, hvor jeg ofte blev "brændt" af brændenælder.
Hvorfor det virker, har jeg ikke undersøgt nærmere. Måske er det bare en "tilfældig" effekt i stil med at tage kløen fra mygstik ved at smøre spyt på mygstikket og vente til det er tørret ind.
Det virker glimrende (også selv om man ikke tror på det), men hvorfor aner jeg ikke.
 
     GOD SOMMER BLANDT NÆLDER OG MYG.
 
Mange hilsener    Steen Ahrenkiel.
 
PS. Det er ikke første gang, af "www.videnskab.dk" bringer vildledende oplysninger, selv om det måske ikke ligefrem er journalistens fejl, at en professor ved Biologisk Institut udtaler sig om noget, som han ikke har forstand på. Alligevel synes jeg, at "www.videnskab.dk" burde have søgt oplysninger på WIKIPEDIA, det burde enhver journalist kunne klare.
 

Brændenælden indeholder selv "modgiften". Bliver man brændt af en brændenælde, skal man blot tage hårdt omkring nælden og knuse den til en saftig grød og smøre grøden på det sted, man har brændt sig. Det kræver lidt mod første gang, men det hjælper garanteret.