Mænd taber håret på hovedet, fordi det mandlige kønshormon får hårsækkene til at skrumpe, hvilket gør dem ude af stand til at producere nye hår. (Foto: Colourbox)

Der kommer et tidspunkt i mange mænds liv, hvor hårene på hovedet holder op med et gro.

For nogle sker det allerede, mens de er i tyverne - for andre først senere. Samtidig er der stor forskel på, hvor hurtigt håret ryger af, men det arvelige hårtab følger som regel det samme mønster.

Første tegn er høje tindinger, der i svære tilfælde kan give en M-formet hårgrænse.

Senere tynder det yderligere ud på toppen, og månen dukker op og går i et med den høje pande. Til sidst er det kun håret i siderne og nakken, der som en hestesko omkranser den skaldede isse.

»Men hvorfor er det primært mænd, og hvorfor kun på hovedet?« spørger vor læser Adam Oksbjerg Mortensen i en mail til redaktionen.

Det kunne vi også godt tænke os at vide, så vi ringede til Torkil Menne, der er professor i dermatologi ved Københavns Universitet, og bad ham om at gøre os klogere på det meget almindelige, mandlige hårtab.

»Det er en arvelig tilstand, hvor hårsækkene simpelthen er mere følsomme over for det mandlige kønshormon,« lyder den korte version fra Torkil Menne.

Kvinder med mandligt hårtab

Kønshormonet får hårsækkene i hovedbunden til at skrumpe, indtil de bliver så små, at der ikke længere kan gro hår ud af dem. Derfor bliver de hår, der løbende tabes, ikke erstattet af nye.

Kvinder har også mandligt kønshormon i blodet, og derfor kan de også tabe håret. Det ses dog meget sjældnere end hos mænd og oftest først, når de er nået op i 40erne eller 50erne.

»Kvinderne mister håret på en lidt anden måde, hvor de får en udtynding ved den centrale del af hovedbunden. Det er også arveligt og skyldes også følsomhed over for kroppens hormoner,« forklarer Torkil Menne.

Det begynder langsomt at tynde ud blandt de omtrent 100.000 hår, vi har på hovedet, når hårsækkene en efter en giver op. (Foto: Colourbox)

Når tyndhårede mænd sagtens kan have et kraftigt skæg, skyldes det, at hårvæksten andre steder end på hovedet ikke påvirkes af hormoner på samme måde.

»De hårsække, man har på hovedet i skægregionen, ved kønsdelene og på andre steder på kroppen, er meget forskellige, og derfor er hårtabet forskelligt,« siger Torkil Menne.

Vi elsker overflødigt hår

Professoren forklarer, at mens øjenvipper og øjenbryn kan have en praktisk funktion, så er håret på hovedet i højere grad en overflødig overlevering fra en svunden tid, fordi vi er nært beslægtede med mere lodne arter.

Alligevel spiller hårpragten en stor rolle i det moderne samfund.

»Mange mænd foretrækker ikke at have hår. Langt de fleste er dog meget glade for deres hår, og det betyder meget, hvordan det sidder. Håret betyder meget for deres selvopfattelse, og mange bliver meget kede af det, hvis de mister det,« fortæller Torkil Menne.

Begynder månen at skinne i øjnene, kan man camouflere den med det tilbageværende hår eller en toupé. Mange tager konsekvensen fuldt ud og rager det resterende hår af.

Medicin og operationer

Lægevidenskaben har endnu ikke fundet nogen mirakelkur mod hårtab.

»Der findes nogle medicinske behandlinger, der hjælper noget, men som ikke er 100 procent. Der kan man gå til sin læge eller hudlæge. Og så er der nogle, der foretrækker at få foretaget en operation, hvor man får flyttet hår fra de behårede dele til de mindre behårede dele,« forklarer Torkil Menne.

Vi takker Adam Oksbjerg Mortensen for spørgsmålet og sender ham et eksemplar af den knaldrøde videnskab.dk t-shirt.

Du kan selv få svar på næsten alt mellem himmel og jord ved at skrive til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også se, hvad andre har spurgt om i Spørg Videnskaben.