Annonceinfo

Hvordan undgår fugle at støde sammen?

Spørg VidenskabenCLASSIC: En læser vil vide, hvorfor fugle altid når at dreje af, inden de flyver ind i hinanden. Svaret ligger så at sige ligefor, fortæller en professor i biologi.

Forår og efterår har du mulighed for at opleve det særlige naturfænomen Sort Sol over bl.a. Tøndermarsken i Sønderjylland, hvor tusindvis af stære samles i forbindelse med træk. (Foto: pdfnet.dk)

Det ser vildt ud, når tusindvis af stære letter fra jorden på én gang, eller når mursejlere farer rundt mellem hinanden for at fange insekter på aftenhimlen.

Hvis det var mennesker, som løb rundt mellem hinanden, mens de jagtede føde i høj hastighed, ville vi uden tvivl støde ind i hinanden. Så hvordan i alverden undgår fuglene harmonikasammenstød, spørger vor læser Jonn Jonsen.

»Når man observerer f.eks. mursejlere sværme rundt i høj fart, ser det jo ret så halsbrækkende ud. Ofte ser det ud, som om to fugle har kurs lige mod hinanden, men i sidste øjeblik undviger sammenstød. Har fuglene en slags færdselsregler, som sikrer, at de altid drejer af til den sikre side? Og støder fugle aldrig sammen ved uheld?« spørger Jonn Jonsen.

Fugle reagerer fantastisk hurtigt

Svaret er kort sagt nej. De små fugle er ganske enkelt for friske til at falde i søvn bag rattet og for hurtige til at lave dårlige undvigelsesmanøvrer. Det forklarer biologiprofessor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum.

»Generelt har fugle en fantastisk hurtig reaktionsevne. Når de bevæger sig i flugt, koordinerer de deres bevægelser indbyrdes, som man kan se i flokke på flere tusinde individer. De kan nærmest vende på en femøre, og det er simpelthen, fordi de opfatter hinandens signaler hurtigt,« konstaterer Jon Fjeldså, professor i biodiversitet med speciale i fugle.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

 

Denne artikel blev bragt første gang marts 2009.

Hvorfor er fugle så hurtige?

»Især spurvefugle og svaler har en stor hjerne, der opfatter bevægelser med det samme. Og for mursejlere kan jeg nævne helt specifikt, at den har en særlig udformning af musklen omkring nakkehvirvlen, som gør, at den kan lave meget hurtige bevægelser med hovedet. Det bruger den, når den skal fange insekter, men også til at holde øje med, hvad der sker rundt omkring. Den har muskler ned ad nakken, som har meget lange fibre, og det tyder også på tilpasning til meget hurtige bevægelser.«

»Du ser det samme, når f.eks. en musvit flyver ind i tæt buskads. Den støder aldrig sammen med en gren. Det skyldes simpelthen lynhurtig manøvreringsevne. De små fugle har kortere vej mellem sanseorganerne og hjernen, end vi har. Især hos ældre mennesker tager det tid for nerveimpulserne at nå fra hjernen og ud i lemmerne. Den lille forsinkelse eksisterer ikke i så lille et væsen som en musvit.«

De bruger altså ikke en slags GPS eller radar, som man kender det fra flagermus?

»Nej.«

Den sorte, bølgende sky af stære over Sønderjylland rummer op til en million fugle, som bevæger sig mellem hinanden og uden at støde sammen. (Foto: pdfnet.dk)

Har de nogen grundlæggende sikkerhedsregler - at man f.eks. altid flyver mod højre, når man er på kollisionskurs?

»Nej, men naturligvis er der regler inden for flokken på den måde, at de finder ud af, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. I en gåseflok udnytter det enkelte individ for eksempel luftstrømmen fra individet foran, så der er altid en sammenhæng mellem deres vingeslag.«

Sort sol over sorte spørgsmål

Jon Fjeldså tør ikke byde på, om mennesker kunne lære af fuglene, så vi kunne blive bedre til at navigere - og det ligger også uden for hans fagområde at vurdere, om mennesker helst skal have lidt pip i låget for at være hurtige som fugle.

Spørg Videnskaben laver ikke mere højtflyvende research, men siger i stedet tak for hjælpen - og for spørgsmålet, som udløser en T-shirt i samme farve som en rødkælks bryst.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Bruger blokeret

Et indlæg er slettet, da brugernavnet var ugyldigt.

For at kunne deltage i debatten skal du oprette dig med dit fulde navn.

Hilsen
Redaktionen

SpejlNeuroner

http://www.rostra.dk/louis/andreart/Spejlneuroner.html
Søg på Google med ordet spejlneuroner.
Det forklarer et langt stykke af vejen den evne fuglene, men også alle andre flokdyr besidder.
Hjerneforskningen har især på det sidste haft rigtig meget fart på. Hvad der tidligere var uforklarligt, ja endda mysticismens område bliver klarlagt.
Jeg husker ikke lige hvad for et link jeg læste det på; men forskningen har konstateret at vi agerer synkront og at det foregår i den primitive del af hjernen. Det er endda påvist at vi kan følge hinandens tanker/ tænker synkron. Det er ikke en foorudsætning at være fysisk tæt på. Men det er en forudsætning at situationen introducerer os. Er den først etableret virker den.
Det forklares i sammenhæng med at reagere hurtigt spontant i påkrævede situationer for at undgå fare/problemer oa. Det er målt at reaktionen er før den bevidste tanke når at blive dannet.
Mennesket besidder bivdsthed og kan kombinere den ubevidst styrede egenskab med den opgave/situation han har placeret sig i.
Iagtager man en fuglefloks vending nogen gange, vil man kunne konstatere at alle individer i flokken vender samtidig. Der er ikke tale om en reaktionskædevirkning fra det ene individ til det næste, men snarere tale om et magnetisk/elektrisk signal som forplanter sig med lysets hast. Effektivt!

Jeg tør til gengæld godt byde

Jeg tør til gengæld godt byde på, hvorvidt samme fænomen ses hos mennesker, det gør det:

Se bare et felt af cykelryttere. Dér kan 150 ryttere køre fuldstændig tæt op ad hinanden, og trods fuld fart undvige forhindringer og fart/retningsskift. Set ovenfra minder det grangivelig om en sildestime, eller fugleflok, hvis man vil være lidt mere flyvsk.

Og vel at mærke foregår navigeringen hos den enkelte cykelrytter kun i mindre grad ved forudseenhed og så videre; i stedet er det nøjagtig den samme momentane reaktionsevne artiklen beskriver, der også her ligger til grund.

Detaljerne kender jeg fra egen deltagelse: man kører i feltet ganske tæt på den forankørendes baghjul, og ved den mindste bevægelse af det til siderne følger man selv øjenblikkelig med på styret og sit forhjul, og den der kører bag mig korrigerer tilsvarende for mit baghjuls lille svaj. Sådan forplanter bevægelsen sig videre ned gennem rækkerne og til siderne, for efterhånden at dæmpes helt igen. Den mindste berøring mellem hjulene ville ellers medføre fare for styrt, med de følger det kan få.
Et lignende princip gælder hvad angår afstanden fremad-bagud mellem rytterne, hastigheden.

Korrektionen foregår hele tiden, med ned til sekunders og måske endda brøkdele af sekunders intervaller; gennem erfaring er den automatiseret hos den enkelte rytter, så det næsten nærmer sig det ubevidste.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg