Min mand og jeg fik os en lærestreg, da vores søn var 6-7 måneder. Han sad og legede på gulvet mens vi så en film i fjernsynet. Pludselig tager han sig til øret og siger: Av, AV.
Jeg tager ham op og trøster ham. Jeg tror, at han har ørepine, fordi han bliver ved med at tage sig til øret. Indtil jeg ser, at han ikke er ked af det, men at hans opmærksomhed er rettet mod TV'et.
Da går det op for mig, at han er fuldt bevidst om, hvad der foregår på skærmen: Vi ser Deerhunter, I ved den med Robert De Niro. Hans ven har lige skudt sig i hovedet, da de spiller russisk roulette!
Behøver jeg at sige, at vi ikke mere så den slags film med små børn i stuen?

Ole Bjørn skriver:Vi fødes med et væld af nedarvede erfaringer indbygget i os, og en naturlig logik til at behandle og ordne nytilkomne erfaringer med, men i opdragelsesprocessen nedbrydes den sunde fornuft og erstattes af fordomme, der tildeles en højere prioritet end virkeligheden.
Interessant betragtning - hvad mener du med at vi fødes med et væld af nedarvede erfaringer? Er det noget genetisk du tænker på? Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om :-)

Læg et nyfødt barn til brystet, og det vil begynde at sutte - en højst kompliceret proces af muskelkontraktioner i en kronologisk orden. Peg mod noget, og et lidt ældre spædbarn vil se på din finger. Se i en anden retning, og barnet vil se i samme retning, for det hvide i dine øjne afslører i hvilken retning du ser.
Alle sådanne reaktioner baserer sig på det erfaringsmateriale, som er genetisk nedarvet. Man kan diskutere, hvorvidt det er det darwinistiske princip om selektion eller det mere kontroversielle lamarckistiske princip om erhvervede erfaringers arvelighed, der er årsagen. Undersøgelser af ændringer i DNA-materialet ved ydre stimulation af primitive organismer synes at pege på det sidste, men der savner vi en dokumentation af arveligheden i komplekse organismer.
Darwin selv var i sine senere år heller ikke overbevist om, at Lamarck's teorier helt kunne afvises, men foreløbig hælder det nuværende paradigme til, at erhvervede egenskaber ikke kan nedarves, på trods af de kontroversielle forsøgsresultater.
Hvis de kan, så skal de konkurrere med 3,8 milliarder års erfaringer, så de vil under alle omstændigheder arvemæssigt kun have liden effekt sammenlagt.
Vi må vente og se, om nye forsøg kan be- eller afkræfte lamarckistisk nedarvning i komplekse organismer, men uanset hvad, så indeholder generne et medfødt erfaringsmateriale, som bl.a. omfatter evnen til logisk behandling af indkomne stimuli.
Mvh
Ole Bjørn  :o)
 
 

Ole Bjørn skriver:Vi fødes med et væld af nedarvede erfaringer indbygget i os, og en naturlig logik til at behandle og ordne nytilkomne erfaringer med, men i opdragelsesprocessen nedbrydes den sunde fornuft og erstattes af fordomme, der tildeles en højere prioritet end virkeligheden.
Interessant betragtning - hvad mener du med at vi fødes med et væld af nedarvede erfaringer? Er det noget genetisk du tænker på? Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om :-)

BØRNS OPFATTELSE AF FØLELSESUDTRYK CONTRA TALE M.M.
Artiklen omfatter småbørn op til mindst 2 år, og børn begynder at forstå tale omkring et års alderen, eller det gjorde de i alt fald dengang de opholdt sig i hjemmet og man talte til sine børn. Alligevel opfatter småbørn følelsesudtryk i langt højere grad end tale, selv om de forstår det sagte.
"FARLIGE TING".                                                                                                      Lad mig give et exempel: Børn med fri adgang til en høj og stejl trappe, som de helst ikke må falde ned ad.  ---  Hvis du siger til dem, at de ikke må forsøge at gå ned ad trappen, så undlader de næppe at forsøge. Hvis du skriger "NEJ !!!", når de står ved trappen, så har det måske en effekt, men mange børn retter sig ikke efter sådanne henvisninger. Hvis du derimod med tegn og fagter samt angst og panik i stemmen gør dem forståeligt, at det er farligt, så holder de sig væk fra den spændende trappe. Dette virker i alderen fra 10 mdr. til de 14 mdr., hvor man nemt kan lære de fleste børn at gå sikkert ned ad en trappe. ---  Dette er ikke kun teori. Mit hus har en slig trappe, der aldrig har været afspærret, men som ingen af diverse småbørn i ovennævnte alder nogensinde har forsøgt at gå ned ad (skønt de meget gerne ville ned), fordi jeg med minespil, fagter og ligegyldige ord havde indgydt dem respekt for trappen. Selv når jeg efterfølgende lærte dem at gå ned ad trappen ved 14 mdr.s alderen, var de meget angste og forsigtige de første mange gange, og først når det var blevet rutine, turde de forsøge sig alene.
MORAL OG ETIK.                                                                                                        Alle forældre tror, at alle små børn er født med samme moralske og etiske standarder som dem selv. Hvis de fx mener, at det er en katastrofe med nøgenhed, så mener de, at deres børn har en en medfødt idé om dette, og at de tager varigt skade på sjæl og legeme, hvis de ser et nøgent menneske. Små børn er bedøvende ligeglade med nøgne mennesker, indtil de opfatter, at deres forældre finder det forfærdeligt. ---- Ingen børn er fødte med moralske og etiske normer! Alt, hvad de udvikler af den slags, er indlæring fra de voksne. Ikke nødvendigvis bevidst indlæring, det virker (ligesom med trappen) bedre med følelsesmæssige udtryk.
"AFSKYELIGE RETTER".                                                                                                I laboratorier kan man lave forsøg med små børns smagssans, men det forklarer ikke, hvorfor stærktsmagende retter af "rådne" eller gærede ingredienser (som danskere opfatter som afskyelige) i nogle kulturer opfattes som virkelige lækkerier. Også mht. spisevaner er der i høj grad tale om "følelsesmæssig" indlæring. --- En gang passede jeg fx et par følsomme småpiger, som jeg skulle lave mad til efter deres moders indkøb. Børnene plejede altid at spise de portioner, som jeg øste op til dem med, uden at levne nogetsomhelst. Engang havde deres moder indkøbt noget bixemad, som jeg selv havde problemer med at spise, men jeg spiste op, for sådan er jeg opdraget. Til gengæld var det mig umuligt at få pigerne til at spise op. Min konklusion var naturligvis, at børnene heller ikke kunne lide bixemad. Senere viste det sig bare, at den konklusion var helt forkert, for når børnene fik samme bixemad hos deres moder, der elskede den slags fede spiser, så spiste de samme bixemad med stor glæde og god appetit. Problemet var et helt andet. Selv om jeg spiste op, havde jeg ubevidst udsendt signaler til børnene om min uvilje mod den mad, som jeg personligt opfattede som fed og ulækker. VOILA !!!
KONKLUSION:
(1)  MINESPIL HAR LANGT STØRRE BETYDNING FOR BØRN END DET TALTE ORD.
(2)  BØRN FØDES IKKE MED MORALSKE NORMER, DEM LÆRER DE AF DE VOKSNE.
Med venlig hilsen  Steen Ahrenkiel.   

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig ovenstående. Jeg har selv gjort tilsvarende erfaringer. Vi har i den grad vænnet os til at kommunikere med det tillærte sprog, at vore medfødte sprog er skubbet i baggrunden. Små børn møder hinanden uden forbehold, og selv om deres motorik er dårligt udviklet, kommunikerer de fint gennem kropssprog, gestik og mimik, fordi de endnu ikke har lært at bruge disse sprog i bedragerisk øjemed.
Vi trænger til at afprogrammere os selv, og se børn som det, de virkelig er - logisk tænkende væsener med store sociale evner. At iagttage opdragelsens nedbrydning af denne logik, og erstatte den med moralske fordomme, kan måske gøre os klogere på vore egne reaktioner.
Mønsteret med at konditionere børn til at tænke som os selv har jo vist sig at have utallige dårlige konsekvenser, og jo flere vi bliver, jo flere konfrontationer mellem forskellige moralske tankesæt vil vi opleve.
Vi fødes alle med stort set den samme sociale indstilling til verden, men kun de klogeste af forældrene levner børnene en chance for selv at vælge deres naturlige livsanskuelse. Børn betragtes mest som et stykke ejendom, som man har fuld rådighed over, og den ret finder ingen sig i, at der bliver pillet ved. 
Mvh
Ole Bjørn  :o)
 
 

BØRNS OPFATTELSE AF FØLELSESUDTRYK CONTRA TALE M.M.
Artiklen omfatter småbørn op til mindst 2 år, og børn begynder at forstå tale omkring et års alderen, eller det gjorde de i alt fald dengang de opholdt sig i hjemmet og man talte til sine børn. Alligevel opfatter småbørn følelsesudtryk i langt højere grad end tale, selv om de forstår det sagte.
"FARLIGE TING".                                                                                                      Lad mig give et exempel: Børn med fri adgang til en høj og stejl trappe, som de helst ikke må falde ned ad.  ---  Hvis du siger til dem, at de ikke må forsøge at gå ned ad trappen, så undlader de næppe at forsøge. Hvis du skriger "NEJ !!!", når de står ved trappen, så har det måske en effekt, men mange børn retter sig ikke efter sådanne henvisninger. Hvis du derimod med tegn og fagter samt angst og panik i stemmen gør dem forståeligt, at det er farligt, så holder de sig væk fra den spændende trappe. Dette virker i alderen fra 10 mdr. til de 14 mdr., hvor man nemt kan lære de fleste børn at gå sikkert ned ad en trappe. ---  Dette er ikke kun teori. Mit hus har en slig trappe, der aldrig har været afspærret, men som ingen af diverse småbørn i ovennævnte alder nogensinde har forsøgt at gå ned ad (skønt de meget gerne ville ned), fordi jeg med minespil, fagter og ligegyldige ord havde indgydt dem respekt for trappen. Selv når jeg efterfølgende lærte dem at gå ned ad trappen ved 14 mdr.s alderen, var de meget angste og forsigtige de første mange gange, og først når det var blevet rutine, turde de forsøge sig alene.
MORAL OG ETIK.                                                                                                        Alle forældre tror, at alle små børn er født med samme moralske og etiske standarder som dem selv. Hvis de fx mener, at det er en katastrofe med nøgenhed, så mener de, at deres børn har en en medfødt idé om dette, og at de tager varigt skade på sjæl og legeme, hvis de ser et nøgent menneske. Små børn er bedøvende ligeglade med nøgne mennesker, indtil de opfatter, at deres forældre finder det forfærdeligt. ---- Ingen børn er fødte med moralske og etiske normer! Alt, hvad de udvikler af den slags, er indlæring fra de voksne. Ikke nødvendigvis bevidst indlæring, det virker (ligesom med trappen) bedre med følelsesmæssige udtryk.
"AFSKYELIGE RETTER".                                                                                                I laboratorier kan man lave forsøg med små børns smagssans, men det forklarer ikke, hvorfor stærktsmagende retter af "rådne" eller gærede ingredienser (som danskere opfatter som afskyelige) i nogle kulturer opfattes som virkelige lækkerier. Også mht. spisevaner er der i høj grad tale om "følelsesmæssig" indlæring. --- En gang passede jeg fx et par følsomme småpiger, som jeg skulle lave mad til efter deres moders indkøb. Børnene plejede altid at spise de portioner, som jeg øste op til dem med, uden at levne nogetsomhelst. Engang havde deres moder indkøbt noget bixemad, som jeg selv havde problemer med at spise, men jeg spiste op, for sådan er jeg opdraget. Til gengæld var det mig umuligt at få pigerne til at spise op. Min konklusion var naturligvis, at børnene heller ikke kunne lide bixemad. Senere viste det sig bare, at den konklusion var helt forkert, for når børnene fik samme bixemad hos deres moder, der elskede den slags fede spiser, så spiste de samme bixemad med stor glæde og god appetit. Problemet var et helt andet. Selv om jeg spiste op, havde jeg ubevidst udsendt signaler til børnene om min uvilje mod den mad, som jeg personligt opfattede som fed og ulækker. VOILA !!!
KONKLUSION:
(1)  MINESPIL HAR LANGT STØRRE BETYDNING FOR BØRN END DET TALTE ORD.
(2)  BØRN FØDES IKKE MED MORALSKE NORMER, DEM LÆRER DE AF DE VOKSNE.
Med venlig hilsen  Steen Ahrenkiel.   

Karsten Bomholt, at jorden er rund er et stadfaestet fakta, som er medtaget fordi, jeg har saa ondt af videnskabens manglende respekt i den danske befolkning. Mange mennesker ryster idag, med rette, paa hovedet af videnskaben istedetfor at anerkende den. Idag udarbejdes ofte ingen forstaaelse for emnet aktuelt, i personen der teoretisk besidder store evner. Der tages her udgangspunkt i at en serioes kommentar min foregaaende kommentar om at udvikle alle muskler, uanset hvordan de er styret, foer deres brug kan mestres, faar mange minuser af folk der helt klart tror de ved hvad de tror de ved.
Man taler om, at nogle processer styres ubevidst og nogle bevidst, men hvad hvis saetter det i perspektiv til, at man kan ubevidst bevidst og bevidst ubevidst, laere at bevidstgoere sig selv paa flere stadier af bevidsthed, der ikke er tilgaengelig for alm. bevidsthedstforholdelse (alm. bevidsthedsforholdelse:bevidstgoerelse med hvad der normalt er aktuelt at vaere bevidst om vdr. passende tildelelse af opmaerksomhed til X for at undgaa skader og lemlestelse. Dette er ofte blot ikke godt nok, da der stadig er mange paa hospitaler, skadestuer. Sindsyge kan kureres ved at vaere korrekt bevidst om hvad der kraeves en passende maengde bevidsthed og ikke mere bevidsthed end netop det der kraeves, REELT kraeves.

Carsten Nielsen, jeg har netop set, at du har et par kommentarer og et par spørgsmål til mig. Jeg ville skrive et svar, men bemærkede så dine to sidste useriøse indlæg om observationer af den kugleformede jordkugle, hvilket ikke har noget som helst med den pågældende artikel eller debat at gøre.Saa du maa evt. noejes med at proeve at soege paa google, saa faar du svar.

jorden er rund!

De indre øjenmuskler, akkommodationsmusklen og pupillens åbne- og lukkemuskel dirigeres af nerveimpulser gennem dette systems nerver.
Kommentar:
Ok, saa det autonome nervesystem er altsaa helt automatisk. Hvorfor spiser dyrene saa ikke graes helt fra spaede og hvorfor har nyfoedte saa saerlig foelsom fordoejelse?
Tror man ikke at det autonome nervesystem skal udvikles som det ikke autonome nervesystem og er man ikke for nylig blevet opmaerksom paa eller har indset, at der kun eksisterer et nervesystem?
Hvilken jobmaessige relationer har du til emnet i denne sundhedfaglige sammenhaeng?

Ovenstående forskningsemne burde vies mindst lige så stor opmærksomhed, som undersøgelsen af børns tænkeevne. Det er nemlig her, vi finder årsagerne til de fleste uhensigtsmæssige sociale interaktioner, lige fra snæversynet intolerance til ideologiske/religiøse krige. 
Vi fødes med et væld af nedarvede erfaringer indbygget i os, og en naturlig logik til at behandle og ordne nytilkomne erfaringer med, men i opdragelsesprocessen nedbrydes den sunde fornuft og erstattes af fordomme, der tildeles en højere prioritet end virkeligheden. Det kan som bekendt gå så vidt, at mennesker vælger at dræbe både andre sig selv på grund af en religiøs fordom.
Det bliver næppe anderledes, så længe vi kun tilbyder fødselsforberedelse til gravide, og mere eller mindre ignorerer tiltrængte kurser i forældreforberedelse, samtidig med at vi accepterer forældres ejendomsret til deres børn. Opdragelsen bliver på denne måde til den virkelige "arvesynd", der nedarves i mange generationer.
Artiklen om udviklingen af børns tankeverden er et godt men mikroskopisk skridt i retning mod en større menneskelig selvforståelse. Lad os få meget mere af den slags.
Mvh
Ole Bjørn  :o)
 
 
 
 

Musklerne i øjet skal læres at beherskes, før man kan fokusere og se. [Carsten Nielsen]
En del af nervesystemet er under viljens herredømme og kaldes det motoriske nervesystem. Til dette hører f.eks. de nerver, som går til øjets ydre muskler. Vil man se opad eller til siden, vil impulsen fra hjernen til musklerne medføre, at øjeæblet drejes i den ønskede retning.
Dette er i modsætning til det autonome nervesystem, hvor impulsudbredningen sker uden viljens herredømme. De indre øjenmuskler, akkommodationsmusklen og pupillens åbne- og lukkemuskel dirigeres af nerveimpulser gennem dette systems nerver.
Det er således ikke muligt at gøre pupillen mindre, hvis man har et personligt ønske herom. Kun såfremt en reaktion udløses, som f.eks. lyspåvirkning af nethinden, fås en pupilsammentrækning.
Akkommodationen er ligeledes underlagt det autonome nervesystem, men for at systemet kan fungere skal, det motoriske og det autonome nervesystem samarbejde. En bevidst indaddrejning af øjnene følges normalt af en ubevidst akkommodation og en pupilkontraktion, så der opnås størst mulig skarphed i billeddannelsen.
Det vigtigste for barnet er dog den intellektuelle bearbejdelse af synsindtrykkene. Først når det gennem berøring har erfaret, at en bamse ikke blot er en forhøjning på gulvet, giver synsindtrykket mening.

• Nyfødte ser væsentligt dårligere end voksne. En stol vil på 6-7 meters afstand være lige så utydelig for en nyfødt, som hvis en voksen så den samme stol på 180-190 meters afstand. 

En stol set på 180-190 meters afstand vil knap kunne ses som andet end en prik. Den nyfødte ser snarere stolen uskarpt på samme måde som en voksen, der får et par alt for stærke briller på. 
Det billede, som dannes af linsen på øjets nethinde, og som videresendes til synscentret, giver naturligvis ingen mening, fordi barnet ikke ved, hvad det er, det ser. Selve synsopfattelsen er et kompliceret sammenspil mellem øjet og mange andre centre i hjernen. Man skal derfor "lære at se". Et nyfødt barn kan kun se, om det er lyst eller mørkt. Efterhånden sker der en intellektuel bearbejdelse af synsindtrykkene. Barnet undersøger evnen til at se og genkende bestemte figurer, så det får en forestilling af omverdenen. Nervesystemets komplicerede sammensætning koordineres, således at visuelle indtryk kombineres med de andre sanseindtryk, der modtages.
Slutresultatet bliver, at alle processer samarbejder på en sådan måde, at synsindtrykkene bliver bearbejdet på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med de øvrige sanseindtryk.
 

Musklerne i ojet skal laeres at beherskes, foer man kan fokusere og se. Dette er aarsagen til feks. pinholeglasses ideologi, der virker ved at genoptraene oejets muskler, for at komme af med briller eller faa disse nedsat i styrke.
 

• Nyfødte ser væsentligt dårligere end voksne. En stol vil på 6-7 meters afstand være lige så utydelig for en nyfødt, som hvis en voksen så den samme stol på 180-190 meters afstand. 

En stol set på 180-190 meters afstand vil knap kunne ses som andet end en prik. Den nyfødte ser snarere stolen uskarpt på samme måde som en voksen, der får et par alt for stærke briller på. 
Det billede, som dannes af linsen på øjets nethinde, og som videresendes til synscentret, giver naturligvis ingen mening, fordi barnet ikke ved, hvad det er, det ser. Selve synsopfattelsen er et kompliceret sammenspil mellem øjet og mange andre centre i hjernen. Man skal derfor "lære at se". Et nyfødt barn kan kun se, om det er lyst eller mørkt. Efterhånden sker der en intellektuel bearbejdelse af synsindtrykkene. Barnet undersøger evnen til at se og genkende bestemte figurer, så det får en forestilling af omverdenen. Nervesystemets komplicerede sammensætning koordineres, således at visuelle indtryk kombineres med de andre sanseindtryk, der modtages.
Slutresultatet bliver, at alle processer samarbejder på en sådan måde, at synsindtrykkene bliver bearbejdet på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med de øvrige sanseindtryk.