Annonceinfo

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Spørg VidenskabenVar vikingerne virkelig beskidte og gik med horn på hjelmen? Få svaret her.

De mest privilegerede vikinger tog ringbrynje og sværd i brug i kamp. Den almindelige bonde, som sjældent kom i kamp, måtte bruge almindelige redskaber som økser og knive. Vikingerne brugte også bue og pil, spyd, hjelme og skjold. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

En stor rå og brutal hulk-type med et olmt blik i øjet - eller en oldtidsudgave af os selv, som var klædt på til at kunne klare både bonde- og krigerliv.

Hvordan så vikingerne ud? Det vil Spørg Videnskabens læser Frederik gerne vide.

»Hej Videnskab.dk. Jeg har i noget tid tænkt over, hvordan vikingerne egentlig så ud. Der er mange myter, men hvor mange af dem passer egentlig?«

Populære myter om vikingerne

For at finde ud af, præcis hvilke myter og forestillinger der egentlig findes om udseendet i vikingetiden (ca. 800 til 1050), har vi spurgt vores læsere på Facebook, hvilket udløste en lang række kommentarer.

Vi har pillet fem myter ud af debatten, og en række forskere har hjulpet os med at be- eller afkræfte myterne og fylde mere viden på.

De fem myter er:

  1. Vikingerne var beskidte og uplejede
     
  2. Horn på hjelmen var et hit
     
  3. Vikingerne så ud, som vi gør i dag
     
  4. Vikingernes tøjstil blev beundret ude i verden
     
  5. Rifter og sår efter kamp prægede vikingernes udseende

 

MYTE 1: Vikingerne var beskidte og uplejede

Uvaskede og rå krigere med fråden hængende ud af mundvigen. I populærkulturen bliver vikingen fremstillet som en noget uhumsk fyr.

Men sådan var vikingerne faktisk ikke.

Fakta

Vikingetiden spænder over 300 år, hvor vikingerne levede et liv som bønder, handelsmænd og krigere, som tog på togt.

I begyndelsen havde den almindelige vikingemand flere roller på samme tid, men i løbet af vikingetiden fik vi et mere specialiseret samfund, hvor nogle koncentrerede sig om at være dygtige bønder, mens andre hovedsagligt var krigere.

Kilde: Louise Kæmpe Henriksen

»Der er faktisk gjort flere arkæologiske fund af pincetter, kamme, neglerensere, ørerensere og tandstikkere fra vikingetiden,« fortæller museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Louise Kæmpe Henriksen.

Fundene tyder på, at vikingerne gik op i renlighed. Skriftlige kilder fra middelalderens England bakker også den antagelse op. Da den engelske John af Wallingfords lavede i sin krønike i 1220 - et et par hundrede år efter, vikingerne havde hærget England - beskrev han vikingerne som velplejede hjerteknusere:

»De havde desuden indtaget, eller planlagde at indtage, alle landets bedste byer og forårsagede mange genvordigheder for landets oprindelige indbyggere, for de havde for vane – ifølge deres lands skikke - at rede deres hår hver dag, at bade hver lørdag, at skifte deres klæder ofte og at fremhæve sig selv ved hjælp af mange sådanne letfærdige påfund. På denne måde belejrede de gifte kvinders dyd og overtalte døtrene af selv fornemme mænd til at blive deres friller,« skrev Wallingford.

Der findes dog også kilder, som giver udtryk for det modsatte:

»Den arabiske gesandt Ibn Fadlan, der mødte en gruppe vikinger ved Volga, beskrev dem som de mest beskidte af Allahs skabninger. Men araberen var muslim og kom jo fra en kultur, hvor man vaskede sig før dagens fem bønner, mens vikingerne måske kun har badet én gang om ugen,« bemærker museumsinspektøren.

Vikinger med velplejet skæg og omvendt svenskerhår

Det var ikke nok at være ren. Håret skulle også være sat helt rigtigt.

»Ud fra billedkilder ved vi, at vikingerne havde velplejede skæg og hår. Mændene havde et langt pandehår og kort hår bag på hovedet,« fortæller Louise Kæmpe Henriksen og fortsætter:

»Skægget kunne være kort eller langt, men det var altid velfriseret. Længere nede på halsen var huden barberet glat.«

Museumsinspektøren fortæller, at der to kilder hertil:

Den fine udsmykning af Osebergskibet i Norge vidner om, hvordan samtidens vikinger så ud. Osebergskibet blev begravet i 834. Inde i skibet lå to kvinder, og det er arkæologernes opfattelse, at skibet har fungeret som sarkofag. (Foto: Annie Dalbéra)

Den ene er et udskåret tredimensionelt mandshoved på en vogn lagt i skibsgraven Oseberg i Norge. Håret er velplejet, og han har et elegant langt overskæg samt hageskæg, der dækker op til overskægget, men tilsyneladende ikke ud i kinderne.

Den anden kilde er et anonymt oldengelsk brev, hvor en mand formaner sin bror om at følge den angelsaksiske skik og ikke hengive sig til ’dansk mode med barberet hals og blindede øjne’. Blindede øjne betød højst sandsynligt langt pandehår.

Kvindernes hår var ofte langt. Det var sandsynligvis sat op i en knude bag på hovedet, og knuden kunne være pyntet med farvede bånd, som var flettet ind i håret. Kvinderne kunne også bære en kyse eller et tørklæde omkring knolden.

 

MYTE 2: Horn på hjelmen var hit blandt vikingerne

Når du ser en viking i tegneserier, spil og film, så har han ofte horn på hjelmen. Men virkelighedens vikinger bar faktisk ikke hjelme med horn.

Vikingerne begyndte først at blive tegnet med horn sidst i 1800-tallet, fordi skurkene i en populær Wagner-opera fik hjelme på med horn. I en virkelig kampsituation ville horn på hjelmen ikke være praktisk, da den let kunne sidde fast i ting.  

Virkelighedens vikinger var i kamp beskyttet af hjelme af jern. Derudover var de bevæbnede med almindelige arbejdsredskaber eller deciderede våben som lanser eller sværd.

Våben beretter om vikingers velstand

Forskerne kan vurdere, hvor højt på strå en viking var ud fra de våben, som han har med i sin grav. Små økser og knive var redskaber for enhver, men kun eliten havde råd til lanser og sværd.

»Man skulle være højt placeret i samfundet for at blive begravet med et sværd. En mere almindelig viking kunne blive begravet med sin økse eller kniv, men vi kan ikke vide, om øksen og kniven var et våben eller et værktøj. Der er i gravene fundet en masse småøkser, som man lige så godt kunne bruge til at slå en mand ned med som til at fælde et træ,« fortæller vikingevåben-ekspert og museumsinspektør Peter Pentz, som er ansat på Nationalmuseet.

Fakta

Når forskerne kønsbestemmer skeletter, sammenholder de bækkenets bredde med kraniets træk for at være så sikre i deres sag som muligt. Men forskernes erfaring er, at det er særlig svært, når det gælder vores berømte og berygtede forfædre.

Kilde: Lise Lock Harvig

De små økser var et redskab, som man kunne gå rundt med i bæltet ligesom en kniv, men sværdet kunne ikke bruges til så meget andet end at dræbe.

»Sværdet var forbundet med en hel anden prestige. Det er i gravfund en klar tilkendegivelse af, at vi har med en kriger at gøre,« fortæller museumsinspektøren.

Vikingerne anvendte også bue og pil og spidse spyd som våben. Som beskyttelse brugte de et rundt skjold, som var beklædt med læder. Skjoldet kunne være malet og udsmykket med enkle mønstre.

Hvis man havde råd, så fik man også lavet en ringbrynje til at beskytte torsoen.

 

MYTE 3: Vikingerne så ud, som vi gør i dag

Flere af Spørg Videnskabens læsere giver udtryk for, at de forestiller sig, at vikingerne stort set så ud som os i dag. Det er til dels rigtigt, men der er nogle små forskelle og et lille mysterium, som stadig ikke er opklaret.

Vikingernes kropsbygning var meget lig vores, bortset fra at oldtidens danskere var otte til ti centimeter lavere, end vi er i dag. Louise Kæmpe Henriksen fra Vikingeskibsmuseet skyder dog på, at vikingernes kroppe generelt var præget af det hårde arbejde, som de lagde for dagen som bønder.

»Man må næsten gå ud fra, at de har været mere muskuløse, end folk generelt er i dag, men samtidig var de også præget af det hårde arbejde. Slidgigt var sammen med tandproblemer en almindelig lidelse,« siger hun.

Vikingerne havde adgang til en varieret kost og madvarer fra hele verden. De var nemlig berejste som handelsmænd og krigere.

Historikerene bruger også det berømte Bayeux-tapet som kilde til vikingernes udseende. Tapetet skildrer slaget ved Hastings i 1066.

Alligevel var ernæringen generelt ringere end i dag, og børnene voksede langsommere og blev lavere voksne end børn bliver i dag, fortæller ph.d. stipendiat og antropologisk arkæolog Lise Lock Harvig. Hun arbejder på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og undersøger skeletter fra oldtidens grave.

Vikinge-kvinder havde ansigter som mænd

Skelleterne afslører en anden forskel på os og vikingerne: mænds og kvinders ansigter lignede hinanden mere i vikingetiden, end de gør i dag. 

»Skeletterne fra vikingetiden er faktisk vanskelige at kønsbestemme. Mandekranierne er lidt mere feminine, og kvindekranierne har været mere maskuline, end de er i dag. Det gælder selvfølgelig ikke alle skeletter fra vikingetiden, men generelt er vikingetidens skeletter svære at kønsbestemme,« fortæller skeletforskeren.

Hun forklarer uddybende, at kæbepartiet og øjenbrynsbuerne hos vikingekvinden ofte er kraftige, mens vikingemandens kæbeparti og øjenbrynsbuer er mere feminine, end forskerne er vant til, når de kønsbestemmer skeletter fra andre perioder.

Danske vikinger var rødhårede

Huden uden på skeletterne har set ud, som den gør hos de fleste danskere i dag. Genetiske undersøgelser viser, at folk også dengang var blonde, rødhårede og mørkhårede.

De blonde vikinger var der dog flest af i det nordlige Skandinavien i området omkring Stockholm, mens de rødhårede har været i flertal i vestskandinavien, hvor Danmark hører til.

Men ikke alle i vikingesamfundet var af skandinavisk afstamning.

»Man var også blandet op dengang, for der kom også andre kulturer til Danmark,« siger Lise Lock Harvig.

Danskere blev måske kaldt sorthuder

Louise Kæmpe Henriksen fortæller, at der i forhold til vikingernes udseende er et lille mysterium. I de irske annaler er danske og norske vikinger nemlig beskrevet som henholdsvis ’sorthuder’ og ’de smukke blonde’ – på datidens irsk ’dubgaill’ og ’finngaill’.

Fakta

Vikingernes gennemsnitshøjde

Mænd: 171 cm
Kvinder: 158 cm

Kilde: Lise Lock Harvig

Museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet tilføjer dog, at der i forskningsverden er diskussion om, hvad ordene egentlig betyder.

Historikerne har traditionelt tolket de mørke og de lyse vikinger som henholdsvis danskere og nordmænd. Men den opfattelse har forskerne David N. Dumville og Clare Downham udfordret. De mener, at der hverken er tale om en beskrivelse af vikingernes herkomst. Det er nemlig en anden mulighed, at 'finngaill' var en betegnelse for de vikinger, som havde været til stede i Irland i lang tid, mens 'dubgaill' var navnet på en nytilkommen, rivaliserende gruppe vikinger.

 

MYTE 4: Vikingernes tøjstil blev beundret ude i verden

Et par af vores læsere mener, at vikingernes beklædning blev beundret ude i den store verden.

Flere kilder beskriver da også deres tøj positivt – blandt andet en gammel tegning.

»Den dansk-engelske konge Knud den Store fremstilles på en engelsk tegning fra 1030erne som en rank, velplejet og elegant klædt mand med spidse sko, strømper med pyntebånd, bukser og knælang tunika samt en kappe slynget om den ene skulder,« fortæller Louise Kæmpe Henriksen.

Forskerne ved, at vikingerne gik op i farver og mønstre, og at moden skiftede over tid og fra egn til egn. Men helt præcist hvordan vikingernes tøj så ud, er stadig lidt af en gåde.

Viden bygger på fragmenter af tøj

En stor del af vikingernes tøj er rådnet og forsvundet, når arkæologerne udgraver deres grave, fortæller seniorforsker Ulla Mannering. Hun er arkæolog ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Nationalmuseet.

»Det billede, vi har, er ret fragmenteret, fordi det bygger på genstande og tekstiler, som er bevaret i gravene. I det enkelte tilfælde kan det være ret svært rekonstruere tøjet, og det er heller ikke sikkert, at de gik med de samme dragter til hverdag, som de blev begravet i,« fortæller tekstilforskeren.

Vikingerne blev typisk 40-50 år gamle. Men der findes også eksempler på overklassevikinger, som blev ældre, f.eks. Harald Hårfager, der var norsk konge i mere end 60 år. (Billede af kong Harald fra det islandske manuskript Flateyjarbók fra det 14. århundrede)

Forskerne ved dog, at der i vikingetiden var forskel på mands- og kvindedragter.

Kvinder havde som regel lange kjoler eller nederdele på, som gik ned til fødderne. Forskerne har ofte fundet selespænder i kvindegrave, som ligger ved skelettets skuldre, hvilket vidner om, at kvinderne gik med selekjoler – altså kjoler som var lukket med en sele over hver skulder. Andre fund viser, at kvinderne også havde kjoler med indbyggede ærmer.

Tøjet har været i to lag. Inderst havde vikingekvinderne en hør underdel – en slags underkjole, som var blød og kølende. Det yderste tøj var som regel lavet af uld, hvilket er et varmt, men også et slidstærkt materiale.

Mænd var klædt i samme materialer som kvinder. I det første lag havde de hørkjortel på. Det var en lang skjorte, som man trak over hovedet, og uden på den bar vikingemanden en kjortel af uld.

Vikingemænd gik ligesom mænd i dag med bukser. Bukserne kunne være korte og lange, og de kunne være syet som en slags pludderbukser med masser af stof. Disse pludderbukser nåede kun lige ned til knæene.

Overtøjet hos vikingerne var tit kapper, men det kunne også være en jakke.

Hos kvinderne bestod kappen som regel af et firkantet slag, men det kunne også være tilskåret. Kappen blev lukket foran midt på brystet.

Lukningen på mænds kapper sad derimod på skulderen. På hovedet havde mændene en hat mens kvinderne kunne vælge imellem en lille hue eller et tørklæde.

Se i øvrigt illustrationerne i slideshowet i toppen af artiklen.

Vikinger kendte til farver og luksus
citat»Skeletterne fra vikingetiden er vanskelige at kønsbestemme. Mandekranierne er lidt mere feminine og kvindekranierne har været mere maskuline, end de er i dag. Det gælder selvfølgelig ikke alle skeletter fra vikingetiden. Men generelt er vikingetidens skeletter svære at kønsbestemme,«
- Lise Lock Harvig

Forskerne ved, at vikingerne kunne lide farver.

»Blå, men også rød, var populære farver igennem hele vikingetiden. Og de gik i det hele taget med farverigt tøj med mønstre og påsyede bånd,« siger Ulla Mannering og fortæller, at man har set eksempler på farver fra hele farvepaletten.

Vikingerne har også kendt til luksus som silke og påsyede bånd med sølv og guldtråde. Men det har været en meget lille elite, som bar de eksklusive tekstiler, der var importeret fra den store verden.

 

MYTE 5: Rifter og sår efter kamp prægede vikingernes udseende

De muskuløse vikinger har nogle gange arbejdet som bønder, mens de andre gange var i kamp.

Forskerne ved dog ikke, hvorvidt deres fysiske udseende har været præget af sår og læsioner efter kamp. En overfladisk flænge og et manglende øje kan nemlig ikke ses på skelettet.

»Men hos mænd har vi da eksempler på sværdlæsioner i hoften, som vedkommende har overlevet. Det er ikke sådan, at de altid har læsioner, men det er heller ikke ualmindeligt,« fortæller antropologisk arkæolog Lise Lock Harvig.

Arkæologen fortæller, at det er sandsynligt, at vikingerne har gået rundt med grimme ar. Man havde nemlig ikke vor tids moderne metoder til at behandle sår og skader. Så billedet af en gennemsnitlig viking, som du kan se i illustrationerne i toppen af artiklen, skal måske lige krydres med et ar eller to. Så er vi der.

Spørg Videnskaben takker Frederik for det fine spørgsmål og sender en t-shirt som tak.

Har du også et spørgsmål om fortid, fremtid eller måske noget helt tredje, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en t-shirt.

Du kan også bladre gennem vores arkiv af gode spørgsmål eller købe den populære bog Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? med 77 af de bedste spørgsmål og svar.

Minnesota Vikings og Kina-viden

Jakob,

Har du noget vægtigt at byde på, eller var det bare skattereformen du ønskede at kommentere?

Behornede hjelme

Det er absolut uden for tvist at der i rituelle danse op til Troskiftet år 600-630 e.Kr. blev gjort brug af hjelme med horn. Som jeg også kort forklarede ved vi også i filosofi hvorfor dette er tilfældet. Jeg udtaler mig intet om "vikinger" - en kunstig størrelse skabt i 1700 tallet, der ikke afspejler den faktiske virkelighed.

Minnesota Vikings' fanclub kan sove roligt og sælge deres behornede hjelme velvidende at de fandtes.

Højde

Når du nu får din galde spyttet ud, så mål din fod i cm og sæt den i forhold til din højde på 182 cm. Hvad jeg påstår, og du må gerne modbevise os, er at dette forhold i menneskekroppens opbygning er uforandret fra 700 tallet til i dag. Holder denne forudsætning, og det vil jeg mene den gør, er det igen uden for tvist at en fod på 30,95-32,29 cm må medføre en samlet højde tæt på 2 meter.

Vi kan sagtens inkludere samtidens ankelstøvler, som vi kender til, i usikkerheden, som vi naturligvis også kan slutte med større usikkerhedsmargen på 185-200 cm. Det ændrer ikke ved konklusionen om Jarl æt's højde i 700 tallet e.Kr.

Artiklen påstår følgende:

Vikingernes gennemsnitshøjde

Mænd: 171 cm
Kvinder: 158 cm

Det er usandt. Det betyder ikke at der ikke fandtes "undermålere" i 8-900 tallet (158 cm eller lavere, dvs. trælle og karl æt der trækker gennemsnittet ned) - det var der uden tvivl, og de findes stadig. Derfor opfandt militæret udtrykket "undermåler".

Det siger ej heller noget at dyrtid og hungersnød i Middelalderen ikke senere gjorde befolkningen mindre. Men det bringer en vigtig forståelse til hvorfor ungdommen efter Marshall-hjælpen i 1950'erne begynder at skyde i vejret som følge af langt bedre, og normaliseret, ernæring tilbage til hvad vi har set i alle andre tidsrum med gode tider.

Tilføjer vi folkevandringer, og skruer tiden tilbage til Bronzealderen, viser den indoeruopæiske Cherchen Manden fra Kina fra år 1000 f.Kr., hvis DNA er knyttet til skandinaver, at han er 2 meter høj.

Hans kone, Checrhen (Charchan) Kvinden er fundet samme sted, og dateret til år 1.000 f.Kr. Hun er 1.96 meter høj, lysblond og har en tre-fletning af håret.

mvh

Flemming

Magen til nonsens...

Flemming, du blander tingene sammen i en grad, så det er helt utroligt. Fx anfører du afbildninger fra germansk jernalder som argument for, at vikingerne havde hornede hjelme. Du forholder dig ikke engang til, om disse afbildninger er naturalistiske. Derudover begynder på helt tåbelig udsagn om skostørrelse. Jeg bruger størrelse 46 og er 182 cm høj. I følge dig, så er jeg over to meter. En ting er, at du deducerer skostørrelser på et meget usikkert grundlag, men at du dernæst deducerer højder baseret på skostørrelser på en måde, så enhver kan se det tåbelige... Og hvordan kan det være, at det skulle være en bedre grundlag end fund af skeletter?

Skriv en doktorafhandling baseret på dine mærkværdige argumenter og få den godkendt, så kan vi snakkes ved. Indtil da vil jeg fx fastholde, at man får et mere nøjagtigt billede af folks højde ved at måle dem end ved at gætte på deres skostørrelse.

horn, højde, farver og klæder

Påstand: virkelighedens vikinger bar faktisk ikke hjelme med horn

Vrang. Der henvises til:

1. pladen fra Kong Rædwald’s kongehjelm fra Sutton Hoo

2. "Sommersolhvervs"-afbildningen på "det korte" guldhorn

3. Guldbæltespænde fundet 1964 i Finglesham ved Deal, øst-Kent

4. Bronzeform fra Torslunda, Øland

Alle afbildninger viser hjelme med horn, men også at disse hjelme er knyttet til Sværd (og spyd)-dans og dermed vølvens riter ved højtid.

Vi har naturligvis også de ufatteligt velbevarede behornede shamaniske hjelme fundet ved Viksø, Ølstykke fra Bronzealderen.

I oprindelig tanke overføres den fædrende ånd og visdom gennem hornet med mjød, fra Jord gennem hornets spids og ind i vor mund. Dette er hornets opgave på hjelmen. Derfor er der sikkert gjort brug af faktiske dyrehorn, der med tidens tand er vendt tilbage til Jord.

Påstand: Vikingernes kropsbygning var meget lig vores, bortset fra at oldtidens danskere var otte til ti centimeter lavere, end vi er i dag.

Vrang. Højden på Jarl æt fremgår af vore bygningsværker i form af størrelsen på måleenheden "1 fod".

Det er beregnet at måleenheden for Hovedvolden (Danevirke) i år 737 e.Kr. var 1 fod, og at denne "fod" var 30,95 cm. For Kovirke var måleenheden ligeledes 1 fod (32,29 cm).

Som man vil bemærke er 1 fod ikke altid ens. Dette har en helt naturlig forklaring, nemlig at 1 fod var lig fodstørrelsen på byggemesteren. 1 fod på ca. 30 cm svarer til ca. størrelse 45 eller en person på 2 meter. Ingen skal længere sige at vore forfædre i 700 tallet var mindre end i dag for det passer ganske enkelt ikke.

Det er først ved Christian d. V's forordning af 1. maj 1683 på baggrund af Ole Rømer’s (1644-1710) arbejde med at finde en fælles enhed, at 1 alen = 2 fod (og vi ved at 1 fod = 31,407 cm).

Påstand: Danske vikinger var rødhårede.

Det er her værd at tilføje at allerede i Bronzealderen kan vi se at befolkningen er lyshåret, og ifølge Homer's Iliaden og Odessey det oldgræske ”ξανθὸς” (xanthos) eller "gyldent hår med rødbrunligt skær”.

Det fremgår bl.a. fra:

1. Den 16-18 år gamle "Egtved-pige" fra Storehøj nær Egtved by, vest for Vejle. Hendes egekiste er dateret til år 1370 f.Kr. Hendes korte hår var lyst.

2. Den 16-18 år gamle "Skrydstrup-pige" fra gravhøjen på Skrydstrup Mark, 1 km sydvest for Vojens. Hun levede ca. år 1400 f.Kr. Hendes lange hår var askeblond.

3. Den 50-60 år gamle "Borum Eshøj-kvinde" fra gravhøjen i Borum Eshøj, nordvest for Aarhus. Hun levede ca. år 1400 f.Kr. Hun havde langt, flettet, lysblondt hår.

Påstand: Danskere blev måske kaldt sorthuder

I 900 tallet e.Kr. ved vi fra irske krøniker at de danske bl.a. kaldes ”Dubh Gennti, Dubh-Gaill”, der direkte oversættes til ”Sorte Ætter, Sorte Udlændinge”. De norske derimod kaldes bl.a. ”Finn-Gaill, Finn-Genti”, der direkte oversættes til ”Hvide Udlændinge, Hvide Ætter”. De danske kaldes også ”Dibearccai” (fredløse), Pagánaigh (hedninge), ”Danair” og ”Danmarcaigh”, ligesom de norske kaldes ”Nortmannai” og ”Lochlannaigh”. De nye landskabsdannelser Norge, Danmark og England er en politisk realitet i tidsrummet.

Hvorfor der gøres farveforskel på de danske og norske set med kristen-keltiske øjne i 900 tallet e.Kr. ? Det er åbenlyst ikke fordi de danske er mere ”solbrændte” end de norske. Svaret findes i hvorledes keltisk, og derfor kristen?, tanke opdeler alt i sort og hvidt – godt og ondt – frænde og fjende.

På helt samme vis som en irer i dag vil kalde en protestant i Irland (og ikke mindst Nordirland) for ”Black Protestant”, hvormed normalt menes den hårde kerne i ”Royal Black Institution” og ”Orange Order”, og derfor for en katolsk irer ”fjenden”, således mener jeg at brugen af ”sort” (Dubh) og ”hvid” (Finn) skal opfattes som fjende og frænde.

I forgængeren til Skak, vort oprindelige brætspil "Cyningtaefl eller Hneftafl" kan vi se at brikkerne var farvet med sorte og hvide spillere - fjende og frænde.

Påstand: Vikingernes tøjstil

På baggrund af en guldgubbe fundet på bopladsområdet "Sorte Muld" i Ibsker, Bornholm dateret til år 550-600 e.Kr., og sammenholdt med kvindegraven fra Nørre Sandegård, Østerlarsker, Bornholm dateret til 5-700 tallet e.Kr., har Bornholms Museum, Rønne genskabt Jarl æt's kvindedragt fra samtiden. Kvindedragten er en del af den permanente udstilling i Rønne, som absolut altid er et besøg værd.

"Over en hørkjortel [= særken, serkr] bæres et uldent forklæde [= kvenvoðir] vævet i krystalkiper. Over sig bærer kvinden et uldent sjal. Forklæde samt sjal er kantet med borter. På skuldrene holdes "forklædet" oppe af pladefibler (spændesmykker). Farverige perlekæder holdes spredt på brystet med bronze-"perlespredere"".

Fra denne kvindedragt ændrer moden sig mod selekjolen, hvor de 2 spændesmykker nu sidder ud for brystkassen som endestykke fortil på de to stropper (seler) der holder kjolen oppe. Baseret på fuldstændig mangel på gravfund af spændesmykker, kan vi se at selekjolen, der blev benyttet af kvinder fra Jarl æt og Karl æt, går af mode i tiden omkring Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr.

Hvad mænds klæder angår, fremgår disse af Thorsbjerg Mose-klæderne fra 1-200 tallet e.Kr.

Den røde kjortel fra Thorsbjerg Mose er syet af ét stykke kipervævet stof, og består af for- og bagstykke, syet sammen næsten til den nedre kant, dog således at der er en slids i hver side. Ærmerne er tilsyede, med et utroligt fint gåseøje-mønster, der afsluttes med fornemme brikvævede håndledsborter.

Benklæderne (Brogene) er overraskende små, kun lidt over 1 m lange, med en benvidde på ca. 30 cm. Det antyder at ejermanden har været en ungersvend eller en kvinde. Der er syet fod på buksebenet, således at strømper her ikke er nødvendige. Ligeledes er der syet en linning med stropper til livremmen. Lommer er endnu ikke opfundet. Stoffet i "Thorsbjergsbukserne" er af den såkaldte Virring-type, der kendes flere steder i rigmandsgrave i Skandinavien, men også langs den romerske Limes grænse, og derfor i romersk militær sammenhæng.

Brogene er en umiskendelig sarmatisk påklædning. Ikke blot viser brogene fra Thorsbjerg at vi har sarmater tilstede i Anglen; det er sikkert også på dette tidspunkt, at vi for første gang bringer broge nord for Ejder-strømmen ind i vore nye landskaber.

Den nøjagtigt identiske beklædning af kjortel og broge kan ses på den sarmatiske rytter som gengivet på et nu tabt vægmaleri fra 100 tallet e.Kr. i Panticapaeum (byen ændrede navn til "Caesarea" ca. år 38 e.Kr.), i dag Kerch, Krim-halvøen.

mvh

Flemming

Høtyv

Høtyven på billedet kender man ikke fra vikingetiden og formen er helt forkert.

Myte

"Når du ser en viking i tegneserier, spil og film, så har han ofte horn på hjelmen. Men virkelighedens vikinger bar faktisk ikke hjelme med horn."

Nu har man afbildninger af vikinger med hornende hjelme så de fandtes i vikingetiden, og både før og efter vikingetiden. I det hele taget er horn et almindeligt pynt på hjelme fra hele verden til alle tider. At hornene ikke var partiske, er rigtig, men det var vel kun officererne som havde råd til pynt. Givetvis har hornene ikke været rigtige horn men tynd blik, i spiral form eller fjer syet på et ståltråds stativ.

Når skurkene i en populær Wagner-opera fik hjelme på med horn. Så skyldes et en gammel katolsk tradition som stammer helt tilbage til vikingetiden. Hvert år har holdt optog med Jesus der går med korset, omgivet af romerske soldater. Tilsvarende optrådte de helgener, som var dræbt af vikingerne og givet af vikinger med hornende hjelme.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg