Hvordan påvirker farver os?
Betyder farven på væggen virkelig noget for, hvordan vi har det? Og er det universelt, hvordan de forskellige farver påvirker os - eller er vores farve-associationer noget, vi udvikler gennem vores kultur?

Hvide og grå vægge ofte bliver anset for kedelige og ukreative, og lidt farver hist og pist skaber stemning. Men hvad siger forskningen nærmere om, hvordan farverne påvirker os? Og har de den samme effekt på os alle? (Foto: Shutterstock)

 

Indretnings-guruerne elsker at fortælle os, at de farver, vi omgiver os med, har meget - måske endda alt - at gøre med, hvordan vi føler os, hvor produktive vi er, og hvilken personlighedstype vi har.

Og de henviser ofte til forskningen som grundlag for påstandene.

Men hvad siger forskningen egentlig om, hvordan farverne påvirker os? Og går det an at sige, at de har den samme effekt på os alle?

Vi har forkastet meget af Goethes farveteori

»Det, at grøn bliver forbundet med naturen, og gul knyttes til glæde, er nok ikke baseret på forskning,« udtaler Klemens Knöferle til forskning.no.

Knöferle er adjunkt ved BI, Norges handelshøjskole i Oslo, og ekspert i, hvordan forskellige sanseindtryk - og deriblandt farver - påvirker os som forbrugere.

Han mener, det er vigtigt at skelne mellem det, marketingsfolkene gør og siger, og hvad forskerne rent faktisk ved.

For selvom vi tænker på naturen, når vi ser noget grønt, betyder det ikke nødvendigvis, at det er en medfødt reaktion. Det er formentlig en association, vi har udviklet gennem forskelllige oplevelser livet igennem.

LÆS OGSÅ: Hvilken farve sælger bedst?

De traditionelle påstande omm at blå er en drengefarve og lyserød er en pigefarve, minder Knöferle om de populære teorier, inspireret af for eksempel digteren Johann Wolfgang von Goethes gamle farvelære fra 1800-tallet. 

i 1810 skrev Goethe en hel bog om farver. Bogen var oprindeligt en reaktion på Isaac Newtons demonstration af, hvordan hvidt lys brydes op i farver, når det passerer gennem et glasprisme.

Goethe hævdede, at vi snarere skulle definere farverne ud fra, hvordan vi opfatter dem. Han mente blandt andet, at farverne symboliserer forskellige værdier.

Helt grundlæggende består farver af lys med forskellige bølgelængder. De bølgelængder som når frem til dine farvereceptorer i øjet, er det der får dig til at opfatte en bestemt farve. (Foto: Shutterstock)

 

Gul vækker for eksempel glæde, blå er en kold farve med melankolske undertoner, mens grønt fremkalder ligegyldighed.

Selvom vi for længe siden afskrev meget af Goethes teori, har spørgsmålet om farvernes effekt hængt ved i den nutidige forskning.

 

Vin smagte sødere i et rødt rum end i et hvidt

Knöferle kan fortælle, at der findes mange studier, som netop har til formål at undersøge, hvordan vi reagerer på farver.

Selv har han været med til at lave et forsøg, hvor deltagerne blev bedt om at smage på en hvidvin i forskellige rum. Forsøgsdeltagerne smagte på vinen i henholdsvis et rødt og et hvidt rum - eller grønt og et hvidt rum.

Forsøgspersonerne, som drak vinen i det røde rum, syntes, at den smagte sødere, end den gjorde i det hvide rum. Forsøgsdeltagerene, der smagte på vinen i det grønne rum, syntes, at den smagte mere syrligt.

Andre internationale studier - som Knöferle ganske vist ikke selv deltog i - indikerer også, at hvide og grå vægge ofte bliver anset for kedelige og ukreative, og at lidt farver hist og pist på kontoret bidrager til en bedre stemning blandt de ansatte.

Det er bare nogle få eksempler på farveforskning. Der er altså meget, der tyder på, at farverne har en effekt på os. Men Knöferle stiller sig skeptisk over for meget af den forskning, der bliver foretaget.

Effekt forsvinder, når man kontrollerer ældre studier

»Selve fremgangsmåden er ofte et problem med disse undersøgelser. Hvis man tager ældre undersøgelser og kontrollerer dem for andre faktorer, forsvinder den påviste effekt ofte,« forklarer han og tilføjer:

»Når vi taler om farver, glemmer vi, at der findes mange forskellige effekter ved farve.«

Med andre aspekter mener han for eksempel, hvor lys eller mørk farven er, eller hvor stærk eller svag den er.

Zena O’Connor, en australsk farvepsykolog, påpeger også store svagheder ved tidligere studier, som påviser sammenhænge mellem reaktioner og farver.

Goethe opdagede imod forventning, at når han så på væggen igennem et prisme i et fuldstændigt hvidt rum, forblev væggen hvid, mens farverne kun viste sig ved vinduessprossen, hvor lys og mørke mødes. Goethe konkluderede derfor, at en grænse mellem lys og mørke er nødvendig for, at farverne bliver til.
I 1793 fandt han frem til en seksdelt farvecirkel.
(Illustration: Johan Wolfgang von Goethe/Wikimedia commons.)

»Forskerne havde ofte på forhånd besluttet sig for, at denne sammenhæng fandtes og iværksatte derfor studier for at bevise forbindelsen. De brugte sjældent mere end seks til tolv farveprøver eller mere end ti personer til deres undersøgelser,« skriver hun i en e-mail til forskning.no.

»Derudover overførte de ofte de små fund til meget større kontekster og gerne en hel befolkning,« påpeger hun.

NASA undersøgte, hvilken farve rumfartøjerne bør have

Det er ikke bare forskning.no som lurer på, om farver kan have en universal, nærmest medfødt effekt.

I 1988 undersøgte selveste NASA, om det kunne stemme. Hvorfor? Jo, for at finde ud af, hvilken farve rumfartøjernes interiør bør have.

Forskerne konkluderede dengang, at det er usandsynligt, at vi har en form for medfødt reaktion - hverken fysisk eller psykisk - til farver.

De tror altså ikke, at vi har en forudindstillet reaktion på farver, men snarere, at de associationer vi har til farverne kan udløse en fysisk reaktion.

Er farven blå en moderne opfindelse?

NASA er ikke de eneste, som slår et slag for, at vores reaktioner på farver stort set er individuel og kulturelt betinget. Nogle forskere mener, at det er kulturelt betinget, om vi i det hele taget er i stand til at skelne farver fra hinanden.

Den engelsk-sprogede podcast Radiolab tog et kig på forskeren og politikeren William Gladstone, som kortlagde beskrivelser af farven blå i den antikke litteratur.

Det bedst kendte eksempel er Odysseens beskrivelse af havet som 'vinrødt'. Ordet 'blå' findes overhovedet ikke i Homers klassiske epos.

Det viste sig senere, at flere gamle tekster fra forskellige samfund heller ikke havde referencer til blå.

Kunne det være, at datidens mennesker slet ikke 'så' blåt?

I dag forbinder mange farven blå med Grækenland. Men forskeren og politikeren, William Gladstone, kortlagde beskrivelser af farven blå i den antikke litteratur, og det bedst kendte eksempel er Odysseens beskrivelse af havet som 'vinrødt'. Ordet 'blå' findes overhovedet ikke i Homers klassiske epos. Det viste sig senere, at flere gamle tekster fra forskellige samfund heller ikke havde referencer til blå. Kunne det være, at datidens mennesker slet ikke 'så' blåt? (Foto: Shutterstock)

 

Det lyder jo fuldstændigt vanvittigt. Alle kan vel se blåt rundt omkring sig - tænk bare på himlen!

Men et studie, udført blandt Himba-folket i Namibia, viser, at det ikke nødvendigvis er så enkelt. Forsøgspersonerne blev vist et billede med flere identiske grønne firkanter og én lyseblå firkant. De fleste kunne ikke udpege den blå firkant.

Hvis de derimod blev præsenteret for det samme billede, men hvor en af firkanterne var farvet en lidt anderledes grøn nuance, kunne alle udpege den firkant, der udskilte sig. For enkelte af os er det dog nærmest en umulighed. Prøv selv her.

Hvorfor er det sådan?

Forskerne tror, at det er kulturelt betinget. Der findes for eksempel ikke et ord for ‘blå’ i Himba-folkets sprog. Derimod har de flere ord for grøn. De kan selvsagt se farven, men lægger sansynligvis ikke mærke til den, funderer forskerne.

Kompliceret billede påvirket af mange faktorer

Zena O'Connor mener, at det er vigtigt at huske på, at vores opfattelse af farve påvirkes af flere individuelle faktorer. Hun mener, at der findes meget få farver, som har en universel effekt.

»Forholdet mellem reaktion og farve er meget kompliceret og kan være påvirket af alt fra alder og køn til hukommelse og kultur,« forklarer hun.

Hun påpeger desuden, at den måde, vi reagerer på, kan være vidt forskellig og kan variere fra person til person.

Måske har rød en universal effekt?

Knöferle kan kun tænke på én farve, der muligvis har en ligende effekt på os alle; nemlig rød.

Men hvordan kan vi vide, om det er sandt?

»Først skal vi afgøre, om farven har en kulturel betydning. Så dokumenterer vi til at starte med effekten blandt for eksempel nordmænd. Derefter skal vi se, om vi kan finde den samme effekt i en kultur, der er meget forskellig fra den norske,« forklarer Knöferle.

Rød er kendt for at virke ophidsende blandt visse dyrearter. I nogle tilfælde bliver deres testosteronniveau øget, når de bliver eksponeret for den røde farve. Rød kan også kobles til menneskelig ophidselse. (Foto: Kate Dreyer via Flickr)

forskning.no har tidligere skrevet om, hvordan den den matgrønne eller gule farve, chartreuse, vækker afsky og væmmelse blandt briterne, mens den fremkalder glæde blandt de førnævnte himba.

De to grupper havde helt forskellige associationer til farverne. Associationer, der var påvirket af miljøet omkring dem.

I dette tilfælde er det altså usandsynligt, at netop chartreuse har en universal effekt på os mennesker.

Men hvad hvis nu, resultatet viste, at begge kulturer reagerede på samme måde? Kan man så sige, at den har den samme effekt på alle mennesker?

»Så bør vi også undersøge, om farven har en effekt på dyr, der ligner os - eksempelvis chimpanser. Hvis de også har lignende reaktioner på farve, og resultaterne kan gentages i flere uafhængige forsøg, kan vi sige, at der er noget universalt ved farvens effekt,« fortæller Knöferle.

»Rød er kendt for at virke ophidsende blandt visse dyrearter. I nogle tilfælde bliver deres testosteronniveau øget, når de bliver eksponeret for den røde farve.

Rød kan også kobles til menneskelig ophidselse, skriver psykologen Noam Sphancer i Psychology Today. Han gør opmærksom på et eksempel som røde kinder.

Evnen til at opdage farver er vigtige for vores overlevelse

Heller ikke her mangler der forskning, som viser denne forbindelse. Nogle studier indikerer, at kvinder i rødt vækker interesse blandt mænd.

Og Sphancer tror, det er ubevidst. Han påpeger, at de fleste af de mænd, der deltog i undersøgelserne, ikke var i klar over formålet bag forsøget; nemlig at vise en sammenhæng mellem rød og tiltrækning.

Men som psykologen Susan Krauss Whitbourne understreger i en artikel på samme website som Sphancer, er der andre fund, som skaber tvivl om denne sammenhæng.

For eksempel har en anden undersøgelse vist, at spædbørn foretrækker rød over grøn - uafhængigt af deres køn.

Hvis mænd er programmeret til at foretrække den røde farve, skulle man tro, at flere drengebørn foretrak rød.

Hun spekulerer på, om det mon ikke er sådan, at evnen til at opdage farver, der er vigtige for vores overlevelse, er universal, men at de farver, som vi foretrækker, og hvad vi forbinder dem med, er kulturelt bestemt.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark