Hvordan opstod troen på Odin?
Hvordan kom vikingerne til at tro på Odin, Thor og Freja? Vi søger et svar.
Den nordiske gud Odin er blevet portrætteret på mange forskellige måder igennem historien. Ofte som kriger på heste-ryg. Her er han dog som vandringsmand. (Tegning: Georg von Rosen, 1886)

 

Ved Odin! Sikke et spændende spørgsmål, Spørg Videnskaben har fået tilsendt!

Vi har alle hørt om de gamle nordiske vikingeguder Thor, Odin, Heimdal og Freja. Men hvordan opstod troen på de såkaldte ase-guder i grunden?

Sådan spørger vores læser Alice Bruusgaard, og hun har måske selv en del af svaret. Hun har nemlig hørt, at Odin kom fra Østen – hvad det så ellers vil sige.

Et meget svært spørgsmål

En mand, som virkelig ved noget om de nordiske guder, er ph.d. Lasse Sonne, som er ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan guden Thor blev dyrket i vikingetiden. Så ham kontakter Spørg Videnskaben.

Men ase-forskeren må desværre delvis skuffe vores læser. For vi ved faktisk hverken hvordan eller hvornår, troen på de gamle nordiske guder opstod.

»Det er den slags spørgsmål, der fortaber sig i fortidens tåger. Hvis vi går tilbage til før vikingetiden, har vi kun ganske få runeskrifter og billeder på metal og sten. Og det er meget svært at sige, om billederne og skriften henviser til fortællinger, vi kender fra den nordiske mytologi,« siger Lasse Sonne.

Måske fandtes Thor i Bronzealderen

Fakta

Det er svært at udpege, hvor og hvornår vikingerne begyndte at tro på Odin. • De lange sammenhængende historier om de nordiske guder har vi især fra de såkaldte Edda-digte. Vi ved, at de blev skrevet ned på Island, men det er svært at datere dem præcist. Man regner dog med, at de er fra 12-1300-tallet. Scenarier i historierne kan dog genkendes i aftegninger helt tilbage fra 750. • Vægmalerier i huse, bemalede skjolde og runer på sten er blevet fundet mange forskellige steder i Norden. De fund beviser, at guderne var meget udbredte og en central del af nordisk kultur.

Når man arbejder som arkæolog eller historiker, er det meget svært at sige med sikkerhed, hvordan fortidslevn – såsom tekster, guldmønter eller hele vikingebyer – i virkeligheden skal forstås.

I dag forstår vi helt sikkert ikke verden på samme måde, som man gjorde i vikingetiden. Det er som to vidt forskellige kulturer. Derfor kan vi aldrig være sikre på, at vi har ret, når vi tror, at aftegninger af en mand på en guldmønt portrætterer den gamle gude-konge Odin.

»Nogle forskere med stor fantasi og fortolkningsiver mener, at man helt tilbage i bronzealders helleristninger kan se Thor kæmpe mod Midgårdsormen.«

»Og andre mener, at de kan genkende Odin på nogle meget gamle brakteater – guldmedaljoner på størrelse med en meget stor mønt, som man kunne bære i en halskæde. Hvis de har ret, har man pludselig fået placeret Odin omkring år 400-450. Men det mener jeg nu er meget spekulativt,« siger Lasse Sonne.

Først i vikingetiden – omkring år 750-800 – kan vi være rimelig sikre på, at vores forfædre virkelig tilbad de kendte, nordiske guder.

Guderne blev hugget i sten

Billeder af Odin, Frej, Thor og de andre guder blev hugget ind i sten omkring år 800.

Nogle forskere mener, at Odin kan genkendes på brakteater fra før vikingetiden. Brakteater er tynde guldplader, som var beregnet til at bære om halsen. (Foto: Sigune)

»Vi har billedsten på Gotland i Sverige, der er 2-3 meter høje, og som viser episoder fra sagnhistorien og de mytologiske fortællinger,« fortæller Lasse Sonne.

Samtidig sladrer gamle engelske annaler om vikingernes guder. Vikingerne rejste nemlig på togter til England, og dér beskrev man de fremmede vikingers guder på skrift. Derfor ved vi, at vikingernes guder hed ’Odin’ og ’Thor’ i 900-tallet.

 

Kom Odin fra Østen?

Men hvad så med snakken om, at gudernes konge Odin stammer fra Østen? Kan det tænkes, at historier om en orientalsk gud har vandret fra mund til mund, for til sidst at komme til Norden og ende som guden Odin?

Nej, mener Lasse Sonne. Han har mange gange hørt historierne om, at de nordiske guder skulle komme fra Østen. Og han ved godt, hvor de myter stammer fra. De blev nemlig opdigtet i middelalderen.

I middelalderen blev de nordiske lande kristne – og i kristendommen må man som bekendt kun have én gud. Derfor blev det strengt forbudt at tilbede de gamle nordiske guder. Men historierne om Thor og Freja havde været en del af den nordiske kultur i så mange år, at de var svære at slippe af med.

»Så man skulle forlige sig med de nordiske guder. Derfor måtte de kristne munke finde en finde en god forklaring på, hvem de var,« fortæller Lasse Sonne.

 

Forfatter fortæller om kongen Odin

Fakta

I bronzealderen (1700 – 500 f.kr.) begyndte man at handle med folk andre steder i Europa. Sådan fik folk i det nuværende Danmark fingrene i metallet bronze. Arkæologer mener, at bronzealdermenneskerne tilbad solen. I jernalderen (500 f.kr. - 800 e.kr.) lærte man at bruge jern – i Norden i første omgang til dragtnåle. Jernaldermennesker troede sandsynligvis på guder og ånder naturen. I vikingetiden (800 - 1050 e.kr.) begyndte nordboerne at sejle ud i verden på togter. Da troede man på de gamle nordiske guder: Thor, Odin, Freja og Tyr.

Generelt havde middelalderens munke to forklaringer på, hvem guderne i de gamle myter var:

 

  • Enten var de dæmoner, man som kristent menneske skulle tage afstand fra.
     
  • Eller også var de nordiske guder i virkeligheden blot betydningsfulde konger fra fortiden, der dengang blev dyrket som guder. Selvom munkene efter nutidens standarder trak den forklaring ud af den blå luft, tyder alt på, at de selv troede på den. Munkene mente som regel, at kongerne måtte komme fra Østen. Nogle mente endda, at de blev drevet nordpå efter slaget ved Troja, som er beskrevet i Homers ’Illiaden’.

»Blandt andre den islandske forfatter og skjald Snorre fortæller om en konge, Odin, som kom til Norden fra øst med nogle venner – der iblandt Thor.«

 

Odin-historier er det pure opspind

»Kan sådan nogen historier så afspejle et reelt religionshistorisk forhold? Det er der intet, der tyder på. Tankerne er ren og skær spekulation fra 1200-tallet. De blev skabt, fordi man gerne ville holde fast i fortællingerne, så man havde historier om, hvordan verden var, før den blev kristen,« fortæller Lasse Sonne.

Hvordan historierne om de nordiske guder i virkeligheden er opstået, ved vi altså ikke. Men vejen til den indsigt gjorde os da klogere på en del viden om vikingerne.

Vi takker vores læser Alice Bruusgaard for det gode spørgsmål og sender med lynets hast en Videnskab.dk-t-shirt. Vi takker også Lasse Sonne for at gøre os klogere på ase-troens mysterier. 

Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.