Annonceinfo

Hvordan måler man, hvor langt en fodboldspiller har løbet?

Spørg VidenskabenUnder fodbold-EM fik man at vide, hvor langt en spiller havde løbet under en kamp. Hvordan måler man det? Spørg Videnskaben bringer spørgsmålet videre til fodboldforbundet UEFA

Har de GPS i bukselommen? Næh, spillerne bliver såmænd overvåget af 16 kameraer (Modelfoto: Colourbox)

Det gav et frisk indspark til fodboldanalyserne, da et lille skilt kom op på skærmen under én af kampene i årets EM-slutrunde i fodbold og viste, hvor stor afstand en given spiller havde tilbagelagt i løbet af en kamp.

Det sendte samtidig et spørgsmål ind på lystavlen hos Mikael Boldt - ja, det hedder han faktisk, en af videnskab.dk's fodboldinteresserede læsere: Hvordan kan man vide, hvor langt hver enkelt spiller har bevæget sig rundt mellem en snes andre på en forholdsvis lille, firkantet bane? GPS i bukselommen? RFID (sporing) i støvlerne med kobber-net under græsset? Digital mapping med overvågningskamera?

Spørg Videnskaben sparker spørgsmålet videre til det europæiske fodboldforbund, UEFA, som arrangerer både slutrunder og internationale klubturneringer i Europa.

Præcist system

Svaret er, at hver enkelt spiller bliver overvåget af i alt 16 kameraer, som er sat op rundt omkring på store stadions i Europa. Systemet analyserer hver enkelt spiller ud fra 3D-koordinater og ved hjælp af analyser af 25 videobilleder i sekundet.

»På den måde har vi koordinater på alle spillere og oplysninger til alle kombinationer af spillere og kan registrere antallet af afleveringer, afstanden hver spiller har løbet og så videre. Det kræver to teknikere, som sætter det hele op og overvåger systemet undervejs,« fortæller Igor Masnjak, leder af marketing- og researchafdelingen hos UEFA Media Technologies.

Igor Masnjak tilføjer, at systemet er blevet testet fra uafhængig side, og at det måler præcist inden for en margin på to procent.

Systemet blev inden EM i Schweiz og Østrig testet gennem et år i blandt andet Champions League. Det har vist sig at være så stor en succes, at UEFA fortsætter med at bruge det til statistik i denne sæsons Champions League.

SV:Sport der dræber

Millioner af mennesker sulter og dør i armod verden over, og så spenderer man 16 kameraer på hver spiller?
Hvor mange liv kunne disse udgifter redde og forbedre?
 
Jeg interessere mig ikke en døjt for fodboldt og er komplet ligeglad med hvor langt en spiller løber, men de 352 kameraer er næppe verdens sørste ressource-sluger, desuden vil de penge der bliver brugt på kameraer nok ikke gå til velgørenhed hvis man skrottede idéen.

Antal kamaraer

Er der 16 kamaraer i alt eller er der 22*16=352 kamaraer?
Hvornår bruges teknikerne? Er det, når spillerne står for tæt på hinanden at der opstår fejl?

Sport der dræber

Millioner af mennesker sulter og dør i armod verden over, og så spenderer man 16 kameraer på hver spiller?
Hvor mange liv kunne disse udgifter redde og forbedre?

Kære Charlotte, en

Kære Charlotte, en professionel markspiller løber groft sagt 10 kilometer i løbet af en kamp. Du kan se en bunke statistik om distancer, afleveringer og alt muligt andet fra den overståede EM-slutrunde i Schweiz og Østrig her:
http://euro2008data.castrolindex.com/ Mvh. Thomas, videnskab.dk

Og hvor langt løber så en

Og hvor langt løber så en professionel fodboldspiller sådan cirka i løbet af en kamp?

Kære Mikael, jeg er ikke helt

Kære Mikael, jeg er ikke helt sikker på, at jeg er med på, hvad kameraerne skulle måle, mens spillerne jubler i en bunke..? De bedste hilsner, Thomas, videnskab.dk

... Og nederst i bunken af

... Og nederst i bunken af jublende medspillere ligger målscoreren ...

Kan det virkelig overvåges af 16 kameraer? eller er det teknikernes job?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg