Annonceinfo

Hvordan måler man den globale middeltemperatur?

Spørg VidenskabenEn læser spørger, hvad der egentlig er definitionen på den globale middeltemperatur, og hvorfor der er så meget påstyr omkring den. Spørg Videnskaben er gået på jagt efter et svar i videnskabens verden.

Middeltemperaturen giver et mål for Jordens tilstand, og om den er ved at få hedeslag eller kolde tæer. (Foto:Colourbox)

I december holder FN igen en international klimakonference, COP16, hvor verdens førende klimaforskere og fremtrædende politikere vil diskutere løsninger på den globale opvarmning. Et af de begreber, der med sikkerhed vil blive flittigt brugt i den sammenhæng, er 'global middeltemperatur'.

Men hvad er egentlig definitionen på det begreb, hvordan måler man den, og hvad kan vi bruge den til? Det er et spørgsmål, som får hjernevindingerne til at gløde hos videnskab.dk's læser Svend Ferdinandsen.

»Indtil 1990 havde jeg aldrig hørt om global middeltemperatur, og så pludselig piblede begrebet frem overalt. Jeg vil gerne vide, hvorfor den videnskabeligt set er interessant at regne ud, og hvad jeg som menigmand kan bruge den til,« skriver han i en mail til redaktionen.

Seniorforsker Martin Stendel ved Danmarks Klimacenter på DMI havner i redaktionens varme stol, og han fortæller, at middeltemperaturen helt overordnet er et mål for Jordens energibalance, altså hvor meget energi Jorden får ind fra Solen i forhold til, hvor meget energi den afgiver til rummet.

Et mål for klodens tilstand

Afgiver Jorden mere energi, end den modtager, falder middeltemperaturen. Får Jorden mere energi ind, end den afgiver, stiger middeltemperaturen.

Den globale middeltemperatur er derfor et mål for systemets tilstand, og ændringer i middeltemperaturen viser, at systemet er i ubalance.

Fakta

VIDSTE DU

Størstedelen af Jorden er dækket af vand, og på vand er der betydeligt længere mellem målestationerne end på land. Det mener forskerne imidlertid ikke er noget problem, da overfladen af havet er meget ensartet. Derfor kan man udstrække målingerne med meget stor sikkerhed.

Hvis man kunne måle, hvor meget energi, der reelt strømmede ind og ud, kunne man i princippet udregne en eksakt værdi af Jordens middeltemperatur. Men det er ikke noget, der kan lade sig gøre i praksis, fortæller han.

Den globale middeltemperatur er altså ikke noget, man kan finde en eksakt værdi for, men det gør sådan set heller ikke noget.

Det, som er vigtigt, er at holde øje med, om der er en ubalance, der får Jorden til at varme op.

Ændringer kan for eksempel ske på grund af vulkanudbrud eller menneskets udledning af drivhusgasser som kuldioxid.

Det sidste 150 år har vi i stigende grad pumpet kuldioxid ud i atmosfæren. Kuldioxid er en drivhusgas, der fordeler sig jævnt ud over kloden og holder på Jordens varme. Den drivhuseffekt vil være over det hele og give en samlet opvarmning, hvilket vil få middeltemperaturen til at stige. Udledningen af drivhusgasser fører til, at en del af den energi, som Jorden udstråler, ikke havner i rummet, men bliver kastet tilbage. Resultatet er, at der ryger mindre energi ud, end der kommer ind. Det fører ikke bare til en øgning af Jordens middeltemperatur, men med stor sandsynlighed også til klimaændringer som f.eks. oversvømmelser, tørke og storme, der kan true byer og befolkningernes eksistens. »Det interessante er ikke så meget middeltemperaturen, men dens ændringer, og sådan en tendens kan vi se ved at lave et væld af temperaturmålinger på landjorden og i havet. Vi siger den globale middeltemperatur, men i virkeligheden mener vi altså temperaturen ved overfladen,« siger Martin Stendel.

Forskellige målinger til lands og til vands

For at kunne beregne en middeltemperatur på baggrund af temperaturmålinger i forskellige egne af kloden, er det nødvendigt at alle lande måler temperaturerne på den samme måde. På internationalt plan har man derfor nogle præcise krav til, hvilke termometre, man må bruge og hvordan målestationerne skal være indrettet. Samtidigt har man nogle klare regler for, hvordan temperaturen skal måles på land og til havs. »På landjorden måler man temperaturen i skyggen i to meters højde over jordoverfladen. Det duer nemlig ikke at måle temperaturen helt nede ved jordoverfladen, da forskellige overflader absorberer energi vidt forskelligt. Det er for besværligt at måle temperaturen meget højt oppe over overfladen, så to meters højde er et meget godt kompromis,« siger Martin Stendel.

citatDer findes lidt forskellige metoder til at udregne middeltemperaturen. Den præcise værdi, man kommer frem til, svinger med 0,1 grad, afhængigt af hvilken metode, man bruger. Den præcise værdi er dog ikke så vigtig - det er mere ændringerne, der tæller, og her når alle metoder frem til det samme.
- Martin Stendel

I oceanerne er man nødt til at måle temperaturen på en lidt anden måde. På havet er man på gyngende grund, hvilket gør det svært at måle temperaturen i to meters højde. Og målte man den i vandoverfladen, ville man på grund af bølgerne let komme til at måle luftens i stedet for vandets temperatur.

»Derfor har man vedtaget, at man måler temperaturen i én meters dybde,« siger han.

Middeltemperaturen bliver nu udregnet ved groft sagt at lægge alle temperaturmålinger sammen og så beregne middelværdien af dem.

Målestationer ikke jævnt fordelt

Der er lige det 'aber dabei', at målestationerne ikke er jævnt fordelt ud på kloden. Nogle områder er dækket meget godt, mens der er andre egne, der stort set er blottet for målestationer. Det problem kan man langt hen ad vejen korrigere for ved at vægte temperaturmålingerne i forhold til hinanden.

De områder, hvor man kun har få målinger, kan man delvist dække ind ved hjælp af satelliter. Endelig regner man sig frem til, hvad temperaturen må være de steder, hvor man slet ikke har nogen målinger, ud fra værdien af temperaturen i de tilstødende områder.

»Siden man begyndte at lave den slags målinger omkring 1850, er gennemsnitstemperaturen steget én grad. Størstedelen af den vækst er sket siden 1975. Denne temperaturstigning svarer til en ekstra portion energi på to watt per kvadratmeter, og det er en hel del. Så der er ingen tvivl om, at der finder en global opvarmning sted. Og det er den opvarmning, som bekymrer forskere og politikere,« siger Martin Stendel.

Som tak for spørgsmålet sender vi en T-shirt til Svend Ferdinandsen. Har du selv lyst til at spørge videnskaben om noget, kan du sende dit spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk

I øvrigt bemærkes.

At selvsamme datasæt blev brugt til dommedagsprofeti for ca. et år siden:
http://politiken.dk/videnskab/ECE899037/januar-var-den-varmeste-i-32-aar/
Hvorimod selvsamme Roy Spencer ikke forsvarer data jfr.
http://www.drroyspencer.com/2011/02/uah-update-for-january-2011-global-t...
Masse spørgsmål, men ingen svar, blot traneringspolitik.
Hvios man seriøst mener man har nogle videnskabelige data, så må man da i det mindste kunne forsvare dem.

Januar tallene.

Som man nok kan se af ovenstående, tager det længere og længere tid at profilere tallene fra UAH data.

Problemet er jo nok, at tallene viser en _meget_ stærk afkøling, som ikke konformer med dommedagsprofeterne.

Prøv at kigge på seneste 'graf':
http://www.drroyspencer.com/2011/02/uah-update-for-january-2011-global-t...

og bemærk, at situationen er nogenlunde analog med '98, men knap så ekstrem.

Eftervirkningerne fra el niño ser dog ud til at være større, og med tanke i det drastiske fald i temperaturkurven kan man kunhåbe på det ikke bliver endnu koldere end det observerbart er p.t.

Decembertallene.

Jfr. UAH datasættet:
http://vortex.nsstc.uah.edu/data/msu/t2lt/uahncdc.lt
fortsætter den drastiske nedkøling, hvor trpcs/ocean nu er på -0.35 (dvs. store dele af stillehavet) i forhold til 'normalen'.
Trpcs, som jo er ca. ½ delen af kloden ligger på -0.24 i forhold til 'normalen.

That's it
SV:Temperaturdata

"Det kan da ikke være rigtigt at man nu efter 3 uger ikke engang formår at lave en analyse af det forgangne klima til og med november...?"
- her kan man finde data t.o.m. november 2010, baseret på satellitmålinger.

Henrik,
Jeg refererer til disse grafiske plot's, som tidligere har været visuelle.
Prøv at kigge på:http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201001.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201002.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201003.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201004.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201005.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201006.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201007.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201008.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201009.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201010.gifhttp://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201011.gif
og se hvor 'filmen knækker'.
Disse plot's ligger tilbage i tiden, og jeg kunne fristes til at sammensætte dem i en animeret gif, men på den anden side kan enhver downloade en gif-animator, og sammensætte sin egen 'film'.
Det kræver ikke den store ledvogteereksamen, blot lidt tid, men folk vil hellere lytte til medierne frem for selv at få syn for sagen.

Temperaturdata

"Det kan da ikke være rigtigt at man nu efter 3 uger ikke engang formår at lave en analyse af det forgangne klima til og med november...?"
- her kan man finde data t.o.m. november 2010, baseret på satellitmålinger.

Pointen var..

I min optik handler det ikke om 'opvarmning', men miljø_forbedring_
... just to be clear...

SV:Det går igen den rigtige vej

Efter at have læst alle disse indlæg, er der noget der siger mig, at de fanatiske tilhængere af den globale (gen)opvarmning er begyndt at indtage en lidt lavere profil, hvilket er en god ting.

Jeg vil til enhver tid give dig ret i at fokus må være at bedre miljøet.
Målet og midlet hænger bare ikke altid sammen.
Eksempelvis har man set nogle, ja nærmest latterlige, udtalelser om, at hvis vi spiser mindre kød, så bliver klimaet bedre....?
Så er man godt nok lidt for langt ude af tangenten.
Jeg husker tydeligt 'tidligere', hvor man fes rundt i en sand dieselhørm i byen (København), og måtte indånde disse svovlholdige, ildelugtende, og sorte 'skyer' af udstødninger fra busser o. lign.
(Omkring Palads i slut 70'erne).
Fy for s*.. en os man måtte gå i hver morgen....
Jeg tror det bedste ville være hvis man fokuserede på de faktuelle problemer og ikke brugte CO2 som 'middel'.
 
 

Det går igen den rigtige vej

Efter at have læst alle disse indlæg, er der noget der siger mig, at de fanatiske tilhængere af den globale (gen)opvarmning er begyndt at indtage en lidt lavere profil, hvilket er en god ting. Det skaber håb om, at forskningen kan komme tilbage på sporet, og at umådelige ressourcer kan kanaliseres over til skabelsen af bedre energi og miljø. Vildfarelsen omkring CO2 har været et særdeles dyrt bekendtskab og bør være en lærestreg for fremtidige generationer.

Hvad sker der for dem..?

Tjekkede lige om den sidste 'rapport' skulle være tilgængelig, men det er den stadig ikke:
http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/global/2010/11
Det kan da ikke være rigtigt at man nu efter 3 uger ikke engang formår at lave en analyse af det forgangne klima til og med november...?
Er servicen nedlagt..?
Jo, personligt ved jeg godt at disse seneste kulderekorder på ingen måde konformer med udmeldingen om (menneskeskabt) global opvarmning, men erkend dog fakta i stedet for at feje det ind under gulvtæppet.
I 'Dagens Danmark' er folk mere oplyste end i fortiden, og det er ikke så nemt mere at føre folk bag lyset med udokumenterede påstande.

Hvornår kommer de landbaserede plot's?

Med 'plot's' mener jeg ikke 'komplot', men grafiske plots.
Vi ser jo i nyhederne, at det ikke kun er her, der er koldt, men ufattelige snemængder i USA, som står i skærende kontrast til sidste år, hvor det 'kun' var koldt 'herovre', mens de manglede sne i Canada.
Normalt finder man de landbaserede plots på URL i formen:
http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201010.gif
Hvor man kan ændre URL'en, som indeholder måneden.
Skal man finde tidligere plot's ændrer man blot 201010 til 201009 dva. formen er:
YYYYMM.gif
Jeg synes det er betænkeligt, at man i skrivende stund endnu ikke har (formået..?) at lægge data ud, som jo er mere end 14 dage gamle.
Nej, i bund og grund er det vist naturligt, da man nok lige skal have udfaset klimatopmødet inden det[1] (muligvis) bliver modsagt.
[1] AGW
Lad os se hvordan tingene ser ud når der kommer nogle _data_ på bordet - med mindre de skal fejes ind under gulvtæppet.
Jeg insinuerer ikke 'konspiration'/'manipulation' men står fuldstændig uforstående overfor denne 'træghed' i offentliggørelse af data, da det som sagt (teknisk) har kunnet ladet sig gøre i 25+ år.
Just wondering.........

Mere UHI

Her er en (måske) mere informativ artikel om samme emne.

UHI

"We know that more and more temperature stations have been sited in urban areas over the last few decades, and surely this has had an impact on the measurement of the globe’s temperature. But not to worry, say scientists, the raw data have been homogenized in order to compensate for thisHave they compensated enough? Just how much uncertainty is in the land-based temperature record for the last 50 years? A new report from NASA shows some results that I think are surprising."
- mere her (14 dec 2010, "Urban Heat Island Effect Can Be Up To 9 degrees C , Says NASA")

SOLAKTIVITET OG TEMPERATUR. Fejl i LINK.

LINK'et til  www.forskning.se gengives ikke korrekt ved overførslen.
ARTIKLEN SPECIFICERET:

Förändringar i solaktivitet påverkar klimatet lokalt

2010-12-07
Pressmeddelande från

Lunds universitet

SOLAKTIVITET OG TEMPERATUR.

Nyt om:  SOLAKTIVITET  OG  KLIMA.
http://www.forskning.se/pressmeddelanden/pressmeddelanden/forandringaris...
"Raimund Muscheler är forskare vid Institutionen för geo- och ekosystemvetenskaper, Lunds universitet. Tillsammans med sina kollegor beskriver han i det senaste numret av tidskriften Science hur solens aktivitet samvarierat med ytvattentemperaturen i de tropiska delarna av östra Stilla Havet för 7 000 till 11 000 år sedan (tidiga Holocen). Tvärtemot vad man intuitivt skulle tro så hade hög solaktivitet en avkylande effekt i denna region."  ··················   SAMT
"– Vi vet att El Niño medför ett varmare klimat medan El Niña medför ett kyligare klimat i den östra delen av tropiska Stilla Havet, säger Raimund Muscheler. Om vi antar att detta samband fanns redan under tidig Holocen innebär det att det kan finnas ett samband mellan solaktivitet och El Niño/El Niña på långa tidskalor."
------
SOLAKTIVITETENS KORTPERIODISK INDFLYDELSE er tidligere især kendt fra    (a) Parana-flodens vandstand (Sydamerika),   (b) Sydasiatiske floder,   (c) Australiens fødevarepriser.
SOLAKTIVITETENS MIDDELLANGE INDFLYDELSE er især kendt fra "Den Lille Istid".
------
Med venlig hilsen    Steen Ahrenkiel.

Strategi eller 'dårlige' systemer?

Indledningsvis vil jeg nævne, at 'vi' allerede for 25+ år siden var i stand til at lave (near) real time information på EDB systemer. (Børskurser).
Det undrer mig derfor at man 'i dag' har behov for mange dage før data (UAH) gøres tilgængeligt.
Det link jeg henviser til er endnu ike opdateret, men et andet er tilsyneladende opdateret for et par dage siden.
http://vortex.nsstc.uah.edu/data/msu/t2lt/uahncdc.lt
Når jeg nævnre 'strategi' kan jeg ikke lade være med at tænke på sammenhængen mellem klimatopmøde, og det faktum, at de tropiske egne, som jo er en meget stor del af vor klode, udviser -0.17 (stillehavet) og +0.12 (land), eller aggregeret til -0.07 for hele området.
Vi befinder os mao i en måned hvor temperaturen er væsentlig koldere en 'normen'.
Ser vi på trpcs/ocean ser vi en stærkt accelerende nedkøling gennem de sidste måneder:
dt= -0.27,-0.02,-0.08,-0.12,-0.13,-0.22 eller i alt -0.84 (siden maj måned).
Hvis det fortsætter på denne måde bliver der _virkelig_ koldt.

Internettet er en god ting :-)

Kiggede lige på:
http://www.dmi.dk/dmi/dmi_resultatkontrakt_2010_udkast_21._april_bsi.pdf
Bemærk afsnit(mål) 5.4 (stk. 2):
2.Udbygning af dmi.dk med flere klimafremskrivningerHjemmesiden udbygge med mere nuancerede og flere præsentationer af klima-fremskrivninger med udgangspunkt i databasen ved DMI fra det europæiske En-sembles-projekt. Databasen rummer klimafremskrivninger for det såkaldte A1B-scenario.Konkret udarbejdes og publiceres figurer, der illustrerer usikkerheder og spred-ninger af forskellige modellers estimater af fremtidens temperaturer og nedbør for Danmark. Dette illustreres med sandsynlighedsfordelinger, såkaldte PDF’er.Der udarbejdes temperatur- og nedbørskort over Nordeuropa for sommer- og vinterhalvårene med klimaestimater frem til år 2100 og laves beskrivelser af både regionale og globale klimamodeller og såkaldt ensemble-teknik til forståelse ovennævnte klimafremskrivninger.Som bruger af dmi.dk vil man dermed få et mere nuanceret billede af klimafrem-skrivninger og deres usikkerheder.Delmålet er opfyldt når der på dmi.dk er præsenteret følgende:1. PDF af temperaturfremskrivninger frem til 2050 i Danmark2. PDF af nedbørsfremskrivninger frem til 2050 i Danmark3. Kort over temperaturfremskrivningsfordeling over Nordeuropa sommer og vinter for 30-års perioder frem til 21004. Kort over nedbørsfremskrivningsfordeling over Nordeuropa sommer og vinter for 30-års perioder frem til 2100Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2010-2013Side 17 af 345. Beskrivelse af regionale og globale klimamodeller og ensemble-teknik.3.Udbygning af dmi.dk med analyser af fremtidens ekstremer for nedbør
Dette mål skal(bør) være opfyldt inden årets udgang, så inden for 5-6 uger burde vi få et (detaljeret) indblik i temperatur/nedbør osv. i DK til 2050/2100...
Det må anses for årets julegave for interesserede (hvis man(DMI) altså når målet)........
Kan man lokke videnskab.dk til at skrive om offentliggørelsen af disse services..?

SV:Kommentar vedr. UHI og middeltemperatur

2. For at gøre det korrekt, så må man have målinger både i byer og på landet og vægte dem efter areal, og det burde slet ikke være umuligt hvis man vil.
Nu er du nede i detaljer, men før man gå i detaljer burde man lave fælles (og forenelige) målinger.
Jeg har nævnt UAH datasættet, som går ned i 'zoner', dog kun på 'horisontalt' niveau.
Endvidere nævnte jeg landbaserede målinger, hvor på i samme 'zone' (NoExt) kan se, at 2010 var varm i den 'vestlige' verden, men (muligvis) tilsvarende kold i den 'østlige'  verden.
Hvis rådata stadig er tilgængelige (for satellitmålinger), kunne det være en god ide at grannulere det ned i 'squares'.
På den måde kan man dykke ned i de enkelte områder, og få et langt større overblik over temperaturudviklingen de sidste 32 år.
Ja, jeg bliver ved med at nævne disse 32 år, men hvis man ønsker at eftervise en tese om stigende opvarmning, skal disse 32 år også udvise en stigende opvamning.
Jeg har fremhævet stigende, for der skal ikke kun påvises en lineær stigning, men en accelerende stigning.
Denne bevisbyrde ses ikke løftet (synes jeg).

SV:SV:Kommentar vedr. UHI og middeltemperatur

En af grunden til at byer er varmere end landet er at husene giver læ, så den varme luft ved jordoverfladen ikke bliver blandet med den koldere luft højere oppe.

Samt udvidelse af 'sorte arealer' (aka veje), der ryddes for sne, og giver dermed en anden udstrålingsprofil end hvid sne, sorte tage osv.osv.
Denne effekt er højst sandsynligt uhyggelig lille, men hvis 'målestationerne' står i nærheden, giver det en voldsom fejl, når man ekstrapolerer (samme) deviation over områder 'uberørt af mennesket'.
Prøv nu at se DMI's vejr lige nu:
Vejret lige nu
Observationer fra 26. november 2010, 10:00

Temperatur
Luftfugtighed
Vind
Lufttryk

Roskilde

-4.2°C
98 %
3 m/s
1004.5 hPa

Kastrup

-2.7°C
93 %
6 m/s
1004.7 hPa

Sjælsmark

-3.9°C
93 %
2 m/s
1005.1 hPa

Gilleleje

-3.8°C
88 %
5 m/s

1005.6 hPa
 

Hvad er sandsynligheden for Kastrup tilfældigvis har en 'global' opvarmning på mere end +1 grad ?
Tæt på kyst? - næh, det gør Gilleleje vist også.
Dette er en mikrobetragtning, men jeg kunne godt tænke mig at spørge DMI:
Tæller målestationen i Kastrup med i den 'globale temperatur', og i givet fald, hvordan er der kompenseret for lokale forhold (lufthavn m.m.)?
Jeg tager udgangspunkt i, at der ikke kommer noget svar, men antager man:
"Den stiltiende samtykker", vil jeg tillade mig at fortolke et manglende svar som en erkendelse af, at man ikke kan redegøre for de faktuelle data/udmeldinger.
'Klimadebatten' gider jeg ikke, men observerer at den er præget af udokumenterede påstande/holdninger, og ikke justeret i forhold til empiriske data.
Har man en klimamodel burde det være mindste krav, at man afprøver den 'tilbage i tiden', og f.eks. sammenholder den med temperaturudviklingen for satellitdata.
Kan man ikke dette, altså bekræfte modellen gennem disse 32+ år, må modellen anses for at være ugyldig.
Bemærker i øvrigt, at mit tilbud om videregivelse af programmel ikke synes interessant, så det er hermed anulleret.

SV:Kommentar vedr. UHI og middeltemperatur

Så er der selvfælgelig det faktum, at den del af opvarmningen, som stammer fra byer, jo ikke kan tilskrives klimagasser, .

En af grunden til at byer er varmere end landet er at husene giver læ, så den varme luft ved jordoverfladen ikke bliver blandet med den koldere luft højere oppe. Men landskabet uden for byerne er heller ikke uforandret. Efter at man er gået overtil oliefyr og kogeplader så er landskabet groet til med træer. Træerne giver læ, og i læ er der varmere. 

Kommentar vedr. UHI og middeltemperatur

Der har været megen diskussion om hvor meget opvarmningen rundt om byer, UHI, bidrager til klodens middeltemperatur.
I den henseende er der to væsentlige forhold:
1. Byer er også en del af kloden, så derfor er varmen i byer lige så væsentlig for middelværdien som alt andet, og derfor er det rimeligt at regne det med. Selvfølgelig skal det regnes med arealvægtet osv.
2. For at gøre det korrekt, så må man have målinger både i byer og på landet og vægte dem efter areal, og det burde slet ikke være umuligt hvis man vil.
Så er der selvfælgelig det faktum, at den del af opvarmningen, som stammer fra byer, jo ikke kan tilskrives klimagasser, så det bør være muligt at trække dette UHI bidrag ud, så man kan skille tingene ad. Meget af diskussionen går jo på, at førhen landlige stationer nu er blevet omsluttet af by, og dermed kan et stort areal blive betragtet som varmere end det er.
Det er det samme der fik mig til at spekulere på, hvordan man kompenserer for forskellig vertikal højde i landskabet. Min datter bor 30miles vest for Boulder, CO. oppe i bjergene, og de har 3 til 5 grader lavere temperatur end Boulder.
I øvrigt er det ret uvidenskabeligt, at bortforklare UHI-effekten med, at den ikke ændrer på middelværdien. Enten gør man det så godt som muligt og medtager alt, eller også er det dårlig videnskab, som ikke kan forsvares med at det ikke indvirkede på resultatet.

SV:Et par tilføjelser - et tilbud.

Så...fortsættelse følger. Hvis I har konstruktive indspark i den forbindelse, kan I jo smide mig en mail.
Sybille

En mail vil jeg ikke smide, men jeg vil fremføre dette tilbud til evt, interesserede.
Som nævnt var min interesse selv at få syn for sagen, frem for at forholde sig til mere eller mindre seriøse (læs = faktabaserede) udtalelser.
Derfor lavede jeg det her 'analyseværktøj', som ikke er en 'analyse', men grafiske framstillinger af udvalgte data.
Dette 'værktøj' er lavet i ASP, så det kan lægges ud på noget nær hvilken som helst IIS server.
Jeg har for længst draget mine konklusioner, men de er irrelevante.
Ovenfor har jeg snakket lidt om grafer, og grafisk fremstilling, og det er nogenlunde kendt, at 'et billede siger mere end 1000 ord'.
Mit tilbud går ud på, at hvis der er nogle der er interesseret i, samt hoste, dette 'analyseværktøj', kan jeg muligvis lokkes til at finde det frem, og videregive det.
Kort beskrivelse:
Datagrundlaget er UAH dataset lt,mt samt et vægtet gennemsnit.
Graferne bliver genereret i SVG, hvorfor der kræves et særskilt plugin til IE.
Sammen med graferne er der plottet 'vigtige' begivenheder ind (El niño,betydende vulkanudbrud samt udskiftning af satelliter).
Opdatering i databasen sker manuelt på baggrund af offentliggørelse af data, som vist sker omkring den 10. i måneden.
Der er ingen konditioner forbundet, andet end at jeg ikke gider bruge tid på opdatering/videreudvikling.
Jeg angiver ingen email her, da jeg er tilhænger af offentlighed og åbenhed, så hvis der er interessenter, så angiv det her.
Dog vil jeg kun bruge tid på een interessent.
NB: Tid i denne forbindelse skal forstås på den måde, at jeg vil forsøge at genoplive min gamle PC hvor disse data ligger.
NB2: Jeg vil ikke bruge tid på 'oplæring' i dynamiske websider/SVG m.m., så jeg må stille krav om et vist minimumsniveau udi i dene disciplin.

SV:Great Pacific Change og negativ feedback

En meget stor del af den stigning vi ser på LODI (global gennemsnitstemperatur anomali)kan forklares med oceanisk strømning PDO (vaiation i index for El Nino og La Nina).

Jeg vil ikke gå ind i religionskrigen om 'fornægtere' og 'fanatikere', men det kunne jo være interessant at få uddybet denne (tidligere nævnte) bemærkning fra DMI:
Den største andel kommer dog fra det tropiske Stillehav - bemærk at halvdelen af Jordens overflade ligger mellem 30 grader syd og 30 grader nord
Kigger vi på det nævnte UAH datasæt( http://www1.ncdc.noaa.gov/pub/data/cmb/temp-and-precip/upper-air/uahncdc.lt ), bemærker vi at Trpcs/ocean, som jo netop er det omtalte stillehav:
oktober 1979 : +0.16
oktober 2010 : +0.05
Ud fra påstanden om 'største andel', kan vi konkludere, at denne er afkølet gennem de sidste 30+ år, samt at den er ca. på niveau med 'normalen', som er defineret som gennemsnittet 1979-2000.
Tager vi Trpcs totalt set, som jo er ca. ½ delen af jordens overflade ser vi:
Oktober 1979: +0.19
Oktober 2010: +0.15
Altså stadig koldere en '79.
Jeg ved godt det er useriøst at bruge måned/måned sammenligning, men det var jo netop denne useriøse tilgang, der bleb lagt til grund for 'sensationen' om den varmeste januar i 32 år.
Så ud fra samme 'metode' vil jeg postulere, at der er sket en global afkøling i de sidste 30+ år.
Personligt gider jeg ikke engang høre på disse klimadebatter, for hvis man ikke kan(vil) forklare empiriske data, er det ikke andet end tro og politik.
Det er fint nok man hævder der er en accelerende global opvarmning, men man må som minimum kræve der findes troværdige data, der understøtter denne påstand.
Sybille skriver:
Emnet "global middeltemperatur' er ret omfattende, og jeg besluttede allerede i min research til besvarelse af spørgsmålet, at jeg ville lave to artikler omkring emnet.
Jeg ser frem til artikel nr. 2, hvor det kunne være interessant at få belyst de misforhold der er mellem empiriske data og udmeldinger, samt forhåbentlig en mere præcis beskrivelse af 'kvaliteten' af de forskellige datasæt.
Eventuelt støttet af DMI's Martin Stendel, som både skrev ovennævnte artikel for DMI, samt svar til spørgeren
NB: Ud over PDO nævnte jeg NAO:
http://en.wikipedia.org/wiki/North_Atlantic_oscillation
<citat>

The Winter of 2009-10 in Europe
The Winter of 2009-10 in Europe was unusually cold, especially during December, January and February. It is theorized that this may be due to solar activity.[8] The Met Office reported that the UK, for example, had experienced its coldest winter for 30 years. This coincided with an exceptionally negative phase of the NAO (see link to the UK's Climatic Research Unit NAO index data below). However, new evidence suggests it was caused by a freak combination of an 'El Nino' event and the rare occurrence of an extremely negative NAO.[1]
</citat>
Bemærk kombinationen af PDO og NAO, som formentlig var samme situation i '98.

Great Pacific Change og negativ feedback

En meget stor del af den stigning vi ser på LODI (global gennemsnitstemperatur anomali)kan forklares med oceanisk strømning PDO (vaiation i index for El Nino og La Nina). Som det tørt blev fremført på ovennævnte høring i repræsentantrnes hus så er AGW tilhængernes største problem:At finde årsager til at den faktuelle stigning i LODI ligger langt under hvad IPCCs modeller forudser.(Patric Michaels) Lindzen har svaret :Negativ feedback.
CO2  fører til højere temperatur OK
Højere temperatur fører til øget fordampning. OK
Øget fordampning fører til højere luftfugtighed (drivhusgas) fører til øget opvarmning er lig positiv feedback. OK?
Ikke hvis øget fordampning fører til højere luftfugtighed der gør atmosfæren ustabil hvilket trigger skydannelse (Comulunimbus i ITK, tordenskyer ved ækvator) og dermed effektiv negativ feedback. Se: klimadebat.dk vejret styrer klimaet
Der er ikke påvist en stigning i luftens gennemsnitlige fugtighed parrallelt med en stigning i co2 og LOTI, se climate4you.com

Lidt opfølgning

Mine data ligger på en PC, der pt. ikke er helt på dupperne (død disk), men i forhold til mine udtalelser har jeg (gen) fundet disse links:
Varmeste januar i 32 år:
http://politiken.dk/videnskab/ECE899037/januar-var-den-varmeste-i-32-aar/
Her fremgår det med de +0.72 i afvigelse.
DMI følger den op, men antager en 'svag' el niño:
http://www.dmi.dk/dmi/2010_begyndte_med_den_varmeste_januar_i_32_ar
Her skriver man også lidt om hvor lille Danmark er i forhold til vereden, og fremhæver det varme vejr i bla. Vancouver.
El niño er (samt Northern Atlantic Oscillation (tror jeg, det hedder)) laver om på det 'normale' vejr.
Et grafisk plot over januarvejret:http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/service/global/map-land-sfc-mntp/201001.gif
Viser også, at det ikke blot var Danmark, der havde det her kolde vejr, men også store dele af Rusland/sibirien.
Man kan også se, at der stort set ikke er målinger til havs, hvorfor jeg stiller spørgsmålstegn ved denne udtalelse fra DMI:
Den største andel kommer dog fra det tropiske Stillehav - bemærk at halvdelen af Jordens overflade ligger mellem 30 grader syd og 30 grader nord - som for tiden er meget varm pga. El Niño.
Blot lidt impulser.

SV:SV:Statistisk index, havets varmeindhold(ocean heat content)o

Et andet problem er at for alle strålingsbetragtninger må man have den absolutte temperatur på alle overflader, og i øvrigt så bruges også et tal for den gennemsnitlige temperatur udover anomalien.
Strålingsbetragtningen kan yderligere sætte spørgsmål ved værdien af overflademålinger i 2m højde. Det er jo i alt væsentligt overfladen der stråler.
I øvrigt er jeg ret enig i at en middeltemperatur er svær at fortolke, i særdeleshed for hele kloden. Det giver mere mening for lande og måske kontinenter, men årsvariationen bør så også være med.
At den bruges og misbruges i den grad, er sikkert fordi det blot er et enkelt tal. Det er lidt ligesom energimærker og andre forsimplinger. Det giver et meget overordnet billede af virkeligheden, som egentlig ikke kan bruges til ret meget alene.

Svend,
Når du(i) skriver 'strålingsbetragtninger', tror jeg vi snakker om noget forskelligt.
Satellitmålinger er absolut ikke 'strålingsbetragtninger' men måling af mikrobølgestrålingen fra Oxygen, som også inkluderer vand(damp).
Prøv at kigge på den her beskrivelse af det nyeste:
http://www.ncdc.noaa.gov/oa/pod-guide/ncdc/docs/klm/html/c3/sec3-3.htm
Snakker vi højder, så bemærk følgende:
AMSU-A1 consists of 12 V-band channels (3 through 14) and one W-band channel (15) and associated circuitry. This module provides a complete and accurate vertical temperature profile of the atmosphere from the Earth's surface to a height of approximately 45 km.
Problemet er nok nærmere, at vi 'dødelige' ikke har adgang til de rå, og ubehandlede, data, men må tage til takke med præ-aggrerede data.
(Bemærk complete and accurate i ovennævnte citat).

Til Svend og Sybille.

Lad mig starte med at pointere, at min interesse i dette emne på ingen måde er religiøst eller politisk, men et ønske om at få fakta på bordet.
I princippet er jeg ikke mere interesseret i emnet, men det var jeg i foråret.
Nu skrev jeg lidt om dataanalyse, og da det har været (en del af) mit metier i 30+ år, tager jeg naturligvis udgangsdpunkt i denne disciplin.
* Starten.
I husker nok, at man i februar proklamerede "Den varmeste Januar i 32 år".
Som så mange andre tænkte man nok over hvorfor vi (i DK) havde det koldeste i 'mands minde', samtidig med denne udmelding.
Dette var ikke interessant i sig selv, men artikler i diverse medier blev fulgt op af en graf, der (for kendere) var skaleret med henblik på at give et budskab.
Baggrunden for denne udmelding var ikke de jordbaserede målestationer, men UAH datasættet (giver lige linket igen):
http://www1.ncdc.noaa.gov/pub/data/cmb/temp-and-precip/upper-air/uahncdc.lt
Logisk set betyder det, at 'man' i februar udnævner UAH datasættet som det 'endegyldige svar'.
Hvis man kigger på datasættet, der det 'grannuleret' ned på forskellige 'zoner' samt land/vand, så der er rigtig mange data man kan sammenstille.
Jeg lavede derfor et 'system'/'database', som var tilgængeligt på nettet, hvor man selv kunne kombinere grafiske udviklinger over de 32 års data.
Rent faktuelt, og jeg valgte at benyte samme 'trend strategi', som vi brugte inden for 'børskredse'.
Børskurser har nogenlunde samme (tilsyneladende kaotiske) udvikling, hvor der er stærk fluktuering på kort sigt, men på længere sigt er det en kombination af 'sinuskurver'.
(Jeg har det ikke tilgængeligt, men man kan muligvis lave samme operation i et regneark).
Laver man en månedsvis graf, ser man at det (i store træk) er 'sinuskurver', så derfor giver det ingen mening i at lave en lineær trend.
Ud over det visuelle er der også el niño, som angiveligt har en cyklus på ~7 år.
Jeg lavede derfor en 7 års trend, som er defineret som gennemsnittet for de sidste 7 års målinger, for at 'udglatte' dette fænomen.
Samtidig var der en kortere 'sinuskurve', hvor jeg lagde et tilsvarende glidende gennemsnit ind for 2 år.
Som sagt har jeg ingen interesse i 'politik'/'årsager', men har følgende observationer/input, hvoraf man selv kan drage sine konklusioner:
Ud fra disse glidende gennemsnit ses det tydeligt, at temperaturstigningen fra 30N og op udviser nærmest en ret linie fra '79-98, og nærmest foretager et 'hop' i '98/99, for derefter at udvise en nærmest ret linie.
Kigger vi på 30N og ned, er det en nogenlunde ret linie gennem hele perioden.
Sammenstiller vi syd og nordpol, viser det nærmere 'modfase' end 'fase'.
@Svend
Dette datasæt jeg har brugt mangler nogle højder, som du også er inde på.
Jeg lavede derfor et vægtet gennemsnit mellem lower og middle trophosphere[1], så man også kunne sammenstille denne.
[1] http://www1.ncdc.noaa.gov/pub/data/cmb/temp-and-precip/upper-air/uahncdc.mt
Baggrunden var en energibetragtning, og ikke en temperatur betragtning, for opvarmning er jo energi og ikke temperatur.
Som Sybille skriver, så medfører disse debatter muligvis en 'politisk'/'religiøs' debat, som jeg ikke gider - jeg interesserer mig kun for facts.
Mit sidste bidrag til denne debat er derfor kun et par iagttagelser.
'Den varmeste januar' blev proklameret som +0.72 over 'notrmalen', men måneden efter fandt man ud af, at den nyes satellit ikke var helt sammenlignelig med den gamle, derfor blev den nedjusteret til +0.64, men medierne glemte at informere om denne 'fejl'.
Februar '98 var +0.76, mens februar '10 var +0.61 - her glemte man at følge op på 'perioden', men lod den ene måned (januar) stå til troende for en (forøget) global opvarmning.
Samme gælder de næste måneder hvis man fastholder sammenligningen mellem '98 og '10.
Holder vi os til emnet : "Den globale middeltamperatur"?, vil jeg da også være en anelse skeptisk om det overhovedet kan lade sig gøre.
Disse data viser jo, at der ikke sammenhæng mellem temperaturudviklingen i de forskellige 'zoner', det er nok logisk nok, da der er forskel på vejr og klima, men min skepsis består i, at jeg på ingen måde har fundet en forklaring/formel på ophøjelsen af detaljerede data til een enkelt 'global' værdi - i virkeligheden giver det nok ikke mening at snakke 'global temperatur' overhovedet.
Skal data stå til troende er der en anden ting jeg undres over.
Vi har to 'metoder', hvor man som minimum burde stille som krav, at de udviser det samme (de sidste 32 år).
Har man to datasæt, der udviser forskelligt, kan man ikke (objektivt) vurdere hvilke af disse to der er rigtig - i princippet kan begge være forkerte.
Personligt har jeg dog større tillid til satellitmålingerne, da de dækker (næsten) hele jorden, og tilsyneladende er økonomisk uafhængige.
Jordbaserede målinger er lidt sværere at vurdere kvaliteten af, da det primært er på den nordlige, og endda på den vestlige del af 'kuglen'.
Samtidig er disse målestationer placeret 'nearby' mennesker, som giver anledning til 'urban heating'.
Jeg siger ikke, at jeg ikke stoler på dem, men det er særdeles vanskeligt at korrigerer for lokalt 'vejr'.
Lidt stof til eftertanke:
DMI har nogle målestationer, f.eks. i skrivende stund:
Vejret lige nu Observationer fra 22. november 2010, 9:10

Temperatur
Luftfugtighed
Vind
Lufttryk

Roskilde

3.7°C
99 %
3 m/s
1010.6 hPa

Kastrup

4.7°C
95 %
5 m/s
1011.0 hPa

Sjælsmark

3.3°C
96 %
2 m/s
1011.5 hPa

Gilleleje

3.2°C
94 %
6 m/s
1011.9 hPa

Her tænker jeg specifikt på Kastrup, som tilsyneladende er noget varmere end de omkringliggende egne.
Kastrup har jo denne lufthavn, hvor der letter og lander adskillige fly om dagen, og opvarmer luften en del.
Da luften ikke er stillestående, stiger denne varme ikke lodret op, men bliver blæst lidt omkring.
Denne 'varme' luft er særdeles lokal, men påvirker formentlig målestationen.
(Jeg ved ikke præcist hvor målestationen står, så det er lidt gætteri).
Men bruger man gennemsnittet af disse målestationer er det ikke ligegyldigt om Kastrup tæller med eller ej.
Nåh - det blev til lidt snak og impulser, for jeg har forlængst mistet interessen for denne diskussion, da jeg ikke ser faktuelle og præcise data, der kan skabe konsensus om den virkelige verden.

Decimaler

Ja, dagens bud er vel den her - hvor vi kan holde varmen ved at grine ad, at der i det mindste kun angives to decimaler.
http://www.berlingske.dk/verden/2010-kan-blive-et-rekordvarmt-aar

Usikerhed og fejl.

I den seneste klimahøring i repræsentanternes hus 17. nov 2010 er der megen fokus på videnskabelig usikkerhed.
Der er usikkerhed på den statistiske metode, usikkerhed på måling af havtemperaturer, usikkerhed på effekten af sulfater, stratosfærisk vanddamp, ozon, sod fra kul, effekten af vulkaner m.m. Patrick Michaels og Ben Santer har en livlig diskussion om disse usikkerheder og uenigheden om effekten af co2 skal måles i ind til flere tiendedele af en grad.Det lyder måske ikke af så meget men med en gennemsnitlig stigning på 100 år på 0,7 grader er det ekstremt meget.
Interessant er det at Ben Santer kritiserer Michaels for at være en komplet ignorant fordi Michaels angiver sine temperaturværdier med  3 decimalers nøjagtighed.
Ben Santer medgiver Richard Lindzen at global gennemsnitstemperatur ikke siger ret meget om klimaet og at man derfor er gået over til at kigge på såkaldte fingerprints fra Nedbør, Fugtighed og Lufttryk, om der tegner sig særlige mønste(patterns of change) der kan granskes i deres modeller.
Humlum driller med falsifikation af co2 hypotesen med henvisning til global afkøling  , danske meteorologer truer med øget nedbørsintensiteter i deres 20årige klimaudsigter, Polarforskeren Mernild med apokalyptisk havstigning som følge af smeltevand fra Grønland, Svensmark med en truende istid, geofysikere med øget seismisk aktivitet i Grønland på grund af isskælv. Og nu er der noget der peger i retning af at global gennemsnitstemperatur er en død sild. Ikke underligt at det er svært at navigere i klimadebatten.
 
 

Svar til Svend

En væsentlig anke i forbindelse med Climategate har været den manglende vilje til "offentlighed i forvaltningen" af data og brud på freedom of information act.
Både Bjarne Andresen og Essex Mc Kittric (taken by storm) beklager at rådata bliver korrigeret uden at kriterier herfor gøres offentligt tilgængelige. Index er således følsomt for enhver subjektiv korrektion. I den videnskabelige proces er det et grundlæggende princip at enhver skal kunne gentage analyser og forsøg med henblik på falsification. Denne proces besværliggøres af hemmelighedskræmmeri hvilket også har været påtalt af IAC Inter Academic Commite der blev nedsat i forbindelse med Climate Gate.
Nedlægning af højtbeliggende (m.o.h.) stationer. Det har jeg ingen præcis mening om. Men vi ved at vejret i højtliggende regioner ofte er mere omskifteligt og stærkt påvirket af vindretninger med mere. De er derfor næppe så velegnede til at måle en evt ændring i forcing begrundet i øgede CO2 koncentration. Det er jo også afgørende om stationen ligger tæt på hav, vegetation m.m. Langt mere interessant er det om man nedlægger højt placerede klimastationer (breddegrad). Nedlægger du Sibiriske målestationer eller Canadiske i en periode med global opvarmning provokeret af stigende co2 emission vil det hvis du ikke korrigerer herfor vil det betyde et fald i LOTI. Det skyldes at global opvarmning slår meget kraftigere igennem på høje breddegrader (reduktion i f.eks. isalbedo). Se ipccs scenarier for temp i 2100 ved fortsat co2 emission. Du kan bl.a. finde dem herhttp://hidethedecline.eu/pages/posts/why-global-mean-temperature-is-not-a-valid-scientific-measure-for-global-climate-change-174.php
Hvad angår stråling, så er stråling proportional med kelvintemperatur i 4 potens hvorfor der også er forskel på om du fjerner  kolde eller varme stationer (strålingsregnskab) Stefan Bolzmans lov

SV:Statistisk index, havets varmeindhold(ocean heat content)og 2

Svend!
Hvad angår måling af temperatur i højden, så har det som udgangspunkt ikke den store betydning, idet der ikke er tale om beregning af gennemsnitstemperatur. Det man måler er ændring i temperatur (anomalier), altså hvor meget temperaturen har udviklet sig op eller ned set i forhold til en referenceperiode. Alligevel har du en pointe idet tynd luft med et lavt fugtighedsindhold har en lavere varmekapacitet end en kold tør luft.På den anden side vil en fugtig luft have en større evne til at absorbere f.eks langbølget udstråling. Men summa summarum er som Bjarne Andresen så udmærket pointerer:Der findes ikke et samlet mål for intensiteten i et termodynamisk system i ubalance.Temperaturer repræsenterer intensiteter og de kan ikke summeres og divideres med henblik på beregning af gennemsnit. Hvad angår reduktion i målestationer hænger det bl.a. sammen med kollapset i Sovjet og overgang til sattelitmåling.
Henning: Selvfølgelig er det interessant at kunne monitorere ændringer i Jordens energibalance f.eks ved fra satellit at måle på udgående  stråling. Der arbejdes også intenst på måling af havenes energiindhold i joule (argobøjer). Havene absorberer 90procent af absorberet energi (og leverer halvdelen tilbage ved fordampning(ofte kold tør luft)) Det er absurd at anomalien til tider opgives med op til 3 decimaler. Det giver indtryk af en præcision på et mål ingen kan definere videnskabeligt (obscure statistical quantity) Hvor sobert målet for global klimaændring er afhænger vel af hvor videnskabeligt det er og ikke af god vilje. Når man først har sat sig lidt ind i stoffet forstår man hvor uvidenskabeligt og absurd et 2 graders mål er som øvre grænse for hvad vi kan acceptere.
Om det er havtemperaturer ,landtemperaturer, sommertemperaturer vintertemperaturer,temperaturer på høje eller lave breddegrader, temperaturstigning generelt eller i kombination med temperaturfald er som Peter Ole Kvint også er inde på helt afgørende for levevilkår, men noget som helt fundamentalt visner i LOTI (Land Ocean Temperature INDEX)

Til Birger W vil jeg sige, at det er korrekt at for en anomali er højden ikke så væsentlig, men hvordan kompenserer man så for en højtliggende station som fjernes fra gennemsnittet (eller for den sags skyld det omvendte).
Et andet problem er at for alle strålingsbetragtninger må man have den absolutte temperatur på alle overflader, og i øvrigt så bruges også et tal for den gennemsnitlige temperatur udover anomalien.
Strålingsbetragtningen kan yderligere sætte spørgsmål ved værdien af overflademålinger i 2m højde. Det er jo i alt væsentligt overfladen der stråler.
I øvrigt er jeg ret enig i at en middeltemperatur er svær at fortolke, i særdeleshed for hele kloden. Det giver mere mening for lande og måske kontinenter, men årsvariationen bør så også være med.
At den bruges og misbruges i den grad, er sikkert fordi det blot er et enkelt tal. Det er lidt ligesom energimærker og andre forsimplinger. Det giver et meget overordnet billede af virkeligheden, som egentlig ikke kan bruges til ret meget alene.

Statistisk index, havets varmeindhold(ocean heat content)og 2 gr

Svend!
Hvad angår måling af temperatur i højden, så har det som udgangspunkt ikke den store betydning, idet der ikke er tale om beregning af gennemsnitstemperatur. Det man måler er ændring i temperatur (anomalier), altså hvor meget temperaturen har udviklet sig op eller ned set i forhold til en referenceperiode. Alligevel har du en pointe idet tynd luft med et lavt fugtighedsindhold har en lavere varmekapacitet end en kold tør luft.På den anden side vil en fugtig luft have en større evne til at absorbere f.eks langbølget udstråling. Men summa summarum er som Bjarne Andresen så udmærket pointerer:Der findes ikke et samlet mål for intensiteten i et termodynamisk system i ubalance.Temperaturer repræsenterer intensiteter og de kan ikke summeres og divideres med henblik på beregning af gennemsnit. Hvad angår reduktion i målestationer hænger det bl.a. sammen med kollapset i Sovjet og overgang til sattelitmåling.
Henning: Selvfølgelig er det interessant at kunne monitorere ændringer i Jordens energibalance f.eks ved fra satellit at måle på udgående  stråling. Der arbejdes også intenst på måling af havenes energiindhold i joule (argobøjer). Havene absorberer 90procent af absorberet energi (og leverer halvdelen tilbage ved fordampning(ofte kold tør luft)) Det er absurd at anomalien til tider opgives med op til 3 decimaler. Det giver indtryk af en præcision på et mål ingen kan definere videnskabeligt (obscure statistical quantity) Hvor sobert målet for global klimaændring er afhænger vel af hvor videnskabeligt det er og ikke af god vilje. Når man først har sat sig lidt ind i stoffet forstår man hvor uvidenskabeligt og absurd et 2 graders mål er som øvre grænse for hvad vi kan acceptere.
Om det er havtemperaturer ,landtemperaturer, sommertemperaturer vintertemperaturer,temperaturer på høje eller lave breddegrader, temperaturstigning generelt eller i kombination med temperaturfald er som Peter Ole Kvint også er inde på helt afgørende for levevilkår, men noget som helt fundamentalt visner i LOTI (Land Ocean Temperature INDEX)

SV:Målinger

Udmærkede eksempler. Valide målinger har altid været en udfordring. Det er bare ikke et argument for ikke at foretage på dem, eller for at undlade at beregne et gennemsnit, så sobert det lader sig gøre under omstændighederne. Fordi udviklingen i den globale middeltemperatur er så vigtig, er vi vist enige om.

Det er høst udbyttet som er vigtigt. Ikke temperturen om dagen kl 12. Tørke kan medføre stigende temperture og faldende høst udbytter. Mindre blæst giver mindre regn og stigende temperture i 2meters højde.

Målinger

Udmærkede eksempler. Valide målinger har altid været en udfordring. Det er bare ikke et argument for ikke at foretage på dem, eller for at undlade at beregne et gennemsnit, så sobert det lader sig gøre under omstændighederne. Fordi udviklingen i den globale middeltemperatur er så vigtig, er vi vist enige om.

Forstemmelse.?

Så må du jo forklare hvorfor du er forstemt. Konspirationsteorier og brugen af begreber som skeptiker og denier styrker ikke debatten enig?.
Følgende er hentet på ing.dk:http://ing.dk/debat/101834
Sæt to glas vand på bordet, det ene med en isblanding ved 0 grader, det andet med iskoldt vand dog uden is ved 0 grader. Udsæt dem for stuetemperatur i 5 min og mål temperaturen. Selv om de har stået i det samme klima reagerer de helt forskelligt . Glasset med isblandingen vil fortsat være 0 grader forudsat at der stadig er is i , mens den anden blanding vil blive opvarmet til f.eks. 5 eller måske 10 grader. Et andet eksempel tag et glas vand med 10 grader varmt vand og bland det med et glas med en tyk isblanding på 0 grader. Gennemsnitstemperaturen vil være 10 plus nul divideret med 2 = 5 grader . Bland de to og gennemsnitstemperaturen falder til 0 grader. En parallel til geografien: Store mængder drivis blæser sydpå i Nordatlanten og blander sig med varmere vandmasser sydfra. og gennemsnitstemperaturen vil falde i det pågældende område. Alt sammen uden at systemet iøvrigt er blevet påvirket. Et tredie illustrerende eksempel: To klimastationer på samme nordlige breddegrad oplever samme solstråling i en periode og har samme skydække. Den ene ligger på Grønlands Østkyst , den anden i Sibirien langt væk fra havet. Kolde vinde blæser fra Indlandsisen og en stor del af solens stråler reflekteres tilbage af isen, en kold havstrøm i nærheden bidrager til at holde temperaturen nede. I Sibirien er der vindstille og solen bager ned på mørke bjerge og store skove. Temperaturen stiger voldsomt. Med andre ord jordsystemet og dets temperaturreaktion er meget komplekst og afhænger af lokale geologiske ,geografiske atmosfærefysiske, oceaniske, biologiske og andre forhold der er meget komplekst at redegøre for. Et fjerde eksempel:En periode med meget kolde temperaturer ved Sydgrønland og Labrador resulterer i en voldsom dybvandsdannelse og store mængder havvand trækkes op i Nordatlanten og fører til opvarmning r. Eller omvendt : En varm periode i ovennævnte område øger smeltning af havis og gletcheris , pumpen svækkes og store områder i Nordatlanten køles. Hele billedet forstyrres af El Nino og forskydning mellem høj og lavtryk i Nordatlanten. Det tager ca.. 1000 år at udveksle de enorme vandmasser der fra Labrador tager hele rejsen ned til Australien og hjem igen. Afhængig af hvordan mine klimastationer er beliggende og hvordan jeg vælger at vægte dem vil jeg få helt forskellige resultater når jeg beregner min gennemsnitstemperatur.

SV:ikke sandheden

Lysten til psykologisk granskning af andres 'angstfølelse' - og til politisk konspirationsanalyse på verdensplan - lader til at være den dominerende debatdrift hos adskillige her på siden. Godt at ing.dk ikke er langt borte.

ikke sandheden

Emnet er stærkt tabuiseret fordi det rammer på følelsen ikke minds angstfølelsen.. Men videnskab handler ikke først og fremmest om følelser. mere om at have ret, finde sandheden.. Og forstemthed er vel primært en følelse.

Videnskaben handler i dag kun om spind, at skore politikernes bevillinger. Sandheden kan du ikke spise. Historisk set har opvarmning altid været godt for mennesker og dyr, hvorfor så denne ballade?! Svar: Spind.

Et par tilføjelser, på opfordring

Kære Sybille.
 
Tak for svaret, selvom jeg egentlig var mere interesseret i hvornår middeltemperaturen blev interessant, men besvarelsen triggede andre problemer.
Ja, en tosse kan spørge om mere end ti vise kan svare på.
 
Jeg forstår udmærket udregningen af middeltemperaturen som et mere eller mindre arealvægtet gennemsnit af de faktiske målinger.
 
Det jeg nu tænker på er hvordan eller om der tages hensyn til højden. En enkelt målestation skal måske dække mange hundrede kilometer, og i det område kan der være store arealer som ligger i en anden højde. Da det drejer sig om 0.5 til 1K pr 100m højde er det ikke uvæsentligt. Havde der været målinger derfra ville de jo have vist den temperatur der er på det pågældende sted med den pågældende højde.
Hvis en målestation flyttes benyttes en eller anden korrektion for højden, for at "homogenisere" det, så hvordan indgår højden i arealvægtningen?
 
Et andet spørgsmål du kunne tage op var antallet af målestationer.
Det er jo paradoksalt, at da interessen for middeltemperaturen voksede, så blev der samtidig skåret gevaldigt i antallet af stationer som indgår i beregningen.
I disse moderne tider kan det næppe være beregningskapacitet som har bevirket det.
"Onde tunger" påstår desuden at det mest er fjerntliggende/højtliggende stationer som er fjernet.
 
Der er masser at tage fat på.
Den store interesse for disse spørgsmål er sikkert ikke om middeltemperaturen ændres 0,5grader, men at det er blevet gjort væsentligt og samfundstyrende af politikere og videnskabsmænd i en ret uskøn sammenblanding. Det er den politiske konsekvens af de 0,5grader der får folk op af stolen. Fordi det har så store konsekvenser (politisk altså), må det være rimeligt at forlange en solid viden bag beslutningerne, og den er faktisk ikke til stede selv efter 20år og en forfærdelig masse penge.
 
Venlig hilsen
Svend Ferdinandsen
 
P.S. De færreste vil blive ophidsede af en diskussion om hvor langt væk en galakse er, men hvis denne viden bruges til at påvirke dit daglige liv, så vil du gerne vide hvad der er rigtigt.

SV:Feel good-do good.

Øh.. en global gennemsnitstemperatur kan principielt kun tilnærmes, og derfor kan ethvert forsøg på dette selvfølgelig afvises, fordi det er bekvemt for klimaskeptikere som Richard Lindzen. (undskyld Birger, ordet 'klimaskeptiker' må man ifølge Lindzen ikke bruge)

 

Feel good-do good.

Emnet er stærkt tabuiseret fordi det rammer på følelsen ikke minds angstfølelsen.. Men videnskab handler ikke først og fremmest om følelser. mere om at have ret, finde sandheden.. Og forstemthed er vel primært en følelse.

SV:Global Temperatur er ikke en temperatur

Simpel analyse af  global gennemsnitstemperatur viser at det er en konstruktion der intet har med temperatur at gøre...Lindzen betegner den således i sit testimony for repræsentanternes hus 17.nov 2010 ‘Global Warming’ refers to an obscure statistical quantity, globally averaged temperature anomaly, the small residue of far larger and mostly uncorrelated local anomalies.
Mærker at hensigten med at problematisere begrebet global gennemsnitstemperatur her er at sætte spørgsmålstegn ved den globale opvarmning som sådan - og bliver forstemt.

Et par tilføjelser

Kære læsere
Jeg har på opfordring fra Martin Stendel tilføjet et par kommentarer - og da jeg nu var i gang, har jeg flyttet et enkelt afsnit, fordi jeg ved nærmere eftertanke synes, det giver et bedre flow.
Emnet "global middeltemperatur' er ret omfattende, og jeg besluttede allerede i min research til besvarelse af spørgsmålet, at jeg ville lave to artikler omkring emnet. Det er for omstændigt at komme ind på det hele i en Spørg Videnskaben.
Så...fortsættelse følger. Hvis I har konstruktive indspark i den forbindelse, kan I jo smide mig en mail.
Sybille

Global Temperatur er ikke en temperatur

Simpel analyse af  global gennemsnitstemperatur viser at det er en konstruktion der intet har med temperatur at gøre.Det er en anomali eller et index med meget ringe validitet.
http://hidethedecline.eu/pages/posts/why-global-mean-temperature-is-not-...
Lindzen betegner den således i sit testimony for repræsentanternes hus 17.nov 2010 ‘Global Warming’ refers to an obscure statistical quantity, globally averaged temperature anomaly, the small residue of far larger and mostly uncorrelated local anomalies.
 

SV:NASAs bud

http://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs/
Her er et alternativ sammenstilling/beregning af den globale overfladetemperatur, fra NASAs Goddard Institute for Space Studies - som i modsætning til NOAA.gov beregningen fra U.S. Department of Commerce dårligt kan siges at vise at den sydlige halvkugle snarere er afkølet, som hævdet af Stig johansen (selv om opvarmningsudviklingen ganske rigtigt er størst længst i nord).

Henning,
Jeg hævder ikke noget som helst.
Min udtalelse er baseret på dataanalyse af satelitdata, jfr. linket
http://www.ncdc.noaa.gov/temp-and-precip/msu/
Kig f.eks. på datasettet for lower trophosfhere:
http://www1.ncdc.noaa.gov/pub/data/cmb/temp-and-precip/upper-air/uahncdc.lt
Bemærk den sidste linie, som angiver trenden fra '79 - '10, hvor
Sopol : -0.07
opdelt i land og ocean:
Land: -0.09
Ocean: -0.06
Kigger man på SoExt (0.07) er der (nu) tale om en dimunitiv opvarmning, men det var der ikke for nogle måneder siden, da jeg sidst kiggede på tallene.
Men prøv at dissekere data, og husk vi snakker Kelvin, så usikkerheden/variationen er nok i omegnen af 0.1K/275K ~ 0,04%

NONSENS GENNEMSNIT.

EXEMPEL FOR IKKE-SPECIALISTER.
Der er stammemøde på bopladsen.   Det et en mild nat i januar med et lufttemperatur på 3°. Søen der giver stammen vand er dog stadig tilfrosset, og der ligger en 3 meter høj snedrive. På bopladsen tæt ved isbelagt sø og snedive flammer et 3 meter højt bål, der ved sin strålevarme opvarmer deltagerne i stammemødet.
HVAD ER TEMPERATUR-GENNEMSNITTET ??? 
Hvis nogen (bortset fra klimafanatikere) kan definere en meningsgivende gennemsnit-temperatur for bopladsen på det pågældende tidspunkt, så har de ikke begrebet meget om måleteori !!!
Mvh   Steen Ahrenkiel.

NASAs bud

http://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs/
Her er et alternativ sammenstilling/beregning af den globale overfladetemperatur, fra NASAs Goddard Institute for Space Studies - som i modsætning til NOAA.gov beregningen fra U.S. Department of Commerce dårligt kan siges at vise at den sydlige halvkugle snarere er afkølet, som hævdet af Stig johansen (selv om opvarmningsudviklingen ganske rigtigt er størst længst i nord).
 

Korttidshukommelsen...

Blot en kort bemærkning.
Vi havde jo en relativ voldsom El Niño i '98, og har det igen.
El Niño har det med at lave om på vores vante vejr, og har gjort det før.
I dag er kommunikationen meget bedre, og nærmest on-line, så naturligvis får vi langt flere nyheder ind, end vi gjorde i f.eks. '98.
Men at vi kan følge med, nærmest live, ændrer ikke ved det faktum, at oversvømmelser m.m.m er sket før, blot blev vi ikke informeret på samme måde.

"MÅLING AF MIDDELTEMPERATUR"

OVERSKIFTEN ER SELVMODSIGENDE.
En middeltemperatur kan ikke måles !!!
---
HVORDAN BEREGNES MIDDELTEMPERATUREN ???
Artiklen har følgende svar:                                                                     "Middeltemperaturen bliver nu udregnet ved groft sagt at lægge alle temperaturmålinger sammen og så beregne middelværdien af dem."                                                                       GODDAG MAND ØKSESKAFT !!!
---
MÅLETEORI  OG  BEREGNING AF MIDDELVÆRDI.
Hvis man har sat sig ind i måleteori og har lidt kendskab til beregning af middelværdier, så forekommer en definition af "Jordens Middeltemperatur" som en umulig opgave. Eller på godt dansk: "Jordens Middeltemperatur" er noget forvrøvlet nonsens !!! 
Temperaturen omkring Ækvator har mig bekendt ikke ikke varieret specielt meget gennem de seneste par millioners års varierende istider/mellemistider. De store variationer forekommer på de højere breddegrader.
I tidligere Jordperioder har temperaturfordelingen nær Jordoverfladen været langt mere homogen (dvs uden de store variationer som funktion af bredden) i modsætning til den nuværende temperaturfordeling med is ved Polerne og tropisk varme omkring Ækvator.
---
FORTIDENS KLIMA INDEN DEN NUVÆRENDE ISTIDS/MELLEMISTIDS-PERIODE.
Hvis man vil have en dybere forståelse af klima-variationer, kan man læse om Jorden palæo-geologi og palæo-klima i GEOVIDEN 2010 nr 2 og 3 (se nedenfor):
SAMFUNDSRELEVANT GEOLOGI. ------------------------------------
GEOVIDEN 2/2010.  <http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2010.pdf> Danmarks geologiske udvikling fra 1.450 til 65 mio. år før nu --  (Min tilføjelse: Fra PræKambrium til Kridt-Tertiærgrænsen). Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod Danmark på bunden af dybt hav Diamanter, malm og dinosaurer på Bornholm GEOVIDEN 3/2010.  <http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-3-2010.pdf> Danmarks geologiske udvikling fra 65 til 2,6 mio før nu --  (Min tilføjelse:  Fra Tertiærtidens begyndelse til starten på istidsperioden). Palæogen - Fra drivhus til kølehus Neogen - Da Danmark steg op af havet Begge hefter kan fås GRATIS tilsendt ved henvendelse. Hvis man læser de to hefter (især det sidste), så får man et klart overblik over, at Jordens klima og Verdenshavenes vandstand er i konstant ændring med hyppige katastrofer, både hurtige og langsomme. Alene askelagene i mo-leret på Mors viser 168 vulkanske katastrofer fra meget fjerntliggende vulkaner (asken fra et af lagene er også påvist i Østrig, så det drejer sig om nærmest Verdens-omspændende katastrofer).

---
Med venlig hilsen     Steen Ahrenkiel. 
 

Konsistente målinger (og apparater).

Kigger man på UAH datasettet, som netop er målinger på kryds og tværs, og ikke mindst over hav:
http://www.ncdc.noaa.gov/temp-and-precip/msu/
og laver en (grafisk) analyse af data, ser man, at en 'opvarmning' udelukkende foregår fra 30 grader nord, hvorimod den sydlige halvkugle nærmere er afkølet.
Problemet er, at man udelukkende fokusere på denne nordlige del (hvor vi bor og observerer), og glemmer det totale energiregnskab.
Varmere i nord, koldere i syd.....
Bemærk, at 'målestationer' kun er tilstede i de befolkede områder, og resten er en ekstrapolation, hvor der på den sydlige halvkugle nærmest ikke eksisterer 'målestationer'.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg