Annonceinfo

Hvordan kan stress forhindre graviditet?

Spørg VidenskabenStress kan gøre det sværere at blive gravid, men det gør ikke noget, at man prøver i den travle januar måned.

(Illustration: Per Byhring/forskning.no, Julie M. Ingemansson/videnskab.dk)

Hvis du har graviditet øverst på ønskelisten i år, så ved du måske, at det ikke er bare-lige-sådan at blive gravid.

80 procent af de, som prøver, bliver gravide inden for et år, og der er flere ting, som påvirker chancerne. For eksempel siges det, at stress kan være et ufrivilligt præventionsmiddel.

forskning.no-læser Heidi Hansen synes, at det er mærkeligt, at stress har så meget at skulle have sagt, og har sendt dette spørgsmål ind til ’Spør en forsker’ (forskning.no’s version af videnskab.dk’s ”Spørg Videnskaben, red.):

»Hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når stress stopper graviditet? Hvis man har sex og sædcellerne komme rind, så er det vel ikke sådan, at de smutter ud igen? Og hvis sædcellerne kommer frem til ægget på det rigtige tidspunkt, burde man vel blive gravid?«

Giver hormonsvingninger

»Stress kan hæmme ægløsningen. Hvis ægget ikke løsner sig, hjælper det intet med mange kernesunde sædceller,« svarer Tore Henriksen.

Han er professor i obstetrik og gynækologi og arbejder ved Kvinneklinikken på Rikshospitalet (OUS) i Oslo, Norge.

Forklaringen på hvad det er, der sker, i en stresset kvindekrop starter i et lille organ, som ligger på undersiden af vores hjerne, nemlig hypofysen.

Kvinder er i en konstant månedlig runddans af hormoner, hvor ægløsningen er det biologiske højdepunkt.

Og ansvaret for ægløsningen ligger på den lille hypofyses skuldre.

Månedlig cyklus går i svingninger

Hypofysen kommunikerer med æggestokkene ved at sende dine hormoner rundt via blodet. Først hormoner som modner ægget, og siden hormoner som sætter gang i ægløsningen.

Men når vi er stressede, frigøres der også forskellige hormoner i hjernen, og så er det, at den månedlige hormoncyklus kan gå i svingninger.

Kædereaktion hindrer ægløsning

»Stress virker påvirker mange steder i hjernen, og der vil gå signaler blandt andet ned til hypotalamus, som ligger lige over for hypofysen,« fortæller professor Tore Henriksen.

Hypotalamus regulerer hypofysen, og når stress manipulerer med hypotalamus, får den altså ikke givet de rigtige hormonbeskeder til hypofysen, som så igen ikke får udsendt de nødvendige hormoner til æggestokkene.

Denne kædereaktion kan hindre ægløsningen.

Du kan teste din ægløsning

Og uden ægløsning har sædcellerne ikke noget æg at smelte sammen med.

Der findes mange dippedutter og urinpinde, som man kan købe til at teste det med, blandt andet testpinde som fortæller, om du har ægløsning.

Men at den viser ægløsning betyder ikke nødvendigvis, at du er uden for stressfare, fortæller forskeren.

Stress er ikke entydigt

»Det har været diskuteret, om man lettere kan abortere, når man har stress. Altså om stress kan påvirke, efter begruftningen har fundet sted og hindre ægget i at fæstne sig,« siger Tore Henriksen.

Forskerne har set dette ske hos dyr, men Tore Henriksen fortæller, at det ikke er undersøgt hos mennesker.

»Problemet med stressforskning er, at stress ikke er et entydigt eller målbart begreb, derfor er det usikkert, hvad man egentlig har fundet,« siger han.

Stress kan også være positivt

Men stress behøver ikke nødvendigvis være så negativt, som vi ofte ynder at gøre det, fortæller Tore Henriksen.

»Der findes mange typer af stress, og stress kan også være positivt.«

Arbejdsstress og januarstress er ikke nødvendigvist negativt, hvis man synes, at det, man laver, er sjovt, mener han:

»Men hvis man begynder at nærme sig de 40 år og tænker, at ’nu skal jeg altså blive gravid’, så er det en helt anden form for stress, og det er denne form, som kan påvirke graviditetschancerne.«

Råd til stressede, der prøver at blive gravide

Tore Henriksen kan ikke svare på, hvor meget chancen for at blive gravid falder, hvis man stresser. Han siger, at det er svært at lave statistik, når stressforskningen i sig selv er svær:

»Men man ser ganske ofte, at folk, som ikke har fået børn og bliver sat på venteliste til reagensglasbehandling, bliver gravide, mens de venter.«

Forskeren tror, at dette kommer af, at de slapper af, og har derfor nogle råd til dem, der prøver, og som gerne vil stresse ned.

»Hvis stresset består i noget, man kan håndtere, som arbejdet eller familien, så gælder det om at komme ud af det.«

Husk, I kan få hjælp

Det er måske lettere sagt end gjort, så forskeren har også et beroligende råd:

»Hvis stresset handler om frygten for ikke at få et barn, så er rådet at huske på, at man kan få hjælp.«

»Medicinen er kommet så langt på dette felt, at det store flertal af de, som ikke kan få børn, selv vil kunne få hjælp.«

Når man skifter fra hjemmeforsøg til hjælpeforsøg bliver forskningen lidt anderledes, fordi præmisserne er forskellige. Men stressforskning er som nævnt ikke et simpelt felt, og noget kan være ens for de forskellige, der prøver at blive gravide.

Måske en tur til lidt stand-up kan forbedre chancerne for alle:

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo