Hvordan finder brevduer vej?
Spørg VidenskabenEn læser vil gerne kunne forklare sin datter, hvordan brevduer finder hjem fra steder, de ikke kender. Det er et mysterium, som videnskaben også roder med.

Brevduer er måske ikke verdens mest topmoderne kommunikationsmiddel, og det er måske heller ikke den mest udbredte konkurrencesport i Danmark. Men derfor kan duerne alligevel godt vække undren og fascination blandt Videnskab.dks læsere.
Mette Rohdin har diskuteret brevduer med sin datter og vil gerne kunne forklare, hvordan fuglene kan finde hjem til deres dueslag igen, når de er blevet sat ud langt væk hjemmefra. Derfor har hun skrevet til Spørg Videnskaben.
Det viser sig at være et temmelig kompliceret spørgsmål at svare på. Forskerne har en række bud på, hvad der sker, når fugle finder vej. Men de har ikke et endegyldigt svar.
Kasper Thorup er ph.d. i zoologi og forsker ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet, hvor han forsker i fugles træk og orientering. Han siger:
»Der er nok ikke nogen forskere, som vil sige, at vi har en fuldstændig forståelse af, hvordan duerne finder vej,«
Kasper Thorup vil dog gerne fortælle om de forskellige teorier, som forskerne diskuterer, når det gælder fuglenes navigation.
Synssansen
Fakta
Zoologerne er enige om, at fugle ligesom os mennesker kan bruge deres synssans, når fuglene i deres lokalområde skal finde ud af, hvor de er. Det vil sige, at de eksempelvis kan genkende mosen eller vandtårnet i nærheden af deres tilholdssted.
Britiske forskere mener, at synssansen også medvirker selv over lidt længere afstande. De har vist med eksperimenter i England, at brevduer blandt andet følger almindelige veje. Duerne skulle ifølge de britiske forskere kunne finde på at følge rundkørsler hele vejen rundt.
Den påstand er tyske forskere uenige i. Tyske brevduer er nemlig øjensynlig ret ligeglade med både autobahn og de tyske småvejes forløb.
Magnetfelt, indre ur og solens stråler
Trækfugle og duer må altså formentlig orientere sig altså ud fra noget andet end deres synssans, når de flyver over længere afstande.
Forsøg har vist, at fugle kan navigere efter sol og stjerners placering i kombination med deres indre biologiske ur. Ved at 'pille' lidt ved dette indre ur, er det lykkes forskere at få ellers pålidelige brevduer til at flyve helt forkert - også selvom duerne har kunnet se deres dueslag.
De små kræ havde til gengæld ikke problemer med at finde vej, selvom forskerne lagde linser på deres øjne, så de ikke kunne se solens stråler. Så denne teori om forklarer ikke alt, siger Kasper Thorup:
Fakta
VIDSTE DU
Brevduer kan kun finde ud af at søge hjem fra et sted, de ikke har været før. Man kan ikke få dem til at flyve til en destination, de ikke kender.
Kilde: De danske Brevdueforeninger
»De fleste manipulationer, man laver med dyrene, ender faktisk med, at dyrene alligevel finder vej.«
Lugte som pejlemærker
Flere forskere mener, at forklaringen på fuglenes stedssans er, at brevduer kan fornemme selv små ændringer i Jordens magnetfelt fra sted til sted.
Kasper Thorup fortæller dog, at kun ét forsøg har vist helt entydige resultater for forskerne. Her havde videnskabsfolkene forhindret duerne i at lugte ved at skære deres duftnerve over. Det forvirrede duerne totalt, og de kunne på ingen måde finde hjem til deres dueslag. Disse forskere mener derfor, at duerne navigerer ved at 'lugte' sig frem til den rigtige vej til dueslaget.
Her slutter historien dog ikke. For der er selvfølgelig nogle andre forskere, som påstår, at man kan have skadet duernes evne til at læse Jordens magnetfelt, og det er derfor, duerne mister stedsansen.
Det mest sandsynlige er, efter Kasper Thorups mening, at der ikke kun er én forklaring på brevduernes fantastiske evne til at navigere. Duerne gør nemlig muligvis brug af flere forskellige sanser, når de skal finde vej - ligesom os mennesker.
Vi sender i flyvende fart en t-shirt af sted med kedelig jordpost til Mette Rohdin. Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.
Relaterede artikler
Duerne flyver efter mad, tryghed og en partner
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34Nogle mennesker læsper, når de udtaler S-lyde. Men hvorfor i grunden det? Vi søger et svar. -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21CLASSIC: Allerede for flere hundrede år siden kunne man få vandet til at flyde i stride strømme i kunstige haveanlæg. En læser vil vide, hvordan det kunne lade sig gøre. -
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44Hvordan kan elektronisk udstyr sende signaler ud i vores fælles omgivelser, uden at signalerne blandes eller forstyrrer hinanden? En læser har spurgt videnskaben.
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
20/05
-
15/05
-
16/05
-
17/05
-
19/05
-
17/05
-
17/05
-
19/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Genetiker drømmer om mammutter
21. november 2008 kl. 10:00 -
Hvordan ser økosystemer ud i Arktis?
29. april 2012 kl. 16:29 -
Grønlands-ekspedition på sporet af klodens første dyr
4. august 2011 kl. 10:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
11:26
-
11:06
-
11:00
-
10:58
-
10:37
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 4 minutter 33 sekunder siden
[Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk]
-
Af Søren Ferling for 1 time 20 minutter siden
[Hvorfor læsper man?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Visuel hukommelse
Brevduer bruger en ganske almindelig visuel hukommelse til at finde hjem.
Det er netop den specifikke evne til at kunne programmere den visuelle hukommelse - den genetiske evne, der kvalificerer.
Alle duer har den, men hos de racerene brevduer er den udtalt...
Oplæringen til genkendelse starter allerede med ungerne. Dueslaget bliver spærret med et udvendigt gitter, hvor ungerne sidder og læser de nære omgivelser af, man kan ligefrem se, at de affotograferer omgivelserne.
- senere flyver ungerne med forældrefuglene i den nære omegn - og igen: Læser omgivelserne.
I en højde af 200 meter over dueslaget kan duerne læse det visuelle billede af rigtig mange kvadratkilometre.
Så starter man med at slippe duerne fri i længere og længere afstande fra dueslaget - til sidst kan man slippe duerne fri meget langt fra dueslaget.
Når duerne slippes fri vil man se, at duerne flyver op, op, op i højden, for at få visuelt overblik - ”hvor er jeg ??”.
Når de har orienteret sig, går det i næsten lige linie hjem til dueslaget - først som en flok fra samme område, derefter separerer de enkelte ud mod eget mål.
Er det dårligt vejr - usigtbart - kommer duerne ikke hjem med det samme - de kan ikke orientere sig - de ”nødlander” og kommer først hjem, når sigtbarheden er god nok.
Det sker også at enkelte af duerne slet ikke kommer hjem.
Naturligvis søger duerne hjem til tryghed, godt foder, faste pladser, men især når duerne i parforhold eller har unger vil duerne kommer hjem hurtigst muligt.
Ingen hokuspokus - kun renavlede naturlige egenskaber.
Geniale dyr !
Jeg så i sidste uge på DR1 i et program kaldet Giniale Dyr, det var i fredags fra 18:00 til 18:30, i det afsnit omkring det nemlig brevduer, og om hvordan de finder vej osv. Noget af detb handlede om nogen der var ude og sejle på en flod, hvor der så blev taget nogle blileder af en fotograf inde på bredden. Få at billederne fremkladt til de kom ind, sendte han en brevdue afsted med fimen, så de kunne blive fremkladt, så dem der var i gummibåden kunne få billrerne når de kom i land. Ret smart !