Hvor ofte skal man gå i bad?
De ældre skal have ret til at komme i bad mindst to gange om ugen, lyder det fra Enhedslisten. Men hvor ofte har kroppen egentlig behov for et bad? Læs forskernes svar.
Man skulle måske tro, at det var nemt for forskerne at svare på, hvor ofte kroppen har brug for et bad. Men det er langt fra tilfældet. »Det er et simpelt spørgsmål, som desværre ikke har noget simpelt svar,« lyder det fra den amerikanske professor Richard Gallo fra University of California, San Diego. (<a href=http://www.shutterstock.com/pic-156472121/stock-photo-beautiful-woman-showering-in-bathtub.html?src=csl_recent_image-1>Shutterstock</a>)

 

Finanslovsforhandlingerne er netop overstået, og et af stridspunkterne i det ugelange forløb, var Enhedslistens krav om, at ældre skal have ret til at komme i bad mindst to gange om ugen.

Kravet fik opbakning fra blandt andet Ældresagen og flere ældre borgere, som stod frem og fortalte, at de var utilfredse med, at de kun fik hjælp til at komme i bad én gang om ugen.

Andre plejehjemsbeboere stod derimod frem i medierne og fortalte, at de hverken havde lyst eller behov for at komme i bad hele to gange ugentligt.

Men findes der nogle videnskabelige retningslinjer for, hvor tit vi skal bade vores krop?

Videnskab.dk har bedt en række forskere om at give deres bud på, hvor ofte man bør gå i bad.

Så tit går vi i bad

Allerførst skal vi dog lige kaste et blik på, hvordan det står til med danskernes badevaner.

Flere af forskerne påpeger nemlig, at for bare få generationer siden, var det helt normalt at nøjes med at hoppe i bad én enkelt gang om ugen – eller måske endda langt sjældnere.

»Vi har været i stand til at overleve i titusinder af generationer uden sæber og brusebade, så vi kan selvfølgelig sagtens overleve uden at blive vasket. Det med det hyppige vaskeri er jo i virkeligheden en helt ny opfindelse, som er fulgt med industrialiseringen. I 16-1700-tallet lugtede selv hoffet forfærdeligt,« påpeger professor og dermatolog Jørgen Serup, som har forsket i, hvordan sæbe påvirker huden.

I dag står det derimod helt anderledes til med danskernes badevaner og sæbeforbrug – i 2009 viste en rundspørge eksempelvis, at halvdelen af danskerne badede 6-7 gange om ugen.

Kun knap to procent af danskerne gik til gengæld i bad en enkelt gang om ugen eller mindre, lød det i undersøgelsen, som blev lavet for nyhedsbureauet Newspaq.

Sundhedsstyrelsen: Ingen kommentarer

Men hvor ofte burde vi så hoppe ind under bruseren, hvis vi vil have de mest optimale badevaner?

Spørger man landets sundhedsmyndigheder, er det svært at få et klokkeklart svar.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en e-mail, at den »ikke har anbefalinger i forhold til, hvor mange gange man skal gå i bad,« og i øvrigt lyder det, at »vi ikke har kommentarer til den konkrete sag«.

På Statens Serum Institut fortæller overlæge Brian Kristensen fra Den Centrale enhed for Infektionshygiejne, at han »ikke kender til nogen undersøgelser eller videnskabelig dokumentation for, hvor ofte man bør gå i bad for at nedsætte risikoen for infektion.«

Ligesom andre forskere, som Videnskab.dk har talt med, fortæller han dog, at der kan være klare fordele - men også en række ulemper - ved at hoppe i bad og skure sig ren.

Hyppig badning kan give tør hud

I det følgende vil vi først gennemgå ulemperne og derefter fordelene ved vandpjaskeriet – og til sidst vil nogle af forskerne driste sig til at komme med et bud på, hvor ofte man bør gå i bad.

Men først ulemperne: En af dem er ifølge flere forskere, at for meget badning kan gå ud over vores hud.

»Der er et problem, hvis man sæber sig ind fra top til tå hver eneste dag. Det kan mange mennesker ikke tåle, for sæben affedter kroppen og fjerner hudens naturlige fedstoffer. Og hvis de her fedtstoffer bliver fjernet, kan man få tør hud,« siger professor Jørgen Serup, som er dermatolog og overlæge ved Bispebjerg Hospital.

Han forklarer dog, at der er stor forskel på, hvor følsom hver enkelt person og hudtype er over for badevand og sæber.

»Generelt er det den bedste basisvask at nøjes med at bruge vand på huden. Sæbe er et kemisk fremmed stof, som kan irritere huden, og man kommer umådelig langt bare med vand,« siger Jørgen Serup.

Badning fjerner 'gode' bakterier

Fakta

Hvor ofte bader vi? Videnskab.dk har ikke været i stand til at finde nogle nyere videnskabelige undersøgelser af, hvor ofte danskerne bader. I 2009 viste en rundspørge foretaget af Sentio Research for Nyhedsbureauet Newspaq dog følgende om danskernes badevaner: Hver fjerde af os går i bad flere end syv gange om ugen Halvdelen af os går i bad 6-7 gange om ugen Knap 15 procent bader 4-5 gange om ugen, mens 10 procent går i bad 2-3 gange om ugen To procent går i bad en enkelt gang om ugen eller mindre Kilde: Artiklen 'Du går for meget i bad' i Berlingske Tidende

En anden ulempe ved for hyppig badning er, at det kan fjerne de 'gode' bakterier, som naturligt sidder på huden og yder os beskyttelse, fortæller flere forskere.

Det har den anerkendte amerikanske professor Richard L. Gallo blandt andet forsket i.

»En af de vigtigste negative sider ved at gå i bad er, at det fjerner nogle af de naturlige bakterier, som hjælper vores krop med at bekæmpe infektioner og kontrollere uhensigtsmæssige inflammationer,« fortæller Richard Gallo, som er leder af afdelingen for dermatologi ved det amerikanske University of California, San Diego.

Han får opbakning fra professor og mikrobiolog Mogens Kilian fra Aarhus Universitet.

Professor: Ingen grund til at gå i bad

Mogens Kilian forklarer, at ligesom vi i dag ved, at bakterierne i vores tarmflora har stor betydning for vores helbred, så er det i de senere år også gået op for forskerne, at der på samme vis sidder vigtige og 'gode' bakterier på vores hud.

»Vi lever normalt i fuld harmoni med de bakterier, der vokser på vores hudoverflader. Vi har været igennem en periode, hvor det nærmest blev en besættelse, at man skulle have fjernet alle bakterier hver dag.«

»Det, ved vi i dag, er en misforståelse. For der er faktisk mange positive effekter ved de bakterier, der bor både på huden og på slimhinderne. Vi kan stort set ikke leve uden dem,« siger professor Mogens Kilian, som forsker i kroppens bakterier, infektioner og immunsystemet.

Selvom han understreger, at det er vigtigt at vaske hænder hyppigt for at undgå spredning af sygdomsbakterier, så mener Mogens Kilian ikke, at der rent helbredsmæssigt er nogen argumenter for at gå i bad.

»Konklusionen er, at der ikke er nogen sundhedsmæssige aspekter i det med at tage et bad. Den naturlige harmoniske balance er den optimale tilstand, og den behøver vi ikke blande os i,« siger Mogens Kilian.

Uenighed om badets effekt på bakterier

På Lunds Universitet forsker Ole E. Sørensen også i hudens eget mikrobielle forsvar, men han er ikke enig i, at badning fjerner de 'gode' bakterier og proteiner fra huden.

»Der er ikke noget, som tyder på, at de bliver fjernet, fordi man går i bad. Det har jeg i hvert fald ikke set nogen undersøgelser, som viser. Men det er klart, at hvis man sæber sig ind fem gange om dagen, så kan det være problematisk ud fra en betragtning om, at man tørrer huden ud,« siger docent Ole E. Sørensen fra afdelingen for infektionsmedicin på Lunds Universitet i Sverige.

Han påpeger, at der især er gode grunde til dagligt at vaske ældre mennesker, som bruger ble. Det bakker professor Mogens Kilian også op om, og dermed bevæger vi os over i den del af artiklen, som beskriver fordelene ved at gå i bad.

»Det er helt anderledes, hvis det drejer sig om personer med urin-inkontinens eller fækalie-inkontinens. Så kommer huden i kontakt med både bakterier og andre stoffer, som ikke er naturlige for huden. Det kan give både irritation og rødme. Så hvis man har den slags problemer, så er et bad to gange om ugen slet ikke nok. Så skal man vaskes grundigt hver dag, og formodentlig også mere end det,« siger professor Mogens Kilian fra Aarhus Universitet.

Et bad fjerner dårlig lugt - og giver velvære

En anden fordel ved at snuppe et bad er, at det fjerner dårlig lugt af eksempelvis sved, røg eller mados. I forhold til svedlugten påpeger forskerne, at det er meget individuelt bestemt, hvor ofte man har brug for at komme i bad – alt afhængig af hvor aktiv man eksempelvis er, eller hvor meget man sveder.

»Spørgsmålet om, hvor ofte man skal bade, rummer også hele komfortsiden og det kosmetiske – man vil jo helst ikke være ildelugtende, og badet giver en renhedsfornemmelse, som kan give velvære. Så det er ikke bare et spørgsmål om hud, eksem og så videre – det handler også om komfort,« siger dermatolog Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital.

Udover velværen ved en varm tur under bruseren kan en anden fordel ved badning være, at man kan få fjernet eventuelle uheldige stoffer, som er kommet på huden, påpeger docent Ole E. Sørensen fra Lunds Universitet.

»Det er klart, at hvis man har været i kontakt med kemikalier eller andre hudirriterende stoffer skal de vaskes væk. Men det kommer jo fuldstændigt an på, hvor beskidt man er, og hvilken slags snavs man har på kroppen,« siger Ole E. Sørensen, som blandt andet forsker i huden.

Bliver man mindre syg af at gå i bad?

Der er bred enighed blandt forskerne om, at hyppig håndvask kan forhindre sygdomssmitte, men på spørgsmålet om, hvorvidt badning af kroppen forhindrer spredning af sygdomme, har forskerne ikke noget entydigt svar.

»Det korte svar er, at der ikke er dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem antallet af bad og forekomsten af infektioner.«

»Vi vil forvente, at resultatet af badning kan gå begge veje. Hvis man kommer ind på et sygehus og skal opereres, er det bedst at have ren hud. Men hvis man på den anden side har en skrøbelig hud og vasker sig hver dag, kan man måske få øget tendens til irriteret hud og øget risiko for infektion,« siger overlæge Brian Kirstensen fra Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

Skal vi opsummere fordele og ulemper ved at gå i bad, lyder det altså sådan her:

Blandt de ulemper, som forskerne nævner er:

 

  • Hudens naturlige fedtlag kan blive skrubbet væk, og huden kan blive tør – især hvis man har en sart hud
  • På huden sidder naturlige bakterier, som blandt andet beskytter os mod sygdomme – disse kan blive fjernet ved for hyppig badning
  • Sæbe kan virke irriterende og allergifremkaldende for huden.

Blandt fordelene, som forskerne nævner er:

 

  • Et bad kan fjerne uønsket lugt af sved og lignende
  • Et bad kan fjerne uønskede stoffer fra huden
  • Et bad kan give velvære

 

Stor forskel på, hvor tit vi bør bade

Men hvad er så konklusionen – hvor ofte skal vi smide tøjet og hoppe ind under bruseren?

Her kan forskerne i hvert fald blive enige om, at der ikke findes et entydigt svar, som alle mennesker kan følge.

Den amerikanske forsker og leder af afdelingen for dermatologi på University of California påpeger, at »mikroberne på vores krop er ret unikke for individet, alderen, kønnet, og hvilket miljø man bor i.«

»Så hvad er den bedste bade-frekvens? Det er her spørgsmålet om det specifikke individ er afgørende. Hvis du er en person, som er meget udsat for skadelige mikrober, så skal badningen være mere hyppig.«

»Hvis du er en person, som kun har en lille mængde beskyttende olier på huden og kun har få patogener (sygdomsfremkaldende stoffer, red.) på huden, så er det bedst at bade mindre ofte. Håndvask bør ske flere gange dagligt, men badning af hele kroppen kan være meget mindre hyppigt,« skriver professor Richard Gallo i en email til Videnskab.dk.

 

Infektionseksperter: Så tit bør du bade

Richard Gallo vil ikke komme med nærmere ind på, hvad »hyppig« og »mindre hyppig« badning egentlig betyder i praksis. Den danske mikrobiolog Mogens Kilian fastslår dog, at hvis man udelukkende bader for at være sund og undgå sygdom – så kan man faktisk ligeså godt lade være.

»Der er i hvert fald ikke nogen sundhedseffekter i at bade og bruge sæbe på kroppen, selvom industrien har prøvet at bilde os det modsatte ind gennem mange år. I virkeligheden burde man forstyrre hudens balance så lidt som muligt.«

»Det er ikke, fordi jeg mener, at det nødvendigvis er dårligt at gå i bad hver dag - det gør jeg selv. Men jeg gør det ikke for at fjerne bakterier fra huden. Der er simpelthen fordi, jeg synes, det er rart,« siger professor Mogens Kilian fra Aarhus Universitet.

Fra Ole E. Sørensen på Lunds Universitet lyder svaret sådan her:

»Det er meget svært at sige noget håndfast om. Hvis man bor på plejehjem og går med ble, så lyder to gange om ugen, som man i øjeblikket diskuterer, som alt for lidt. For andre er det ikke nødvendigt at bade to gange om ugen. Dronning Victoria gik i bad én gang om ugen i sommerhalvåret, men kun to gange om måneden om vinteren - og hun nåede da at blive gammel,« siger Ole E. Sørensen.

 

Hudekspertens opskrift på gode badevaner

Den mest konkrete anbefaling af gode badevaner kommer fra professor og dermatolog Jørgen Serup, som er overlæge på Bispebjerg Hospital.

»Min recept ville være at tage et bad hver dag fra top til tå med passende varmt vand – ikke skoldhedt vand, men pænt varmt vand. Og så man skal man stå i badet i tre-fem minutter og samtidig gnubbe sin hud med hånden,« siger Jørgen Serup.

Han påpeger dog, at man skal være forsigtig med brugen af sæbe under bruseren.

»Man kan bruge mild sæbe i armhulerne og skridtet hver dag. På den øvrige krop kan man bruge sæbe en eller to gange om ugen – alt afhængig af om man har mere eller mindre sart hud. Hvis man er en person med særlig sart hud – atopisk eksem – så skal man selvfølgelig bruge sæbe mindst muligt. Hvis man omvendt er en person, som har hårdt kropsarbejde og sveder meget, så kan man have gode grunde til at ville gøre sig ren hyppigere,« fastslår Jørgen Serup.

Konklusionen på spørgsmålet om, hvor ofte man bør gå i bad, må altså være, at der ikke findes en universel bade-opskrift, som gælder alle mennesker. Der er forskellige fordele og ulemper ved vandpjaskeriet – og alt afhængig af, hvem man er, bør man vælge sin badehyppighed med omhu. 

Skulle du selv have et spørgsmål, som du ønsker et videnskabeligt svar på, så send os dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.