Vejret bliver koldere, det bliver mørkere, og julen nærmer sig. Det er tid til at holde sig indendøre – og hygge sig.
I mange danske stuer bliver de mørke nætter tilbragt foran flimmerkassen suppleret med en plade Marabou eller to og måske en kasse skildpadder med fyld.
Men uhæmmet chokoladespisning er ikke gratis. Der er afregning på badevægten, og det har fået vores læser Birgitte Knudsen til tasterne.
»Hvis jeg spiser 100 gram chokolade, hvor meget tager jeg så på?« skriver Birgitte i en mail til Spørg Videnskaben.
Birgitte er bestemt ikke den eneste, der gerne vil have tal på konsekvensen af chokolade-synden, og vi har derfor sendt spørgsmålet i retning af postdoc Mads Rosenkilde Larsen fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.
Mads Rosenkilde Larsen forsker i træning og ernæring og kommer gerne med et svar på, hvad badevægtsprisen er for 100 gram chokolade.
»Hvis vi antager, at Birgitte kun spiser 100 gram chokolade én dag, så sker der ikke så meget ved det. Vores kroppe er i stand til at håndtere udsving i vores indtag af kalorier. Problemet med vægtstigning begynder først, når Birgitte spiser chokolade hver dag,« forklarer Mads Rosenkilde Larsen.
2,4 kg chokolade giver 1 kg fedt
\ Fakta
Når vi indtager mad, bliver maden først tygget i småstykker i munden. Derefter passerer den ned gennem halsen til mavesækken, hvor mavesyren nedbryder maden yderligere.
Den sidste nedbrydning foregår i tarmene, hvor bakterier tager sig af de sidste genstridige komponenter i vores mad, så proteiner, kulhydrater og fedt kan trænge ind over tarmvæggen for at blive fordelt i kroppen.
I kroppen fordeles proteinerne primært til musklerne, kulhydrater går til muskler og leveren, og fedt fordeles mellem leveren og fedtvævet.
Overskydende kulhydrater og proteiner bliver omdannet til fedt og deponeres ligeledes i fedtvævet. En hovedregel er, at et almindeligt voksent menneske skal spise, hvad der svarer til 2.000 kalorier om dagen for at holde sin vægt. Er man svært overvægtig, vil man tabe sig af kun at spise 2.000 kalorier, mens man vil tage på, hvis man er undervægtig eller et barn.
Lad os for eksemplets skyld antage, at Birgitte er bange for at tage på, fordi hun aften efter aften har fingrene i chokoladeskålen. Spørgsmålet til Mads Rosenkilde Larsen er så, hvor meget chokolade skal Birgitte spise, før hun tager ét kg på?
For at svare på det spørgsmål må forskeren have lommeregner og forskellige tabeller frem.
Her viser det sig, at der er i omegnen af 500 kalorier i 100 gram chokolade (vi benytter enheden kalorier frem for kilokalorier, da det er normen inden for ernæringslæren). Mads Rosenkilde Larsen fortæller, at en tommelfingerregel er, at det kræver 12.000 ekstra kalorier at tage 1 kg fedt på; det vil sige 12.000 kalorier ud over de 2.000 kalorier, et voksent menneske skal bruge dagligt for at opretholde vægten.
Lidt hovedregning og et par efterberegninger på lommeregneren viser, at Birgitte skal spise 2,4 kg chokolade for at tage 1 kg på i fedtmasse.
»Så meget kan man selvfølgelig ikke spise på en enkelt dag, men hvis vi antager, at Birgitte spiser de 2,4 kg chokolade over en uge, så kommer hun til at tage 1 kg på. Så har vi samtidig også taget med, at hun bruger cirka 10 procent af energien fra chokoladen på blot at spise og fordøje den,« siger Mads Rosenkilde Larsen.
115 kilometers løb for at tabe 1 kg
Her har vi egentlig svaret på Birgittes spørgsmål, og artiklen kunne ret beset slutte her. Men hvis vi efterlader Birgitte med 2,4 kg chokolade og 1 ekstra kg fedt på hofterne, skriver hun nok til os igen om en uge for at få at vide, hvordan hun kan komme af med det hele igen.
Så inden Mads Rosenkilde får lagt lommeregneren væk, beder vi ham lige om at lave den omvendte beregning også: Hvad skal Birgitte gøre for at komme af med kiloet igen?
\ Fakta
Beregning: Et voksent menneske bruger omkring 2,45 liter ilt per minut, når han eller hun træner med 70 procents træningsintensitet svarende til en løbehastighed på cirka 10 kilometer i timen.
Når vi forbruger ilt, forbrænder vi 4,8 kalorier per liter ilt, hvilket vil sige, at vi ved den nævnte træningsintensitet forbrænder 11,76 kalorier i minuttet.
For at forbrænde 1 kg skal vi forbrænde 9.500 kalorier. Tager vi 15 procents efterforbrænding med i beregningen, kan vi nøjes med at forbrænde 8.075 kalorier. Resten tager efterforbrændingen sig af.
Når vi forbrænder 11,76 kalorier i minuttet, kræver det 687 minutters træning at komme op på 8.075 kalorier. Det vil sige, at det kræver 11,5 timers træning for at forbrænde det ene kg fedt, som de 2,4 kg chokolade kostede på sidebenene.
Kilde: Mads Rosenkilde Larsen
Ifølge Mads Rosenkilde Larsen skal man som udgangspunkt forbrænde 9.500 kalorier for at tabe 1 kg fedt. 9.500 kalorier er nemlig den energimængde, som 1 kg fedt indeholder.
Er man en helt almindelig dansker med en lidt for dårlig kondi, skal man ifølge forskerens lommeregner og tabeller løbe i 11 timer og 30 minutter med en gennemsnitshastighed på 6 minutter per kilometer svarende til 10 kilometer i timen for at smide det ene kg fedt, som de 2,4 kg chokolade kostede. Beregningen kan du finde i boksen til højre.
Tak for spørgsmål og svar
Med andre ord skal Birgitte leve sundt og i tillæg løbe 115 kilometer, hvis hun vil af med det, hun har tilegnet sig ved at tilbringe en uge foran stuealteret med den samlede Matador-serie og chokolade ad libitum.
Så er alt fra åndenød til efterforbrænding også taget med, og vi antager, at Birgitte i mellemtiden holder op med at proppe munden med chokolade og i stedet spiser en mere normal mængde daglige kalorier.
Vi takker Birgitte for det gode spørgsmål og håber, at hun nu kender lidt mere til kalorieregnestykket, som træder i kraft, når hun propper chokolade i munden. Hun kan i hvert fald blive mindet om artiklen her ved at gå rundt med den T-shirt, som vi sender hende med posten.
Vi takker også Mads Rosenkilde Larsen for det gode svar og de gode beregninger.
Vi vil også opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk.
\ Kilder
\ Så meget skal du spise i forhold til din alder afhængigt af aktivitetsniveau (det laveste tal er for inaktive personer, mens det høje tal er for meget aktive personer):
2-3 år: 1.000-1.400 kalorier.
4-8 år: 1.200-1.800 kalorier for piger og 1.400-2.000 kalorier for drenge.
9-13 år: 1.600-2.200 kalorier for piger og 1.800-2.600 kalorier for drenge.
14-18 år: 1.800-2.400 kalorier for piger og 2.200-3.200 kalorier for drenge.
19-30 år: 2.000-2.400 kalorier for kvinder og 2.400-3.000 kalorier for mænd.
31-50 år: 1.800-2.200 kalorier for kvinder og 2.200-3.000 kalorier for mænd.
51+ år: 1.600-2.200 kalorier for kvinder og 2.000-2.800 kalorier for mænd.
(Kilde: Institute of Medicine)
