Annonceinfo

Hvor langt væk er de fjerneste sonder nu?

Man skal helt ud til kanten af Solsystemet for at finde de fjerneste menneskeskabte objekter; sonderne. De farer ensomt derudaf flere milliarder kilometer borte – med en ret mærkværdig last.

Solen danner en beskyttende, magnetiseret boble af elektrisk ladede partikler, den blæser ud med flere millioner kilometer i timen (solvinden). Boblen kaldes heliosfæren. Jo længere væk fra Solen man kommer, jo langsommere bevæger partiklerne sig. Der, hvor partiklerne går fra at bevæge sig over lydens hastighed til under, opstår Solens chokfront. Den yderste kant af Solens boble kaldes heliopausen. I heliopausen udligner Solens og det interstellare rums tryk hinanden. (Grafik: NASA)

Hvis du tror, din Toyota Carina årgang ’97 er det menneskeskabte objekt, der har tilbagelagt den største afstand – ja, så kan du godt tro om igen. I øjeblikket fiser fem rumsonder rundt så fjernt som ved grænsen til det tomme, interstellare rum mellem stjernerne.

Rumsonderne har monteret forgyldte plader med blandt andet optegninger af mennesker, informationer om Jorden og musiknumre.

Vores læser, Jess Lang Andersen, vil gerne vide, hvilken rumsonde der er nået længst ud i rummet, og om man stadig har kontakt til den.

Svaret bringer os omkring de helt store videnskabelige spørgsmål om liv i rummet og Einsteins relativitetsteori.

Men først skal vi lige se lidt nærmere på de fem sonder og deres mission.

Rumsonder på vej ud af solsystemet

De fem rumsonder, der har det tomme, interstellare rum som destination, har alle sammen været på arbejde undervejs. De har blandt andet undersøgt de kæmpestore, iskolde, gasholdige planeter i de yderste kredsløbsbaner om Solen.

Fakta

AU = Astronomical Unit = Afstanden mellem Solen og Jorden = Cirka 149.597.870,7 kilometer

Det drejer sig om fem rumsonder:

  • Pioneer 10 blev opsendt 2. marts 1972, undersøgte Jupiter og flyver nu mod stjernebilledet Tyren.
  • Pioneer 11 blev opsendt 6. april 1973, undersøgte Jupiter og Saturn og flyver nu mod stjenebilledet Ørnen.
  • Voyager 1 blev opsendt 5. september 1977, undersøgte Jupiter og Saturns måner og ringe og har retning mod stjernebilledet Slangebæreren.
  • Voyager 2 blev opsendt 20. august 1977, undersøgte Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun og er nu på vej mod stjernen Sirius.
  • New Horizons blev opsendt 19. januar 2006, skal undersøge dværgplaneten Pluto, som den når 14. juli 2015. Den har retning mod stjernebilledet Skytten.
Voyager 1 er det menneskeskabte objekt, der er længst væk

Rumsonden Pioneer 10 var det fjerneste menneskeskabte objekt indtil 17. februar 1998, hvor Voyager 1 overhalede den.

Nu er Voyager 1 længst væk. Den befinder sig omkring – hold nu fast – 18 milliarder kilometer fra Solen.

Så store afstande måles i Astronomiske Enheder (AU – Astronomical Units), defineret ved afstanden mellem Solen og Jorden.

Voyager 1 er cirka 120 AU fra Solen.

Voyager og Pioneer flyder som spøgelsesskibe gennem rummet

Okay. Sonderne er langt væk. For at forstå hvor de nærmere bestemt er, har vi hevet fat i Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Månen Io foran Jupiter, som Voyager 1 fotograferede på sin vej. Månen viste sig, at have over 400 aktive vulkaner, og er dermed den mest geologisk aktive måne i solsystemet. Voyager-missionerne fandt 23 nye måner på deres vej. (Billede: NASA)

Han kan fortælle, at de fire første sonder for længst har passeret de yderste planeter, og krydset det, der kaldes Solens chokfront.

Sonderne befinder sig stadig indenfor heliosfæren, som er den boble Solens elektrisk ladede udstråling, plasma og magnetfelter danner.

»Boblen skifter størrelse i forhold til Solens aktivitet. Så boblens udkant befinder sig mellem 80 og 120 gange afstanden mellem Solen og Jorden,« siger Christoffer Karoff.

Voyager 1 er på vej ud af heliosfæren

»Fordi Solens magnetfelt og dermed solvinden hele tiden ændrer sig, så ændrer størrelsen af Solens boble sig. Derfor er det ikke til at sige, om Pioneer- og Voyager-sonderne lige nu befinder sig indenfor eller udenfor Solens boble,« siger Christoffer Karoff.

De seneste oplysninger fra NASA tyder på, at Voyager 1 befinder sig lige imellem – i et område der kaldes heliopausen.

På den anden side af Solens boble er tætheden af partikler meget mindre, men her findes til gengæld store mængder kosmisk stråling fra utallige supernova-eksplosioner i vores galakse, Mælkevejen.

Fakta

Så hurtigt flyver sonderne, og så langt er de fra Solen (Marts 2012):
Pioneer 10:
12,044 km/s – 105,537 AU
Pioneer 11:
11,387 km/s – 85,331 AU
Voyager 1:
17,048 km/s – 120,187 AU
Voyager 2:
15,444 km/s – 98,082 AU
New Horizons:
15,434 km/s – 22,837 AU
Kilde: www.heavens-above.com

»Lige nu befinder sonderne sig et sted, hvor der ikke er nogen modstand, og de har en fast retning, som de ikke viger fra. Om mange, mange tusinde år rammer de sikkert noget,« siger Christoffer Karoff.

Hvor hurtigt flyver de?

I virkeligheden giver det slet ingen mening at snakke om, hvor sonderne er lige nu. For de bevæger sig med ubegribeligt høje hastigheder. Voyager 1 bevæger sig for eksempel med 17,049 kilometer i sekundet.

Det svarer cirka til at tilbagelægge afstanden fra Københavns rådhusplads til Høje Taastrup på et sekund.

Hvis du skal sammenligne med speedometeret i Toyota Carinaen, er det 61.376,4 kilometer i timen. Det svarer til halvanden tur rundt om Jorden i timen.

Sonderne har alle sammen fået ekstra fart på ved hjælp af nære forbiflyvninger med planeter. På den måde ”booster” planeternes tyngdekraft sonderne og slynger dem af sted ud i rummet.

»Der kræver utroligt meget energi at få fart nok på til at komme ud af Solens tyngdefelt. Derfor bruger man ofte det trick med at snurre rundt om planeter for at udnytte kredsløbet til at få fart på,« fortæller Christoffer Karoff.

Den gyldne plade monteres på Voyager 1. (Foto: NASA)

Det er blandt andet derfor, Voyager 1 flyver hurtigere end de andre.

Voyager og Pioneer er udstyret med gyldne plader

Fælles for de fem rumsonder er, at de alle sammen bærer på en lidt mærkværdig last. Pioneer-sonderne er udsmykket med en forgyldt plade med blandt andet tegninger af mennesker, Solens og Jordens placering og tekniske data på rumsonden. 

Voyager-sonderne bærer på en forgyldt lp, som også indeholder en samling af Jordens billeder og optegninger af Jorden, lyde og hilsner på mange sprog foruden musikstykker af forskellige kunstnere.

Pladerne er med for at signalere om Jordens og menneskers eksistens til andre intelligente væsner, såfremt nogen skulle finde en sonde på ensom rejse gennem universet.

New Horizons er spækket med flag, cd’er og aske

Det var oprindeligt ikke planen, at New Horizons skulle bære tilsvarende meddelelse til eventuelt intelligent liv i rummet. Men da sonden næsten var færdig, fandt man alligevel ni genstande, som kom med som vidnesbyrd om livet på Jorden. Genstandene er:

  • 1: En lille del af asken af Clyde Tombaugh, der opdagede Pluto
  • 2: En CD med navne på over 434.000 mennesker, der har skrevet sig op til at få deres navn sendt til Pluto
  • 3: En CD med billeder af de ansatte på New Horizons-projektet
  • 4: En quarter-mønt fra Florida, hvor New Horizons blev opsendt
  • 5: En quarter-mønt fra Maryland, hvor New Horizons blev bygget
  • 6: En del af SpaceShipOne, der var det første bemandede, privatfinansierede rumfartøj
  • 7: Et amerikansk flag
  • 8: Endnu et amerikansk flag
  • 9: Et amerikansk frimærke fra 1991 med et billede af Pluto og teksten ’Pluto – Not Yet Explored’
Hvorfor tager NASA ekstra lir med på rumsonder?

»Det er ikke for sjov, NASA medbringer genstande, der sandsynligvis aldrig bliver fundet. Der er ikke noget grundlag for at tro, at man finder intelligent liv i rummet ved at sende plader ud i det interstellare rum, men rent symbolsk har det en stor gennemslagskraft. Og der er ingen tvivl om, at menneskets jagt på liv i det ydre rum har været en kæmpe katalysator for rumforskningens udvikling,« siger Christoffer Karoff.

Fakta

Sonderne er faktisk blevet overhalet af noget menneskeskabt. Det drejer sig om signaler, der er udsendt i retning af planeter og stjerneklynger.
Det første signal blev udsendt i 1974 fra det enorme Arecibo-teleskop i Puerto Rico.
Signalet indeholder en binær kode, som fortæller om livet på Jorden. Det blev sendt i retning af stjerneklyngen M13, som den skulle nå i løbet af 25.000 år.
I 2008 blev et moderne signal med hilsner og billedermoderne signal med hilsner og billeder udsendt fra Ukraine.
Signalerne bevæger sig med lysets hastighed.

Han fortæller, at kuriøse genstande såsom Lego-figurer eller aske på sonder og rumfartøjer er standard. De er ikke bare med som sjove tilføjelser, men også for at balancere vægten i sonderne og sikre stabilitet.

Voyager-sonderne bliver ved med at sende oplysninger og målinger til Jorden et godt stykke tid endnu. Deres motorer, der drives af atomaffald af plutonium, kan leve indtil år 2020 og sandsynligvis længere.

Hvem ved. Om nogle millioner år sætter rumvæsner måske guldpladen fra Voyager 1 på pladespilleren og lytter til Chuck Berry eller Beethoven.

Tak for hjælpen til Christoffer Karoff, og tak til Jess Lang Andersen for hans spørgsmål.

Videnskab.dk kvitterer med et styks rød t-shirt. Hvis du selv brænder inde med spørgsmål, kan du sende dem til redaktion@videnskab.dk, eller finde 77 forunderlige svar i bogen ”Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?”

Einsteins relativitetsteori blev rystet af Pioneer 10 og 11

Da man opsendte Pioneer-sonderne, afstak man en kurs og en rute, så man vidste præcis, hvor de var på ethvert givent tidspunkt.

»Faktisk har sonderne tilsyneladende fjernet sig lidt fra den bane, man havde forestillet sig. De har ikke bevæget sig som forventet,« siger Christoffer Karoff. Det kaldes Pioneer-anomalien.

Man vidste, at Solens tyngdekraft ville sænke sondernes fart, men deres fart aftog lidt hurtigere end forventet. Først troede man, at det var en hidtil ukendt, mystisk kraft, der trak i sonderne.

Det kunne have ændret mange af de fysiske love, som vi kender dem.

»Det affødte en diskussion om et muligt ekstra led på relativitetsteorien,« siger Christoffer Karoff.

Den seneste forskning tyder på, at der findes en logisk, teknisk forklaring på afvigelsen på 5000 kilometer om året.

Ahhh

havde læst "sindsyge høje hastigheder" så havde ikke spottet det var et komma.. men ja så gir det jo bedre mening hehe

dog synd for geden i denne kolde tid ;)

, og .

@Piet

Der står 17 komma 049 kilometer i sekundet ≈ 17km/s. ≈ 61 punktum 376 km/t ≈ 61.000 km/t

Altså 17,049 kilometer i sekundet = 61.376,4 kilometer i timen.

Så skulle den ged vist være barberet ;)

Afstande

Anede ikke der var 17000 km fra københavn til højetaastrup.. men sådan kan det jo føles nogengange med DSB, men tror nu stadig ikke helt på det ;)

Pioneer igen igen igen

Her er der en helt ny rapport der en gang for alle skulle lukke munden på alle dem der forsat hævder at Pioneer-anomalien viser at Einsteins relativitetsteori var forkert.

"We investigate the possibility that the anomalous acceleration of the Pioneer 10 and 11 spacecraft is due to the recoil force associated with an anisotropic emission of thermal radiation off the vehicles. To this end, relying on the project and spacecraft design documentation, we constructed a comprehensive finite-element thermal model of the two spacecraft.

Then, we numerically solve thermal conduction and radiation equations using the actual flight telemetry as boundary conditions. We use the results of this model to evaluate the effect of the thermal recoil force on the Pioneer 10 spacecraft at various heliocentric distances. We found that the magnitude, temporal behavior, and direction of the resulting thermal acceleration are all similar to the properties of the observed anomaly.

As a novel element of our investigation, we develop a parameterized model for the thermal recoil force and estimate the coefficients of this model independently from navigational Doppler data.

We find no statistically significant difference between the two estimates and conclude that once the thermal recoil force is properly accounted for, no anomalous acceleration remains."

http://arxiv.org/abs/1204.2507v1

Laika

At skrive om russiske rumhunde er noget udenfor emnet. Men kort sagt var Laika (Лайка, hund som bjæffer) ikke den første. Det var Dezik (Дезик) og Tsygan (Цыган, "Sigøjner") som havde en ballistisk flyvning 22. juli 1951. Der var i alt 57 rumhunde.
http://en.wikipedia.org/wiki/Soviet_space_dogs
http://da.wikipedia.org/wiki/Laika

Laika in memoriam

Laika er død. Den blev opsendt som passager med russernes Sputnik II den 3. november 1957. Laika døde efter ganske få timer i rummet på grund af en fejl i rumkapslens temperaturregulering. Dette fik Vesten dog først at vide mange år senere. I første omgang fortalte russerne, at Laika overlevede i mange dage og afgik fredeligt ved døden. Sputnik II fortsatte sine kredsløb med den døde hund, men efter 2570 omløb gik den ind i Jordens atmosfære og brændte op den 14. april 1958.

Men hvor er Laika?

Men hvor er Laika?

Speed up og 33⅓

Bent Rothenberg spørger, om en satellit opsendt i samme retning som Solsystemets bevægelsesretning ikke vil kunne udnytte den hastighed, som allerede er til stede.

Solen befinder sig i en afstand af omkring 26000 lysår fra Mælkevejens centrum og kredser om dette centrum med omkring 250 kilometer i sekundet. Det samme gør de øvrige stjerner i Solens nabolag. De bevæger sig i samlet flok omkring centrum med nogenlunde samme hastighed, men de har dog individuelle hastigheder, som bevirker, at de fleste har en egenbevægelse på gennemsnitlig 30-35 kilometer i sekundet i forhold til Solen. Derfor hjælper Solens hastighed ikke ret meget, for medens vores rumsonde bevæger sig væk fra Solen med den påførte hastighed på 250 kilometer i sekundet, fjerner stjernerne sig naturligvis med samme hastighed, så gevinsten er ret begrænset.

Til Jimmi Kjeld Andersen kan jeg sige, at det naturligvis ikke skal forstås bogstaveligt, at vores efterkommere samler grammofonpladen op, selv om de har muligheden med eller uden warp-speed. En evt. fremtidig rumsonde, der bevæger sig med blot den dobbelte eller tredobbelte hastighed, vil forholdsvis hurtigt overhale Pioneer- og Voyagersonderne, så den vil ankomme til Sirius, Aldebaran, AC+79_3888 eller hvilken stjerne, det nu måtte være lang tid i forvejen. Meningen med min henvisning til den gammel teknik var blot at påpege, hvor hurtigt udviklingen går, og hvor hurtigt det opsendte materiel bliver overgået af nyt og langt bedre. Ved du, hvad 33⅓ henfører til? Det er en teknik, som ikke bruges ret meget i dag.

Swag

Ikke prale - din uvidenhed er stærkt begrænset - der er folk her der besidder langt større uvidenhed end dig ;) - i øvrigt så er et rudimentær et udtryk med swag skulle jeg mene.

- tilbage til rummet

RE: Jimmi

Undskyld min uvidenhed. Men 'rudimentær editor ' lyder som volapük. Og derved generer man jo faktisk et kunstssprog, der var udarbejdet af en tysker, nogenlunde samtidigt med esperanto. Men det er jo en helt anden historie.

Jimmi

Det er en ret rudimentær editor der er tilknyttet vores debat - rent faktisk så kan du ingenting med mindre du arbejder med scrips etc. - så brug ".." når du skal nuppe et citat.

RE: Fart: 33 ¹/³ omdrejninger i minuttet

Jeg glemte skrive:
Jeg kan kun kopiere teksten, da jeg ikke ved hvordan man sætter den i en firkant.
Og jeg kunne ikke få lov til at redigere min tekst.

RE: Fart: 33 ¹/³ omdrejninger i minuttet

Jeg har bare kopieret det nederste af din tekst, hvor der står:

17,048 kilometer i sekundet betegnes som sneglefart, så teknikken skal ganske korrekt forbedres betydeligt af vores efterkommere. Når denne teknik er opnået, vil en rumsonde opsendt fra Jorden forholdsvis hurtigt indhente og overhale de gamle Pioneer og Voyagersonder, og vores efterkommere vil sikkert ikke sprutte af grin. De vil klø sig i hovedet og undre sig over, hvad den underlige flade ca. 30 cm forgyldte skive mon skal bruges til. Det er kun 35 år siden, Voyagersonderne blev sendt af sted, og der er sket meget på Jorden siden da. Vis enhver under den alder en grammofonplade, og især de yngste aner ikke, hvad det er for en tingest.

Der står forkortet: ...vores efterkommere vil sikkert ikke sprutte af grin. De vil klø sig i hovedet og undre sig over, hvad den underlige flade ca. 30 cm forgyldte skive mon skal bruges til.

Vores efterkommer finder dem da kun, hvis tager ud med warp-speed for at indfange en antik rumsonde og stiller den på museum!
Eller aliens finder den, og synes det er rigtig morsomt med dens oldgamle teknologi.

speed up

Hvis man sendte en sattelit op i samme retning, som solsystemet,som har en relativ hastighed paa omk. 1 million km i timen,ville det sa ikke kunde udnöttes,samtidigt med et par ekstra turer omkring diverse planeter?

Solsejl

Hvis vi skal være seriøse så er solsejl en mulighed - her forventer man at kunne opnå hastigheder på omkring 10% af lysets hastighed måske mere.

Fart: 33 ¹/³ omdrejninger i minuttet

Det primære formål med Pioneer og Voyagersonderne var udforskningen af de fire store gasplaneter, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Udforskningen af Heliosfæren fulgte med som en ekstra bonus, for ingen havde ved opsendelsen forventet, at sonderne ville forblive funktionsdygtige så lang tid, som tilfældet er. New Horizons skal flyve forbi Pluto, og planen er, at dens bane skal omdirigeres, så den evt. kommer til at passere én eller flere af Kuiperbælteobjekterne, hvorefter også den fortsætter ud af Solsystemet.

Et andet af formålene med Pioneer-sonderne var at finde ud af, om det overhovedet var muligt at sende en rumsonde gennem asteroidebæltet, og om instrumenterne kunne overleve i den stærke stråling omkring Jupiter. Hidtil havde Mars været det yderste mål, og forskerne var usikre på, hvordan forholdene var længere ude. Begge sonder bestod prøven og banede således vej for Voyagersonderne.

De relativt store hastigheder er dog ikke opnået gennem Warp-drive, Gravimetric Field Displacement Manifold og andre eksotiske fremdriftsmetoder. På samme måde som i filmen "Rumrejsen år 2001", hvor astronauten Dave Bowman sendes ind i en anden galakse via Jupiter, kan et rigtigt rumfartøj sendes fra Jupiter og videre til en anden del af Solsystemet. Essensen ved det hele er at få rumsonden til at passere et bestemt punkt nær Jupiter, hvor kæmpeplanetens tyngdekraft sender den videre til næste planet, i dette tilfælde Saturn, hvorfra den med samme metode atter kan sendes videre. Kun rejsen til Jupiter koster brændstof. Den videre tur er gratis, men det er det bedste, teknikerne kan præstere i dag.

17,048 kilometer i sekundet betegnes som sneglefart, så teknikken skal ganske korrekt forbedres betydeligt af vores efterkommere. Når denne teknik er opnået, vil en rumsonde opsendt fra Jorden forholdsvis hurtigt indhente og overhale de gamle Pioneer og Voyagersonder, og vores efterkommere vil sikkert ikke sprutte af grin. De vil klø sig i hovedet og undre sig over, hvad den underlige flade ca. 30 cm forgyldte skive mon skal bruges til. Det er kun 35 år siden, Voyagersonderne blev sendt af sted, og der er sket meget på Jorden siden da. Vis enhver under den alder en grammofonplade, og især de yngste aner ikke, hvad det er for en tingest.

Fart

Der er flere løsninger:

Warp-drive
Gravimetric Field Displacement Manifold
Infinite Improbability Drive
Alcubierre drive

Men vi mangler Tachyons og Bistromatik ;)

Sneglefart

17 komma 048 km/s vil forhåbentlig få vore efterkommere til at sprutte af grin. Vi må have langt mere fart på.

Ideer?

re: Passagen forbi andre stjerner

Karsten: "Chancen for at sonderne vil passere andre beboede klode er uendeligt små, og de vil formodentlig fortsætte ufortrødent i deres baner omkring Mælkevejens centrum længe efter at Jorden og Solsystemet er ophørt med at eksistere om 4-5 milliarder år."

Heller det end de laver en bule i en stjernekrydser og vi får besøg af nogle rumrockertyper der vil snakke et alvorsord med ejerne og kræve erstatning - eller nogle Vogoner som er også nogle kedelige typer at få på besøg - tænk bare på Intergalaktisk motorvej og den slags ;)

Passagen forbi andre stjerner

Selv om hastigheden lyder meget stor set i jordisk perspektiv, varer det alligevel temmelig lang tid, før rumsonderne igen kommer i nærheden af en stjerne. De har ikke engang forladt Solen endnu, og for Pioneer 10’s vedkommende er kursen som nævnt i artiklen sat i retning af stjernebilledet Tyren. Stjernerne i Tyren ligger i vidt forskellige afstande, og en af de nærmeste er den klare røde Aldebaran, som ligger i en afstand fra Jorden på ca. 68 lysår. Det vil tage Pioneer 10 omkring 2 millioner år at tilbagelægge en sådan afstand.

Pioneer 11 er på vej ind i stjernebilledet Ørnen, og første gang den passerer forbi en af stjernerne i denne konstellation bliver om ca. 4 millioner år.

Noget hurtigere går det for Voyager sonderne. Om ca. 40000 år vil Voyager 1 passere indenfor 1,6 lysår fra en svag stjerne i stjernebilledet Giraffen, og om ca. 300000 år passerer Voyager 2 i en afstand af 4,3 lysår fra Sirius. I den forbindelse må man tænke på, at afstanden fra Solen til den nærmeste stjerne, α Centauri, faktisk også er 4,3 lysår, så de pågældende stjerner passeres i temmelig stor afstand.

Chancen for at sonderne vil passere andre beboede klode er uendeligt små, og de vil formodentlig fortsætte ufortrødent i deres baner omkring Mælkevejens centrum længe efter at Jorden og Solsystemet er ophørt med at eksistere om 4-5 milliarder år. De vil således eksistere længe efter at Jorden er gået til grunde og stort set til evig tid fortælle, hvorfra de kom.

Så vidt jeg kan regne ud ...

... passer det da meget godt. Hastigheden er 17 komma 049 kilometer i sekundet.

Så vidt jeg husker..

..er der ikke mere end 20-25 kilometer mellem Høje Taastrup og kbh?

"Voyager 1 bevæger sig for eksempel med 17,049 kilometer i sekundet.

Det svarer cirka til at tilbagelægge afstanden fra Københavns rådhusplads til Høje Taastrup på et sekund."

Re. Pioneer igen igen

De sendte 2 USA flag med. I realiteten kunne det ene godt have været et FN flag, der repræsenterer stort set hele Verden. De hilsener, som blev sendt med Voyager er på mange af Verdens sprog.

Pioneer igen igen

For næsten et år siden skrev Steen Hansen og jeg en række indlæg der redegør hvorfor Pioneer sonderne opfører sig som de gør:

Det har længe været et problem, at vi ikke har kunnet forstå den observerede acceleration af Pioneer 10 og 11. Stort set alle har forsøgt at lave en model der kunne forklare det - oftest med spændende ny fysik (og til tider med elementer på grænsen til overensstemmelse med andre observationer).

Jeg har lige (ganske kort) læst den nyeste analyse af termiske egenskaber ved disse rumskibe, og det lader til at accelerationen (anomalien) er hvad man skulle forvente, når bare man inkluderer tilstrækkelig mange detaljer om rumskibene.

For at gøre en lang historie kort, det lader til at Pioneer anomalierne ikke er et problem. Gravitation opfører sig "trivielt".

I december 2010 kunne man læse en artikel om at man muligvis have løst Pioneer problemet og at løsningen endda havde været kendt i en del år (2002) – men grundet bl.a. sjuskede undersøgelser – mangelfulde data samt en kultagtigt stemning blandt visse forskere der virkede som de var mere interesseret i at vedligeholde mysteriet end at løse problemet – så kom der ikke rigtigt nogle gennembrud i forsøgene på at løse problemet.
Men det korte af det lange så skal man kikke på Pioneer selv og dens opbygning og ikke lede efter fejl hos Einstein eller mystiske kræfter der påvirker dens færden.

Pioneer har sin egen atomreaktor ombord og den genererede da den var på toppen ca. 2.500 joule af termisk energi pr. sekund – noget af varmen bruges til elektronikken resten - og der var åbenbart en del - fes lige ud i rummet. Grundet opbygningen af Pioneer resulterede det i en ubalanceret rekylkraft rettet bagud – hvilket er årsagen til at Pioneer accelerer – bare en ubalance på 5% af strålevarmen i en retning er nok til at redegør for Pioneer anomalien.

"In this study we have established a new method to model reflections of the Pioneer spacecraft thermal radiation with an increased accuracy, while maintaining the desired simplicity and computational speed of the approach previously proposed. This new tool allows for a successful modeling of the most important features of the Pioneer spacecraft concerning thermal effects and its impact on the resulting acceleration.

The developed method, based on Phong shading, provides results that generally confirm those previously obtained in Refs. [13, 14]: the acceleration arising from thermal radiation effects has a similar order of magnitude to the constant anomalous acceleration reported in Ref. [2]. We believe that the chosen approach is most adequate for the study of this particular problem, taking into account all its specific characteristics. Moreover, this Phong shading method is well suited for future studies of radiation momentum transfer in other spacecraft. The main difficulty in dealing with this problem has always been the lack of sufficient and reliable information for a detailed engineering modeling of the spacecraft, which justified a large number of reasonable hypotheses.

We have achieved to overcome this caveat through a parametric analysis that takes into account a wide range of different scenarios. This strategy allows us to present a range of probable values for the thermal effects, which appears to be compatible with the signature of the Pioneer anomalous acceleration.

With the results presented here it becomes increasingly apparent that, unless new data arises, the puzzle of the anomalous acceleration of the Pioneer probes can finally be put to rest."

http://arxiv.org/abs/1103.5222

Mere om Pioneer:

Så ingen mystik der kræver besynderlige og sære hjemmestrikkede ideer – alt er som det skal være og problemet er løst uden at vi skal lave om på Einsteins teorier.

Og som en ekstra bonus får vi lige Universets udvidelse på plads:'

“shows that the Pioneer anomaly is the local evidence for an expanding universe. In other words, its value is a direct measure of the Hubble constant while its sign shows the expanding behavior of the dynamics of the universe……..

……It should be kept in mind that the detected anomalous blueshift in the signals received from the spacecraft is not due to the sun, the spacecraft and/or their relative motions. Its value is completely determined by the current value of the Hubble parameter and its sign is an indication of whether the universe is expanding or contracting. We would detect it as an anomalous redshift, interpreted as an acceleration, if the universe would contract.”

http://arxiv.org/abs/1201.3889

Så skulle den ged være barberet og videnskaben vinder igen - Einstein Rocks!!!

Lidt om New Horizons:

http://pluto.jhuapl.edu/

http://pluto.jhuapl.edu/spacecraft/sciencePay.php

http://www.collectspace.com/ubb/Forum33/HTML/000563.html

Og nej det er det amerikanske flag de har smækket på.

Og efter planen skulle den nå frem på min føs´dag i 2015

USA flag

Burde det ikke have været FN-flaget som blev sendt med 'Nye Horisonter'?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo