Der går måske lidt længere tid end normalt, før du næste gang skal til tandlæge.
Sundhedsstyrelsen har nemlig meldt ud, at tandlægerne nu vil dele os ind i en grøn, gul og rød gruppe, hvor den grønne gruppe af patienter kun behøver én gang om året, mens de ’gule’ og de ’røde’ patienter kommer til at ligge i stolen oftere.
Det har fået Spørg Videnskabens læser Anne Jepsen til at spørge i en mail:
»Hvor lang tid kan man egentlig gå med et begyndende hul i tanden, før det ikke længere kan behandles, uden at tandlægen finder sit væmmelige bor frem?«
Vi har derfor taget fat i to professorer i odontologi fra henholdsvis Aarhus og Københavns Universitet for at høre, hvor hurtigt huller opstår, og hvorfor vi nu ikke længere har behov for et eftersyn hvert halve år.
Før et hul er der en hvid plet på din tand
Vi begynder med en forklaring fra professor Vibeke Bælum, som er ansat på Aarhus Universitet.
»Det er vigtigt at skelne mellem ’huller’ og ’huller, der er på vej’. De første skal som regel fyldes med noget – altså have en tandfyldning, simpelthen fordi en patient ikke kan renholde et regulært hul, en kavitet. ’Huller på vej’, der ofte ses som hvide pletter, kan behandles med instruktion i korrekt og regelmæssigt tandbørstning med fluortandpasta og eventuelt fluorpensling og kostvejledning,« siger Vibeke Bælum.
Professoren fortæller, at begyndende huller i tænderne kan være på vej i meget lang tid og være ubehandlet i adskillige år, før et rigtigt hul opstår. De fleste skal altså have sjusket med tandbørstningen i et godt stykke tid på netop dette sted, før et begyndende hul bliver til et rigtigt hul, der kræver en tandfyldning.
Professors bud: To til fire år, før du har et hul
Vibeke Bælum mener, det er meget svært at sige, hvor lang tid det konkret tager for Karius og Bactus at lave et hul i din tand: Altså fra du har en helt pletfri tand, til der opstår en læsion i tanden, til der er et hul, som kræver en tandfyldning. Det afhænger nemlig af patientens sygdomshistorie, og hvilken tand i munden det drejer sig om.
Professor i odontologi på Københavns Universitet Poul Erik Petersen vil dog godt komme med et bud, selvom han er enig med Vibeke Bælum i, at det kan variere fra patient til patient.
»Det er klart, at det ikke er tidsinterval på 10 år, det handler om. Så lang tid tager det ikke,« siger han og fortsætter:
»Jeg vil sige, at hvis du ikke får børstet tænder regelmæssigt, så kan der opstå et huller i løbet af et par år, men hvis du hiver tandbørsten frem regelmæssigt og bruger en tandpasta med fluor, så ligger den øvre grænse måske på fire år.«
Tandlægen kigger ikke kun efter nye huller men også de gamle
Med den nye ordning vil tandlægen altså have rigeligt med tid til at opdage det, hvis du har begyndende huller og behandle dem sammen med dig, inden et rigtig hul opstår.
»Vi har i mange år skelnet mellem karies-aktive og karies-inaktive patienter, idet de sidste, som er ganske mange patienter, ikke har fremadskridende sygdom. I den nye overenskomst vil de blive kaldt “grønne patienter”. Hvis karies-inaktive patienter har behov for tandfyldninger, vil der typisk være tale om omlavning af eksisterende fyldninger, idet tandfyldninger ikke holder evigt,« siger Vibeke Bælum.
Den nye ordning kan, ifølge professoren, hjælpe tandlægerne til at skubbe patienterne i den rigtige retning, så patienterne børster sig til en plads i den grønne gruppe.
Folkesundhed sletter behov for hyppige tandlægebesøg
Når du i dag ikke længere nødvendigvis bliver opfordret til at lægge vejen forbi tandlægen en gang hvert halve år, så skyldes det, ifølge professor Poul Erik Petersen, at folkesundheden har flyttet sig markant de sidste 30 år.
»Baggrunden for, at man besluttede sig for at indkalde til kontrol hver sjette måned ligger omkring 100 år tilbage i tid og byggede ikke på et videnskabeligt grundlag. Det blev lanceret som en god idé, fordi de voksne danskere for år tilbage havde rigtig meget karies og paradentose, og princippet var derfor at undersøge folk for at fange sygdom på et tidligt tidspunkt,« fortæller Poul Erik Petersen.
I Danmark stod det for et halvt århundrede så galt til med tandsygdommene, at de fleste gamle mennesker i dag ikke har deres naturlige tænder. I stedet har de en tandprotese, som jævnligt skal justeres, fordi knoglevævet i munden falder sammen. De fleste af de danskere, som i dag er midaldrende eller yngre vil derimod ikke miste deres tænder.
Siden 1970’erne har tandlægerne i den kommunale børnetandpleje gjort en massiv indsats for at bedre tandsundheden hos børn og unge.
Antallet af børn med alvorlig karies faldt markant gennem 1980’erne, og i løbet af de sidste 25 år er tænder med karies også faldet hos yngre voksne. Dette er sket i takt med, at børn fra 1980’erne og frem nu er blevet voksne, og indførelsen af forebyggende tandpleje for voksne har også hjulpet til.
Fluor i tandpasta holder kariesangreb tilbage
Professor Poul Erik Petersen siger, at fluor er en væsentlig årsag til bedringen af tandsundheden i Danmark.
»En af de vigtigste årsager til at langt færre tænder i dag har karies er, at stort set alle danskere i dag bliver eksponeret dagligt for fluor i små mængder, når vi bruger en effektiv fluortandpasta. Faktisk er det svært at finde et tandpasta-mærke i dag, hvor man ikke anvender fluor. Derudover børster de fleste i dag regelmæssigt tænder,« siger professoren.
Skriv til redaktionen og spørg forskerne
Alt i alt skal du altså, ifølge forskerne, ikke være bange for, at tandlægen overser, at du er ved at få et hul i din tand med den nye ordning. Derudover er ordningen et tegn på, at tandsundheden i Danmark er blevet et mindre problem siden 1970’erne.
Spørg Videnskaben takker Vibeke Bælum og Poul Erik Petersen for at have gjort os lidt klogere på tænder, tandlægeordninger og tandsundhedens histore. Og vores læser Anne Jepsen får som tak for spørgsmålet tilsendt en T-shirt.
Har du også en undren eller et spørgsmål til forskerne om noget aktuelt, noget forhistorisk eller noget, du lige står og roder med, så send os dit spørgsmål til sv@videnskab.dk. Tager vi fat i dit spørgsmål får du også en T-shirt.
\ Er det en myte, at dårlige tænder kan ligge til familien?
Professor i odontologi på Københavns Universitet Poul Erik Petersen siger, at det kan ligge til familien at have tendens til dårlige tænder, men det skyldes primært, at der er familier, der har belastede livsbetingelser, hvad angår økonomi, uddannelse og arbejde.
»Folks levevilkår er afgørende for sundhedsrisikoen. Dårlig kost med højt indhold af sukker, alkohol- og tobaksforbrug sammen med mangelfuld tandbørstning er livsstilfaktorer, der bestemmer, om vi får karies og paradentose,« siger forskeren og fortsætter:
»Alle mennesker har arvelige forudsætninger for helbreddet, og det gælder også tænderne. Men det har langt større betydning for tandsundheden, hvad vi udsætter tænderne for gennem vores livsstil, og hvordan vi plejer vores tænder.«
Hvis tobak og alkohol fylder for meget i dagligdagen, kan det føre til paradentose eller i de værste tilfælde kræft i munden.
Der er altså god grund til at tænke over, hvad du putter i din mund, og hvordan du børster tænder, også selvom du måske ikke så ofte som før skal møde tandlægens strenge blik.
Det er så tandlægens opgave at konstatere om der er risici for sygdom og at hjælpe patienten til at forstå, hvordan man med en ændret livsstil nedsætter risici.