Hvor kommer støvet fra?
Spørg VidenskabenHvad er ingredienserne i støv, og hvor kommer det fra? Vi har fundet det ulækre svar hos en forsker.

Støv samler sig. Vi støver af. Støv samler sig. Vi støver af. Støv samler sig...
Spørg Videnskaben tager denne gang fat på husmødrene og husfædrendes skræk - nemlig det skidt, som samler sig på vores bogreoler, fjernsynsskærme og vindueskarme.
Vores læser ved navn Marissa Priess har nemlig spurgt, hvorfra støvet kommer, og hvad det består af.
Svaret er ulækkert, så rengøringsfjendske læsere er hermed advaret imod videre læsning.
Støvet kommer fra os selv
Vivi Shlünssen er ph.d. i arbejds- og miljømedicin og forsker i blandt andet organisk støv på Aarhus Universitet. Hun fortæller om husstøvets ingredienser:
»Det er typisk en skøn suppe af hud fra os selv, små sandkorn, rester fra planter, hunde og kattehår, men også partikler fra cigaretrøg og stegeos.«
Støv er således for det meste menneskeskabt. Støvsugeren fylder vi for det meste med sager som for eksempel sandkornene men også pollen, som vi selv slæber med ind udefra.
Forskeren siger, at det er derfor, der er mindre støvet end normalt, når vi vender hjem fra en uges ferie. Løse partikler fra planter og huset selv hvirvler dog rundt i luften hele tiden. Derfor er vores hjem aldrig helt støvfrie.
Soveværelset er fyldt med hudceller
Støvet slår dog hårdere ned nogle steder end andre. Da det er os selv, som producerer, så lægger det sig ofte steder, hvor vi opholder os meget.
»Som regel dannes der meget mere støv i soveværelset end i de andre rum,« siger Vivi Shlünssen.
Hun forklarer det med, at vi ligger hele natten og drysser hudceller ned i sengetøjet. I rum, hvor vi opholder os meget, dannes der altså meget støv.
Sengetøjet er således et sandt mekka for støvmider, som lever af de lækre ting i det grå findelte skidt. Vivi Shlünssen siger, at det er støvmidernes ekskrementer, som støvallergikere ikke kan tåle. I det hele taget anbefaler hun, at man i soveværelset ikke har sådan noget som bogreoler, som er vanskelige at støve af.
Elektriske ladninger tiltrækker støv
Soveværelset er ikke dog ikke det eneste sted, som er hårdt ramt af fnuller. Nogle gange skulle man tro, at der kommer mere støv de steder, hvor der er sollys.
Forskeren siger dog, at sollys ingen effekt har på mængden af støv. Vi kan bare bedre spotte støvkornene, når solen skinner på dem.
»Men svage elektriske ladninger kan godt tiltrække støv for eksempel på dit stereoanlæg eller fjernsyn,« siger forskeren.
Støv kan både være sundt og usundt
Husstøv er som sådan ikke farligt. Det kommer nemlig helt an på, hvad støvet indeholder, siger Vivi Shlünssen
Hun vil dog ikke anbefale, at man bor i en svinesti. Støv kan nemlig irritere luftvejene og nedsætte vores velvære.
Men der er også forskere, som mener, at det kan være sundhedsskadeligt for børn at vokse op i alt for rene hjem, fordi de så bliver udsat for få mængder mikroorganismer og derfor har større risiko for at udvikle astma og allergi, fortæller medicineren.
Hun understreger dog, at det blot er en hypotese blandt mange andre om årsagerne til astma og allergi.
Spørg Videnskaben takker Marissa Priess for spørgsmålet og sender en t-shirt til hende som tak. Har du også et godt spørgsmål, så send det til Spørg Videnskaben på redaktionen@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en t-shirt.
Relaterede artikler
Kemikere arbejder i pinligt rene rum
Når nogle forskere godt kan lide rene rum, så er det ikke, fordi de venter uventet besøg af svigermor.
Støvkorn kan nemlig være et problem, når man som lektor i kemi Klaus Bo Mogensen arbejder med små kemiske strukturer på størrelse med en mikrometer eller mindre.
Forskeren arbejder ved Chemlabchip Group på DTU, hvor hans arbejde med nanoteknologi kræver, at han ind i imellem skal befinde sig i et super rent rum. Forskeren siger om støv og støvkorns indflydelse på hans pillearbejde:
»Det er som at lægge en kampesten på sit skrivebord.«
Klaus Bo Mogensen arbejder i forskellige såkaldte renrum, da der er forskellige krav til, hvor rene rummene skal være, alt efter hvor langt forskerne er nået i deres arbejdsproces.
Renrummet er et nåleøje for støvkorn
Der findes en klassifikation for, hvor rent et renrum er. Man måler antallet af partikler i rummet. Alt efter hvor mange partikler, der er pr mikrometer, bliver rummet klassificeret som et klasse 1000, 100 eller 10, hvoraf 10 er det reneste. Renrummets renhed bliver vedligeholdt på denne måde:
- Et overtryk i renrummet sørger for, at luften altid trækkes ud af rummet, hvis der er utætheder i rummet, eller hvis en dør skulle blive åbnet på en uhensigtsmæssig vis.
- Luften i renrummet bliver filtreret hvert femte minut.
- Forskerne tager heldragter på i et omklædningsrum, inden de går ind i renrummet. Nogle steder tager man også masker på.
Selvom der således kun slipper få støvkorn igennem nåleøjet til renrummet, så kan det alligevel være nødvendigt at gøre rent i renrummene, når forskerne har svinet med eksempelvis metal inde i det. Det har de en lille støvsuger til.
»Men det er ikke sådan, at vi går rundt og tørrer støv af,« siger forskeren og griner.
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Hvem har lavet årets bedste forskning?
6. november 2009 kl. 10:07 -
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Miljøets tilstand i Danmark - set med de store briller
1. august 2010 kl. 15:40
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 20 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 35 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















