Annonceinfo

Hvor hurtigt bevæger lys sig i rummet?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Hvis man lyser med en lommelygte, mens man bevæger sig fremad med en hastighed tæt på lysets, hvor hurtigt bevæger lyset fra lygten sig så?

Man kan bevæge sig nok så hurtigt fremad men en tændt lommelygte - lyset fra den bevæger sig hverken hurtigere eller langsommere af den grund. (Foto: Colourbox)

Blandt de videnskabelige teorier, der er sværest at få greb om, finder man Einsteins relativitetsteori.

Den specielle relativitetsteori fra 1905 er blandt andet baseret på et postulat om, at lyset hastighed i vakuum - altså i et lufttomt rum - er konstant. Det betyder, at den er den samme for alle iagttagere, uanset deres egen hastighed eller lyskildens hastighed.

Relativitetsteorien er blevet bekræftet i utallige videnskabelige eksperimenter, og så må man leve med, at den fører til nogle konklusioner, der virker kontra-intuitive.

For i vores dagligdag er vi vant til, at vi kan lægge hastigheder sammen - hvis vi f.eks. kører i tog med en hastighed på 100 km/t, og så går fremad i kupeen med en hastighed på 10 km/t, så bevæger vi os med 110 km/t i forhold til landjorden.

Men hvad nu, hvis toget kører med en hastighed, der er 2/3 af lysets, og vi så lyser fremad med en lygte? Vil lyset fra lygten så ikke bevæge sig med en hastighed større end - øh - lysets? Eller, som Jimmy Rasmussens spørgsmål lyder:

»Det siges, at lysets hastighed ikke kan overskride 300.000 kilometer i sekundet. Hvis vi nu i et tankeeksperiment flyver i en raket med 299.999,9999 kilometer i sekundet, stikker hovedet ud af vinduet og lyser fremad med en lommelygte, ville vi så kunne se lyset fra lommelygten bevæge sig langsomt fremad?«

Den 16-årige Einstein tænkte samme tanker

Lad os starte med at fastslå, at lyset bevæger sig med en hastighed på præcis 299.792.458 meter i sekundet i vakuum. Faktisk er det mere korrekt at sige, at en meter er den længde, som lyset tilbagelægger på 1/299.792.458 af et sekund, for da lysets hastighed netop er konstant, har man valgt at bruge denne hastighed, når man skal definere en meter.

Og lad os så høre, hvad lektor Ulrik Uggerhøj fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har at sige om sagen:

»Det er et rigtig godt spørgsmål, som det siges, at Einstein stillede sig selv i en alder af 16 år: Hvordan ville det være at bevæge sig med lysets hastighed i samme retning som udbredelsen af lys? Umiddelbart ville man synes, at så måtte lyset stå stille.«

»Men det gør det ikke, hvilket Einstein hurtigt indså: De fysiske love for udbredelsen af lys - Maxwells ligninger - tillader ikke lys at stå stille. I det tomme rum bevæger det sig altid med de 299.792.458 meter i sekundet. Man kan således hverken øge eller sænke dets hastighed i det tomme rum, ved at lade det udsende eller modtage af noget, der bevæger sig.«

Alle eksperimenter viser det samme

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Hver uge 'genudsender' vi svar fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Artiklen her blev først gang bragt på Videnskab.dk 2. oktober 2009.

Men én ting er jo, hvad Einstein tænkte sig frem til, og noget andet er, hvad man rent faktisk kan observere. Men det har Ulrik Uggerhøj også fuldstændig tjek på - faktisk fanger vi ham, mens han arbejder på et eksperiment ved forskningscenteret CERN i Schweiz, hvor man rutinemæssigt regner med Einsteins relativitetsteori. Han fortæller om lysets konstante hastighed:

»Det er et modintuitivt, men eksperimentelt meget velafprøvet, faktum. Man har for eksempel ladet partikler med 99,975 procent af lysets hastighed udsende lys, og det lys der kommer derfra, udbreder sig med den normale lyshastighed. Og astronomiske observationer giver samme konklusion.«

Denne observation er et af fundamenterne i relativitetsteorien. Det andet fundament, det såkaldte relativitetsprincip, stammer egentlig fra Galilei, og er udtrykt i mange velkendte fænomener. Det handler om, at det er umuligt at detektere, om man er i jævn bevægelse, medmindre man kigger ud og sammenligner med noget andet.

Sagt på en anden måde: Hvis man er i jævn bevægelse, er man det altid i forhold til noget andet. Hvis man ikke tager notits af omgivelserne, kan man ikke mærke eller på anden måde måle, at man bevæger sig. Så længe flyet flyver jævnt, tør man f.eks. godt købe en kop kaffe hos stewardessen. Man kan ikke se på kaffen, at man bevæger sig jævnt med 800 km/t i forhold til Jorden. For at vide det, er man nødt til at kigge ud af vinduet.

Man kan tilsvarende ikke se på lyset, at man bevæger sig, når man udsender det, heller ikke hvis man bevæger sig med en hastighed meget tæt på lysets.

Ure går langsommere og ting bliver kortere
citatEt ur i bevægelse går langsomt, og objekter i hastig bevægelse bliver både tungere og kortere
- Ulrik Uggerhøj, fysiker

Disse kendsgerninger har nogle spøjse konsekvenser, som Ulrik Uggerhøj fortæller om: »Det faktum, at lysets hastighed altid har den samme størrelse i det tomme rum, har som konsekvens, at et ur i bevægelse går langsomt, og objekter i hastig bevægelse bliver både tungere og kortere i bevægelsesretningen.«

Men det gælder altså kun, hvis man står på sidelinjen og betragter en, der suser af sted. Når man selv bevæger sig med uret eller objekterne, ser de ud, som de plejer.

»Den første af disse relativistiske effekter indgår som et essentielt element i præcisionen for GPS-systemet. Hvis ikke der tages hensyn til relativitetsteorien ophober GPS-systemet en fejl på 11 km om dagen, så man kan tage GPS-systemets nøjagtighed som et bevis for, at relativitetsteorien er korrekt,« slutter Ulrik Uggerhøj.

Således afklaret omkring lysets konstante hastighed i det lufttomme rum takker vi for både spørgsmål og svar og sender en T-shirt til Jimmy Rasmussen - omend vi ikke tør love, at vi sender den med lysets hast.

Vi har indhentet svar på flere videnskabelige spørgsmål i Spørg Videnskaben, hvor alle er velkomne til at spørge.

Du kan også købe boghandlernes bedste jule- og mandelgaveidé; en ny bog fra Videnskab.dk med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben: Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et spark i skridtet?

Hvis og hvis

Lars: "Men tænk om lys i virkeligheden gjorde det, så ... !!"

Hvis og hvis - men nu er det sådan at så både BB og resten er endnu ikke blevet pillet fra hinanden så.... Jeg beklager det er endnu ikke blevet tid til at ændre på vores teorier.

Konstant hastighed i vakuum

"Det er faktisk ikke umuligt at beregne hastigheden hvis disse ganske få partikler ikke var der."

Er det nu rigtigt?

Mig bekendt beregnes lysets hastighed ikke mellem to virtuelle partikler i vakuum, men mellem to faste punkter, hvor imellem vakuum forefindes,

De fluktuerende kvantefelter gør vakuum til et medie, således at lys får en maksimal hastighed at bevæge sig med i vakuum. Dette foranlediger at lys får en konstant hastighed i vakuum.

Om de fluktuerende kvantefelter indvirker på lysets energiniveau, således at lyset afgiver energi til vakuum og danne nye fluktuerende kvantefelter, skal jeg aldeles ikke her komme og påstå, for så vil Kim Kaos flå mig.

Problemer er nemlig, at mister lys energi til vakuum, ved at skabe fluktuerende kvantefelter, vil lys over lang afstand blive rødforskudt og så er fanden løs i Laksegade eller også kommer der lus i BB skindpelsen og det kan vi jo ikke ha'.

Så derfor mister lys ikke energi til vakuum og skaber derfor heller ikke fluktuerende kvantefelter ved at afgive energi til det vakuum lyset bevæger sig igennem.

Men tænk om lys i virkeligheden gjorde det, så ... !!

Hvor er det godt

Vi får se hvad fremtiden bringer

Lys og vakuum

Det tomme rum indeholder fluktuerende kvantefelter, der hele tiden får partikler til at opstå og forsvinde igen. Vakuum karakteriseres ved at det er den lavest mulige energitilstand af kvantefelterne i interstellart rum = ca. 13 nPa.

Det er faktisk ikke umuligt at beregne hastigheden hvis disse ganske få partikler ikke var der.

Så uanset hvor meget I igen forsøger at vende tingene på hovedet så er der helt styr på tingene.

Konstant i vacuum???

Ja, Lars, du har fat i noget der.

Hvordan kan lysets hastighed være konstant i et vacuum der ikke eksisterer?

Stort set alle fysikere er i dag enige om at der ikke findes et reelt vacuum.

Vakuum

Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0 - at det så rent praksis ikke kan lade sig gøre er en helt anden snak.

Vakuum har ingen hastighed - vakuum er en egenskab

Lysets hastighed er konstant

Lysets hastighed er konstant i vakuum.

Hvad er vakuum egentlig?

Er vakuum et totalt tomt rum?

Hvordan definerer vi et tomt rum kontra et kompakt rum?

Hvordan er vakuums hastighed i forholdet til os?

En hel del spørgsmål, som er meget relevant, når der bliver snakket om, at lysets hastighed er konstant i vakuum.

viden vs. den gamle skole

Hej Kim
Læste lige din undring - og ja ... der sidder mange med viden og erfaring rundt om i verden i de små hjem med PC adgang til nettet, spørgsmålet er så bare om den viden er aktuel generelt og især om den er brugbar (anvendelig praktisk for dig).

Reelt drejer det sig i sidste ende om, hvad man vælger at omsætte sin resource beholdning til: TID, ØKONOMI og TEKNIK, hvor teknik udover viden, erfaring også omhandler helbredet.

Det er vel som at stole på slagteren, revisoren - jo nærmere man kommer noget der lugter¨af penge, politik, religion eller passion der ligner ensretning jo mere forsigtig bør man være.

Er man gammel og erfaren nok og har et liv - gider man ikke spilde sine sidste resourcer
på at overbevise andre om værdier, de ikke gider lytte til .. så må de gå selv - erfarer selv.

Teori og praktisk anvendelse

Læste lige dit indlæg - som transmissions tekniker arbejder med protokoller der anvender lys som medie - eller bærer af data - indpakket i de fornødne protokoller alt efter det udstyr der anvendes på delstrækningerne fra A - B .
Selvfølgelig, udstyret er en praktisk inginiørløsning - indsat ud fra konstaterede effekter - men tillader mig dog at filosoferer lidt over man kan lade partikler - så de ligesom en tennisbold får en .... drejning eller skruening der først får effekt når - den rammer jorden hos modtageren - teknisk i det prisme der omsætter den hårtynde lysleder med millioner af partikler der sendes i takt - spektra - Altså vred af skruede tennisbolde - der undervejs ligner hinanden.

Et andet fænomen - at de lindbyrdes beholder deres ladning vs. egenskab - heller ikke støder sammen med .. modgående spektra ( vred af tennis-bolde) i samme lysleder.
Og vi taler om tusindvis telefon-samtaler - eller hundredevis TV-kanaler helt uden fejl-bit målt over flere døgn mellem nationalt som internationalt teknisk udstyr sender / modtager over betydelig afstande.
Teknisk forklaring - og daglig rutine ... men alligevel en undring værdig.

Indlæg redigeret - ingen personangreb

Redaktionen har redigeret et par indlæg, der indeholdt personangreb.
Hold jer i skindet, og skriv kun indlæg, der fører debatten videre.

Redaktionen

Kim, du behøver ikke at trække svaret så langt...

Jeg er da helt enig i at afstande forkortes i et tyngdefelt, og derfor at meteren må strækkes.
Så find nu først ud af hvad vi er uenig om før du gætter på det.

Som du kan se i den forrige tråd, - du selv har henvist til, - så er jeg da også enig i at et sort hul er et geometrisk kollaps, hvor rummet (og formentlig også stof) strækkes for til til sidst at måtte forsvinde / strækkes ind i et ingenting der ikke længere har en bestemt dimension, men 0

Det er jo derfor at man godt kan mene at der slet ikke er nødvendigt med masse i det sorte hul. - i og med at "hullet" nærmere er en "afkant" hvor man bostaveligt talt er kommet til verdens ende...

How den var wist dobbelt

db.

En gang til for......

Lyset er den eneste konstant - 299,792,458 meter per sekund og ud fra den konstant er alle de andre blevet fastsat - således at en meter er længden af hvad lysets i vakuum tilbagelægger på 1/299,792,458 af et sekund og som jeg skrev så gælder at sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom.

Så efter 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom når lyset at tilbagelægge en meter i det tomme rum.

Det giver vise problemer som man så tager hensyn til i laboratorier med forskellige metoder – men det kan du selv læse om her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Metre

Ure og dermed tid er jo også forskellig alt efter hvor uret befinder sig – Nøjagtigheden af atomurene er så høj, at det er muligt at bestemme afvigelser i selve jordens rotationshastighed og vi har måtte indfører skudsekunder. Men befinder uret sig i en satellit skal de hele tiden synkroniseres og det sker dagligt ellers går der ged i den. Et atomur går hurtigere i en satellit end et atomur, der befinder sig på Jordens overflade fordi et ur går langsommere i et stærkere tyngdefelt end i et svagere

http://www.eftaylor.com/pub/projecta.pdf

Men kort så skal målinger være uafhængige af målemetoden og derfor så kalibrere man

Kalibrering betyder, at måleudstyret skal sammenlignes med de internationale aftalte regler om, hvor lang en meter er, og herefter justeres så den er tættest mulig til normen eller verificeres så man kender afvigelsen fra normen.

Og vedr. dit højhus forskellige ure og tyngdefelter og hårfarven på A og B så bunder dine fejl i at du endnu ikke har forstået at tid og længde ikke er universelle størrelser, men afhænger af de vilkår, hvorunder de observeres.

Måling af tidsintervaller vil således afhænge af iagttagerens hastighed i forhold til tidsmåleren. Samt at her på Jorden er forskellen så uendelig lille at en meter eller et ur i 10 etagers eller mere højhus ingen betydning har. Men fordi der er forskelle så kalibrere man sine instrumenter i laboratorier som du kan læse om i linket meteren og GPS - Men for Hans og Mette så er klokken den samme over alt i det omtalte højhus og det samme er en meter.

Kim skrev; citat"Det er ikke

Kim skrev; citat
"Det er ikke en masse enten eller
Det er det der kan siges om det emne i forskellige versioner og det kan ikke siges mere klart.
Lysets hastighed er den ENESTE konstant - resten er IKKE.
Prøv nu at forstå tid og længde ikke er universelle størrelser, men afhænger af de vilkår, hvorunder de observeres." citat slut

Så du mener altså at en meterstok her på Jorden ikke er den sammenligelige samme længde som en meterstok på toppen af en skyskraber?

Eller hwa ?

Enten

Det er ikke en masse enten eller

Det er det der kan siges om det emne i forskellige versioner og det kan ikke siges mere klart.

Lysets hastighed er den ENESTE konstant - resten er IKKE.

Prøv nu at forstå tid og længde ikke er universelle størrelser, men afhænger af de vilkår, hvorunder de observeres.

Tak for kaffe

@Kim
Tilbage er så bare at sige, at du har netop bekræftet at du fortsat er helt rundt på gulvet.
En masse enten eller , - sådan fungere videnskab da ikke Kim (?).
Gad vide hvorfor der ikke er nogen kloge hoveder der hjælper dig, og oplyser helt præcist hvor skabet skal stå, - så du kan være lidt mere klar i mælet ?

Hmmm

Konstant

Og jeg gentager:

Eftersom lysets hastighed er konstant, kan tiden ikke være konstant!

Eller

Lorentz-transformationen har den konsekvens, at tid og længde ikke er universelle størrelser, men afhænger af de vilkår, hvorunder de observeres. Måling af tidsintervaller vil således afhænge af iagttagerens hastighed i forhold til tidsmåleren

Eller

Tid er ikke en universel størrelse, men afhænger af den relative hastighed mellem iagttageren og tidsmåleren

Eller

Ligesom måling af tid vil også måling af afstande afhænge af den relative hastighed mellem iagttageren og den genstand, der måles.

Eller.............

Og derfor har du fået alle de svar der kan gives - jeg gider ikke blive ved med at skulle regne på om B ur er købt på udsalg og taber tid i forhold til A der bor i Århus og har et Rolex eller andre eksempler du disker op med.

Vær nu lidt saglig Kim

Kim du svarer overhovedet ikke på hvad der bliver spurgt om, i stedet roder du rundt i speciel relativets teori, selvom spørgsmålet alene går på general relativitetsteori.

Sagen er ret enkelt.
A og B som befinder sig i 2 forskellige tyngdefelter kan umuligt være enig i afstanden lys rejser fx fra en fjern stjerne til et bestemt punkt, - ganske enkelt i og med at tiden ikke går ens, da kan afstande heller ikke opfattes ens.
Bemærk vi taler om observatører der ikke bevæger sig relativ til hinanden, men som blot befinder sig i 2 forskellige tyngdefelter.

Den ene observatør A kunne fx befinde sig på taget af skyskraber og den anden B i kælderen
Forestil dig begge har ventet 10 milliarder år for at modtage et stjernelys (foton). – I disse 10 milliarder år forestiller vi os nu at B’s ur har tabt 10 sekunder i forhold til A’s ur.

Når c er ens for alle iagttagere og når A og B’s meterstok SKAL være den sammenligneligbare samme størrelse, - så følger det naturligt og så åbenbart logisk at A vil hævde at lyset var 10 sekunder længere om at nå Jorden, i forhold til det som B har målt.
Med andre ord vil A påstå at lyset enten må have rejst langsommere en c påstår, (hvilket jo strider med det herskende postulat) eller at definition af afstand også må være relativ proportional med tiden.

Der er disse 2 eneste muligheder kim
HVILKEN er den rigtige
PLEASE ikke 17 meter KOPI / SÆT IND, - bare vælg det rigtige svar Kim, eller kom med DIT helt eget.

re: Tvillingepradoks etc. tic tak

Mange tak – så tror jeg at jeg selv har fattet det og at det var den forklaring jeg prøvede at angive.

Jeg prøvede dog også at ”krydrer” historien lidt med at vores veje kunne være ’relative’ på grund af forskellige tyngdekraft påvirkninger – altså ham der bevæger sig med normal fart vil sandsynligvis ikke påvirkes synderligt af tyngdekraften, men den anden (tæt ved lysets fart) kan påvirkes af forskellige objekter og stadigt opleve at han rejser i en ”lige ud”. I realiteten kan vi ikke ”opleve” denne påvirkning uden at måle/beregne os til det. (Og det er naturligvis noget vi må kunne også hvis vi overhovedet skal kunne rejse på den måde).

Kan A og B mødes?? Jeg forestiller mig at da ingen af tvillingerne i praksis ’kan’ observerer den andens ure, så vil de kan kunne erfarer hvad der er sket ’når de mødes igen’ – derfor er hele historien vel relativt teoretisk (hø), men den fortæller os en masse om tyngdekraft, tid og hastighed.

Tid betyder– for os – at vi kan opleve/erfarer/registrerer at der er sket en forskel. Det er her i det punkt hvor filosofi og videnskabsfilosofi kan forenes! (Men det er en anden historie.)

slettes

tak

Svar

Mit svar var og er at jeg ikke gider at gentage det jeg har skrevet flere gange for en debat med dig er altid uendelig - altid ulidelig og for meste resultatløs. Og i de tekster jeg har hevet frem sammen med mine tidligere svar står der alt det du behøver at vide. Du har alligevel din helt egen fejlagtige opfattelse at tingene og uanset hvor mange gange jeg og andre har forsøgt så ender vi altid med at måtte give op.

Jeg har skrevet hvad og hvordan vi skal se på lysets hastighed - så kan du da ikke forvente at jeg skal blive ved med at lege mere med dig og dine tankeeksperimenter - du har fået svar på det væsentlige resten må du selv rode med.

Jeg gentager:

Hvis lysets hastighed er konstant, kan tiden ikke være konstant. I virkeligheden betyder det ikke mening at tale om tid som værende konstant eller absolut, når vi tænker på det som en dimension af rumtiden. Speciel relativitetsteori, at tiden måles i henhold til den relative hastighed af referencerammen det er målt i.

Ja det er svært at forstå - men det er fakta at det forholder sig sådan - så kan du sætte A - B og C til at foretage sig alle mulige mærkelige ting - det ændre alligevel ikke på tingenes tilstand. Lysets fart er den samme, ligegyldigt om man bevægede sig i lysets retning, mod eller vinkelret på eller sidder på Månen.

Det er umuligt at vide, om man bevæger sig med konstant hastighed eller står stille; faktisk kan man kun bevæge sig med en hastighed relativt til noget andet. Derfor giver det i princippet ikke mening at tale om at "stå stille".

Jo hurtigere man bevæger sig, desto langsommere går tiden, set fra en observatør, der ikke bevæger sig.

Lysets hastighed i vakuum er den højeste hastighed i universet og kan ikke overskrides. Denne hastighed er den samme i forhold til en selv, uanset hvor hurtigt man bevæger sig.

Jo hurtigere man bevæger sig, desto større bliver ens masse, målt af en observatør, der ikke bevæger sig.

Einsteins teori er alle naturlove ens i ethvert inertielt referencesystem, akkurat som i Newtons, men oplevelsen af tid og afstand er ikke nødvendigvis ens for to iagttagere, der bevæger sig i forhold til hinanden. På den måde kunne Newtons bevægelseslove forenes med Maxwells elektromagnetiske teori på en konsistent måde.

Og der er masser af paradokser i Einsteins teori:

Lad os tage et eksempel. En person A sidder på Jorden. Fra Jorden udsendes et rumskib B med 0,7 gange lysets hastighed, og endelig udsender rumskibet B et mindre rumskib C i samme retning, hvis hastighed er 0,7 gange lysets hastighed i forhold til det store rumskib. Vil det lille rumskib C så ikke bevæge sig med 1,4 gange lysets hastighed i forhold til iagttageren A på Jorden, på samme måde som i eksemplet med bolden og cyklen?

Svaret er selvfølgelig, at nej, det vil det ikke. Hvorfor ikke? Fordi den tid, personen A opfatter,
er forskellig fra den, en person på rumskibet B opfatter. Den person, der sidder på rumskibet B, vil opleve tid og afstand anderledes end den anden iagttager, A, som er i hvile. Når B skal måle rumskibet C’s hastighed, skal han måle den afstand, det flytter sig, og den tid, det tager; hastigheden er så: hastighed = afstand/tid. Begge dele måler han i forhold til sit eget referencesystem og finder 0,7 gange lysets hastighed. Men pointen er nu, at den anden iagttager, A, måler andre værdier end iagttageren på rumskibet B. Den tid, han måler, er længere, og den afstand, han måler, er kortere. Derfor bliver resultatet af regnestykket: hastighed = afstand/tid mindre end for iagttageren på rumskibet. Iagttageren i hvile måler derfor ikke 1,4 gange lysets hastighed, men derimod 0,95 gange lysets hastighed.

Og du kan finde på endnu flere selv

Så lyshastigheden er en naturkonstant, som vi ikke kan forklare, blot tage til efterretning.

Vil du vide mere så læs på lektierne

The End.

Nej Nej nej, sikke en gang udenomsnak

Kim i stedet for at du svarer på et konkret spørgsmål, finder du noget tilfældig tekst på en tilfældig hjemmeside og Kopi - Sæt ind og krydret med et par bandeord , og så er den pot slået.

Det ser man gang på gang.

Hvor er din egen mening, og dit eget svar ?

Jeg efterlyser et kort og godt svar, frem for ½ halvt tons udenomsnak i form af ret tilfældig kopi/sæt ind.

Rodebunke

Den rodebunke må du selv rode rundt med.

Jeg har givet dig den korrekte forklaring og du så vælger at blande det hele samme i en stor pærevælling er sgu dit eget problem og ikke noget jeg gider at bruge mere tid på. Så her er det sidste fra mig til dig

Hvis lysets hastighed er konstant, kan tiden ikke være konstant. I virkeligheden betyder det ikke mening at tale om tid som værende konstant eller absolut, når vi tænker på det som en dimension af rumtiden. Speciel relativitetsteori, at tiden måles i henhold til den relative hastighed af referencerammen det er målt i. På trods af enkelheden i denne erklæring, den relativistiske sammenhæng mellem tid og rum er svære at forstå

Hvis man betragter et ur i bevægelse i forhold til sig selv, så går dette ur stadigt langsommeren, hvis dets hastighed nærmer sig lysets. Der er i princippet ingen øvre grænse for dette fænomen.

De hurtigste partikler man kender til, er protoner i kosmisk stråling. Disse kan have energier, der er helt op til en faktor 100 milliarder højere end deres hvileenergi. En sådan proton bevæger sig med en hastigned, der er 0.9999999999999999999995 gange lyshastigheden. (Altså 21 9'taller før 5'tallet).

Hvis man kunne tænke sig, at en sådan proton var udstyret med et ur, så ville der på vort ur gå 100 milliarder sekunder, tilsvarende 3000 år, for hver gang sekundviseren på protonens ur bevægede sig et sekund. Så for os at se, står tiden næsten stille for protonen. Kunne vi nu forestille os, at protonen bevægede sig med præcis lyshastigheden, så ville dets ur faktisk stå bomstille. Tiden ville være gået fuldstændig i stå. Men som vi skal se, er dette en "ulovlig" forestilling.

Det er således, at partikler med masse, ifølge relativitetsteorien, ikke kan bevæge sig med præcis lyshastigheden. Lyshastigheden udgør den øvre grænse for deres hastighed, men grænsen kan aldrig nås.

Anderledes forholder det sig med masseløse partikler, som f.eks. fotoner. Disse er faktisk dømt til altid at bevæge sig med lyshastigheden. Og der har du faktisk på en måde ret. For en foton eksisterer tiden ikke som begreb. Kunne man forestille sig, at man var en foton, så bliver man skabt (f.eks. på Solens overflade) og ødelagt (f.eks. i en solfanger på Jorden) til samme tidspunkt.

Dette er selvfølgelig meningsløst, og det betyder blot, at tiden ikke eksisterer for en sådan foton. Og så eksisterer rummet vel heller ikke, for hvis der ingen tid går, så kan man heller ikke tale om tilbagelagt afstand. Alt sker til samme tid i samme punkt. Det hele bliver lidt absurd. Og hvorfor det? Jo det skyldes netop vores antagelse om, at vi var en foton. Dette er en ulovlig antagelse, idet "vi" som betragtende væsener, må have en masse, og derfor til evighed er dømt til at bevæge sig langsommere end lyset.

Begrebet `tid' er fuldt af paradokser. På den ene side kan vi bestemme tid mere præcist end nogen anden fysisk størrelse, og på den anden side har vi ikke begreb om, hvad tid egentlig er.

Filosoffer har altid fået ondt i hovedet af at spekulere over tidens natur, typisk illustreret gennem det velkendte Augustin citat fra cirka 400 AD: Hvad er tid så? Hvis ingen spørger mig, ved jeg det; hvis jeg søger at forklare det til den, der spørger, ved jeg det ikke. Fysikere er knap så bange for at erkende, at der er mange basale naturfænomener, vi dybest set ikke ved, hvad er. Vi ved godt nok, hvad et atom er, nemlig en samling elektroner bundet til en kerne ved hjælp af et elektromagnetisk felt. Men dybest set ved vi ikke, hvad en elektron er. Der findes teorier, der søger at forklare elektronen ud fra dybere elementer, for eksempel strengteorierne, men der er stadig intet eksperimentelt belæg for disse.

I 1905 offentliggjorde Einstein sin første artikel om, hvad der nu kaldes den specielle relativitetsteori. Uden omsvøb skærer han igennem alle kvababbelser over tidens natur og definerer tid som "stillingen af mit urs lille viser". Lidt mere generelt kan Einsteins tidsbegreb formuleres som "det tal jeg læser på mit ur". Men hvad er så et ur? Svaret kan ikke være: "En maskine, der viser tid", for så kører det i logisk ring. Det eneste mulige svar må være, at enhver makroskopisk genstand kan udnævnes til at være ur.

Enhver genstand? Ja, faktisk! Nogle er dog bedre ure end andre. Geologer aflæser en stens eksponeringstid på jordoverfladen gennem dens forvitringstilstand, eller stenens alder gennem forholdet mellem ustabile radioaktive isotoper. Retspatologer aflæser dødstidspunktet for et menneske ud fra ligets henfaldstilstand. Biologer bruger DNA-sammenligninger til at bestemme tiden siden separation af populationer. Mere generelt gælder det for ethvert lukket makroskopisk system, at dets indre uorden kan bruges som ur, fordi den altid bliver større med tiden ifølge termodynamikkens anden hovedsætning. Men det er dog ikke altid så nemt at få et præcist tal ud af det.

Urene i de ovenstående eksempler er aperiodiske, i lighed med timeglas og vandure. Alle præcise ure er derimod baseret på periodiske fænomener, som for eksempel svingninger i bornholmerurets pendul, i kvartsurets krystal, og i atomurets spektrale hyperfinstruktur. Sådanne ure "tikker" regelmæssigt, og tiden bestemmes ved at tælle antallet af svingninger eller tik. Jo højere svingningsfrekvensen er, jo kortere tidsrum kan måles. Det forunderlige og uforklarlige er, at forskellige periodiske ure følges ad, således at antallet af tik mellem to begivenheder altid har et bestemt forhold. I hvert fald inden for usikkerheden i deres gang.

Det bedste periodiske ur regnes for at være det, som holder tiden bedst i sammenligning med kopier af sig selv, når blot de hele tiden befinder sig i nærheden af hinanden. Siden 1967 har sekundet således været defineret som varigheden af lidt over ni milliarder (præcist 9.192.631.770) svingninger i alkalimetallet Cæsium-133's hyperfinstruktur. Det skal lige nævnes, at før 1956 var sekundet defineret som 1/86400 af en middel-soldag, og indtil 1967 som en passende brøkdel af det tropiske år 1900. Jordens rotation og dens omløb omkring Solen er imidlertid ikke så stabile og præcise som svingningerne i Cæsiums hyperfinstruktur. Atomuret har tillige den fordel, at Cæsium kan findes overalt i universet og karakteriseres alene ved antallet af protoner og neutroner i atomkernen. I princippet kan vi fortælle selv de mest fremmede væsener, hvad et sekund er, hvis de blot selv har fundet ud af, at der findes atomer.

Egentid

Med Einstein's definition bliver tid en lokal - "personlig " - størrelse, kaldet egentid, knyttet til en bestemt iagttager ("mig og mit ur"). Forskellige iagttagere vil generelt have forskellig egentid, selv om de benytter ure af nøjagtig samme konstruktion. Et centralt spørgsmål bliver derfor, om forskellige iagttageres ure kan synkroniseres med hinanden, så at de altid viser samme tid uanset, hvor iagttagerne befinder sig ,eller hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden. Hvis det er muligt, kan vi i princippet synkronisere alle ure med hinanden og derved definere en universel tid, gyldig for alle iagttagere, ligesom Newton forestillede sig.

I sin første artikel viste Einstein, at universel synkronisering ikke er mulig. Det vil komme for vidt her at gå ind i hans detaljerede argument, som er baseret på, at lyshastigheden er en naturkonstant med samme værdi for alle iagttagere. Resultatet er, at ure der bevæger sig i forhold til hinanden, ikke kan bevare synkroniseringen. Universel tid findes derfor ikke. Det klassiske eksempel er tvillingeparadokset. Et par tvillinger fødes et sted, hvor de ikke er påvirket af ydre kræfter, så at de ikke er udsat for nogen acceleration. De får tildelt identiske ure, som til at begynde med er synkroniseret med hinanden, og forbliver synkroniseret så længe tvillingerne bliver sammen. Den ene tvilling sendes nu ud på en lang rejse, hvor acceleration ikke kan undgås, medens den anden forbliver hjemme. Når tvillingerne senere mødes igen og sammenligner deres ure, vil den rejsende tvillings ur altid vise en mindre tid (målt i antal tik) end den blivendes. Den tilbageblevne tvilling vil derfor hævde, at den rejsendes ur har gået langsommere end hans eget. Denne "tidsforlængelse" af den rejsendes ur er siden blevet efterprøvet eksperimentelt mange gange. Tvillingeparadokset blev direkte eftervist med høj præcision på CERN for cirka 35 år siden.

Den specielle relativitetsteori inkluderede ikke tyngdekraften. Godt ti år efter offentliggjorde Einstein den almene relativitetsteori[iv], som inkluderer tyngdekraften. Han viste, at ure, der befinder sig forskellige steder i et tyngdefelt, heller ikke kan bevare synkroniseringen. Jo dybere nede i et tyngdefelt et ur befinder sig, jo langsommere går det i forhold til et ur, der ikke er udsat for et tyngdefelt. Således går et ur på jordens overflade cirka 60 mikrosekunder per døgn langsommere end et ur langt væk fra jorden!

Nu kunne man jo tro, at det relativistiske tab af synkronisering på grund af iagttageres forskellige hastighed eller beliggenhed i et tyngdefelt ingen betydning har for vores dagligdag. Lyshastigheden er trods alt meget stor sammenlignet med jordiske hastigheder. Men det er ingenlunde tilfældet. I dag betjener næsten alle sig af GPS til navigation i biler, både eller fly. En GPS satellit befinder sig cirka 20.000 kilometer over jorden i en cirkulær bane med en hastighed på omkring 2.700 meter per sekund. På grund af højdeforskellen vil satellittens ur gå hurtigere end et ur på jordens overflade og vinde omkring 45 mikrosekunder per døgn, medens det på grund af hastighedsforskellen vil gå langsommere og tabe omkring 7 mikrosekunder per døgn. Alt i alt vinder en satellits ur derfor cirka 38 mikrosekunder per døgn i forhold til et ur på jordoverfladen. Dette er ganske uacceptabelt, fordi det svarer til en positionsfejl på omkring 12 kilometer per døgn. I praksis korrigeres det i selve urets konstruktion ved at skrue passende ned for tik-frekvensen før satellitten sendes op, så at uret i satelliten og på jorden tilsyneladende går nogenlunde ens. Det skal tilføjes, at det er nødvendigt med mange andre løbende korrektioner for at opnå den høje præcision, vi kender i dag.

Sorte huller

Hvis et kugleformet objekt, en planet eller stjerne, komprimeres ligeligt fra alle retninger, vil det komprimerede stof normalt udøve et modtryk, så at kompressionen stopper. Tyngdekraften hjælper dog til med kompressionen og bliver stærkere, jo mindre objektets radius bliver. Før eller senere vil radius blive så lille og tyngdekraften så stor, at den alene kan overskride det maksimale modtryk, objektets stof kan udøve. Den ydre kompression er ikke længere nødvendig, og objektet fortsætter med at skrumpe ind af sig selv. Objektet siges at undergå et gravitationelt kollaps.

I begyndelsen kan kollapset iagttages udefra, men før eller senere passerer radius en værdi, kaldet Schwarzschild's radius, hvor undslippelseshastigheden fra objektets overflade overstiger lysets hastighed. Intet lys (eller andet signal) kan længere nå den fjerne iagttager. Objektet er blevet til et sort hul. For Jordens vedkommende er Schwarzschild's radius omkring 9 millimeter og for Solen 3 kilometer. Man kan selvfølgelig forestille sig, at kollapset fortsætter, efter denne grænse er passeret, men det er ikke længere muligt at få noget at vide om det. Alt, hvad der siges om objektets videre skæbne, er baseret på teori. Schwarzschild's radius danner en uigennemtrængelig horisont for vores nysgerrighed.

Sorte huller kan derfor ikke observeres direkte, men kun indirekte gennem deres vekselvirkning med stoffet omkring dem. Det, vi i dag kalder et sort hul, burde faktisk kaldes et kollapsende objekt, en "kollapsor". Den er typisk slutresultatet af en proces, der normalt begynder med en stjernes eksplosion, en supernova, men kan også opstå ved, at stof falder ind på en stor stjerne, så at dens masse vokser. Når stjernens masse bliver tilstrækkelig stor, mere end cirka 3-4 solmasser, kan dens stof ikke længere skabe det modtryk, der ellers kunne forhindre kollapset. I centrum af så godt som enhver galakse findes der et sådant sort hul, som med tiden har vokset sig meget stort ved at opsluge stjerner, støv, og gas fra nabolaget. For nylig har man observeret[v] en gas sky blivet revet i stykker, medens den falder ind i vores egen Mælkevej's centrale sorte hul, hvis masse er mere end fire millioner gange større end Solens.

Tyngdefeltet omkring et kollapsende kuglesymmetrisk objekt ligner langt fra centrum tyngdefeltet omkring en planet eller stjerne. Einstein's almene relativitetsteori siger, at jo dybere nede i dette felt et ur befinder sig, desto langsommere går det relativt til et ur fjernt fra det sorte hul.

Det interessante er nu, at uret stopper helt med at gå, når det nærmer sig Schwarzschild's radius. Udefra vil det se ud, som om uret og dermed al bevægelse, inklusive kollapset selv, går i stå og fryser fast ved Schwarzschilds radius. Men Einstein's teori siger også, at en iagttager intet vil bemærke, når Scwarzschild's radius passeres. Hans egentid tikker for ham med den sædvanlige frekvens. Han vil dog opleve, at han ikke længere kan stoppe sit fald uanset, hvor god en raketmotor han måtte råde over, men må følge med kollapset til den bitre ende. Hvis han udsender sine tik med radiobølger, vil den fjerne iagttager modtage et sidste signal, udsendt lige før den faldende passerer Schwarzschilds radius. Hvad der herefter sker med den arme stakkel forbliver ukendt for den fjerne iagttager. Teorien siger, at den faldendes egentid og dermed hans liv også stopper efter et endeligt antal tik, men det kan vi principielt ikke vide.

Big Bang

Big Bang er betegnelsen for begyndelsen på den universelle ekspansion af rummet, der får galakser til for evigt at fjerne sig fra hinanden. Observationer tillader os i dag at se tilbage til omkring 300.000 år efter begyndelsen for 13,7 milliarder år siden. I modsætning til sorte huller, er der dog ingen horisont, som forhindrer os at se længere tilbage i tiden, og nye eksperimenter er undervejs.

Den almene relativitetsteori er en afgørende teoretisk komponent i forståelsen af universet som helhed og dets udvikling, også kaldet kosmologi. Vi ved endnu ikke eksperimentelt, hvad der skete tæt på Big Bang, men teorien siger, at tid og rum og tyngdekraft vil blande sig med hinanden på måder, vi slet ikke har erfaring med her på jorden. Selve geometrien af rum og tid vil også tage helt andre former end den, vi kender til. Man kan for eksempel sagtens forestille sig rumtids-geometrier, i hvilke det er umuligt at tale om tiden før Big Bang. Den simpleste analogi er den to-dimensionale kuglegeometri, som gælder på jordens overflade. Jordens omdrejning definerer sydpol og nordpol, og alle steder på jorden kan man vandre mod syd eller nord, bortset fra på sydpolen eller nordpolen. Syd for sydpolen og nord for nordpolen er geometriske umuligheder på jordens overflade. På samme måde kan man forestille sig et univers, hvor tiden før Big Bang er en geometrisk umulighed og derfor et meningsløst begreb. Måske er universet indrettet sådan, måske er det ikke. Vi ved det ikke.

"Zur Elektrodynamik bewegter Körper". A. Einstein, Annalen der Physik 17, 891 (1905).

"The Measurement of Time". C. Audoin og B. Guinot, Cambridge University Press (2001).

"Measurements of relativistic time dilatation for positive and negative muons in a circular orbit". Bailey et al, Nature 268, 301 (1977).

"Die Grundlage der allgemeinen Relativitätstheorie". A. Einstein, Annalen der Physik 49, 518 (1916).

"A gas cloud on its way to the supermassive black hole at the Galactic Centre". Gillessen et al, Nature 481, 51 (2012).

Læs mere her:

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/relativitetsteori_lyshastighed/

Nej Kim

Kim skrev
"Hvis tiden går halvt så hurtigt for A så ville det ikke tage 30 minutter men 120 minutter."
Nej Kim….
B bor på Jorden.
B ser lyset rejse til fra Solen til Jupiter.
B måler denne rejse til 60 jordiske minutter.
Det passer med c er som fastlået

A bor tæt på et sort hul.
A’s ur tikker derfor langsommere end B’s ur.
Halvt så langsomt og viser derfor kun at der er gået 30 minutter for lyset at nå Jupiter.

Når A og B er enige om at afstande til Jupiter er ens for begge, da kan de ikke være enige om at hastigheden c, er den samme for begge.

A vil jo sige NEJ i henhold til mit ur, så tog det kun lyset 30 minutter at nå Jupiter, ergo må det have rejse med 2*c.

Kim skrev
"Og eftersom ikke er knyttet til et sekund men cæsiums svingninger så har det ingen betydning." citat slut...
Men sætningen overfor giver ingen mening.

Det gør spørgsmålet derimod for hvordan A's virkelighed ser ud.
Hvorvidt A i det hele taget ved nogen om cæsiums svingninger spiller ingen rolle.
Det eneste der tæller er at lige siden A første gang kørte på 3 hjulet cykel, lærte han hurtigt at tiden gange med hastighed = afstand.

A ved derfor idag at lyset der bevæger sig fra Solen mod Jupiter ikke kan være rejse med den hastighed der er defineret som c, - i hvert fald ikke i A’s virkelighed.
A vil til sin død påstå at han målte lyset til den dobbelte hastighed.

Skulle det IKKE være tilfældet, og mener man at c er ens for alle, - ja så MÅ afstande være relative lige som tiden er..

Eller HVA øøøhhh ?

A og B

Hvis tiden går halvt så hurtigt for A så ville det ikke tage 30 minutter men 120 minutter.

Og eftersom ikke er direkte knyttet til et sekund men til cæsiums 9.192.631.770 svingninger så har det ingen betydning.

Et sekund og en meter er subjektive Jordstørrelser - derfor cæsium

Du tæller til 9.192.631.770 og så har du den afstand et foton har bevæget sig i DET TOMME RUM.

Når du smider kæmpe gigantiske masser eller accelererende rumskibe ind i regnskabet ændre alt sig - men hvad gør ikke det?

Man har observeret at lyset "tøver" og har opdaget det har en max. hastighed og man ved at den ikke kan overskrides - men den kan mindskes alt efter de forhold lyset skal arbejde under f.eks. forskellige medier det passere igennem.

Så for at få styr på alle disse subjektive størrelser så har man kikket rundt i naturen og fundet nogle faste størrelser som man så har knyttet sammen så der kommer en sammenhæng mellem sekunder - meter etc. og på den måde fundet en fælles referenceramme

Ingen

"Hvem - hvis nogen - sagde, at "lysets konstante hastighed" kun gælder i universer under udvidelse?

Ingen af betydning

"Hvad vil der ske med denne "konstante hastighed", når Big Crunch sætter ind?"

Hvis det skulle ske - hvilket det ikke er meget der tyder på - har det ingen betydning. Fotoner skifter ikke hastighed af den grund.

En selvmodsigelse..

Når man mener at lysets hastighed skal knyttes til et bestemt definition på1 sekund, da kan lyset jo umuligt være den samme hastighed for alle observatører.

Fx lad os sige A er 1 mm fra et sort hul, her går tiden halvt så hurtigt som på Jorden,
A kan se Solen og Jupiter og han kan måle at det tager lyset 30 minutter at nå Jupiter.

Men B på Jorden måler den samme begivenhed, på B's ur tager den samme begivenhed 60 minutter.

Dersom afstanden ligger fast, og begge er enige om denne, - kan lyset ikke bevæge sig med samme hastighed for begge observatører.

Lysets hastighed under Big Crunch?

Hvem - hvis nogen - sagde, at "lysets konstante hastighed" kun gælder i universer under udvidelse?

Hvad vil der ske med denne "konstante hastighed", når Big Crunch sætter ind?

P.S. Undskyld jeg spørger. Håber ikke at blive overfuset.

I det tomme rum

I dag er en meter defineret af det Internationale Bureau for Mål og Vægt som længden af den vej lys gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.

Ikke uanset hvor du befinder dig - men i det tomme rum.

Og for et sekund gælder:

Sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom.

Så efter 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom når lyset at tilbagelægge en meter i det tomme rum.

299.792.458,0 ±1,2 m/s

Nu gik spørgsmålet mere på, hvordan vi kunne vide at hastigheden er den der er vedtaget. Jeg fandt dette;

1970'erne var eksperimentelle metoder til bestemmelse af c så nøjagtige, at en række uafhængige målinger gav resultatet
c = 299.792.458,0 ±1,2 m/s
Kilde http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%...

Så langt så godt.

Meteren er så derefter bestemt til at være 1/299.792.458,0
Det må vel betyde at i og med at c er den "samme" for alle observatører, da gælder det at meteren altid er 1/299.792.458,0, - uanset hvor man befinder sig (i hvilket rumtid er observatør befinder sig) , - og dermed uanset hvor langsom eller hurtigt et skund går, - i forhold til fx mit ur.

Hvilket så også må betyde at en meter på første sal ikke kan være den samme som den samme sammenlignbare meter (stok) som på tiende sal, - så længe 2 meterstokke befinder sig i forskellige rumtider..

Hvilken altså må betyde at afstanden til solen kun er afhængig af hvem der måler den..

Er der nogen meninger om det er rigtigt eller forkert ?

365

Ingen af dem vil være på samme sted når der er gået 365 dage.

I omskriver begge spørgsmålet igen

På målstregen står Mor, hun ser far og søn ankomme samtidig, på trods af at Far har rejst meget længere.

I dét scenarie - vil aldersforskellen være skrumpet ind ?

Tvillingeparadokset

Svaret er som Karsten skriver - tidskoks

Og for ikke at skal gentage eller opfinde en forklaringen så tager vi denne fra wiki.

Tvillingeparadokset er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien. Den ene form af paradokset er, at hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han eller hun, når han eller hun vender tilbage til Jorden, være yngre end sin tvillingebror eller -søster.

Grunden til, at det kaldes et paradoks, er at problemet i lang tid ikke gav megen mening. For ser man fra tvillingen i rumrakettens synspunkt, er det tvillingen tilbage på jorden som bevæger sig væk med nær lysets hastighed, og derfor også tvillingen på jorden som burde blive yngre (eller mindre gammel). For at forstå dette problem kræves det at man ikke ser jorden som et fast midtpunkt i universet, men indser at det er lige så korrekt at sige at jorden bevæger sig væk fra rumraketten, som at rumraketten bevæger sig væk fra Jorden.

Paradokset blev "løst" da man fandt ud af at det egentlig ikke skyldes rejsen nær lysets hastighed, men den acceleration den rejsende tvilling udsættes for, når han vender sit rumskib for at rejse tilbage til jorden. En af konsekvenserne af den almene relativitetsteori er nemlig, at tiden går langsommere under acceleration.

Så om knægten bliver på Jorden eller futter afsted i et roligt tempo betyder intet - det er farmands acceleration der er kernen i det hele. Og kun accelerationen - at rejse ved lyshastighed betyder intet.

En af konsekvenserne af relativitetsteorien er, at et ur i bevægelse går langsommere set i forhold til et ur i hvile. Denne konsekvens har givet anledning til det såkaldte tvillingeparadoks, der ikke er et paradoks, men hedder sådan, fordi det umiddelbart virker som et paradoks.

Vi forestiller os, at du har en tvillingebror. Du udstyrer ham med et ur og en tilpas kraftig rumraket og sender ham ud i rummet med en fart, der er sammenlignelig med lysets. Nu går hans ur langsomt, idet han bevæger sig hurtigt væk – og tilsvarende på tilbageturen. Dette resulterer i, at han ved det glædelige gensyn 10 år senere (målt med dit ur) kun er blevet 5 år ældre. Det virker måske underligt, men det er endnu ikke et paradoks.

Men hvad nu, hvis vi ser det fra hans perspektiv? Så bevæger du dig væk og dit ur går langsomt set for ham, og så optræder paradokset. Der kan kun være eet resultat – enten er hans ur bagefter, foran eller enslydende med dit, når I mødes igen – hvad er svaret?

Grunden til, at der ikke er et paradoks er, at din tvillingebror under sin rejse er nødt til at accelerere for at kunne vende sit rumskib, så han kan komme tilbage. Han vil altså under
afrejsen, kursændringen og hjemkomsten blive påvirket af målelige kræfter, hvorimod du kan forblive i hvile.

Denne forskel i kraftpåvirkning bryder symmetrien mellem dit og hans system og gør det lettest at beskrive fra dit synspunkt (i et såkaldt inertialsystem). Og det er netop, hvad den første version ovenfor gør. Derimod laver man en fejl i anden version, når man siger at »nu bevæger du dig væk og dit ur går langsomt set for ham« – man benytter hans kraftpåvirkede system som om der ingen kræfter virker og så går det galt: En acceleration svarer til et tyngdefelt, hvori uret går langsomt set udefra. Regnes der rigtigt på accelerationen, fås det korrekte svar, at din tvillingebror kommer hjem yngre end dig selv.

Nu kan det jo endnu ikke lade sig gøre at sende mennesker ud i rummet med en fart tæt på lysets, men i 1971 udførte amerikanerne Keating og Hafele et lignende eksperiment. De sendte fire atomure med almindelige rutefly to gange Jorden rundt og observerede, om urenes gang var påvirket som forudsagt af relativitetsteorien i forhold til stillestående ure. Inden for målenøjagtigheden passede teori og måling perfekt! Der er altså ingen tvivl: Et atomur i bevægelse går langsomt. Og da ethvert ur (inklusive dine aldringsprocesser) til syvende og sidst stammer fra atomernes “tikken”, ældes man langsommere (set for andre) ved at bringe sig i bevægelse.

Og så er vi tilbage ved mit første indlæg......De kan ikke aftale at mødes om et år eftersom pga. osv.

Det forklarer også hvor alle mine kærester kom for sent til vores møder - de havde nemlig altid skyndt sig påstod de - men pga. af deres acceleration så lykkes det aldrig for dem at ramme samme tidspunkt som mig - så ved I det gutter pga. relativitetsteorien kommer kvinder altid forsent ;)

PS. tak Thomas jeg havde glemt dit spørgsmål og var derfor forvirret over hvad Per svarede på.

De mødes ikke til tiden

De mødes ikke på målstregen til det aftalte tidspunkt. Sønnen bevæger sig i et roligt tempo, så for ham er der gået ét jordisk år, når han ankommer. Faderen derimod har accelereret sit rumskib op til en meget højere hastighed, så for ham går tiden langsommere. Når han ankommer, tror han, at der er gået et år, hvilket hans ur også viser, men set fra sønnens perspektiv er der gået mange år, så han er for længst taget hjem igen i den tro, at faderen er forulykket undervejs.

Spørgsmålet var...

Om det pædagogiske eksempel er korrekt:

Far og søn tager afsted i hver sin raket, og aftaler at mødes et bestemt sted et år senere.

Sønnike flyver lige mod målet i et roligt tempo - og når frem til mødestedet præcis et år senere som aftalt.

Fatter, derimod, flyver en kæmpe omvej, men med meget højere hastighed, og når også frem som aftalt.

Er den biologiske aldersforskel på far og søn blevet mindre når de mødes på målstregen ?

Forklaring

Du prøvede at forklarer din søn hvad? Jeg fanger ikke helt hvad der er han spørger om og hvad der er du prøver at forklare ham.

Men udover det så lyder den forklaring du giver som om en form for forvirring på et højre plan er indtruffet.

Hvis han så spøger om hvor hurtigt lyset bevæger sig i rummet så er svaret at det altid bevæger sig så hurtigt det kan og der hvor det er muligt bevæger det sig knap. 300.000 kilometer i sekundet som er max. hastigheden.

Hvis din søn og dig skal nærme sig rent aldersmæssigt så skal du bevæge dig meget hurtigt og din søn blive her på Jorden - Du hopper om bord på en raket der bevæger sig med lysets hastighed og når du kommer tilbage så har du ikke ældet lige så hurtigt som din søn eller retter tiden er gået langsommer for dig mens du accelerer - En af konsekvenserne af den almene relativitetsteori er nemlig, at tiden går langsommere under acceleration. Det kaldes tvillingeparadokset - men det er en lidt omstændig måde at forklare hurtigt lyset bevæger eftersom det er accelerationen der er skyld i den forskellige aldring mellem jer og ikke så meget selve det at fotoner bevæger sig skide hurtigt.

Og han vil uden tvivl ligne et spørgsmålstegn bagefter og med god grund.

Men tilbage til spørgsmålet, hvor hurtigt bevæger lyset sig? Jo, lyset bevæger sig faktisk med omkring 300.000 kilometer i sekundet, hvilket man normalt skriver som 300.000 km./s. Det er vigtigt, at man ikke forveksler kilometer i sekundet (km./s.) med kilometer i timen (km./t.), som man jo ellers normalt bruger, når man f.eks. taler om en bils hastighed. Der går 3.600 sekunder på en time, og det betyder, at 1 km./s. er det samme som 3.600 km./t. Når man ved det, og man samtidig kender tallet for, hvor hurtigt lyset bevæger sig, så er man ikke i tvivl om, at lysets hastighed er så hurtig, at det næsten ikke er til at begribe. Hvis vi skal prøve at omregne lysets hastighed, som vi jo kender som km./s., til km./t. som vi er mere vant til, så ser regnestykket således ud: 3.600 x 300.000 = 1.080.000.000 km./t. - altså over 1 milliard km./t.! Til sammenligning kører en hurtig sportsvogn omkring 250 km./t.

Så hvis din søn skal opleve at der går et stykke tid mellem man trykker på kontakten og til han kan se lyset så skal han mindst 300.000 kilometer væk og så vil han kunne "se" at der går et sekund fra man har trykket osv.

Det er det man kalder lyset tøven - og her var det gamle Ole der var bagmanden til den opdagelse - gode gamle Ole Rømer der sad natten lang og gloede på Jupiter frem for at gå i seng i god tid - men nej det gad han ikke og fordi han blev længe oppe opdagede han at lyset har en hastighed og selv om han regnede galt (ca. 33%) så blev vi allesamme lidt kloger den nat ;)

Og hvis knægten så stadigvæk lytter efter og ikke er smuttet op på værelset for at spille computerspil så kan du lige fortælle ham at der går ca. 8 minutter fra lyset bliver sendt fra Solen til den når frem og smelter hans is pga. afstanden (som i øvrigt er helt tilpas - men det er en anden snak)

http://da.wikisource.org/wiki/Om_Ole_R%C3%B8mers_Opdagelse_af_Lysets_T%C...

10-11-12 år...sådan relativt....

Jeg prøvede forleden at forklare min søn på 12 år hvad dette betyder – på det praktiske og ikke det teoretiske plan.

Min simple forklaring er at pga. lysets top hastighed kunne han i princippet bevæge sig af en bue gennem rummet i 11 lysår og møde mig til et aftalt sted 10 år senere… for mig! Han vil altså være 11 år ældre og jeg 10 år ældre – når vi mødes igen!!

Altså kan jeg komme til det samme punkt på ”kortere” lys-tid, når jeg bevæger mig af en lige linje? Men han ’kan’ komme til det samme rum-tid sted på længere tid… det som gør forskellen er altså hvilken vej vi har taget og i praksis om vi under-vejs har været for styret af tyngdekraften…. forestiller jeg mig.

Spørgsmålet er om jeg nu har forvirret den stakkels dreng eller om jeg har forklaret dette på en relativt fornuftig måde? Kan nogen korrigere mig på en relativt høflig måde... helst inden jeg rammer event horisonten....pls. ??

Maxwell og omegn

Lad mig citere Jens Ramskov fra ing.dk:

”Lysets hastighed i vakuum er ca. 300.000 km/s – helt præcist og per definition 299.792.458 m/s. Det korte svar er, at ingen kan forklare, hvorfor lysets hastighed er dette.

Man kunne med lige så god ret spørge, hvorfor elektronens ladning har den værdi, den har? Eller hvorfor gravitationskonstanten har den værdi, den har? Det findes der nemlig heller ingen svar på.

En del fysikere håber på, at en teori for alting (theory of everything) muligvis kan forklare, hvorfor og hvordan naturkonstanterne har fået deres værdi. Fysikerne er dog stadig langt fra at finde en sådan teori, og mange mener endog, at en sådan slet ikke kan findes.

Tilhængere af multivers-teorien, hvor der findes mange (måske uendelige mange) universer, kan finde trøst i, at naturkonstanterne kan have forskellige værdier i de forskellige universer – hvis sådanne altså findes. Vi lever så måske og tilfældigvis i det univers, hvor lysets hastighed er 299.792.548 m/s. Et sådant svar har dog næppe den store værdi.

Det nytter heller ikke, at finde svaret på værdien for lysets hastighed af andre omveje. Af Maxwells ligninger fremgår det, at lysets hastighed afhænger af de magnetiske og elektriske egenskaber af det materiale, som lyset udbreder sig. Er ’materialet’ vakuum fører spørgsmålet om lysets hastighed således frem til et spørgsmål om, hvorfor vakuum har de elektriske og magnetiske egenskaber, som det endnu en gang er? Det kan der heller ikke gives noget svar på.”

Og NBI har denne forklaring:

”For elektromagnetiske bølger gælder at λ x f = c, hvor λ er bølgelængden af bølgen, f frekvensen og c lyshastigheden i det medium, hvor strålingen breder sig. Om energiindholdet i lyset gælder, at E = h x f, hvor h er Plancks konstant og E energien.

Da der skal være energibevarelse ved overgang fra et medie til et andet må frekvensen, f, altså være det der er bevaret (er konstant) ved overgangen. Når vi taler om forskellige medier, er medierne her karakteriseret ved lyshastigheden, c, i mediet (eller vakuum). Ved overgang fra et stof til et andet ændres altså hastigheden samt bølgelængden, men energien bevares. Du har altså ret i den henseende, at der er en energibevarelse.

Ser man tilsvarende på lydbølger så er den laveste tone på et klaver (A0) 27,5 Hz, strengens længde kan være ca. 1,5 m (½ bølgelængde). Den svinger og sætter luften i svingninger og laver en tone der har en bølgelængde i luft på ca. 12 m. Hastigheden går fra ca. 80 m/s til 330 m/s noget afhængigt af temperaturen. Overførselen sker ved at strengens tværgående bevægelser rammer luftmolekylerne og skiftevis skaber kompression og ekspansion.

Molekylerne i nærheden af strengen har altså i middel præcis samme hastighed som strengen. Vil man opfatte resultatet som en acceleration af bølgen, næppe, kun overførsel af partikelbevægelsen.

Når det drejer sig om lys sker udbredelsen som svingende elektriske og magnetiske felter (normalt vinkelret på hinanden). Der er ikke nogen genstand, som skal have en acceleration, felterne skal bare opfylde Maxwells ligninger, den korte model af resultatet for simple stoffer er bølgeligningen her øverst. Der er altså ikke i denne forstand nogen træghed (inerti), der skal overvindes, eller noget der skal accelereres. Det er felternes udstrækning der bestemmes af stofkonstanterne (lyshastigheden) og frekvensen helt svarende til udbredelsen af toner.

Man kan på den anden side anskue problemet sådan: Lys er jo elektromagnetiske bølger, der opfylder Maxwell's berømte ligninger. Før bølgeforklaringen blev etableret, legede Newton med tanken om, at lys består af partikler, og kunne fx forklare, at en lysstråle afbøjes, når den går fra et materiale til et andet, fx fra luft til glas.

Siden har vi jo fundet, at ifølge kvanteteorien så beskrives selv partiklers bevægelse med en bølgeligning. Hvis man nu opfatter Maxwells ligninger, som de kvantemekaniske ligninger for lyspartikler, så går det hele op i en højere enhed: Lyspartiklerne vil opfatte området med glas, som et område med lavere potentiel energi, og deres hastighed vil øges. Det er som om det går stejlt ned ad bakke for lyspartiklerne, lige når de bevæger sig fra luft til glas. Omvendt går det så op ad bakke når de sidenhen forlades glasset. Kvanteteorien har i en vis forstand givet Newton delvis ret i sin beskrivelse af lys.”

Og når man kikker på ligningerne:

v=(1/√(ε0*u0)

Hvor:

εo = 8,85419 x 10^-12 F/m
µo = 1,25664 x 10^-6 N/A^2

Mere her:

http://www.phys.unsw.edu.au/einsteinlight/jw/module3_Maxwell.htm

Så kort: Lyshastigheden i et medie kan udtrykkes ved dets permeabilitet (magnetisme) og dets permitivitet (elektricitet) – så lyshastigheden er en naturkonstant, som vi ikke kan forklare, blot tage til efterretning. That´s it.

299.792.458 meter

1.
Som jeg forstår det har man udledt denne her hastighed 299.792.458 meter af Maxwells ligninger (?)
Hvordan ser den ud, hvordan kom man frem til resultatet ?

2.
Citat;
"en meter er den længde, som lyset tilbagelægger på 1/299.792.458 af et sekund"
Det må vel gælde uanset hvor hurtigt eller langsomt et sekund nu går (?)

Emnet og debatten

Debatterne ville kører mere gnidningfrit hvis I var hurtigere til at slå ned på dem der konstant bringer dem ud på et sidespor.

Otto er ekspert i at forsøge at dreje væk fra emnet og gøre reklame for hans eget site - hvis I var lidt mere op på dupperne og hev ham tilbage på sporet (og bad han skrue ned for reklamerne) så ville resten af os ikke skulle bruge tid på hans ævl og der vil helt automatisk komme en bedre debattone.

Men som det er nu så får han lov til igen og igen at afsporer debatterne og det påvirker naturligvis hvordan de derefter forløber.

Ingen personangreb

Hold jer til emnet, og skriv kun indlæg, der fører debatten videre. Personangreb er ikke velkomne i debatfeltet, så hold jer i skindet, hvis I fortsat vil deltage i diskussionen.

Redaktionen

Emnet

"Og jeg vil stadig gerne høre dit bud på hvad der skabte energien i Big Bang, hvis du kan."

Og jeg ville gerne have du holder dig til emnet og nøjes med at skrive på dit eget site - men vi kan jo ikke alle få hvad vi ønsker.

Hvem forstyrrer hvem?

Jeg startede med at skrive:

"Der findes en videopræsentation både på dansk og engelsk, og kommentarer er altid åbne. For ikke at fylde videnskab.dk's sider med ligegyldig mundhuggeri, inviterer jeg alle til at blogge på www.crestroy.com hvis de lyster, men desværre kun på engelsk. Der findes en del derude der er lydhøre for futuristisk filofysik."

i håbet om at jeg i anonymitetens navn, kunne få et respons på min site og ikke her, hvor mundhuggeri er dagligdag.

Jeg påstår aldrig at jeg er natur videnskabelig, men at jeg er filosofisk.

Jeg vil forbeholde mig retten til at skrive på videnskab.dk som det lyster mig, når jeg har noget på hjerte som jeg mener kan have en filosofisk værdi i den sammenhæng artiklen bringes.

Men hvis jeg bliver frontal angrebet, så svarer jeg som regel høfligt tilbage.

Og jeg vil stadig gerne høre dit bud på hvad der skabte energien i Big Bang, hvis du kan.

Forstyrrer

"Kim, vi forstyrrer de andre her på sitet, vil du ikke være sød at blogge med mig.."

Jeg forsøger konstant at komme tilbage til emnet. Nej du er en den eneste der forstyrrer folk med dit ævl - og du må have spist søm hvis du tror jeg en gang til skal læse mere vrøvl på dit site

Jeg vil aldrig skrive et indlæg på et site for folk med sølvpapirhatte - den eneste grund til jeg kommentere nogle af dine indlæg her på videnskab.dk er at folk ikke skal tro at dit vrøvl er seriøs videnskab.

Re:Re: Re:(Tanke)eksperiment

Selv om lygten følger med rumskibet vil andre uden for rumskibet se lyset bevæge sig med præcis lyshastigheden. Relativitetsteorien giver formler for sammensætning af hastigheder, og her får man altid at lyset bevæger sig med samme hastighed, uanset hvordan lyskilden bevæger sig. Det der til gengæld varierer er tide, idet tiden ikke går lige hurtigt for alle.

Eva vil derfor se den rigtige lyshastighed, selv om lygten sidder uden på rumskibet.

Relativitetsteorien kommer man ikke uden om, hvordan man end vender og drejer sit eksperiment. Jeg tror snart ikke der kan koges mere suppe på den pind.

Til Kim Kaos igen igen

Jeg skriver:

"Jeg har sågar en forklaring på hvad der skaber lyset (energien), i modsætning til Big Bang teorien. Men jeg har IKKE en forklaring på alt."

Og du kommer med en lang forklaring om hvor lys kommer fra uden at forklare hvor energien kommer fra. Det du beskriver er ganske rigtig udfra konsensus, men det forklarer ikke hvor den oprindelige energi kommer fra.

Du behøver ikke at gentage dig selv, for jeg ved altså godt hvad konsensus er.

Hvis du spørger en seriøs fysiker hvor energien fra Big Bang kommer fra, vil han svare at det aner han ikke. Der er ingen seriøse fysikere der vil påstå at de ved hvorfra energien i Big Bang kommer fra. De der siger at de ved det er useriøse, for det er aldrig blevet påvist. Vatikanet anerkendte Big Bang teorien i 70'erne, og sagde, der kan i bare se, Gud er årsagen. Det er jo ikke fysik, men kan da godt betragtes som filosofi uden en begrundelse, bortset fra at Gud er almægtig. Den køber jeg ikke, så jeg er da kommer lidt længere end jeg var i Middelalderen.

Som jeg ser det er det fysiske univers en effekt af en uforklaret årsag. Jeg ved heller ikke hvad årsagen er, men jeg har et bud på den, og det kan du blive klogere på, hvis du ser min videopræsentation som varer 24 minutter på www.crestroy.com

Den er meget bedre end det du åbenbart har læst. Den teori du har læst er fra sommeren 2011, og den har udviklet sig siden da. Derudover er jeg blevet meget bedre til at forklare mig.

Kim, vi forstyrrer de andre her på sitet, vil du ikke være sød at blogge med mig på www.crestroy.com istedet.

Re: Re:(Tanke)eksperiment

Men vil lyset, inden i rumskibet, så ikke bevæge sig "for hurtigt" - i forhold til verden udenfor rumskibet ?

Vi kunne jo bare sige at lygten sidder på ydersiden af rumskibet, og at Eva ser den igennem et vindue.

Hvis rumskibet bevæger sig med lysets hastighed minus 1cm/time, må lyden vel nå frem før lyset ?
- og dermed har information ("NU!") bevæget til hurtigere end lyset !

Tankegang????

Jeg har skam brugt tid på at læse dit nonsens - den tid får jeg aldrig igen.

Du ha en ide om hvad er skaber lyset og det er ikke Big Bang - jamen lidt ret har du da - lyset er ikke skabt af Big Bang.

Lys består af fotoner og fotoner = lys-energimængde - en lyskvant

...når en elektron i et atom springer fra et exiteret energiniveau til et lavere energiniveau, udsendes lys af en ganske bestemt bølgelængde, λ.

E(foton) = (hc)/λ

h er Plancks konstant

Lysets kvantenatur blev underbygget ved Einsteins tolkning af den fotoelektriske effekt i 1905, ved Niels Bohrs fortolkning af atomernes spektrallinjer i 1913 og ved opdagelsen af comptoneffekten i 1922.

Når man opvarmer en gas, betyder det, at middelhastigheden af molekylerne stiger se også Hvornår begynder udvikling af varme under kompres-sion? Temperaturen måles principielt ud fra denne middelhastighed.

I denne situation kommer opvarmningen ved at tyngdekraften får gasmolekylerne til at klumpe, og efterhånden eventuelt danner de sole eller planeter ved at tiltrække de omgivende gasser. Derved komprimeres gassen og opvarmes. Når det drejer sig om sole når opvarmningen millioner af grader afhængigt af gasskyens størrelse

Når middelhastigheden øges, bliver sammenstødene imellem molekylerne også voldsommere efterhånden som temperaturen stiger. Det betyder, at på et eller andet tidspunkt begynder elektronerne omkring atomer og molekyler at blive slået op i højere energitilstande, eller der sker ionisering, dvs. elektronen bliver slået helt væk fra atom eller molekyle. Når elektronerne falder ned igen fra de anslåede tilstande eller elektronerne bliver indfanget igen af ioniserede atomer eller molekyler, frigøres der energi i form af lys (også langt udenfor det synlige område til både længere- og kortere bølgelængde). Kikker man på en sådan stor gas-sky, bliver den i reglen være uigennemsigtig i et stort spektralområde, dvs. den vil blive opfattet som et glødende legeme. Det gælder f.eks. vores egen sol, som faktisk er en gas-sky, der er varm. Den lyser nærmest med en energifordeling, som er en så kaldt planckkurve se:

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/temperaturstraaling/

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/sortlegeme/

Planckkurvernes tops placering i bølgelængde er metode, som man ofte anvender til at måle stjerners overfladetemperatur. Altså en stor varm gas-sky har samme egenskaber strålingsmæssigt, som en sort glødende metalkugle ville have. Fra de tyndere ydre dele af skyen kan man få et emissionsspektrum, som har lysende spektrallinjer svarende til de indgående gasser. Dette gælder også solen, hvis overflade er tæt på at være et glødende legeme, og hvor de tyndere gasser udenom giver kan give linjespektre, emissionsspektre. Når lyset inde fra solen går igennem de gennemsigtige gasser får man absorptionsspektrum dvs. alle farver men med mange tynde sorte linjer igennem. Både emissionsspektre og absorptionsspektre bruges af astronomerne til at bestemme, hvilke stoffer der er i stjernerne.

Drejer det sig derimod om en tynd ret gennemsigtig gas-sky støder atomer og molekyler ikke så tit sammen, selv om den skulle blive noget opvarmet. Hvis skyen er gennemsigtig, vil man bortset fra baggrunden så i reglen få stoffernes spektrallinjer at se og ikke nogen sammenhængende planckkurve. Her vil man også se, at gassen optager de linjer fra baggrundslyset, som svarer til de stoffer, der er i gassen, man får igen det man kalder et absorptionsspektrum.

Dette sidste bruger astronomerne bl.a. til at se interstellar gas, idet man ser hvilke spektrallinjer, der absorberes fra lyset af fjerne stjerner. På grund af de enorme afstande i rummet kan man se gasser, som kun har få atomer eller molekyler pr. kubikcentimeter.

Fotonerne opstår altså fordi stoffer opvarmes, ioniseres, indfanger elektroner eller støder sammen. Tilsvarende kan lys blive fjernet ved dets passage af gasskyer i rummet eller omkring en stjerne.

http://www.universetoday.com/74027/what-are-photons/

http://en.wikipedia.org/wiki/Photon

http://physics.about.com/od/lightoptics/f/photon.htm

Så nemt er det - ikke alt det hjemmestrikkede ævl.

re: Er der et liv efter døden?

I min teori har bevidsthed alt med lysets hastighed at gøre. Min antagelse er at der ikke findes et reelt vacuum da man altid vil kunne finde elektromagnetiske felter eller virtuelle partikler i et hvilket som helst rum. Derfor mener jeg at det er forkert at bruge udtrykket vacuum i forbindelse med lysets hastighed.

I min teori er det min antagelse at det fysiske univers starter ud med at lysets hastighed er øjeblikkelig, og bliver bremset ned til den hastighed vi observerer idag. Jeg har sågar en forklaring på hvad der skaber lyset (energien), i modsætning til Big Bang teorien. Men jeg har IKKE en forklaring på alt.

Jeg antager at bevidstheden ligger i kvantefeltet i modsætning til gængs opfattelse af at det ligger i hjernen. Det mener Penrose altså også, og Hameroff er af samme opfattelse.

Jeg har gentagne gange sagt at jeg synes at videnskaben er seriøs i sin antagelse om at vi skal arbejde videre på det vi ved, men når videnskaben selv hiver sig i håret og sukker efter en forklaring på hvorfor kvantemekanik og relativitet ikke spiller sammen, så synes jeg da det er i orden med lidt filofysik, men det synes du åbenbart ikke.

Det ville glæde mig ufattelig meget hvis du ville sætte dig ordentlig ind i min tankegang. Det er ret let at gøre på www.crestroy.com Min danske videopræsentation tager kun 24 minutter, og der får du essencen af min filosofi.

Re:(Tanke)eksperiment

Hvis rumskibet er et initialsystem, dvs. det ikke accelerere oplever man ingen forskel fra, hvis man står på jorden. Lydens hastighed er 340 m/s og lysets er 3*10^8 m/s. Så Eva vil først se lyset og efter 0,3 sek. høre råbet. At omgivelserne suser forbi med 99.999....9% af lyshastigheden gør ingen forskel på, hvad der sker inde i rumskibet.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg