Annonceinfo

Hvor højt kan fugle flyve?

Spørg VidenskabenFugle kan flyve forbasket hurtigt, men hvor højt kan de egentligt komme op?

Normalt flyver fugle ikke højere end 150 meter, men ved Himalaya har man set en flok gæs flyve i en højde af ikke mindre end 10.000 meter. (Foto: Colourbox)

Solsorte er som regel godt tilfreds med at sidde på hustage og synge.

Jo højere, de sidder, jo større er chancen for at få succes med hunnerne. Men hvad hvis der en dag var en solsort, som fik øje på Månen, og tænkte 'Hvis bare jeg kan komme derop, kan jeg få alle hunnerne'?

Nu er vores læser John Rasmussen ikke den solsort, men han har dog undret sig:

»Er der en begrænsning på, hvor højt fugle kan flyve?«

Godt spørgsmål. Vi tog det videre til Jon Fjeldså, professor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han har en bred ekspertise indenfor ornitologi, og fokuserer især på fuglenes evolution.

»Ved Himalaya har man, fra fly, set gæs flyve i 10.000 meters højde. Normalt flyver gæssene gennem de lavere bjergpas, men man har set dem i den højde,« siger han.

De fleste fugle flyver ikke højere end 150 meter, men det ændrer sig, når fuglene tager på træk.

Fakta

FLYVNING OG VINDFORHOLD

Vinden bliver hårdere, jo højere man kommer op. Derfor flyver fugle højere op, når de har medvind. Når fugle flyver i modvind, flyver de tættere på jorden, hvor vinden ikke er nær så hård.

Fugle på træk starter, som regel i en højde af 1500 meter og det ser ud til, at den højde langsomt stiger, jo længere de flyver, så de til sidst findes i en højde på 6000 meter.

Teorien er, at fuglene flyver højere oppe i den kolde luft for at undgå at blive dehydrerede i den varmere luft tættere på jorden.

Gåsedun holder på varmen

Luftens iltindhold bliver mindre, jo længere man kommer op. Men har det betydning for, hvor højt fuglene kan komme op og stadig trække vejret?

»Hos mennesker er det, der sætter grænsen, iltbalancen. Fugle har et langt bedre åndedrætssystem end mennesker, og det betyder, at de bedre kan klare den tyndere ilt, der er i den højde,« siger Jon Fjeldså.

Fuglenes åndedrætssystem er bedre, men dét, der sætter begrænsningen for fuglene, er temperaturen. Jo højere, du kommer op, jo koldere bliver luften også.

Temperaturen i 10.000 meters højde er 50 kuldegrader. Gæssenes dun gør, at de kan holde til de ekstreme temperaturer, og deres størrelse gør, at man kan se dem fra fly.

Gribbe har verdensrekorden

Efter at have læst artiklen, supplerer Mogens Trolle, zoolog ved Zoologisk Museum, med, at gribbe er dem der kommer aller længst op. På udkig efter føde flyver de afrikanske gribbe normalt i 200-500 meters højde, men når de skal rejse længere afstande, kan de gå op i langt tyndere luftlag. Så højt, at det er gribbene, som besidder verdensrekorden i højdeflyvning blandt fugle. »En Rüppels grib blev fløjet ned af et passagerfly over Elfenbenskysten i 1973 i ikke mindre end 11.300 meters højde. Udover at temperaturen i denne højde er omkring -50°C, er der stort set ikke nogen ilt. Undersøgelser af blodet hos rüppells grib og munkegribben har vist, at de har en særlig slags hæmoglobin, det ilttransporterende protein i blodet, der gør, at de kan overleve det lave lufttryk, der er så højt oppe i atmosfæren,« fortæller han.

Vi takker for svaret og sender en Videnskab.dk-t-shirt til John Rasmussen. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Den sibiriske lærke fløj for højt

Selv om vi befinder os i et videnskabeligt forum, skal der vel være plads til eftertanker, morsomme eller ej. Følgende anekdote har lidt af det hele:

Den Sibirske lærke

Det var den første forårsdag i Sibirien. En lærke sad og nød solen.
(livsnyder).

Der må være endnu dejligere helt oppe ved solen, tænkte den, og
besluttede sig for at flyve derop (begærlighed).

Kvidrende og glad begav den sig af sted (iværksætter).
Hvad lærken ikke vidste var, at jo højere man kommer over jordens
overflade, desto koldere bliver det (manglende uddannelse)

Lærken begyndte efterhånden at fryse, men den ville gennemføre sin
beslutning. Intet skulle hindre den i at nå sit mål (ildsjæl).
Men til slut blev den så udmattet af overanstrengelse og kulde, at den
besvimede og styrtede mod jorden (erkend fysisk stres i tide)

Nu ville tilfældet, at en sibirsk ko netop havde lavet en stor varm
frisk kokage. Heri landede lærken. (at vinde i lotto).
Varmen gjorde godt, og efter nogle minutter kom lærken til sig selv igen.

Da det gik op for lærken, at den stadig var i live, blev den jublende glad.

Den stak hovedet op af kokagen, og kvidrede mod solen af hele sit hjerte.
Men dette hørte en sulten sibirsk kat, som hurtigt fandt lærken, hev den
op, og åd den.

Denne korte historie er usædvanlig ved at have hele fem moraler:

1) Stræb aldrig efter det uopnåelige.
2) Skift kurs når du opdager at målet er urealistisk - vær aldrig stædig.
3) Selv om man lander i noget lort, kan det være godt for noget.
4) Skrig aldrig op, når du sidder i lort til halsen.
5) Det er ikke altid dine venner, som hiver dig op af lortet.

m.v.h. Emil

Opdateret

Artiklen er nu opdateret med Mogens Trolles kommentar. Vi takker.

Visse fugle flyver termik

Som svæveflyver oplever man ofte at flyve sammen med musvåger, som kredser i de samme opvinde. Man kan møde dem i alle højder, og det vil i Danmark sige typisk op til 1000-1500 meter, men jeg mangler endnu at observere en musvåge forsvinde op i en cumulusky, selvom den givet vil kunne finde ud af det uden at ende i en styrtspiral som os andre. Gør de det, er der basis for at stige adskillige km uden at behøve at baske med vingerne.
Hvad der får dem til det er ikke til at sige - de kan næppe få øje på en mus fra de højder. Måske hygger de sig bare ved det? De er sgu da fedt at stige 3-4 m/s uden at røre en fjer!
Bredvingede langdistancetrækker som fx storke benytter sig af termiske opvinde for at spare energi, og jeg har oplevet at en flok små vadefugle tog et par omgange i den opvind, jeg selv lå og kredsede i med mit svævefly i ca. 500 meters højde.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg