Hvor bliver pengene af?
Spørg VidenskabenAlle taber åbenbart penge, mens der er finanskrise. Men hvor bliver alle pengene af, spørger en læser. Spørg Videnskaben finder svar hos professor og vismand Jan Rose Skaksen.

Banker går nedenom og hjem på grund af stor gæld. Aktionærer taber penge i stor stil, og almindelige mennesker mister deres arbejde og mister indkomsten.
Alle taber tilsyneladende penge under den store finanskrise. Men der er vel stadig lige så mange penge og værdier i omløb i verden. Så hvor forsvinder pengene hen, spørger Henrik Hauge Sørensen.
Mens en t-shirt bliver pakket og sendt af sted til vores læser, tager Spørg Videnskaben fat i Jan Rose Skaksen, professor i international økonomi på Copenhagen Business School og én af landets fire vismænd, som følger den økonomiske krise tæt.
Hvor bliver alle pengene af?
»Det kommer an på, hvilke penge du taler om. Penge kan være de værdier, som boligejere har, eller det kan være likviditet forstået som den ultimative form for penge - en pengeseddel.«
»Lad os tage husejerne. Når man snakker penge fra huset, snakker man værdier, og der er selvfølgelig nogle værdier, som er forsvundet i den blå luft, nemlig friværdier (forskellen mellem den værdi, en bolig har på markedet, og den gæld der er i boligen, red.). De er i en eller anden forstand forsvundet op i den blå luft, for sådan nogle friværdier er noget underligt noget. Det er ikke penge, du har på en konto et sted, det er simpelthen baseret på, hvad man regner med, at andre vil betale for dit hus.«
»Friværdierne er blevet mindre, fordi folk kigger på fremtiden, på renterne og i øvrigt også fordi der har været for optimistiske vurderinger. Tidligere ville folk gerne have et hus, fordi det sikkert snart ville blive vurderet endnu højere. Men nu er værdierne forduftet. De kommer måske tilbage, men for nu er de væk.«
Fakta
»Det samme kan man sige om
aktiekurser.
Deres værdier bygger på, hvordan andre vurderer virksomhedens værdi, og hvilke muligheder, den har for at skabe overskud i fremtiden. Og nu vurderer mange, at mulighederne i de kommende år er mindre. Derfor daler kurserne, og i den forstand er de værdier også forduftet i den blå luft. Hverken boliger eller aktier er håndgribelige værdier, og derfor kan de forsvinde op i luften.«
Hvor er bankernes penge forsvundet hen?
»Nogle er bare forsvundet, fordi deres aktier dykker - så forsvinder deres værdi. Og så er bankernes lyst til at låne penge ud blevet meget lille. De er der, men de har ikke lyst til at låne dem ud.«
Så bankerne ligger inde med alle pengene?
»Ja, de sparer op. Der er færre penge ude på markedet, fordi de simpelthen ikke tør låne dem ud til andre banker, fordi de er bange for, at de går bankerot, og så får de ikke deres likvider tilbage. Normalt ville man låne penge ud, hvis man ikke selv har brug for dem, men det tør de ikke. Det er helt modsat for to år siden, hvor du nærmest kunne låne penge på dit glatte ansigt.«
En anden læser
, Anders T. Andersen, vil gerne vide, om man ikke bør nytænke hele det økonomiske system. Dels virker det forkert, at faktorer som aktiekurser og friværdi, der bygger på menneskelig psykologi, kan styre op- og nedture. Dels er det både uretfærdigt og uholdbart, at stater går ind og redder private virksomheder fra markedskræfterne. T-shirt til Anders T. Andersen og spørgsmål til Jan Rose Skaksen:
Hvordan kunne en nytænkning af økonomien se ud?
»Der er ingen tvivl om, at systemet allerede er ved at blive nytænkt. Jeg tror ikke, du vil se de helt voldsomme og kæmpe reformer på lang sigt, men der sker meget nu, hvor noget bliver nationaliseret (banker bliver opkøbt af stater, red.).«

»Det virker provokerende på mange mennesker, at overskuddene har været på private hænder de senere år, men at underskuddene alligevel bliver sociale. Det virker og er uholdbart.«
»Det er klart, at der vil ske nogle ting, der vil sikre, at i hvert fald i en del år fremover bliver der mere kontrol med, at banker og andre, der udlåner penge, ikke tager så store risici, som de har gjort de senere år. Der vil komme mere kontrol og større krav fra samfundets side om, at der er grænser for, hvad vi accepterer.«
Så man er om ikke andet blevet klogere af krisen?
»Det er en lære af det her, at det simpelthen gik for vidt. Det var helt vildt i USA - man gav lån, hvor renten var lav i starten, og hvor man så skulle betale højere rente senere - et såkaldt teaser-lån. Det er helt vildt. Så det er et godt bud og sikkert også helt nødvendigt, at der kommer indgreb, der sikrer langt større kontrol.«
Kan man ændre på systemet, så aktiekurser og friværdi ikke betyder så meget?
»Det tror jeg ikke, man kan. Du er nødt til at have en vurdering af, hvad en virksomhed er værd, og det kan du ikke på andre måder end ved at lade nogen være interesserede i at købe den. Det ville gribe totalt ind i vores markedsbaserede system. Det ville være en revolution. Det ville virkelig, virkelig være - nej, det kan man næsten ikke forestille sig. Aktiekurser går op og ned, det er vilkårene, også i fremtiden. Det er jo hele ideen. At folk, der køber aktier, er folk, der er villige til at tage en risiko. Og det vil gå op og ned.«
Og friværdien?
»Hvis man får rimelig styr på de finansielle markeders lyst til at tage en risiko, vil det også forhindre, at boligmarkedet kan tage den bobletilstand, som vi har set. Og så har man nogenlunde kontrol med det.«
Spørg Videnskaben: Hvis du har et spørgsmål om finanskrisen eller et andet emne til en videnskabelig ekspert - så send det til redaktionen@videnskab.dk.
Relaterede artikler
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Danskere hiver strøm ud af havet
7. november 2011 kl. 10:33 -
Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop
27. april 2012 kl. 13:09 -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 16 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 31 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Indlæg slettet
Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber. Redaktionen har slettet et indlæg, der var i strid med debatreglerne på dette punkt. Debatreglerne findes her: http://www.videnskab.dk/content/dk/debat/debat_betingelser
Redaktionen
Siden "The Crown",
Siden "The Crown", nationaliserede de 3 største banker i England er det tal Lasse nævner blevet endnu mere skævt. Desuden gør de hjælpepakker, der pumper flere penge ud i cirkulation, kun en ting på længere sigt, nemlig skaber mere inflation. Det er en skam at folk ikke har fulgt med i historietimen. F.eks er der igennem historien flere eksempler på at vestlige nationer er gået fallit og man har forlangt at befolkningen skulle aflevere deres ædelmetal til staten, for at der igen kunne udstedes en "mønt" med reél værdi. Dette system har nedbrud indbygget i sig, og af den simple årsag vil der altid komme en krise ind i mellem som tvinger de mest fattige til at sælge, og på den måde kan de mest rige købe billigt og dermed eje endnu mere af verden i%.
Lige præcis Jan, det kunne
Lige præcis Jan, det kunne ikke siges bedre. Penge kan kun komme ét sted fra, bankerne, og man kan kun få pengene ud af dem på en måde, ved at betale GÆLD - og gælden kan aldrig betales tilbage, da den altid vil være tilbage når pengene er betalt tilbage. Gælden bliver kun større og større med tiden, mens forskydningen af pengene bliver større også - 50 % af kloden lever for under 2 dollars om dagen, 1 % af kloden ejer 40 % af al rigdom. Krisen er som en stoledans, nogen mister en stol (penge) og er ude af spillet, bagefter fortsætter dansen til den næste krise - det stopper aldrig :)
Hvis man gerne vil vide hvor
Hvis man gerne vil vide hvor mange af problemerne i verden kommer fra, skal man bare se Zeitgeist. Hvis man vil vide hvad man skal gøre ved det, skal man se Zeitgeist II. Hvis man vil vide hvordan man kan gøre det i fremtiden skal man se "Future By Design". Det monetære system har spillet fallit og vi må designe os ud af det. Fremtidens økonomi skal baseres på resourcer. Ovenstående kan findes på
http://www.zeitgeistmovie.com/
http://www.thevenusproject.com/
http://futureblog.net/wordpress/
Desuden bliver http://thezeitgeistmovement.com/
lanceret i morgen den 11. Oktober, så folk med mod på nytænkning kan finde sammen.