Annonceinfo

Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

Spørg VidenskabenVikingetiden var en blodig omgang. Et dansk/norsk kærestepar vil vide, om det var de danske eller norske vikinger, der var hårdest med klingen. Spørg Videnskaben har konsulteret både en dansk og norsk forsker for at få svar - de er overraskende nok ikke helt enige om konklusionen.

Vikingetiden starter i år 793, da ca. 100 mand plyndrer det engelske Lindisfarne kloster. En munk fra York skrev dette om hændelsen: 'Hedningene vanhelligede Guds helligdom, hærgede vort håbs hus og trampede på helgenernes kroppe, som var de skidt på gaden.' (Kilde: historienet.dk, foto: Shutterstock)

Hvis der er noget, der binder os skandinavere sammen, så er det stoltheden over, hvor barske vores forfædre var: Bredskuldrede, mjødstive mænd med mider i skægget og død i øjnene, der plyndrede og voldtog, som var det en tur i parken.

To af vores skandinaviske læsere føler dog ikke det fælles historiske bånd så stærkt for tiden. De er kærester - den ene er dansker, den anden er nordmand - og for at begrave stridsøksen og genvinde husfreden, vil de en gang for alle have et svar på:

»Hvem var mest badass - de norske eller de danske vikinger? Altså hvem dræbte flest, erobrede mest og havde i det hele taget mest at skulle have sagt dengang?« skriver Lise og Simen i en mail.

Videnskab.dk spænder hjelmen og søsætter en undersøgelse af de skandinaviske krigeres triumfer på slagmarken for over 1.000 år siden. Da vores læsere kun spørger ind til de danske og norske vikinger, har vi udeladt svenskerne i denne omgang, selvom der er masser af grund til at føle sig truet også den vej fra. Vikingetidens svenske søfarere må vi følge op på en anden god gang.

Nordmændene var frygtløse sømænd

For at være fair over for begge folkefærd, har vi både taget kontakt til en norsk og en dansk forsker, der har studeret vikingetiden. Det viser sig, at de to vikingekyndige forskere ikke har den helt samme opfattelse af datidens styrkeforhold.

Den danske forsker Søren Michael Sindbæk, lektor i historie ved Aarhus Universitet, starter ellers med at vise storsind. Han giver de norske vikinger æren for at have været mest modige til søs.

»Nordmændene var nok de mest frygtløse sømænd. Det var især dem, der sejlede over Atlanterhavet og bosatte Island, Grønland og Færøerne,« siger Søren Michael Sindbæk. 

Han fortsætter med at forklare, hvorfor det var frygtløst at sejle fra Norge mod endnu nordligere landområder. 

»Det har været ualmindeligt farligt at sejle på noget af det værste farvand i verden uden landkending, hvor man ikke har andet end Solen og stjernerne at tage pejling af. Det er altså noget andet end at sejle sydpå langs kontinentet. Det var en kæmpe bedrift,« siger han.   

Den betragtning er den norske professor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, Dagfinn Skre, ret så enig i. Så når det kommer til at være barsk på havet, tager nordmændene stikket. Lad kobjælderne lyde: 1-0 til Norge.

Sværdene svingede på Seinen

Vikingerne sejlede jo ikke bare for at sejle. De tog afsted for at få land, rigdom og ære, og hvis man skal finde ud af, hvilke vikinger, der var mest barske, må man se på de erobringer, de lykkes med.

Fakta

Datidens vikinger identificerede sig ikke på samme måde med deres land, da nationerne var meget unge. For nemhedens skyld har vi dog insisteret på at bruge begreberne 'Danmark' og 'Norge' i denne artikel.

I det følgende skal vi se på vikingernes største erobring på det europæiske kontinent: Normandiet.

I løbet af 800-tallet fik franskmændene nogle gange rødvinen galt i halsen, mens de skuede ud over Seinen. Krigsskibe fra Nord kom jævnligt sejlende ned ad floden, der blandt andet løber gennem Paris.

Vikingerne plyndrede byerne ved flodens bred og brændte dem ned efterfølgende, medmindre de fik en betragtelig betaling for at tage af sted igen.

Hvor var Rollo fra?

I år 911 blev togterne for meget for frankernes konge, Karl den Enfoldige. Han tilbød vikingehøvdingen Rollo magt over det nordøstlige område af Frankrig mod en garanti om fred fra flere vikingeangreb.

Rollo takkede ja, og han blev dermed konge over det område, der efterfølgende kom til at hedde Normandiet, hvilket stammer fra ordet Normanner - 'mand fra nord'.

Historikere verden over er enige om, at Rollo er en af vikingetidens store mænd, eftersom han stod i spidsen for masser af togter og lykkedes med at erobre Normandiet.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt han var dansk eller norsk. Den uenighed deler vores forskere.

»Det meste tyder på, at Rollo er identisk med Ganger Hrolf, som var en viking fra den vestlige del af dagens Norge,« siger Dagfinn Skre. Han påpeger dog i den forbindelse, at Rollo formentlig havde mange danskere i sin hær, og man kan derfor ikke kalde erobringen af Normandiet en egentlig norsk bedrift. 

Søren Michael Sindbæk deler ikke Dagfinns analyse.      

»Normandiet blev et vikingekongedømme under en slægt, hvor Rollo var stamfader, og han var formentlig dansk,« siger han.

Videnskab.dk kan altså hverken tildele de norske eller danske vikinger æren for at indtage Normandiet. Den del af dysten må anses for at være uafgjort.

England blev vikingekongedømme
Vil du læse flere nyheder om vikinger og andre fund fra fortiden? Så følg med i Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Tilmeld dig her og vær med i lodtrækningen om de præmier, du kan se her på billedet.

Det var bestemt ikke kun franskmændene, der måtte slås med barbarerne fra nord. Vikingerne besøgte England første gang i slutningen af 700-tallet, hvor de plyndrede et kloster. Derefter blev øen mod vest det foretrukne sted at sætte kursen mod.

I løbet af 800-tallet erobrede vikingerne store dele af England og bosatte sig der efterfølgende. Særligt den nordøstlige del af England var populær at slå sig ned i. Dette område blev senere kendt som Danelagen, der betyder dansk lov.

Efter de krigeriske togter og erobringer i 800-tallet fulgte en mere fredelig periode, hvor skandinaviske bosættere integrerede sig i den engelske kultur.

I slutningen af 900-tallet og op igennem 1000-tallet blev freden afløst af tiltagende vikingeangreb, der til sidst resulterede i, at vikingerne erobrede hele England i 1016. 

Søren Michael Sindbæk mener, at det hovedsageligt var danske vikinger, der stod bag sejrene på slagmarken. 

»Det var temmeligt sikkert danske vikinger, der var mest involveret i erobringen af England. Både da Danelagen blev erobret i 800-tallet og gjort til et vikingekongedømme, og da hele England blev erobret i 1000-tallet.«

Slagene var overordentligt blodige

Han pointerer i den forbindelse, at erobringen af England var vikingernes største militære bedrift.

»England var et avanceret samfund med kongeriger og stærke hære, så der har vikingernes militærorganisation virkelig stået sin prøve. Det har været overordentlige blodige slag med over 1.000 mand på hver side. Beretninger fortæller, at vikingerne spredte rædsel og kæmpede uden nåde,« siger han.

Dagfinn Skre medgiver, at det hovedsageligt var danske vikinger, der gjorde hele England til et vikingekongedømme i 1000-tallet. Han indskyder dog, at det ikke er helt så entydigt, at danske vikinger stod bag togterne i 800-tallet.

»Det er vanskeligt at pege på, hvilke vikinger der erobrede Danelagen i 800-tallet. Men det er ganske rigtigt, at det var danske konger, der var mest aktive, da England blev erobret i 1000-tallet,« siger han.

Alt taget i betragtning må man konkludere, at de danske vikinger tager stikket for erobringen af England. Lad klaphatten blafre! Der er udlignet. 1-1.

Nordboerne sloges indbyrdes
Der afholdes vikingetræf ved Moesgård Museum i Aarhus hvert år i uge 30. Her kigger vikinger fra hele Norden forbi for at krydse klinger. (Foto: Shutterstock)

For endeligt at finde ud af, hvilket folkefærd der tager sejren, må vi selvfølgelig kigge på de indbyrdes krige, som de danske og norske vikinger udkæmpede.

Søren Michael Sindbæk fortæller, at danskerne havde overtaget gennem det meste af vikingetiden.

»I løbet af 900-tallet er der nogle meget livlige krige mellem danske og norske vikinger. Danske konger formår at erobre dele af det sydlige Norge og beholder det helt frem til slutningen af vikingetiden,« siger han.

Søren Michael Sindbæk fortæller yderligere, at meget tyder på, at hele Norge blev underlagt den danske konges magt i Harald Blåtands tid, men denne del af historien er dog mere usikker.

Sikkert er det, at nordmændene gik i offensiven i slutningen af vikingetiden.

Danske konger styrede i Norge

»I 1000-tallet vender magtbalancen. Den norske vikingekonge Harald Hårderåde sparker danskerne ud af det sydlige Norge og er meget tæt på at erobre Danmark efterfølgende,» siger han.

Selvom Hårderåde var tæt på at erobre Danmark, ligger Dagfinn Skre hovedet på blokken og indrømmer, at danske vikinger var stærkest i de indbyrdes stridigheder.

»Man kan sige, at danske konger fra tid til anden styrede områder, som senere blev en del af kongeriget Norge, men norske konger styrede ikke i Danmark,« siger han.

Dannebro kan ikke blafre meget vildere. Vores vikinger var de mest barske. En sejrherre bør dog afstå fra at hovere, så Videnskab.dk vil gerne smide en virtuel krammer efter vores norske broderfolk: Heja Norge! Vi elsker jer alligevel!

Vi takker kæresterne Lise og Simen for det fremragende spørgsmål og håber at have bidraget til lidt fred i det krigerisk indstillede lille hjem. Måske de kan slås lidt om, hvem af dem der skal have den T-shirt, vi sender dem som tak for spørgsmålet?

Hvis du selv har et godt spørgsmål, som du vil have videnskabens svar på, så send det til sv@videnskab.dk. Du kan også læse 77 af de bedste spørgsmål og svar i Videnskab.dk's seneste bog: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'

Barskest av dansker og normenn, pah

Svaret är givet – svenskar, som tagit både Norge och halva Danmark ifrån eder.

Historiske data

Vi kan ikke drage nogen som helst moralske konklusioner ud fra historiske data. Det kan vi ud fra metaforisk digtning, der beskæftiger sig med ånden bag stoffet. Ikke nødvendigvis metafysisk, men dog etisk.

De historiske data tolker moralen i forhold til nuværende forhold, hvilket kan føre til fordrejede konklusioner. Digteren arbejder uafhængig af tid og rum og ser problematikken i et tidløst perspektiv. Den er som det skiftende lys, der får den samme ting til at se forskellig ud alt efter indfaldsvinklen.

Da vi kun kan forstå fortiden ud fra nutiden er det vigtigt at være lige så kritisk overfor sidstnævnte som førstnævnte.

Oehlenschlæger's tolkning af etikken bag vore forfædres gøren og laden er baseret på almenmenneskelige forudsætninger og er demed gældende til hver en tid. Andre kan frit have deres egne tolkninger. Men reelle fakta vil vi aldrig kunne tilvejebringes, Tiden kan ikke stå stille i den videnskabelige verden. Det kan den kun for digteren og den metafysiske vismand.

Romantisk digtning ctr. videnskab

Mikael, når du skriver

"Mine kilder er romantisk digtning. I særlig grad Adam Oehlenschlæger. Disse kilder er lige så pålidelige som tvivlsomme historiske data, der enten er farvet af fordomme eller også så forvrængede af historisk distance til den egentlige problemstilling, at de nærmest er ubrugelige i etisk forstand."

Må jeg konstatere at vi lever på hver sin planet!

Oehlenschlægers digte vil altid være uforandrede, videnskabelige fakta forandres for hver ny opdagelse/erkendelse.

Den romantiske renaissance

Mine kilder er romantisk digtning. I særlig grad Adam Oehlenschlæger. Disse kilder er lige så pålidelige som tvivlsomme historiske data, der enten er farvet af fordomme eller også så forvrængede af historisk distance til den egentlige problemstilling, at de nærmest er ubrugelige i etisk forstand.

Hos den romantiske digter genopstår fortiden i nuet. I et evigt og tidløst nu opleves det samme drama igen og igen. Denne autencitet kan være mere ægte end såkaldte historiske data. Det skyldes, at de netop vedstår sig at være digtning.

Jeg tror ikke, at vikingernes ledere havde nogen som helst respekt for dem, der udgjorde mindretallet. Men de havde respekt for deres idealer, hvis de gik i døden for dem. I modsat fald forventede de, at de anerkendte deres egne som ny autoritet, hvorefter mindretallet blev anset som ligeværdige, da de i så fald tilhørte samme kulturtrin.

Jeg tror også, at de havde respekt for laverestående individer. Men som højerestående havde de fuld bestemmelsesret over dem. Husk på, at det fysiske liv kun blev anset som et forstudie til det himmelske liv. Den træl eller andet socialt laverestående individ ville få fuldstændig samme plads som sin herre i det hinsidige. hvis han gennem selvoffer fandt sin plads i det kun midlertidige, fysiske hieraki.

Dette offer blev anset som værende helt på lige fod med det offer, en kriger udførte ved at falde i kamp.

Jeg er ikke modstander af demokrati som sådan. Men jeg er modstander af enhvr form for tyranni, uanset om det udføres af en selvovervurderet vikinghøvding eller af en folkevalgt politiker. Den første er nem at få øje på og lever på lånt tid. Den anden er mere farlig, da han kan gemme sig bag påstået humanisme og således drive sit spil længere ud og over et større tidsrum. Når folket først efter længere tid opdager hans fejl, kan den forvoldte skade vise sig at være langt større.

Dengang "farfar" var ung.............................

Vi er først nød til at anderkende hvilke genier vores (for)fædre var.At fremstille dem som blodtørstige vaneforbrydere der ødelagde alt på sin vej, er både hovedrystende, og viser en totalt mangel på indsigt i hvad der foregik dengang.
Prøv at tænke jer en logistik der skal til for at erobre et land som England og tvinge dem i knæ.Alle kender vores vikinge borge og deres millimeter præcise opbygning. Langt færer er klar over at de er bygget til at samle en enorm flåde til et samlet angreb på England.
Det kan godt være at vi dyrkede andre guder dengang, men det var en svær tid at være klog i, og det mestrede vores landsmænd til mindste detalje.
Omkring 500 tallet er de fleste folkevandringer ved at falde på plads, og de fleste stammer har slået rod. VI (Danerne/Aserne) sidder på det nuværende Danmark, det sydlige Norge, Skåne Halland og Blekinge, Øland og Gotland, Estland og en god bid af Rusland. Og selvfølgelig nord Tyskland ned til Ejderen som er Ægirs dør til Danevældet, der hvor Danerne ganger.
Problemet opstår da stadig flere høvdinge sønner bliver født, men vi ikke har land hvor de kan gange, få deres eget rige.Da store dele af den vestlige verden står tomme grundet de føromtalte folkevandringer, er det i mange tilfælde disse landområder togterne går til, for at tage land i besiddelse. Da Romerne feks en gang for alle bliver sat på plads af Vandalerne fra Vendsyssel, og romerriget bryder sammen, opstår der et tomrum i det østlige England efter de blev sparket ud, som Sakserne og Anglerne (der er en del af vores stamme) straks udnytter og folkevandre til området med en stor del af stammen fra Jylland. Uffe hin spage er leder af denne folkevandring.Sakser:”Suþdenum” og ”Súð-Dena folc” eller ”Syd-danerne/Syd-dane folket”.Angler: ”West-Dene” (Vest-Daner). Denne folkevandring er også tilskyndet af klimaet, og tab af gigantiske områder på vestkysten der bliver ædt af havet.Den gamle stamme Ambronerne (også Danere) mister næsten alt land, og bliver opløst som nation.
Derudover er der selvfølgelig alle frie mænds ret til at søge rigdom. Læg dertil et ønske/krav om at dø med våben i hånd for at blive lukket ind til sine slægtninge, en tankegang som betød alt. At møde tidens bedste krigere, vel vidende at de dør med et smil på læben, må være skræmmende.Lidt ligesom det der rør sig i vores samfund idag, hvor det bare er de fremmede der har smilet, og hvor vi, der er direkte efterkommere af disse kæmper, er blevet en flok bævrende tøser, kyst af 800 års trælbinding om en jøde høvding de siger kunne gå på vandet. I dag ved vi bedre, men vi fortsætter med galskaben og løgnehistorierne til stor skade for vores land, og dens efterkommere.
Det skal da lige med at da Normannerne (efterkommere af mændende fra nord) indtager England med Willhelm (ulvehjelm) i spidsen,er vi selvfølgelig med under Dannebrog og ravnefanen.
Nu kan vi så læne os tilbage og tænke tanken om hvad der var bedst.
At leve stærkt og dø ung, og være herskere på hele den nordlige halvkugle. eller
At tro på noget ALLE ved er løgn,og at miste ALLE sine landområder,og for til sidst at miste gamle Danmark som er godt igang med at blive overtaget af Shahira lovgivning, mens jeg sidder og skriver.
Danskerne er i dag uden sammenligning de største skvat på jorden i dag, og jeg skammer mig over at have landsmænd der kan finde på at stemme på enhedslisten-Loki-folket.FØJ

Mikael, har du nogen kilder

eller er det hjemmebrygget lommefilosofi?

Jeg er 100% uenig i

"Diktaturet lever i bedste velgående forklædt som demokrati. En totalitærstat med en vis og åndelig leder med respekt for mindretallet er for mig at se en langt bedre løsning end den flertalsterrorisme, vi ser i dag."

Tror du virkelig, at det var sådan i vikingetiden, at man havde vis og åndelig leder med respekt for mindretallet?

Stormændene havde æresbegreber i forhold til de andre stormænd, næppe i forhold til bønderne (som der selvsagt var mange flere af) samt de jordløse og slet ikke i forhold til trællene, der kunne bedækkes efter ejerens lyster, eller slås ihjel for at følge deres herre i graven!

http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetid...

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikinget...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/vikinger-fik-halshuggede-traelle-med-...

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikinget...

Vi ærgrer os vel alle, når "de forkerte" i forhold til vores individuelle holdninger kommer til magten, men at kalde vores demokrati for diktatur vidner for mig om en total mangel på forståelse for samfundsordenen, og at tro der var bedre "menneskerettigheder" i vikingetiden som den rene bersærkergang!

Kulturudveksling

Der var nok forskel på vikinger, ligesom der er forskel på folk i almindelighed. Men moralen var nok gennemgående som den af mig skitserede. Romerne havde til dels samme moral, men var mere civiliserede og mindre barbariske. Men også her var der stor forskel. Nero var en kejser, der efter min mening var en forklædt barbar.

Vikingernes ret til plyndring eller erobring retfærdiggjorde de med deres guders velsignelse. Dette åndelige udgangspunkt kom nok så vigtigt til udtryk ved, at de respekterede deres modstandere, da der som sagt ikke er nogen vinder uden en taber. Sidstnævnte blev respekteret på grund af det offer, han nødvendigvis måtte afgive til vinderen. Dermed kunne guder fra de forskellige kulturer optages i hinandens systemer alt efter brugbarhed.

Den gensidige religionsrespekt kom tydeligt til udtryk ved deres bosættelser. Her fandt en rig kulturudveksling sted til gavn for alle parter.

Det er afgørende, at alle besejrede folkeslag anerkendte de guder, der blev dyrket af et bevisligt stærkere folk. Det vakte sejrherrernes respekt. Det, der således startede som en ydmygelse, endte for det meste som en berigelse for begge parter. De af sejrherrerne opkrævede skatter kom fuldt ud den oprindelige befolkning til gode, da de i bund og grund havde samme idealer.

Naturligvis var alle høvdinge og konger ikke lige gode. Det ses tydeligt i de fascistiske diktaturer, der desværre alt for ofte udvikler sig i de platoniske idealstater. Men det ændrer ikke på det faktum, at Platon's vision var lige så ædel som den var genial.

Mikael E

Det lyder lidt for mig som om du taler om de mest glorificerede myter om romerne, snarere end vikingerne.

Så vidt jeg ved plyndrede man, som så mange andre, men man erobrede ikke områder. Derimod bosatte mange sig nogen steder og fik stor indflydelse på den måde.

"Denne ædle moral ser vi mindre af i dag, hvor flertallet alt for ofte på kynisk vis udnytter mindretallet."

Jeg tvivler stærkt på at det nogensinde har været anderledes. Mennesker er som de er, og ikke specielt 'ædle'.

"Diktaturet lever i bedste velgående forklædt som demokrati. En totalitærstat med en vis og åndelig leder med respekt for mindretallet er for mig at se en langt bedre løsning end den flertalsterrorisme, vi ser i dag. "

Jeg er enig i at demokratiet ikke fungerer særligt godt af mange grunde, en af dem er den manglende interesse fra befolkningernes side. Men det store problem med diktaturet er jo bl a at man ikke kan regne med etisk leder. Man må tage hvad man får, og magt korrumperer.

Viljen til magt

Formålet med plyndringerne var ikke primært materialistisk. Det handlede mere om ret til åndeligt overherredømme. Den stærkeste havde guderne med sig og dermed legitim magt til at erobre fra de slagne.

Spørgsmålet handler mere om, hvordan disse erobringer blev brugt. Ved at anerkende de sejrende guders overlegenhed blev den tabende part optaget i unionen uden at miste sin oprindelige kultur. Den indgik som regel i en berigende symbiose med vindernes.

Hvor der er en vinder, er der også en taber. Hans offer skal respekteres og indgå i den sejrende kultur. Således er alle krigere lige og får samme plads i himlen.

Denne ædle moral ser vi mindre af i dag, hvor flertallet alt for ofte på kynisk vis udnytter mindretallet. Dette skyldes i høj grad manglende respekt for åndelige værdier. Den teknologiske udvikling ses i dag som værende den eneste mulighed for udvikling, hvorpå al påstået - men ikke videnskabeligt bevist - "overtro" skånselsløst forsøges udryddet. De store åbenbaringsreligioner som Kristendommen og Islam repræsenterer denne verdslige religionsform.

Diktaturet lever i bedste velgående forklædt som demokrati. En totalitærstat med en vis og åndelig leder med respekt for mindretallet er for mig at se en langt bedre løsning end den flertalsterrorisme, vi ser i dag.

Platon havde samme holdning, da han skrev den berømt/berygtede afhandling "Staten" ca. 400 f.Kr. Han kaldes i dag på tåbelig vis fascist af såkaldte "humanister" uden virkelig forståelse eller respekt for anderledes kulturformer.

Han ville højst sandsynligt have kritiseret vikingerne for barbarisk fremfærd, men dog samtidig have rettet en endnu hårdere kritik af vores såkaldt "oplyste" samfund.

Han erkender også, at den ideale stat er en utopi, men at den i det mindste så vidt muligt bør forsøges efterlevet.

"Det var en tid med andre

"Det var en tid med andre livsværdier. I stedet for dekadent materialisme med en sygelig glorificering af falske skøder på det røde guld, "

Hm. Jeg mener nu ikke at plyndringer med det formål at blive rigere kan være ganske adskilt fra materialisme..

Livsværdier

Disse "ufattelige lidelser" er vist intet at regne mod moderne krigsførelse og dens masseudryddelser af civile, kvinder og børn.

Det var en tid med andre livsværdier. I stedet for dekadent materialisme med en sygelig glorificering af falske skøder på det røde guld, fandt vi her en fysisk livslede og en længsel efter højere værdier grundet på en oprigtigt følt erkendelse af tilværelsens grundlæggende smerte.

Det jordiske liv var noget, der skulle overstås. Overgangen herfra var naturligvis betinget af heltedåd og tilhørende offer. Det korte menneskeliv var kun en prøve - en skole - for indgangen til det virkelige, himmelske liv. Og hvem kan videnskabeligt bevise, at denne forestilling var falsk?

"Hvad er vel Livet?/ Et pust i Sivet,/ Som Synker ned.
Et Spil af Kræfter,/ Som higer efter / En Evighed.
Til Evigheden,/ Saa morgenrød,/ Gaar Vei, herneden,/Kun giennem Død."

Adam Oehlenschlæger "Biarkemaal" 1802.

Hvem var de mest ....

...Grusomme -
I stedet for "hyggelig" forherligelse og underforstået tapperhed. Er det mere på sin plads at gøre opmærksom på at disse overgreb (forskønnet som erobringer) må have kostet ufattelige lidelser. Helt analogt med hvad vi har erfaret siden - og desværre også aktuelt i verdens urocentre. Der udøves diverse grusomheder (skal ikke nævnes her). Så det var en kvalmende heltedyrkelse og som traditionen tro, med gudernes velsignelse!

Nudansk og pendulord

Hej Tine

Jeg har, som jeg gætter på de fleste ikke helt unge, den samme sondring, men den er ikke længere enerådende, jfr

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11024226&query=nudansk

Så nu kan en islænder også være en person fra Island, såvel som en hest eller en sweater!

Vi gør sproget en bjørnetjeneste, når vi lader de små nuancer glide ud, de unge bliver sprogligt forfordelt! Begge pendulord i deres oprindelige betydning:-D

Islændingene var badass

Hvis man har læst "Eigill Skallagrimsons Saga" er man ikke i tvivl, han fremstår som en fuldblods psykopat! Der slår folk ihjel helt uden grund.

Men det er lidt sjovt at tænke på at Vilhelm Erobreren (før han erobrerede England hed han Vilhem Bastarden) faktisk havde nordiske rødder (og Normandiet er opkaldt efter Normannerne), og slog sine egne fjerne slægtninge i 1066 (slaget ved Hastings), der dels smed anglerne af tronen, og de resterende vikinger fra Danelagen ud.

Islændingenene har forresten et ordsprog, der lyder: "Den, der bliver hjemme er dum" og også "Ude er godt, hjemme er bedst"- så noget kunne tyde på, at der stadig er tradition for at rejse ud, men at det også er vigtigt at komme hjem.

Mvh
Tine- der pt er ved at læse Einar Már Gudmundsson "Hvidbogen"- hvorfra ordsprogene er snappet. Forresten kalder bogen i en noget ærgerlig oversættelsesfejl- en beboer for en islænder. Dette er min optik en hest eller en sweater- en beboer på Island er en islænding! ;-)

Åndelige værdier

Datidens vikinger var ikke rockere. De repræsenterede nærmere en tidlig og naiv version af Nietzsche's filosofi om viljen til magt. Denne var som hos Nietzsche baseret på åndelige værdier.

Verden ses ifølge denne krigerreligion som en guddommelig leg, hvor den stærkeste bestemmer som repræsentant for en fra verden uadskillelig højere vilje.

Erobret gods sås som symboler opnåelse af åndelige værdier. Det gav dem adgang til højere sfærer efter døden. Men vigtigst af alt var krigerdøden. De havde stor respekt for deres ofre, der således måtte lade livet for vindernes fremfærd. Ofrene fik dermed samme adgang til himlen som krigerne selv.

Mange tvivlsomme typer har idag vikingerne som en slags ideal. Men det dækker for det meste kun over materialistisk egoisme med tilhørende behov til at gøre sig god på andres bekostning.

Fuldstændigt Tosset

Danmark, Norge og Sverige fandtes ikke som moderne stater på den tid. I det hele taget var datidens mennesker ikke de samme som nutidens mennesker. Sådan set var de rokere alle sammen.

Skrevet af Erik Vestergaard,

Skrevet af Erik Vestergaard, 11. marts 2014 kl. 12:45

"Artiklen nævner ikke at vi alle føler sådan,"

"Hvis der er noget, der binder os skandinavere sammen, så er det stoltheden over, hvor barske vores forfædre var: Bredskuldrede, mjødstive mænd med mider i skægget og død i øjnene, der plyndrede og voldtog, som var det en tur i parken."

Vist gør den det.

Og jeg synes bare personligt at det er noget trættende med det forældede billede af vore forfædre og, som du påpeger - mødre, og ikke bare skjoldmøer

Det voldsomme eftermæle kommer i høj grad fra kristne kilder, altså 'fjender', men den fremfærd var ikke usædvanlig for andre heller.

Og så var vikingerne så meget mere end det, som man nu har vidst længe, og nyt kommer hele tiden frem. Saa hvorfor blive hængende i hvad man nu ved ikke passer ret godt?

Thor Haagaas.

Olav Trygvadson, som lemlæstede og henrettede sine egne landsmænd i Jesu navn valgte da lukummet brændte, at gøre sin gud kunsten efter ved at springe i havet som en kujon, i stedet for at kæmpe til døden og få sæde i himmelen med sine fædre. Ved sammenligning om hvem der er grummest af Nordmænd og Danere, ligger den jo lige til højrebenet. Danmark har ALTID været storebror og hersker over Norge, og havde i ikke fået en klat olje af os, ville i stadig leve af klipfisk og beskøjtere.
Vi må lige starte med at slå fast at plyndringerne af vores omgivelser var igang allerede omkring 300 ekf.

Vi får at vide at Nordmændenes land starter ved Ægirs dør til Danevældet(Ejderen).
Derfor er "Nordmændene" den rigtige betegnelse for både Nordmænd (idag) og Danere, da de godt nok er af forskellige stammer, men det samme folk der levede efter Ase-loven, og talte den samme tunge.
Til sidst vil jeg da lige opfordre vores norske brødre til at komme med en sammenligning af vores erobring af hele England.
At jer der har begået artiklen mener at vi kun havde Solen og stjernerne at navigere efter, viser med al tydelighed (IGEN) at i rigtigt mange tilfælde skulle i måske hellere grave i jorden,end at side at snakke om noget i ikke rigtigt kan gabe over.
Utallige danske konger har regeret over Norge, men kun en "nordmand" har været konge over Danerne, men han var til gengæld højt elsket.Magnus den gode kaldte de ham, til han faldt af hesten.

Svold, England

Thor Haagaas glemmer at nævne, at Olav Tryggvason ikke blot tabte slaget ved Svold, men blev dræbt.
Efter beretningerne var slaget tabt, da Einar Tamberskælver fik skudt sin bue i stykker, Olav spurgte "Hvad brast med så stort et gny?" svaret "Norges rige af din hånd, herre konge!". Kongen gav Einar sin bue, Einar spændte den "For veg, for veg er kongens bue!"

Einar sluttede sig efterfølgende til danskerne!

Og så skal det med, at 1. juledag 2013 var det præcis 1000 år siden, at den første danske konge af England, Svend Tveskæg blev officielt indsat! Få år senere var det Knud den stores tur til at blive engelsk konge.

som min venn sa da han leste dette.

Pøh. Henviser til Olav Tryggvasons saga, vers 104, om slaget ved Svolder: Kong Olav stod i løftingen på Ormen, han var meget høiere enn de andre; han hadde gyllent skjold og gull-lagt hjelm og var lett å kjenne fra andre menn; han hadde en stutt, rød kjortel utenpå brynjen. Men da kong Olav så at flokkene delte sig og det blev satt op merker for høvdingene, spurte han: «Hvem er høvding for den hæren som er rett imot oss?» Det blev sagt ham at det var kong Svein Tjugeskjegg med danehæren. Kongen svarer: «Ikke reddes vi for de stakkarne, ikke er det mot i danene; men hvad er det for høvding som følger de merkene som er der ute på høire side?» Det blev sagt ham at det var kong Olav med sveahæren. Kong Olav sier: «Det vilde være bedre for svearne å sitte hjemme og slikke blotbollene sine enn å gå op på Ormen under våpnene til dere. Men hvem eier det store skibet som ligger der ute på babord side av danene?» «Det er,» sier de, «Eirik jarl Håkonsson.» Da svarer kong Olav: «Han kan nok synes han har god grunn til å møtes med oss, og av den flokken kan vi vente oss den skarpeste strid; de er nordmenn som vi er.»

Gudernes vilje

Moralen var en anden. Den var mere rå, men på nogle måder også bedre.

De bedste krigere havde "guderne" med sig. Det gav dem en særlig ret. Det var almindeligt anerkendt. Også blandt de slagne modstandere, der for det meste blev gjort til vasaller under den sejrende part efter afslutningen af de krævede ofre.

I Skotland stod på et tidspunkt en talmæssigt overlegen vikingehær overfor en mindre skotsk hær. Den skotske leder ville kun anerkende nordmændenes ret til lederskab, hvis deres bedste kriger kunne klare deres egen. Den norske høvding indvilligede i en afgørelse ved tvekamp.

Her blev den udvalgte norske kriger besejret og dræbt. Efterfølgende trak normændene sig tilbage og lod den talmæssigt underlegne skotske befolkning i fred.

En ret sjov artikel

Artiklen nævner ikke at vi alle føler sådan, men at det er noget der stadig er medvirkende til at skabe sammenhængskraft mellem skandinaver, hvilket jeg tror er helt rigtigt.
Og så tror jeg måske at der er noget kønspolitisk på spil her, både mht den lidt underlige "stolthed" over vores barbariske forfædre og -mødre (husk skjoldmøerne), OG den form for humor som journalisten anvender. Jeg tror de fleste mænd og nutidens skjoldmøer finder at "mjødstive mænd med mider i skægget" er et ret sjovt billede.
Når det så er sagt synes jeg altså også at videnskab.dk tit havner på den forkerte side af den populistisme-grænsen. Det er selvfølgelig af formidlingsmæssige årsager, men siden hedder jo ikke populaervidenskab.dk. Det marked ER dækket af andre glitrende magasiner.
Hold nu bare ordentlig fast i videnskaben - den er ikke kedelig.

Em ret ubehagelig artikel

"Hvis der er noget, der binder os skandinavere sammen, så er det stoltheden over, hvor barske vores forfædre var: Bredskuldrede, mjødstive mænd med mider i skægget og død i øjnene, der plyndrede og voldtog, som var det en tur i parken."

Sikke noget ævl at starte med - jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig den infantile ide om vikinger og jeg tvivler meget på at 'vi alle' tænker sådan. ! Og så er hele artiklen skrevet i en underlig legetantestil som jeg ikke bryder mig meget om må jeg sige.

Jeg mente at det var almindelig kendt at vikingerne gjorde meget andet end at slås, og at handel og kultur havde ret så meget med dem at gøre, ikke mindst i Rusland.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg