Hvis du har en have, går tur i en park eller kører forbi en flok vejtræer, kan du næsten ikke undgå at have mødt synet af en gevækst, som ser meget død ud.
Rundt om i Danmark er tusindvis af træer og hække blevet pakket ind i et gråt spind, der ligner en blanding af candyfloss og rester fra en uhyggelig science fiction-film om rumvæsner.
Under spindet kan man se et væld af larver, der kravler rundt mellem hinanden, og hvis man er rigtigt nysgerrig og bevæger sig ind under træet, kan man få skulderen eller håret pyntet med larver, som hænger ned fra træerne i lange tråde.
Hele set-uppet er en smule ulækkert, og det har påkaldt sig opmærksomhed fra blandt andre Jesper Ullerup:
»Vi har to små træer uden for vores kontorvinduer. Hvert forår er de dækket af en slags spindelvæv, hvor der lever hundredvis af larver. Kan I hjælpe med at fortælle, hvilken slags larver dette er?« lyder det i en mail til Spørg Videnskaben.
Spørgsmålet ryger videre til Hans Peter Ravn, som har specialiseret sig i biologisk mangfoldighed i bl.a. skov og parker.
Forskeren fra Københavns Universitet er ikke et øjeblik i tvivl: Der er tale om spindemøl; en art af Yponomeuta.
»Nogle 'Y-arter' er tilknyttet f.eks. hæg, æble eller benved, mens andre kaster sig over tjørn, slåen eller kirsebær. De spiser alt løv og får træerne til at se ud, som om de er overtrukket med en strømpe af spind.«
»Det er meget i øjenfaldende, og der er rigtigt mange spindemøl lige nu, så vi får mange henvendelser, blandt andet fordi folk synes, det er ulækkert at se på,« fortæller Hans Peter Ravn, seniorforsker på Skov & Landskab under Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet.
Spindet er produceret af larverne ved hjælp af spindekirtler, og fordi der er så mange larver på ét sted, kan de spinde stort set alt ind.
VIDSTE DU
Et træ kan, afhængig af størrelse, være indtaget af op til 5.000 larver, vurderer Hans Peter Ravn.
Larverne spiser kun løv (blade), ikke frugter, men forskeren vurderer, at træet vil lide så meget under at have mistet løvet, at frugterne vil være mindre end normalt.
Herhjemme har de pakket hele træer ind, i England har de pakket buske ind, og i Holland er det endda gået ud over en bil.
Den grå indpakning beskytter larverne mod fjender som f.eks. fugle, som har svært ved at lave ordentligt hul i spindet.
Hans Peter Ravn gør opmærksom på, at selvom larverne nærmest drukner deres bosted i spind og æder stort set alt grønt, så bliver både træer og buske ved med at leve.
»Når vi ser det meget spind, så har skaderne toppet, og træerne begynder så småt at sætte nyt løv. Det vigtigste er, at folk ikke fælder træet, for det er ikke dødt, og det skal nok overleve,« understreger forskeren.
Alt dette har videnskaben været klar over i årevis. Det er mere mystisk, at flere og flere larver kommer til, samt at de bliver ved med at vende tilbage til de samme træer år efter år.
»Mange steder er det nu femte år i træk, vi ser angrebene, og det er højest usædvanligt. For 10-20 år siden sagde jeg altid, at larverne ville være væk til næste år. Det gør jeg sandelig ikke mere,« siger Hans Peter Ravn.
Biologens bedste bud lyder, at lidt varmere somre og lidt fugtigere vintre har gjort det lettere for larverne at formere sig af to årsager:
De voksne spindemøl lægger æg på stammer af træer og beskytter dem ved at lægge dem under et skjold af sekret. Sidst på sommeren klækker larverne, som venter med at bryde ud af skjoldet til næste forår. Mildere klima giver dem måske bedre mulighed for at overleve.
Spindemøl vokser i antal, fordi samspillet mellem spindemøl og deres naturlige fjender er »kommet ud af synkronisering«; muligvis på grund af klimaforandringer.
Hans Peter Ravn hælder især til forklaring nummer 2. Heldigvis er det forventningen, at flere fjender vil komme til og gå løs på æg og larver, så vi undgår, at verden drukner i spindemøl.
»Jeg må jo erkende, at der er rigtigt mange spindemøl, men de naturlige fjender skal nok dukke op igen. Og ellers får mange dyr på samme sted som regel problemer med sygdomme som f.eks. virus, og det skal nok også komme til spindemøllene på et tidspunkt,« vurderer Hans Peter Ravn uden at kunne sige, hvornår det sker.
Hvis du vil undgå larver på træet til næste år, skal du ud at undersøge træer og buske om foråret, lige når løvet begynder at springe ud. Så kan larverne - lyder meldingen fra videnskaben - rammes med et biologisk præparat, som hedder Bacillus thuringiensis, også kaldet Bt.
»Hvis man giver det til de små larver, mens de spiser meget, får de bakterierne ned i maven, og deres tarmsystem bliver nedbrudt, og de får et krystal ind, som de dør af. Men hvis man først opdager problemet, når larverne er blevet store, er det for sent. På det tidspunkt må man - ligesom nu - blot lade stå til og iagttage et af naturens fascinerende luner,« konstaterer Hans Peter Ravn.
Du kan læse flere råd i boksen i bunden af artiklen.
Vi siger tak til Jesper Ullerup for det fine spørgsmål og kvitterer med en friskspundet t-shirt (ikke grå!).
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Hvis du i stedet har appetit på lidt video af spind i naturen, kan du kigge løs her:
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
