Annonceinfo

Hvem var Sankt Hans?

Spørg VidenskabenDet er så dejligt at stå ved bålet på en lun sommeraften og synge sankthans-viser sammen med hundredvis af andre danskere. Men hvem er det egentlig, vi synger om?

Sankt Hans-bålet fik først en heks på toppen omkring år 1900. Tidligere var bålet blandt andet en hyldest til Johannes Døberen, som døbte Jesus og har fået udråbt 24. juni til sin fødselsdag. (Foto: Colourbox)

Forældre skal nogle gange passe på med at slynge om sig med ordene, når de er sammen med de vakse unger derhjemme.

Det måtte Julie og Marcus sande, da de fortalte deres datter Laura, at hun skulle med ud at fejre Sankt Hans' aften.

»Hvem er Sankt Hans?,« ville Laura vide.

Heldigvis kan man som regel træde vande over for de små, mens man sender spørgsmålet videre til Spørg Videnskaben - som så igen kan kaste det videre til et klogt hoved, som i dette tilfælde sidder på Morten Warmind, religionssociolog på Københavns Universitet.

»Det er let nok. Vi taler om Johannes Døberen,« konstaterer Morten Warmind, lektor, ph.d. og studieleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

»I almindelig forstand er han Jesus' fætter, fordi han er søn af en søster til Maria. Han er også den person, som fortæller, at nu kommer Messias. Vi kan se i Det Nye Testamente, at han var en ørkenprofet, der levede i vildnisset og prædikede, at folk skulle blive bedre mennesker. Det er til ham, Jesus kommer og vil døbes, derfor bliver han kaldt Døberen. Han døber Jesus, og i det øjeblik bliver det klart for Jesus, hvad han skal gøre, og hvem han er.«

»Så han er meget vigtig af flere årsager, og derfor bliver han og Jesus' fødselsdage lagt på hver deres ydersolhvervspunkter i den rituelle kalender, som ikke er lige så gammel som evangelierne, men formentlig fra 300-tallet. Jesus har fødselsdag 25. december, mens Døberen har fødselsdag 24. juni, et halvt solår tidligere. Han er Sankt Hans.«

Hvorfor bliver han kaldt Sankt Hans?

Fakta

VIDSTE DU

Solhverv er de to dage om året, hvor dagene begynder at blive enten længere eller kortere. Sommersolhverv ligger omkring 21. juni, vintersolhverv omkring 21. december.

Jævndøgn er de to dage på året, hvor dag og nat er lige lange. De falder omkring 20. marts og 22. september.

»Det er én af de næsten utallige versioner af hans navn. Han bliver kaldt Johs, Jan, Hannes og virkelig mange andre navne, men Hans er den hurtigste, danske form. På fransk hedder han Saint Jean, på engelsk Saint John.«

Hvorfor ligger de religiøse fødselsdage lige omkring solhvervene?

»Da kristendommen møder solreligionen, formentlig i løbet af 200-tallet, lægger man sig fast på, at Jesus fødes ved vintersolhverv. På det tidspunkt blev Jesus identificeret med Solen, og Solen blev genfødt hvert år omkring vintersolhverv. Vi har et ret godt billede fra katakomberne under Peterskirken i Rom, hvor Jesus er afbilledet som Solen, og hans dag er stadig solens dag, søndag.«

»Men så har man så at sige haft tomme dage resten af året rundt. Solåret har fire kardinalpunkter: De to solhverv og de to jævndøgn. Jævndøgn er underbelagt i kristen sammenhæng, mens de to yderpunkter har fået en tung ydre skikkelse i Jesus og Johannes Døberen.«

»Man kan måske undre sig over, at Sankt Hans-aften har holdt sig op gennem protestantisk tid, men det er nok ganske enkelt, fordi det er en dejlig tid på året og et vigtigt tidspunkt heroppe nord for Alperne, hvor det er dejligt lyst.«

Hvorfor fejrer man Sankt Hans aftenen før selve dagen?

»Det er karakteristisk for germanske folk i hvert fald i Norden, at de fejrer aftenen før helligdagen, ligesom vi gør med juleaften. Det er, fordi man opfatter solnedgangen som en ny dags begyndelse, og derfor fejrer i den i skumringen. Det gælder i øvrigt også i jødedommen. Julius Cæsar skriver, at det er en særlig keltisk skik, men det kan vi altså ikke se i den senere udvikling i Europa.«

Hvor længe har man fejret Johannes Døberen på denne dag?

Johannes døber Jesus i Jordan-floden, her afbilledet af Piero della Francesca i 1449.

»Det kommer først til Norden, da kristendommen ankommer på et tidspunkt omkring det 9. århundrede, men jeg ved faktisk ikke, hvornår man begynder at fejre Sankt Hans.«

Hvorfor brænder vi bål af?

»Det er et symbol på, at nu er det lyst, ligesom man kender det fra Sverige, hvor de fejrer Valborgsaften op til 1. maj, samtidig med at man forsøger at holde det onde væk. Det med heksene er en senere tilføjelse. Bålet er ikke en kristen, men en nordeuropæisk skik, som formentlig efterhånden er smeltet sammen med en kristen helligdag.«

»Men det er i frygtelig indviklet at finde ud af, hvordan kristne fester bliver til og hvor de stammer fra. Meget tyder på, at mange kristne fester opstår, netop da romerriget bliver meget påvirket af germanerne, så det hele blander sammen. Oprindeligt var der for eksempel stor kristen modstand mod at fejre jul. Det har jo ændret sig markant.«

De mange svar har forhåbentlig givet Julie og Marcus lidt skyts, så Laura kan blive underholdt ved sankthansbålet, mens hun utvivlsomt glæder sig til den ildrøde t-shirt, hun får tilsendt fra videnskab.dk som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

 

(Denne artikel blev første gang udgivet 23. juni 2009)

Det interessante er vel

Hvad heksebrænding, har at gøre med noget?

Svenskerne har Askeonsdag og Valborgs Nat, mens vi har Skt Hans, der muligvis har med de gamle hedenske dage at gøre.

Der er så vidt jeg ved- kun de keltiske dage omkring midsommer (Beltane mv), men de har ikke noget at gøre med, vores germanske religiøse dage.

Og svenske hekse søger mod Kullen (Blåkulle), hvor vores tager til Bloksbjerg (i Harzen).

Så?!

Mvh
Tine- der har fattet kost, blåternet forklæde og min sorte kat! ;-D

ST Jesus og St Hans

St Hans er jo placeret stratekisk "overfor" Christmass men naturligvis tæt på to gamle helligdage Midvinter og midsommer. Ligesom kristendommen havde det med at bygge kirker på gamle helligsteder lagde de også kristne helligdage oven gamle hedenske ditto. Eller sådan nogenlunde, for Christmass er jo en fødselsdag mens midvinter og sommer må følge en eller anden astrologi som sikkert skifter fra år til år.

Solen står stille...

Hej!Noget der ikke blev nævnt i artiklen er det underlige, men spændende faktum, at selv om sommersolhverv falder ca. den 21. juni - i år er det d. 21. juni præsis kl 13-30 i Danmark - fejrer vi først sankt hans aften d. 23. Hvorfor ikke lige nøjagtig på dagen for solhverv. Dagen hvor solen går fra tvillingernes tegn og ind i krebsen.Som gammel kulturbåret fest har det vel først været på det tidspunkt, hvor man astronomisk har kunnet måle, at nu skifter solen retning. I to dage har solen så at sige stået stille, forstået på den måde at dens daglige bevægelse ikke har kunnet måles.Solen, set fra jorden, bevæger sig dagligt med en hastighed på ca. 1. grad. Nogen perioder mere, andre perioder mindre. I en cirkel (360 grader) udtrykker det årets gang. Jeg har regnet på solens bevægelse. I døgnet den 21. juni er daglig bevægelse 57 grader og 15 minutter (57-15). Den 22. juni er bevægelsen 57-14. Den 23. juni 57-14. Den 24. juni 57-13. Den 25. juni 57-12. Solen står faktisk stille den 22. og 23. juni. det at solen står stille gør sig også gældende ved den anden port:  vintersolhverv, indgangen til Stenbukken og der vi fejrer jul.
Hilsen Jan Schultz
stjernemysteriet.dk
 
 

Kristendom og kultur

Problemet med at etablerer kristendommen som kultur religion, har vel egentlig været at den netop ikke, som udgangspunkt, indeholder elementer som kan bruges til dette. Man har så, da den bebuedede venrdens undergang udeblev, været nødsaget til at hækle noget sammen som kunne bruges. Man er da begynt at låne fra eksisterende religioner, mitraismen, kejserkulten, samt de forskellige lokale kulter, hvortil kristendommen nu har været udbredt, får at få noget der gav mening i folks hverdag.
Soldyrkelse har vel været et element i alle kulture som bygger på agerbrug.
Hvad heksebrændingen angår, kunne man måske gætte på at den er en reminisens af en myte om gudens død, som vi f.eks kender det fra Baal religionen i Fønikien, Osiris i Ægypten og måske vores egen hjemlige Balder i en mere oprindelig udgave. det er selvfølgelig spekulation men det giver i alt fald mere mening.
Skulle man så følge den tankegang kunne man måske hypotisere at St Hans dvs Johannes døberen var "guden" der skulle ofres for at genopstå som kristus  (Ved det næste solhverv om vinteren) eller sådan noget. Men det findes der vist ikke noget litterært belæg for, selvom det giver mening mytologisk set.
Heksen er i alt fald af nyere dato og lugter mere af Luther og reformationen med dens hekseforskrækkelse.
Venlig hilsen
Henrik Schmidt

SV:Man undres

Hvordan skal det forståes at Kristendommen møder solreligionEN i det 2. årh.  Er det Mithraismen du hentyder til "Sol Invictus"
 
VH
 
Henrik Schmidt

Kære Henrik Schmidt!
Det er helt rigtigt set at det er en upræcist formuleret. Der var flere religioner, der koncentrerer sig om solen - heraf er Mithrasreligionen én.
Hvis man skulle være mere præcis kunne man efter min mening hævde at kristendommen og en del andre mysteriereligioner (altså religioner hvor medlemmerne skulle indvies og lære en hemelighed at kende) mødtes (måske på den måde at medlemmer fra den ene gik over til den anden) og udvekslede elementer. Pointen er, at der jo ikke er meget (hvis overhovedet noget) om soltilbedelse i evangelierne, men at selve ritualerne (helligdagen, billederne etc,) til gengæld har meget sol-orientering. Det tyder vel på, at det er kommet til - men det er kommet til ret tidligt...
Dette er dog igen kun en del af billedet, for der er bestemt også solsymbolik nogle steder i kejserkulten og det har bestemt også haft betydning.
 
Tak for din kommentar!
 
Bedste hilsener,
Morten W.

Man undres

Hvordan skal det forståes at Kristendommen møder solreligionEN i det 2. årh.  Er det Mithraismen du hentyder til "Sol Invictus"
 
VH
 
Henrik Schmidt

Til Hr. Ivar Nielsen.

Kære Ivar.
Det var dog en trist hjemmeside du har???
MVH Steffen.

Religion eller naturvidenskab

Ivar Nielsen har nu fat i noget rigtigt. Dog skurer ordet religion også i mine ører. Men det er vist ved at være på høje tid, at vi mennesker i fællesskab begynder at tage vare på nogle grundlæggende principper omkring, hvorledes vi agerer på denne Jord. Vi har jo trods alt kun en. Der skal mere til end blot den gang "spil for gallerierne", som klimatopmøder er. Der skal opnåes en fælles forståelse af nogle grundlæggende mekanismer. Så mere naturvidenskab og naturhistorie på programmet!

Re: Sct. Hans; Midsommer og Hedenske fester

"Endelig kunne vi mennesker vel på denne måde med fordel indføre en slags global natur-religion der er fælles for alle mennesker og som ikke skaber religiøse konflikter?"
 
...som så splitter sig op i x-forskellige afarter, fra de fredelige til de fanatiske og militante...
Nej Ivar, religion er for dem der ikke kan leve uden og så har jeg ikke sagt for meget. Religion er det sidste strå den druknende klamrer sig til, se og jeg kan svømme... :o)

Sct. Hans; Midsommer og Hedenske fester

Der er jo mange nutidige højtider som indeholder elementer fra fester før kristendommens indførelse, hvor man af omvendelses-strategiske grunde omdøbte de gamle hedenske fester. Sct. Hans må vel så være en afløser for det hedenske Midsommer, hvor Solen står højest på himlen.
- I disse tider hvor man på globalt plan taler meget om miljø og naturens velbefindende, var det måske en passende ide at genindføre nogle højtider som er tilpasset Jordens årlige kredsløb om den Sol der giver os livet på Jorden? Således at vi på denne måde gøres mere bevidst om naturen og derved støtter den bedre?
Endelig kunne vi mennesker vel på denne måde med fordel indføre en slags global natur-religion der er fælles for alle mennesker og som ikke skaber religiøse konflikter?
Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Annonceinfo