Hvad ville der være sket, hvis den Kolde Krig var eksploderet?
Spørg VidenskabenDen Kolde Krig bragte verden på randen af atomkrig. Hvordan ville Danmark have udviklet sig, hvis krigen var brudt ud?

Se hvordan statsministeriet forberedte den almindelige dansker på atomkrigen i galleriet ovenfor.
Intet er mere hyggeligt end 1970ernes Olsen Banden-Danmark. Solen skinner altid. Og selvom Egon, Kjeld og Benny var forbrydere, brugte de aldrig våben eller vold. De talte rigsdansk. Dannebrog blafrede i flagstangen. Egon havde en plan.
Men under den idylliske Olsen Banden-overflade var der også andre, der havde planer. De benhårde realiteter efter 2. verdenskrig og helt frem til slutningen af 1980erne var, at Sovjetunionen og USA kæmpede om at bestemme over verden.
Eftertiden har døbt denne lange konfrontation ’Den Kolde Krig’. Det var en konfrontation mellem lande, der var bevæbnet til tænderne med atomvåben, og netop denne store alvor er årsagen til, at vi i dag stadig studerer den Kolde Krig.
Det har fået to folkeskoleelever til at spørge: "den Kolde Krig brød ikke ud, men hvad ville der være sket, hvis den var?"
Danmark var vigtig
Det er det, man med et fint ord kalder for et hypotetisk spørgsmål – og endda et stort et af slagsen. Videnskab.dk satte sig derfor med det samme for at undersøge, hvad der ville være sket med Danmark, hvis den Kolde Krig var blevet varm.
Under Olsen Banden-overfladen var Danmark en vigtig brik i et farligt spil. På den ene side stod NATO (North Atlantic Treaty Organization), som bestod af USA og Vesteuropa samt Canada og Island. På den anden side var Warszawa-pagten, som bestod af Sovjetunionen og de fleste østeuropæiske lande.
Og begge parter havde atomvåben – rigtig mange atomvåben.
Koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet fokuserer blandt andet på Danmark under den Kolde Krig. Han forklarer, hvorfor Danmark var en vigtig brik:
Fakta
Den kolde krig (1946-91) var en politisk, økonomisk og militær konfrontation mellem især USA og Sovjetunionen. I næsten halvtreds år var den Kolde Krig det vigtigste internationale spørgsmål overhovedet. Krigen startede med 2. verdenskrigs afslutning, og sluttede i det store og hele med Berlinmurens fald i 1989. Selvom USA og Sovjetunionen aldrig var i direkte krig med hinanden i denne lange periode, konkurrerede de konstant om at vinde nye allierede i forskellige lande. Det gjaldt især i Latinamerika, Asien og Mellemøsten, hvor den kolde krig ofte slog over i voldelige konflikter – eksempelvis Vietnamkrigen, der varede fra 1955-75.
»Danmark spillede en væsentlig rolle på grund af vores placering. For hvis NATO sikrede sig kontrollen over Danmark, kunne de blokere ind- og udsejlingen gennem Østersøen. Dermed havde de mulighed for at forhindre, at Warszawa-pagtens styrker kunne sejle ud og true NATO,« forklarer Thomas Friis.
Hvad NATO reelt ville gøre, hvis krigen brød ud, er dog stadig et svært spørgsmål at svare på:
»Det er først nu, vi begynder at få kendskab til krigsplanerne under den Kolde Krig. Men vi har stadig ikke noget samlet billede – de fleste af planerne er stadig hemmeligholdte,« fortæller han.
NATO ville affyre atommissiler fra Jylland
Nogle af de informationer, eftertiden har gravet frem efter den Kolde Krigs afslutning, er, hvad Warszawa-pagten troede, NATO ville gøre, hvis krigen kom. Ifølge deres forventninger ville NATO på krigens første dag rykke ind i Jylland og på Sjælland.
Fra Jylland ville de affyre et sted mellem 40-60 atommissiler i løbet af krigens første dage - fra Sjælland i omegnen af 20-30 missiler. De mindste ville have et sprænghoved på 0,5 kiloton mens de største ville have et på 200 kiloton. En atombombe på 200 kiloton er omtrent 13 gange stærkere end atombomben, som USA smed over Hiroshima i 1945 – en bombe, som dræbte over 100.000 mennesker.
Men hvis den kolde krig brød ud, ville Danmark ikke bare blive benyttet som en affyringsrampe. Angrebet ville også komme den anden vej fra og af nogenlunde samme styrke. Warszawa-pagten øvede sig på at gå i land på Lolland og Falster, såvel som Sjællands østkyst.
Atombomberne ville regne ned over Danmark
Men inden da skulle Danmark bombes til ukendelighed. Det forklarer ph.d. og koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen, som i dag er musuemsinspektør på Langelandsfortet:
»Planen var, at Warszawapagten ville smide atombomber over Danmark inden det egentlige angreb. Danmark ville være jævnet med jorden. Bygningerne ville blive fejet væk af trykbølgerne. Folk ville dø på smertefulde måder: af radioaktiv stråling og af de massive støvskyer,« siger han
I dag kan det kan være svært overhovedet at forestille sig ødelæggelsen af Danmark. Men svaret på de to folkeskoleelevers spørgsmål er altså, at det lige netop var det, der ville ske, hvis den Kolde Krig brød ud. Og i modsætning til, hvad Olsenbanden giver indtrykket af, var visheden om den dødelige alvor meget tæt på op i gennem den Kolde Krig.
Krigens alvor kastede skygger over Danmark

I august 1962 opstillede Sovjetunionen eksempelvis missilanlæg på Cuba, hvorfra de kunne ramme USA med atommissiler. Cubakrisen eskalerede, og i 13 dage var verden på randen af en atomkrig.
Samme år som Cubakrisen begyndte den danske stat også at uddele folderen ’Hvis krigen kommer’. Her kunne den almindelige dansker blandt andet få svar på, hvordan man bygger sit eget beskyttelsesrum. Et godt bud på nødration mad til otte dage var ifølge folderen:
- 5 dåser minutkød
- 3 dåser frikadeller i fedt
- 2 pakker knækbrød
- 3 pakker kiks
- 8 plader chokolade
- 1 pakke rosiner
- 100 g melis (40 stk sukker)
- 1 dåse bordsalt
Og hvis man ikke kunne nå i beskyttelsesrum, skulle man hurtigst muligt søge indendørs:
»Kast dem på gulvet langs vinduesvæggen eller under et bord eller en seng eller andet sted, hvor der kan være beskyttelse mod sprængsstykker, projektiler og glassplinter, mod varmestråling og mod sammenstyrtninger. Dæk ansigtet og ubeskyttet hud. Luk øjnene,« står der i folderen fra 1962
Den Kolde Krig påvirkede også konstruktionen af Bilka i Hundige ikke så langt fra København. Da den blev bygget i 1974, blev det hele vendt med indenrigsministeriet. De ville sikre sig, at når helvede brød løs – så havde man stadig et fødevarelager efter atombomberne havde udryddet København.
Hvis krigen kom, forberedte den danske stats sig også på at forsyne den almindelige dansker på andre måder. Helt op til 1980erne kunne danskerne afhente rationeringsmærker ude i kommunerne, så de kunne få adgang til de mest nødvendige fødevarer efter bombningen af Danmark.
Hvor blev alvoren af?
Ifølge Peer Hansen bør overvejelserne om, hvad der ville være sket, hvis den kolde krig brød ud, vække stof til eftertanke:
»Alvoren omkring den Kolde Krig er gået lidt fløjten. Mange unge i dag kan godt få den idé, at den Kolde Krig bare var en politisk uoverensstemmelse. Men det var dødsens alvor,« siger Peer Hansen.
Vi takker de to folkeskolelever for deres spændende spørgsmål, og belønner straks deres nysgerrighed med to t-shirts fra videnskab.dk.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Hallucinerende stoffer til kræftpatienter
25. juli 2008 kl. 09:40 -
Liberal politik gør folk fede
14. september 2011 kl. 13:52 -
Avatar-teknik bag dansk superrobot
18. december 2009 kl. 11:17
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 13 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 28 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








































Man glemmer luftforsvaret.
Ruten over Danmark var den reelle angrebsvej mod England, hvor de længere rækkende allierede fly var stationeret.
Hvis man ikke passerede Danmark i lav højde - under radaren - så kunne man ikke nå England, for så var man blevet skudt ned.
Gik man sydom, ville WAPA være tvunget til at overflyve to kæmpende hære, hvilket flyene ikke havde overlevet. Nordom bliver der for langt.
Betragtningen om de danske bælter er for snæver. Alene den omstændighed, at vore allierede ikke var sikre på, at disse kunne holdes - hvor man fra dansk side tillod sig at have en anden holdning.
Det er væsentligt at have begge dele med, fordi det giver en selvmodsigelse i WAPA planlægningen. Hvis man fra starten af skulle koncentrere sig om at forcere bælterne, så var det ikke gået stille af.
Det havde så betydet, at luftkrigen mod England skulle nedprioriteres.
Det havde betydet, at fly fra England var trængt igennem og havde afskåret 2. og 3. bølge i offensiven gennem Nordtyskland - så havde man ikke nået Antwerpen i tide til at forhindre forstærkninger.
Ville det have været luftkrigen mod England, der havde den højeste prioritet, så var bælterne blevet mineret til de grader, at man aldrig var kommet igennem.
Begge operationer skulle således anvende det samme rum - samtidig.
Vi kan se en indikation af denne selvmodsigelse i det enorme antal atomvåben, man ville have anvendt. Det er så min formodning, at de rent faktisk havde generet WAPA lige så meget som de generede Nato.
Men ja, landet var blevet en ruinhob.
re: Re: The War Game - Peter Watkins - 1965
John Ståhle: "Vi andre så dem som forrædere."
Vi burde have givet Knud Jespersen - Aksel Larsen og alle de andre en sidste tur til Enveloppen/Dyssen.
Re: The War Game - Peter Watkins - 1965
Jeg erindrer Peter Watkins film som én i en serie, hvis formål var at skræmme befolkningerne i den vestlige verden fra at gøre modstand mod Sovjetunionen.
Der var stribevis af dem, stærkt promoveret af de Moskvadirigerede "fredsbevægelser", som fx 'Kampagnen mod atomvåben', som demonstrerede mod NATOs atomvåben, men fx ikke arrangerede en demonstration, da Sovjet sprængte sin første brintbombe i 1961, og som demonstrerede mod NATOs dobbeltbeslutning, men ikke mod dens årsag, som var at Sovjet forøgede sit atomarsenal i Europa.
Vi andre så dem som forrædere.
Duck and cover
I de år forsøgte alverdens regeringer at bilde folk ind at de have en reel chance for at overleve et atomangreb
"»Kast dem på gulvet langs vinduesvæggen eller under et bord eller en seng eller andet sted, hvor der kan være beskyttelse mod sprængsstykker, projektiler og glassplinter, mod varmestråling og mod sammenstyrtninger. Dæk ansigtet og ubeskyttet hud. Luk øjnene,« står der i folderen fra 1962"
Det er ikke står var det folk af sig selv tilføjede: "... Luk øjene og kys din røv farvel"
For folk viste godt der der ikke var noget "bagefter" for ingen af os ville overleve
http://irbn.files.wordpress.com/2010/01/duck_and_cover_fallout1.gif
http://2.bp.blogspot.com/-bokkSK2xAps/TX6jaw_OVNI/AAAAAAAAFFE/5ozPIAep6r...
Og den latterlige skildpadde var der ingen der tog alvorlig:
http://www.youtube.com/watch?v=C0K_LZDXp0I
Hvad ville der være sket, hvis.....
Vi kan studere emnet ude i Indusdalen, hvor hele den store induskultur sluttede i ét megabrag .....
Induskuluren har udløbere som bl.a. resulterer i Torahen (de 5 mosebøger) og kulturenklaver i Mellemamerika-området .....
Dét der skete ude i Indusdalen var at hele samfundet smeltede ned og forsvandt fra den ene dag til den anden. Det ville meget sikkert også være sket her i Danmark.
Danmark-Skåne, Sydnorge, Østengland, Rusland helt over til Uralbjergene, De Baltiske Randstater, Polen ville være store ubeboelige områder hvor naturen ville restituere sig med vildvoksende skovvækst og de klassiske rovdyr som ulve, bjørne, los samt vildsvin
Og under den kolde krig...
...krammede Ole Sohn og kyssede de personer, der havde færdige planer om udslettelse af Danmark!
De dage, hvor "klokken var et par sekunder i tolv" lå jeg på Langelandsfortet, og ville være en af de første som blev til spaltede atomer forårsaget af atomraketter affyret fra Østtyskland.
Det var fra Langelandsfortet fragten af atommissilerne på sovjetiske skibe på vej til Cuba blev observeret.
I Estland var der atommissil-affyringsramper mærket "København".
Det mest ironiske er, at de danskere der sympatiserede med og frekventerede NATO´s fjender under De Kolde Krig, senere fik vellønnede stillinger og gode politiske karrierer her i landet - som nu Ole Sohn!
The War Game - Peter Watkins - 1965
http://video.google.com/videoplay?docid=2864871032688882557
Peter Watkins lavede denne "perle" i 1965 om hvordan en atomkrig sådan rent teknisk ville foregå. Nu har jeg ikke lige set den igen, men jeg husker den som blottet for følelser, og han mest om personer beskrevet som tal, og bomber som tal.