Stig,

Vi har - som du selv skriver - dokumentation for at der er objekter med en størrelse og en masse, hvor der er beregnet et tyngdefelt udgående fra af en størrelse, som foranlediger at der ikke udsendes lys fra objektet.

Objekterne har astronomerne så givet det lidet forstående navn "Sorte huller".

Hvad der reelt sker i objekterne og på deres overflade ved videnskaben intet om.

Nu er der dokumentation for denne slags objekter, hvorfra lys ikke udsendes, formentlig på grund af tyngdekraftens størrelse.

Disse objekter er de eneste objekter videnskaben har viden om, der af eksisterende dokumenterede objekter og som kommer nærmest de kræfter der antages at have været til stede ved Big Bang.

Den mørke energi, som videnskaben - af mangel på bedre forklaring af den universelle rødforskydning - har trukket frem, er jo faktisk en energi videnskaben INTET ved om, lige så lidt som den viden videnskaben har angående Big Bang.

Big Bang er kun en teori og der er intet dokumenteret om at Big Bang har foregået. Der er kun tolkninger af diverse observationer, som man tillægger eftervirkninger af et Big Bang, men de er ikke dokumenterede beviser for et Big Bang.

Lars,
Et sort hul, som vi ved der er faktisk dokumentation for eksisterer.

Nej, vi har ingen dokumentation for et sort hul.

Det eneste vi har dokumentation er 'noget' i mælkevejens centrum.

http://www.msnbc.msn.com/id/26529279/ns/technology_and_science-space/t/s...

Vi observerer en størrelse og en masse, men ud fra det kan man ikke konkludere hvorvidt der er tale om et massivt objekt eller et 'sort hul.

Rasmus S - den dag du opretter en profil med dit fulde navn er der en chance for at du vil få besvaret nogle af dine spørgsmål.

Efter at have læst kommentarene til denne artikel, faldt jeg over dette link der beskriver inflation: http://www.astronomycast.com/astronomy/episode-58-inflation/

Jeg er imidlertid ikke sikker på, at jeg rigtigt forstår hvor universets centrum er. Er det rigtigt forstået, at vi er universets centrum, fordi vi kan se lige langt (13,7 millioner lysår - 300.000 lysår) i alle retninger, og derfor må være i midten (fra vores synspunkt)?

I linket siger de også, at vi sandsynligvis kun kan se 3-4% af hele universet. Hvis vi kunne se det hele, ville vi så også kunne bestemme hvor centrummet er, eller ville vi stadig være i centrum?

Er grunden til, at vi ikke kan se de første 300.000 lysår, at universet udvidede sig hurtigere end lyset på daværende tidspunkt? Eller gør det stadig det?

Til sidst forstår jeg ikke, om universet er rundt eller fladt, eller om det bare ser fladt ud, fordi det er uendeligt stort?

Jeg beklager de mange spørgsmål i samme kommentar :)

Hvordan et Big Bang har fungeret og udviklet sig, vil videnskaben ikke finde ud af, førend de ved hvad der sker i et sort hul.

Normalt opfattes det, at intet lys kan forlade et sort hul og det interessante er, at lyset ikke kan forlade det sorte hul på grund af tyngdekraften.

Det opfattes også således, at lysets hastighed ikke påvirkes af tyngdekraften, men derimod påvirkes lysets frekvens.

Videnskaben ved ikke i dag, hvad der reelt foregår nede i et sort hul. Et sort hul, som vi ved der er faktisk dokumentation for eksisterer.

Big Bang fænomenet lader det til, at videnskaben har en langt større viden om, end hvad der sker i et sort hul.

Når videnskaben kan fortælle os, hvad der ren faktisk sker nede i et sort hul og hvordan tyngdekraften og de elektromagnetiske kræfter opfører sig i et sort hul, kan vi begynde at forvente, at videnskaben kan fortælle os, hvad der skete ved Big Bang og om hvad der måske skete før Big Bang.

Men indtil da vil jeg forholde mig skeptisk over for videnskabens påstande om Big Bang.

De nyeste teorier tror det ikke. Det var starten på "vores" univers. Men i en samlet teori, som arbejder videre med svaghederne i relativitetsteorien, arbejder med utallige paralle universer. Det betyder, at universet, som vi tror at kende det, hverken har en begyndelse eller en slutning. En anden ting, som så gør sig gældende, er formen på de enkelte universer. Hvis der kun havde været en eksplosion i et formodet tomrum, så har de fleste ment, at dette måtte være rundt. Som det ofte vises med en ballon, som udvider sig med galaxerne i tre dimensitioner farende væk fra hinanden.
Problemet ved denne model er, at en sådan eksplosion ikke er rund, hvilket skyldes tyngdekraftens regulerende virkning.
En samlet teori arbejder med strengene, der vibrerer på en måde, så de må indeholde mindst seks demensitioner. Det forklarer bare ikke alle spørgsmål. For er det sådan, må der være noget andet, som vi endnu ikke kan se. En såkaldt bran, som holder strengene fast i et netværk.
Kort sagt har de fremmeste teorier i dag udregnet at der findes elleve dementioner og så lyset, hvis rolle er tvivlsom, da der både er hastigheder lavere og højere for lyset.
Universerne opstår ved konstante big bangs, som udløses, når de flade universer i et net kommer for tæt på hinanden. Derved smadres de eksisterende universer ikke, men der er kraft nok til at et nyt opstår.

Jeg beskriver dette på denne måde, fordi der mangles beviser på nogle elementers tilstedeværelse.
Men sådan er det også med den gamle myte om et univers. Denne myte kan bare ikke være rigtig, da der måles kræfter både på mini og kosmos niveau, som denne model ikke kan forklare. Einsteins teorier gælder stadig for vores univers, men nogle af teoriernes svagheder peger på den nye teori. Eller teorier, da flere forskere nærmer sig en samlet teori fra forskellige retninger.
Det mest "vilde" ved teorierne er, at også vi lever som kopier i disse paralle verdener. Men at vores historie ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Dette vil også være en forudsætning for eventuelt kommende tidsrejser.

Dette kun ganske kort fordi artiklen fremstår, som om at forskerne er enige om dette gamle billede af universet. Der er nået meget længere i moderne fysik.

glimrende, at du var parat til at hjælpe mig til mere viden, Martin - det er for mig det vigtigtigste formål med at deltage i videnskab.dk's debatter og altså også for dig :-)
 

John: Det kan jeg godt se, overså det fuldstændigt i min egen iver...

Martin A.,
jeg spurgte specifikt iver schmidt sørensen, fordi han frejdigt  - vel nok fordi han ikke har det fjerneste kendskab til emnet - skrev "alle elementarpartikler jo har en elektromagnetisk ladning".
Han har ret, hvis han kvalificerer udsagnet til en tautologisk erklæring:alle elementarpartikler, som har en elektromagnetisk ladning, har en elektromagnetisk ladning -:)

@John Ståhle
Jeg ved det er længe siden du spurgte, men her er svaret alligevel.
En Neutron er navngivet efter sin elektriske ladning, den er neutral og påvirkes derfor ikke af elektriske felter - se f.eks. wikipedia om neutronen her

iver schmidt sørensen, hvilken elektromagnetisk ladning har en neutron?

jørgen petersen, hvor overraskende det end kan lyde, befinder du dig præcis i centrum for "Big Bang" - og det gør alt og alle andre også. Lys kan ikke bevæge sig hurtigere end 299.792.458 m/s i vacuum og langsommere i medier (vand, glas, osv., for ikke at tale om et såkaldt Bose-Einstein-kondensat, hvori Lene Hau kortvarigt har stoppet lys. --- Slut på den alvorlige del. Min kongstanke: Universets centrum er min navle :-D

Et enkelt spørgsmål...kan lyset bevæge sig med en hastighed hurtigere end 300000 m/sek? for der er da langt fra midten af big bang til kanten..mere end et sek.

hvorfor vejer ting noget ... det er vist ikke helt saa trivielt, for det foerste saa har ikke alle partikler elektromagnetisk ladning, f.x. neutrinoer har vi maalt til at have nul ladning med mange decimaler. Hvis moerkt stof havde ladning, saa ville vi let kunne maale det i galakse hobe hvor der er masser af frie elektroner. De fleste (realistiske) beskrivelser af 'hvorfor ting vejer noget' indeholder en slags "traeghed" som oftest beskrives med en Higgs partikel. Om denne partikel vitterligt findes finder vi ud af ved LHC ved Cern om faa aar. Jeg ville blot pointere at der er masser af uafklarede spoergsmaal, og vi er vist helt enige om, at der stadig mangler masser af viden om saa "simple" spoergsmaal som hvorfor ting vejer noget :-)

Steen Hansen
Du spørger hvorfor vejer ting noget ? . Det må vel hænge sammen med at alt hænger sammen , sådan at forstå at alle elementarpartikler jo har en elektromagnetisk ladning . Partikler tiltrækker partikler . Har du to sammlede partikler trækker de i den tredie partikkel og den er så at sige udsat for tyngdekraft . Sådan forklaret i allermindste målestok , så kan du opbygge mængden af partikler til kloder og planeter . Det er mit bud på tyngdekraft. Energioverførslerne mellem partiklerne virker gennem lederevnen i den ursuppe vi alle vader rundt i og som fejlagtigt kaldes mørkt stof , trods det er usynligt .

Selvom rigtigheden af Newtons lov til stadighed er blevet bekræftet gennem observationer (eller Einsteins love når det er nødvendigt), så er der stadig *masser* af superspændende spørgsmål som vi endnu ikke kender svaret på ... f.x. hvilken partikel er det mørke stof, eller f.x. hvorfor vejer ting noget ...

Søren Vestø - Hvis der "ikke er noget i vejen med arven fra Newton og Einstein" hvodan vil du så forklare at den ene tyngdekrafts-anomali efter den anden dukker op overalt? Tyder dette på at der ikke er noget i vejen med kosmologernes forståelse? Newtons "love" kunne gå an som en umiddelbar betragtning for de nærmeste jordiske forhold, men kosmologerne måtte forkaste det meste af Newtons lære hvad angår de mere universelle forhold. Og selv Einsteins "love" holder jo heller ikke vand! For så ville der jo i givet fald ikke have være flere spørgsmål tilbage at få svar på. Ivar Nielsen - www.cosmology-unified.dk - stolt af at kun have gået 7 år i skole og dermed har kunnet beholde min selvstændige evne til at tænke.

Jesper Holmgreen: Det er en ret lang forklaring. Hvis du er nysgerrig, så prøv at lytte til AstronomyCast. Her er en god episode at starte på: http://www.astronomycast.com/astronomy/episode-58-inflation/

Der er noget jeg ikke helt forstår, hvis man antager at alt startede det samme sted, og derfra har ekspanderet, hvordan kan man så se det i dag? Det må betyde at alt udvider sig som en ballon, men hvordan kan man så se det lys der kom da udvidelsen startede? Kan man se lys bagfra? Ellers må vi jo være foran lyset, hvilket må betyde at vi har bevæget os hurtigere væk fra centrum end lyset? Og hvis alle stjerner og galakser kun ligger på overfladen af ballonen, er der så bare tomt inden i? Det vil jo svare til at sprænge en håndgranat og så stå på en af fragmenterne, der er fløjet 10 meter væk og påstå at hvis man kigger godt efter kan man se når granaten sprænger! Og hvis man er rigtig god, kan man også se ham der kastede den. Er jeg helt galt på den så ret mig venligst ind, da jeg er lidt forvirret :-]

Ivar Nielsen: Det er store ord fra en mand, som på sit website praler af stolt kun at have modtaget 7 års skolegang.

Husk på, at dette er videnskab.dk og ikke drømmetydning.dk.

Der er intet i vejen med den videnskabelige opfattelse af tyngdekraften, ej heller arven fra hverken Newton eller Einstein.

Hvis vi antager at big bang var begyndelsen på alt inc tid giver det ingen mening at spøger om hvad der var før. Gennem langer tids observation har jeg kunne observer at tiden ikke går baglæns. F.eks. jeg har endnu ikke se min tabt kaffe kop selv samle sig og flyve op i hånden igen, eller at min kaffe pludselig blev varm! Så da Big bang var T=0 og da tiden ikke kan var negativ. Ville det være lidt det sammen som at stå på nordpolen og spøger om hvad vej nord ligger, det giver heller ingen mening ;o)

Hej Jens J, du har helt ret, at vi ogsaa altid har vaeret del af denne suppe - vi sidder stille og roligt og venter paa at signalerne skal naa hen til os. For eksempel, den del af den kosmiske baggrundsstraaling som vi maaler idag, blev udsendt praecis saa langt vaek fra os, at det har taget lidt over 13 miliarder aar om at naa os - og det gaelder uanset hvilken retning det kommer fra. Det lys der blev udsendt fra vores del af universet dengang, for omkring 13 miliarder aar siden, er saa i mellemtiden naaet 13 miliarder lysaar vaek, i alle retninger. Det er kun i skoenlitteraturen at noget kan bevaege sig hurtigere end lyset, som Terry Pratchett saa smukt formulerede det "No matter how fast light travels it finds the darkness has always got there first, and is waiting for it" :-)

Nu er Universet en lidt svær størrelse at få en helt klar forståelse af, men hver gang jeg læser en artikel, hvor der står at videnskabsfolkene kigger så langt ud i Universet, at de kan se noget af det der skete umiddelbart efter Big Bang, så undre det mig hvorfor vi overhovedet kan se disse informationer. Jeg går udfra vi selv har været en del af denne ”suppe”, men hvordan har vi kunnet flytte os så langt væk at vi først modtager disse informationer nu. Jeg går udfra at da ”suppen” eksisterede da udsendte den informationer med lysets hastighed, men hvordan har vi kunnet ”overhale” den information, så vi først modtager den i vores kikkerter nu, så hurtig har Universet vel heller ikke udvidet sig eller er der noget jeg har overset.

[Citat]Big Bang-teorien er efterhånden underbygget med et hav af astronomiske observationer, og derfor er den også bredt accepteret.[Citat slut]

Det er ikke observationerne der underbygger Big Bang modellen, det er tolkningerne af observationerne der gør det. Glem ikke det.

Det er måske værd at gøre opmærksom på, at Big Bang ikke var en eksplosion, men mere et Big Kafump. Indtrykket af en eksplosion er grundet i navnet - en ironisk betegnelse, der blev opfundet i 1950 (første gang luftet i en radioudsendelse i BBC) af Fred Hoyle i et af hans mere ondskabsfulde øjeblikke, som en del af "kampen" mellem hans egen teori om et Steady State univers (hans teori var ikke holdbar) og teorien om den store ekspansion.

Universets skabelse er vel lidt som det kendte spørgsmål: Hvad sker der når en uimodståelig kraft rammer en urokkelig genstand?

Spørgsmålet er jo egentlig, hvad får en uendelig tung masse til pludselig at eksplodere? Hvilke mekanismer skal der indgå i for at få dette til at ske?

Så vidt jeg ved eksploderer sorte huller ikke, og de er vel det nærmeste vi har til den tyngde der var dengang lige før big bang.

Hej Steen Hansen. Jeg takker for din meget fine forklaring! Så må vi jo se hvad de finder ud af :-)

Hej Bent KJ, ja, det er ligegyldigt hvilken retning du kigger i. For exempel, naar du kigger paa baggrundsstraalingen, saa maaler du praecis den samme temperatur, uanset hvilken retning du kigger i. Den simpleste forklaring (som heldigvis oftest er de rigtige) er at universet ser ens ud overalt og i alle retninger.

Hej Eva V, det bliver supergodt naar de taender for LHC nede i Svejtz, for de kommer til at teste 2 ting. Foerst kan de finde ud af *hvorfor* partikler vejer noget - rent teknisk, saa haaber de at finde Higgs partiklen, som giver masse til alle andre partikler. Den anden ting er, at de kan maale om der findes en raekke nye partikler (som maaske ikke existerer!) som kaldes supersymmetriske partikler. Den geniale sammenhaeng mellem vores observationer i astronomien og de kommende maalinger ved LHC er, at *hvis* de finder disse sjove supersymmetriske partikler, saa er det nok en af dem, der er moerkt stof .. vi har jo maalt (paa mange forskellige maader) at der findes omkring 6 gange saa meget moerkt stof som der findes almindeligt stof. Saa lige nu er det lidt pinligt (og vildt spaendende) at vi ikke ved hvilken slag partikel dette moerke stof bestaar af - maaske kan vores venner nede ved LHC hjaelpe os engang naar de starter til efteraaret!

Hej Gorm D, du har fat i den lange ende, for det skal nok vise sig, at energibevarelse stadig gaelder, uanset om vi kan beskrive fysikken - energibevarelse er nemlig ret fundamentalt! Jeg bliver ogsaa selv helt religioes naar vi taler om saa dybe ting som energibevarelse :-) Nuvel, alle vores teorier er baseret paa kvantemekanik (naar vi har meget lav energi, saa kan klassisk fysik vaere godt nok), saa kun naar vi kommer op til en energi der ligger over 10^19 GeV, saa bryder disse kvantemekaniske beskrivelser ned - det er altsaa blot vores beskrivelse (gennem kvantemekaniske termer) der ikke laengere giver mening.

Ivar Nielsen.
Din nøgterne skepsis falder helt i tråd med hvad jeg flere gange har givet kommentarer på .
Gængse teori med Big Bang forudsætter i sin teori denne handlig skabte alt i hele universrummet .
Det er fejlagtigt , HVIS teorien skal holde stik omfatter den kun en del af universet . Det er meget sandsynlig der gennem de indbyrdes tiltrækningskræfter er sket et sammenfald af enorme mængder elementer og partikler til en masse der efterhånden blev kritisk indtil denne udløste en atomar eksplosion Big Bang .
Denne handling gentages gang efter gang . Når elementernes fart gradvist fortabes fra udslyngningsenergien falder de stille og roligt tilbage til en samlende masse og processen gentages .
De partikler der forudsætter skabelsen af store elementer i universet har altid eksisteret og er lige så naturlige som det ufattelige at der ikke findes nogen mindste partikkel , eller nogen ydre grænse . Alt i universet er grænseløst både udefter og indefter i den atomare verden . Men det strider mod vor lærdom og derfor kan vi ikke fatte det.

Har universet en retning fra Big Bang centret ?

Du skriver:Når astronomerne forsøger at kaste lys over, hvad det egentlig var, der skete i tidernes morgen, spejder astronomerne så langt ud i verdensrummet, som de overhovedet kan se med deres teleskoper. Da Universet har udvidet sig, siden det blev skabt, vil man komme tættere og tættere på Big Bang, jo længere ud i verdensrummet, man kigger.

Er det lige meget hvilken retning man kikker ud i universet ?

Nææ, men nu bliver jeg jo helt forvirret. Lille jeg sidder og tænker, at der vil dannes en mini-jordklode.... hmm...

som jeg har forstået det, så er det for at eftervise diverse teorier, og for at opfange og registrere partikler, man har regnet sig frem til burde være der. Måske er det lidt spild af penge som Ivar Nielsen siger, men det er ikke noget jeg vil gøre mig klog på... :)

Gorm Dannesboe: Så forstår jeg ikke rigtigt, hvad formålet med LHC er.

Eva vissing

LHC kan kun bruges til at finde ud af hvad der skete i t=0 (10^-43) hvad der sker for t<0 kan ikke efterlignes, for det vil jo være hvad forskerne ved Cern selv gør inden forsøget.

Det ER jo lidt af en mundfuld at kommentere på - men jeg prøver:
1: Indfør begrebet: ”Det målelige Univers” som et udtryk for hvad der sker lokalt i det umådeligt store rum, Universet. 2: ”Muren” af den kosmiske suppe (af Hydrogen og Helium) er den suppe, som var altid har været der, hvori vores egen afdeling af skabelse har fundet sted. 3: Begrebet ”Big Bang” accepterer jeg kun som et udtryk for hvad der på et tidspunkt skete i vores lokale afdeling af Universet, men som sker hele tiden i en cyklisk bevægelse af indfoldning og udfoldning i alle dele af Universet. 4: Standardmodellen rækker ikke til som en forklaring, da naturvidenskaben har misforstået begrebet ”tyngdekraft” på flere områder. 5: Den cykliske skabelse i alle dele af Universet bevæger sig både indad og udad i forskellige faser, og derfor må en kosmologisk ”Standardmodel” kunne beskrive begge af disse kosmiske bevægelser i den samme matematiske ligning. 6: Dette medfører, at man må forkaste arven fra både Newton og Einstein og en masse andre ”kosmologiske konstanter” – eller kæmpe blindt videre mod fortidens unaturlige opstillinger af ligninger og hypoteser der kunstigt er tilført igennem tiderne for at få den genstridige fortælling om Kosmos på plads. »Lige efter partiklernes skabelse bar hver eneste partikel et aftryk fra Big Bang. Men da partiklerne hele tiden bankede ind i hinanden, blev al lagret information øjeblikkeligt slettet, og konsekvensen er, at partiklerne 'glemte' alt om, hvad der skete under Big Bang. Derfor kan astronomerne heller ikke bruge partiklerne til at sige noget om, hvad det egentlig var, der skete før Big Bang,« pointer Steen Hansen. Derfor kan man heller ikke anvende LHC-monsteret i Cern til at måle noget fra ursuppen før "Big Bang". LHC er spild af både penge og tid. Ivar Nielsen – www.cosmology-unified.dk

Nu har jeg ikke lige taget mig tid til at læse det hele, men jeg synes det er en dum idé at tage det emne op, når forskerne først finder helt ud af det til September (mener jeg), hvor det store sker nede i Schweiz ved geneve, med den store, dyre partikelaccelerator Large Hadron Collider. Det bliver en stor skuffelse for alle de forskere, hvis de finder ud af, at deres teori var helt forkert.

Nu står der at det ikke giver mening, at udtale sig om, hvad der skete inden plancktiden 10^-43 sekund, og der efter denne tid var en klump energi. Antager man så, at der galdt andre fysiske love inden denne tid, og der derfor kan ses bort fra energibevarelse? For energien til big-bang kan jo ifølge de regler vi bruger i dag ikke opstå ud af ingen ting.

Det er lige nøjagtigt dette spørgsmål, der kan få mig til at blive bare en anelse religiøs, for den energi skal jo for pokker komme et eller andet sted fra... :)