Hvad så de tre vise mænd glimte over Betlehem?
CLASSIC: De tre vise mænd fulgte Betlehem-stjernen til Jesus' krybbe. Men hvad var det for et objekt, de så? Astrofysiker Lars Petersen kommer med nogle bud.
Stjernen over Betlehem, der ifølge Biblen blev set af de tre vise mænd. (Illustration: Colourbox)

 

Stjernen over Betlehem er uden tvivl den mest berømte del af juleevangeliet - men var den virkelig et guddommeligt tegn, der alene blev skabt for at markere Jesu fødsel? Eller stammede lyset snarere fra et astronomisk objekt på stjernehimlen?

Det har flere læsere spurgt om, og videnskab.dk har fluks sendt spørgsmålet videre til planetarieleder Lars Petersen fra Orion Planetarium i Jels.

Det første spørgsmål kan astronomerne af gode grunde ikke svare på. Men da planeternes baner og stjernernes positioner er velkendte, kan astronomerne skrue tiden tilbage til årene omkring Kristi fødsel og præcis se, hvad der skete. Derfor kan de udpege nogle af de astronomiske begivenheder, der kan være blevet fortolket som Julestjernen.

»Overordnet set kan stjernen over Betlehem have været et af følgende fænomener:

  • kometer
  • supernovaer
  • stjerneskudssværme eller
  • et møde mellem nogle planeter (en planetkonjunktion). 

Planetkonjunktionerne er klart mit bedste bud,« siger Lars Petersen.

Planetmøde det mest oplagte

Fakta

I kristendommen er det ikke Jesu fødsel, der er vigtig, for den er jordisk. Opstandelsen derimod er guddommelig, og den har man da også betydeligt mere styr på rent tidsmæssigt.

 

Årsagen er simpel, for dengang Jesus levede, blev kometer, supernovaer og stjerneskudssværme opfattet som nogle ganske særlige begivenheder af alle store samfund.

»Hvis julestjernen havde været en komet, en supernova eller en stjerneskudssværm, så ville den helt sikkert også have optrådt i historiske kilder i eksempelvis Kina, og det er ikke tilfældet.«

»Møder mellem planeter var der dog kun få samfund, der tillagde nogen som helst betydning, og det kan forklare, hvorfor begivenheden kun er beskrevet i få lokale kilder,« siger han.

Umiddelbart skulle man tro, at det er let at finde ud af, hvilket planetmøde der kan være tale om, for der er kun ganske få planetkonjunktioner i løbet af et år. Problemet er, at Jesus efter alt at dømme ikke blev født julenat i år 1, men på en helt anden dato flere år tidligere.

»Tidspunktet for Jesu Fødsel blev først fastsat i år 525, hvor en munk sjussede sig frem til, hvornår det skete ud fra sin viden om nogle historiske begivenheder. Vores tidsregning blev altså først fastsat længe efter Kristi fødsel, og den stakkels munk må helt sikkert have regnet forkert,« siger Lars Petersen.

Blev jagtet af Kong Herodes

2000 år gammel mønt afbilder Julenat Molnars mønt fra år 13 efter Kristi fødsel.

Selv om man i dag ikke kender den præcise dato, så kan man spore sig nogenlunde ind på, hvornår det skete.

Man ved, at Jesus blev født, mens Herodes var konge, for ifølge Biblen var Herodes sygeligt bange for, at nogen skulle frarøve ham tronen. Så da Herodes hørte rygtet om, at jødernes konge var blevet født, satte han alt ind for at dræbe det lille barn.

»Herodes døde i perioden fra år 10 til år 4 før vores tidsregning, og derfor kan Jesus senest være blevet født inden for dette interval. Hvis vi skal blive klogere på, hvad det var for et lys, de vise mænd, så skal vi altså kigge nærmere på de planetmøder, der skete i den periode,« siger Lars Petersen, hvorefter han nævner fire planetkonjunktioner.

 

  • År syv før vores tidsregning

Der opstår et meget specielt møde mellem Jupiter og Saturn på stjernehimlen - en såkaldt trippelkonjunktion - hvor planeterne i løbet af året mødtes hele tre gange, nemlig i maj, september og december. Set fra Jorden laver planeterne nemlig til tider såkaldte tilbageløb, hvor de pludselig løber baglæns, og derfor mødtes planterne flere gange i træk.

Da man i sin tid troede, at planeternes opførsel på stjernehimlen var tegn fra Gud, har dette specielle planetmøde helt sikkert gjort indtryk.

 

  • År seks før vores tidsregning
Fakta

Videnskab.dk's julekalender Frem til jul bringer vi flere spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter. Du er velkommen til at skrive til redaktion@videnskab.dk, hvis der er et aspekt ved julen, som du brænder efter at få mere videnskabelig indsigt i. Gode julespørgsmål modtages også meget gerne og kan komme til at indgå som del af julekalenderen i vores 'videnskabsbrevkasse' Spørg Videnskaben.

I februar kommer Mars, Jupiter og Saturn kommer uhyre tæt på hinanden, og danner derfor en markant figur på stjernehimlen, som må have tiltrukket sig en del opmærksomhed. De bliver dog ved med at optræde som tre adskilte planeter.

 

  • År seks før vores tidsregning

I april gled Månen direkte ind foran planeten Jupiter, så Jupiter formørkes. Selv om begivenheden skete på dagshimlen og derfor ikke var synlig for befolkningen, har datidens vise mænd dog uden tvivl været bevidste om, at det ville ske.

 

  • År to før vores tidsregning

Midt i juni havde Venus og Jupiter et uhyre tæt stævnemøde, hvor de flød sammen til ét meget stærkt lysende punkt. Det lys, som strømmede ud fra punktet, var altså summen af lyset fra de to planeter, hvilket har været meget bemærkelsesværdigt.

 

Grundlaget er for løst

Alle fire begivenheder har altså vakt opsigt på datidens stjernehimmel og er plausible bud på, hvad Betlehems-stjernen var - men spørger man Lars Petersen, så har han helt klart sin egen favorit.

»Min favorit er mødet mellem Venus og Jupiter i år to før vores tidsregning, for det er det eneste planetmøde, hvor man har ét lysende punkt, som omtalt i Biblen. Det eneste lille 'men' er, at Herodes ikke længere herskede på dette tidspunkt,« siger Lars Petersen, men forklarer det med, at de historiske data, man har på Kong Herodes, måske ikke er helt korrekte.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic: Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 19. december 2009.

»I virkeligheden er det nok sådan, at man skal passe på med at lægge en astronomisk fortolkning ind i de oplevelser, der står beskrevet i Biblen. Det historiske grundlag er efter min mening for løst til for alvor at kunne konkludere noget.«

»Evangelierne blev skrevet omkring 100 år efter, at Jesus blev født, så der har været rigelig tid til at efterrationalisere. Da det gik op for samfundet, hvor vigtig en person Jesus var, opfandt de måske julestjernen, for at markere, hvor stort det var,« siger Lars Petersen.

Næste gang Venus, Jupiter og Månen mødes på stjernehimlen er i 2052, men hvornår Venus og Jupiter igen glider sammen i ét punkt er uvist.

 

Giver en gammel mønt svaret?

En 2000 år gammel romersk bronzemønt, der er dateret til år 13 efter vores tidsregning, bærer astronomiske afbildninger, der meget vel kan illustrere, hvad der skete julenat.

På møntens ene side finder man en afbildning af Guden Jupiter, der var den øverste Gud i den romerske mytologi. På møntens anden side er indprentet overkroppen af en vædder samt en markant stjerne på himlen.

Hvis julestjernen havde været en komet, en supernova eller en stjerneskudssværm, så ville den helt sikkert også have optrådt i historiske kilder i eksempelvis Kina, og det er ikke tilfældet.

Lars Petersen

Mønten er slået i den dengang romerske by Antiokia, der i dag ville have ligget i Tyrkiet. Tilsyneladende blev mønten skabt for at mindes den romerske erobring af Judea.

Ifølge astrofysiker Michael Molnar, der ejer mønten, var Vædderen datidens tegn på Judea og jøderne, og for at forudse, hvordan livet ville arte sig i samfundet, holdt de vise mænd særligt øje med, hvad der foregik i stjernebilledet Vædderen.

Molnar føler sig derfor overbevist om, at julestjernen var en astronomisk begivenhed, der fandt sted i Vædderen, og som involverede planeten Jupiter.

 

Plausibel forklaring stemmer ikke helt med virkeligheden

Det mest opsigtsvækkende bud på en astronomisk begivenhed, der involverer Jupiter, skete i år 6 før Kristi fødsel, hvor Jupiter to gange blev formørket af Månen. 17. april optræder konstellationen som morgenstjerne mod øst.

Lars Petersen vil ikke afvise, at mønten virkelig afbilder Julestjernen, men holder stadig mest på sin egen teori.

»Hans forklaring lyder plausibel. Det er bare det problem, at hans konjunktion optræder på dagshimlen. Så selv om de vise mænd har været bekendt med, at den ville finde sted, kan planetmødet ikke have fungeret som ledestjerne,« siger han.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Husk, at du også kan købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Spørg Videnskaben Classic: Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 19. december 2009.