Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter?
Rygning kan give lungekræft. Stoffer er livsfarlige og kan gøre en til narkoman, mens alkohol i for store mængder kan føre til leversygdomme og slagtilfælde. Du kender alle skræmmehistorierne - men hvad er egentlig værst?

Afhængighed af alle typer af stoffer er skadeligt. Men et regulært alkoholmisbrug er værst. Cigaretter er dog det, der koster flest gode leveår.
(Foto: Shutterstock)

»Vi får altid at vide, at vi ikke må ryge som 16-årige, men at vi gerne må drikke. Men hvad er egentlig dårligst for kroppen? Er det alkohol, cigaretter eller stoffer? Og kan druk have større konsekvenser end cigaretter?« spørger Ali Raed Buheiri fra Vejle.

Han har sendt sit spørgsmål til Spørg Videnskaben, som har ladet det gå videre til tre forskere: en professor i humanbiologi, en psykiatriprofessor og en psykiater.

De er ret enige om, at både stoffer, alkohol og cigaretter kan være meget skadelige. Men hvad er egentlig værst?

Svaret kommer her:

Alkoholmisbrug er det værste

Psykiatriprofessor fra Aarhus Universitet og psykiater på Psykiatrisk Center Amager, Raben Rosenberg, og psykiater og overlæge i Fonden Lænkeambulatorierne, Thomas Fahmy, er enige om, at et alkoholmisbrug har langt de største skadevirkninger for kroppen.

Begge forskere henviser til en skala, som den internationalt anerkendte psykiatriprofessor, David Nutt, udviklede i år 2010. Her blev forskellige rusmidler ratet efter, hvor skadelige de er, hvis man er afhængig af dem.

Her kommer alkohol altså ind på en suveræn førsteplads, mens for eksempel cannabis og flere andre ulovlige stoffer ligger meget længere nede.

Skalaen er udviklet ved, at en gruppe forskere fra the Independent Scientific Committee on Drugs har givet de forskellige rusmidler point, alt efter hvor skadelige de er for ens fysik, for ens psyke og ikke mindst for ens sociale liv.

Den er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Her ligger alkohol faktisk nummer et og trumfer dermed både heroin, kokain og hash. Det skyldes, at et misbrug af alkohol både ødelægger ens fysik, ens sociale relationer og i yderste konsekvens også ens hjernekapacitet.

Hvornår er man afhængig?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er man afhængig, hvis man har haft mere end to af nedenstående symptomer inden for den sidste måned eller flere gange inden for det seneste år:

  • Stærk trang til stoffet, nedsat kontrol over indtagelse af stoffet, abstinenssymptomer, tegn på tolerance (hvor man skal indtage mere og mere for at få en effekt).
  • Optagethed af stoffet, fortsat forbrug trods skader, trusler mod andre, større mængder over længere tid, ønske om at mindske indtag af stoffet eller manglende evne til at mindske indtagelse.
  • Man bruger megen tid for at få stoffet og negligerer evt. andre forhold, for eksempel sit arbejde eller sin familie.

»Hvis vi for eksempel tager hash, så er der meget, der tyder på, at det faktisk er meget mindre skadeligt, end man tidligere har troet,« påpeger Thomas Fahmy.

Druk eller smøger er som pest eller kolera

Men hvad så, hvis man ikke har et alkoholmisbrug? Hvis man 'bare' går på druk hver fredag og lørdag og drikker 10-15 genstande begge aftener?

Er alkohol så stadig mest usundt?

»Det er lidt som at sammenligne pest eller kolera. De fysiske skader ved at ryge cigaretter hver dag er store. Skader ved alkohol handler i første omgang mere om, at du kan blive afhængig af det, men du kan jo også dø af akut overdosering,« siger Raben Rosenberg.

Professor i humanbiologi på Statens Institut for Folkesundhed, Janne Tostrup, vurderer, at selvom både weekenddruk og hverdagsrygning er meget usundt, så er rygning farligst.

»Jeg vil sige, at det er farligere at ryge hver dag. Også fordi det er meget svært ved at få bugt med afhængigheden af nikotinen igen,« siger hun.

Forskellen på alkohol og cigaretter er, at alkohol først bliver skadeligt, hvis du drikker for meget. Som kvinde mere end syv genstande om ugen og som mand mere end 14 genstande om ugen. Til sammenligning er cigaretter skadeligt fra og med første cigaret.

»Hvis du bare ryger tre cigaretter om dagen, er det farligt. Med alkohol er der stor forskel på, om du drikker én øl om dagen eller otte. Hvis du har et regulært alkoholmisbrug, vil jeg sige, at det er mere skadeligt end kun at ryge få cigaretter om dagen,« siger Thomas Fahmy.

Det er Raben Rosenberg enig i.

»Alkohol kan drikkes med måde, og så er der ikke store skadevirkninger,« påpeger han.

Cigaretter koster flest liv og leveår

David Nutts skala fra 2010 viser, at alkoholmisbrug er mest skadeligt.
(Grafik: Mette Friis-Mikkelsen ud fra David Nutts skala)

Janne Tolstrup forsker i voksnes adfærd og helbred. Hun har skrevet ph.d. om sammenhængen mellem alkohol og udvikling af hjerte-kar-sygdomme og overvægt, og hun er ikke i tvivl om, at cigaretter er det mest usunde. Hvis man vel at mærke ser på det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

»Stiller vi os op i Rundetårn og kigger ud over den danske befolkning og spørger, hvad tager flest liv. Så er der ingen tvivl om, at det er rygning. En person, der ryger dagligt mister i gennemsnit 10 år af sit liv,« siger hun.

Hun understreger samtidig, at de sidste år af ens liv som ryger, typisk er forbundet med smertefuld kronisk sygdom.

»Den der forestilling om, at man bare lægger sig ned og kradser af, den holder ikke. Man er kronisk syg i mange år, inden man dør af rygning,« fortæller hun.

Man kan for eksempel få rygerlunger, hvor man får sværere og sværere ved at trække vejret, fordi lungevævet er ødelagt. Eller man kan dø af lungekræft. Ingen af de to måder at dø på er særligt behagelige.

Ser man på det med de øjne, og vil man som sundhedsminister gribe ind et sted, så vinder man flest leveår ved at udrydde rygning, vurderer Janne Tolstrup.

Hash er mindre skadeligt end alkohol

Hash er et ulovligt rusmiddel, mens alkohol står frit fremme i alle supermarkeder og i annoncer i aviser og blade.

Det på trods af, at alkohol tilsyneladende kan have væsentligt større skadevirkninger.

Udfordringen med hash er ifølge de to psykiatere, at det kan føre til en hashpsykose. Og har man først haft en hashpsykose, så er risikoen for at udvikle den alvorlige psykiske sygdom skizofreni væsentligt større.

»Halvdelen af dem, der får en hashpsykose, udvikler skizofreni tre år efter,« fortæller Raben Rosenberg.

Nikotin i sig selv er mindre farligt

Nikotinen er det stof i cigaretterne, som gør en afhængig. Nikotinen påvirker belønningscenteret i hjernen. Det betyder, at når vi får nikotin ind i kroppen, giver det os en rar og afslappet følelse indeni.

De stoffer, som giver lungekræft og rygerlunger, er derimod stoffer, som dannes, når tobakken brænder – for eksempel benzen, ammoniak og kulilte.

Så hvis man er afhængig af nikotin og får dækket sit behov gennem for eksempel tyggegummi, så er det i princippet okay, vurderer Raben Rosenberg.

»Lægeligt set vil man være nikotinafhængig. Men inden for rammerne af det, vi ved i dag, så er der meget begrænsede skadevirkninger af nikotin i sig selv. Tobak er et godt eksempel på, at det stof, som skaber afhængighed, ikke er det stof, som er farligt,« siger han.

Og det er svært at sige, hvor meget hash du kan ryge, før du risikerer at blive paranoid og eventuelt få en hashpsykose.

»Noget kan tyde på, at hvis du er en af dem, som ofte bliver paranoid, når du ryger hash, så skal du nok være ekstra forsigtig,« siger Thomas Fahmy.

Derudover bliver hash i kroppen op til seks uger, efter man har røget, og derfor mener mange, at hvis man ryger hver weekend, så er man misbruger.

Raben Rosenberg anerkender, at hash kan måles længe i kroppen. Men ifølge ham er man ikke påvirket af det, bare fordi man kan påvise det i kroppen.

Alle stoffer kan give psykose

Raben Rosenberg har faktisk undersøgt forskellige rusmidlers tendens til at give psykoser, da han var professor på Aarhus Universitet.

»De fleste stoffer kan give akutte psykoser. Den risiko er der tilsyneladende ikke med alkohol,« påpeger han.

Både Raben Rosenberg og  Thomas Fahmy understreger dog, at hashpsykoser er relativt sjældne, og at det samtidig er svært at vurdere, om dem, der udvikler skizofreni efter en hashpsykose, ville have fået sygdommen alligevel.

»Dem, der oftest får en hashpsykose, er mennesker, som i forvejen er psykisk syge,« siger Raben Rosenberg.

Derudover er der meget, der tyder på, at hårdere stoffer, som heroin og kokain, hurtigere kan gøre en afhængig end alkohol, påpeger Raben Rosenberg.

»Spørgsmålet er: Kan man nøjes med at tage for eksempel kokain en gang imellem? Det kan man nok godt. Men risikoen for at blive afhængig er stor,« påpeger han.

Alkoholiker

Et alkoholmisbrug har store konsekvenser både for ens krop, psyke og sociale liv. (Foto: Shutterstock)

 

Samtidig kan forskellige stoffer også give forskellige typer af skader. Svampe, LSD og crack kokain giver for eksempel stor risiko for tab af mentale evner, mens heroin giver en høj dødelighed som følge af misbruget.

Anbefaling til afkom: Drik. Ikke druk

Selvom både hash og flere af de hårdere stoffer er længere nede end alkohol på David Nutts liste over rusmidlers farlighed, så vil alle tre forskere råde deres børn til at vælge alkohol frem for hash eller stoffer.

Hvis de bliver presset til at vælge vel at mærke.

»Jeg ville anbefale et moderat forbrug af alkohol, og at man ikke drikker mere end Sundhedsstyrelsens grænser,« siger Thomas Fahmy.

Raben Rosenberg er enig.

»Det bekymrer mig særligt at se, hvor fulde i øvrigt velfungerende unge kan være lørdag aften. Det er ikke et acceptabelt forbrug af alkohol. Skulle man give sine børn et godt råd, så vil jeg da holde mig til David Nutts tegning og sige, hold dig fra heroin og kokain. Drik alkohol med måde,« siger han.

Det samme svar giver Janne Tholstrup.

»Hvis jeg skulle vælge, ville jeg anbefale dem at drikke alkohol. Men ikke i så store mængder, som de gør,« understreger hun.

Send et spørgsmål, og vind en T-shirt

Vi siger tak til Ali Raed Buheiri for spørgsmålet og sender en flot Spørg Videnskaben t-shirt til Vejle. Også tak til forskerne for at give kloge svar på de svære spørgsmål.

Har du selv et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens svar på, så skriv til sv@videnskab.dk.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud