Annonceinfo

Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?

Spørg VidenskabenAlle har vel prøvet at have mareridt, eller har de? Professor i psykologi Erik Harald Schultz rydder op i terminologien som svar på et spørgsmål fra en af videnskab.dk’s læsere.

Mareridt er på mange måder nært knyttet til barndommen: Nogle forskere mener, at mareridt oftest skyldes barndomstraumer, og mareridtssygdommen 'night terror' forekommer hyppigst hos børn. (Foto: Colourbox)

Den store, truende skygge kommer nærmere.

Koldsveden pibler frem og får det til at krible ned ad ryggen på dig.

Du prøver at løbe væk, men uanset hvor ihærdigt du spræller med benene, bevæger du dig ikke ud af stedet.

Nu er skyggen kommet helt tæt på. Den strækker sig ind over dig. Du kryber sammen og prøver at skrige. Og pludselig vågner du op i din seng, badet i sved, med pulsen dunkende i tindingen. Selv om det er mørkt i soveværelset, er skyggen ingen steder at se.

Er mareridt for alle?

Kan du nikke genkendende til en sådan oplevelse?

Så har du prøvet at have et vaskeægte mareridt.

Det lyder måske ikke som meget af en bedrift, men det er faktisk ikke alle der har haft den tvivlsomme fornøjelse.

Ifølge professor i psykologi ved Københavns Universitet Erik Harald Schultz er mareridt nemlig kun en af tre kategorier af såkaldte angstfyldte drømme.

Og ud fra definitionen er mareridt ikke nødvendigvis noget, som er alle forundt. Det vender vi tilbage til.

For først skal vi have forklaret, hvad mareridt egentlig er, og hvorfor vi har dem, for en af videnskab.dk's læsere har ligget søvnløs og funderet over spørgsmålet. Og med hjælp fra Erik Harald Schultz, har videnskab.dk sat sig for at finde svaret, så Alice Mortensen i Brøndby Strand kan sove trygt i fremtiden.

Tre slags angstfyldte drømme

Mareridt er en særlig form for meget angstfyldt drøm, forklarer Erik Harald Schultz. Man skelner mellem tre forskellige former for angstfyldte drømme: Angstdrømme, mareridt og en tredje form der på engelsk kaldes 'night terror'.

Angstdrømme kender de fleste nok: Den er ubehagelig, men det er den mildeste form for angsfyldt drøm. Den hører til de almindelige drømme, som kommer, mens man befinder sig i det øverste søvnlag, hvor den såkaldte REM-søvn forekommer.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC

Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

 

Denne artikel blev bragt første gang 17. april 2009.

REM-søvnen er den søvnfase, vi drømmer mest i. Der er forskellige følelser i vores drømme, og i angstdrømme er der så særligt meget angst.

Men mange af de drømme, som folk normalt betegner som mareridt, er måske 'kun' angstdrømme.

Mareridt får dig til at vågne

Mareridt er en stærkere form for angstfyldt drøm.

Det er tit forbundet med, at man vågner op med stor angst og skræk.

De har meget tit det samme indhold altså som en såkaldt tilbagevendende drøm, og indholdet er meget angstfyldt.

Mareridt forekommer ikke i samme søvnfase som almindelige drømme. De opstår, når man bevæger sig fra det dybeste søvnlag, den drømmeløse dybsøvn og op i den mindre dybe mellemfasesøvn.

Fakta

VIDSTE DU

Ordet mareridt kommer af det gamle udtryk 'et mare ridt', altså at blive redet af en såkaldt mare. En nattemare var ifølge gammel overtro en slags åndeligt eller dæmonagtigt hunkønsvæsen, der kunne finde på at sætte sig overskrævs på sovende personer, og ride dem som en hest. Når den gjorde det, fik man ifølge overtroen onde drømme. Deraf navnet mareridt.

»Indholdet i mareridt er meget svært at tolke, fordi det aldrig ligner det, det betyder. Det er altid forvrænget og har fået en anden form, eller et andet udtryk. Måske er det en stor sort kugle der kommer rullende hen mod en. Det er billeder af et eller andet truende eller metallisk. Det er meget abstrakt, og svært at sætte mening på,« forklarer Erik Harald Schultz.

Et mareridt af en sygdom

Den sidste type angstfyldt drøm er de såkaldte 'night terrors'. Bland danske fagfolk kaldes den natteterror, natteangst eller natterædsel, og de skyldes en søvnsygdom ved navn pavor nocturnus. Den kan forårsage pludselige og meget voldsomme angstanfald, som delvist vækker patienten under stor tumult.

Man ser det tit hos mindre børn, der, uden at vågne op, kan finde på at sætte sig op i et hjørne af sengen og krybe sammen, med øjnene fikseret på et bestemt punkt, som om de ser på noget meget skrækindjagende.

Night terrors rammer 15 % af alle børn, og typisk i to- til seksårs-alderen.

Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt.

Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.

Fakta

VIDSTE DU

Under REM-søvnen er kroppens muskler paralyseret af et hormon, der skal forhindre kroppen i at reagere på drømmenes indhold. Men i NREM-, mellem- og dybsøvns-faserne udskilles dette hormon ikke, hvilket muliggør de fysiske aktiviteter i forbindelse med night terror og søvngængeri.

I modsætning til drømme, kan personer sjældent genkalde et night terror, der ikke synes at forekomme som en bestemt situation eller begivenhed, men snarere som følelsen af frygt i sig selv.

Night terrors har visse lighedstræk med søvngængeri, som personer heller ikke kan huske er forekommet, og som kan medføre omfattende fysiske aktiviteter i en halvvågen tilstand. Men hvor søvngængeri forekommer i dybsøvn-fasen, forekommer night terror i den såkaldte Non-REM-fase, som ligger lige under REM-fasen.

Ingen ved hvad mareridt kommer af

Men hvorfor har vi egentlig mareridt? Hvad skyldes de? Ifølge Erik Harald Schultz ved vi det faktisk ikke. Men der findes to teorier:

Den ene antagelse går ud på, at man har en eller anden svaghed i hjernens søvnbiologi, en sarthed, der skaber problemer, når hjernen skifter fra den ene søvnfase til den anden. Det er altså en form for fysiologisk fejl i hjernen, som besværliggør overgangene mellem søvnfaserne.

Den anden mulighed er, at man har været ude for noget traumatisk, som forstyrrer søvnen. Hvis man har været udsat for noget meget alvorligt tidligt i livet, kan det skabe et minde, som bliver ved med at dukke op hjerne og forstyrre søvnen.

»Men vi ved faktisk ikke, hvad drømme kommer af; det er kun formodninger, og sandheden kan være en kombination af begge dele,« afslutter Erik Harald Schultz.

Mareridt er ikke for alle

Men hvis mareridt skyldes en af de to, eller begge årsager, må det jo logisk set betyde, at det kun er de mennesker der har hjernefejlen, eller har været ude for en traumatisk oplevelse, der får egentlige mareridt. Og det gør mareridt til en eksklusiv foreteelse. Andre mennesker må så nøjes med 'kun' at have angstdrømme.

Om Alice Mortensen er en af de uheldige udvalgte kan videnskab.dk dog ikke svare på. Så vi sender i stedet en rød t-shirt til Brøndby Strand, sammen med en tak for det gode spørgsmål. Om t-shirten kan beskytte mod angstfyldte drømme, hvis man sover med den, får også lov til at stå hen i det uvisse. Du kan læse flere spørgsmål og svar på Spørg Videnskaben.

Søvnens faser

Søvn-faserne bevæger sig i cykler af cirka halvanden times varighed. Faserne skifter længde for hver cyklus, men cyklens samlede størrelse er nogenlunde konstant.

Når man først lægger sig til at sove, bevæger hjernen sig ned i den første dybsøvn-fase, hvor den befinder sig i cirka en times tid. I den periode skruer ned hjernen ned på laveste blus og forbruger kun cirka 75 % af den energi, den bruger i vågen tilstand. Herefter bevæger den sig op i den første drømmesøvn-fase, som varer mellem 10 og 15 minutter.

Mellem dybsøvn og drømmesøvn ligger mellemfasesøvnen, som i modsætning til de to andre ikke giver nævneværdig hvile. I de første cykler fylder mellemfasesøvnen ikke så meget, men den fylder mere og mere for hver cykel.

I den anden cykel er dybsøvn-fasen mere end halveret, og fra tredje cyklus er der næsten ikke noget tilbage. Drømmesøvnen fylder omvendt mere og mere for hver cyklus, men fylder langtfra al den tabte dybsøvn-tid ud. Mellemfasesøvnen fylder nemlig også mere, og eftersom den ikke giver hvile ligesom dyb- og drømmesøvn, betyder det, at jo længere man sover, jo mindre hvile giver søvnen.

Redaktionen har slettet et

Redaktionen har slettet et indlæg fra en bruger, som har optrådt anonymt i debatten. Brugere, der ønsker at deltage i debatten, skal benytte deres rigtige og fulde navn. Du finder debatreglerne her: http://videnskab.dk/content/dk/om_videnskabdk/debat Vibeke Hjortlund, videnskab.dk

Oplevelsen af at vågne op

Oplevelsen af at vågne op efter de "grimme drømme" er at jeg er vågner og konstaterer, at puha det var en drøm. Jeg er ikke paralyseret, snarere klar til at "slås / kæmpe". For at slå min første fortælling fast, så har jeg altid forbundet Maren´s ridt som en person der sidder og klemmer brustkassen = mangel på ordentlig vejrtrækning. og derved fremkalder angstfyldte / grimme drømme.

Michael I hansen: Oplever du

Michael I hansen: Oplever du nogen sinde at vågne direkte fra en drøm, og være ude af stand til at bevæge dig?

"Omkring 10 procent af alle mennesker har også oplevet at vågne direkte fra en drøm, især mareridt og være ude af stand til at bevæge sig."
(Citat fra artiklen: "Den vågne hjerne i den sovende krop"(se link i boksen)).

Interessant læsning omkring

Interessant læsning omkring mareridt. Jeg har dog næsten altid oplevet mine mareridt, som en funktion af, at jeg sover på ryggen og vejrtrækningen bliver besværrret, som at jeg mangler luft. Jeg "kæmper mig vågen" og kan falde fint i søvn igen efter et par dybe vejrtrækninger og skift fra rygleje. En følge af det er at jeg kun falder i søvn på ryggen hvis jeg er ekstremt træt.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg