Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Hvad er intelligens?
5. september 2011 kl. 16:14 22 kommentarer
Spørg VidenskabenEn læser vil gerne vide, hvad det egentlig vil sige at være kvik ved havelågen, at have lys i pæren eller at have mange brikker at flytte rundt med. Videnskab.dk kloger sig sammen med de kloge.
Æblet falder ikke så langt fra stammen, så hvis dine forældre er intelligente, er der en god chance for, at du også er det. Foto: Colourbox).
’Der er nogen hjemme’.
Sådan siger vi tit om vores nærmeste venner og kolleger, mens vi ivrigt tapper vores pegefinger mod tindingen.
Men hvad betyder det egentlig at være intelligent? Det spørger vores læser Malene Petersen om.
»Man skal ikke have været en del af denne verden ret længe, før det går op for én, at nogen mennesker er kvikkere end andre. Men hvad vil det egentlig sige at være intelligent? Er vores intelligens fastlagt fra fødslen, eller kan man gøre noget for at blive lidt skarpere?« spørger hun.
Uendeligt mange definitioner
Videnskab.dk går på jagt efter et klogt hoved og møder psykolog Peter Hartmann, der fik en ph.d.-grad i intelligens fra Aarhus Universitet tilbage i 2006. Ud over at forske i intelligens bruger han i dag sin viden til at udvikle intelligenstest for Hogrefe Psykologiske Forlag.
»Det er et godt spørgsmål, hvad intelligens er. Problemet er, at der er et uendeligt antal definitioner på intelligens, og hvis jeg nøjedes med at komme med en enkelt definition, ville jeres læsere straks sige, at de ikke var enige, og at det var en dårlig definition,« siger psykometriker Peter Hartmann, der både arbejder som censor i psykologi rundt om på landets universiteter og som desuden er ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Han vover nu alligevel pelsen og fortæller, at intelligensforskningen overordnet set er delt op i to fløje.
-
Den klassiske fløj - definerer intelligensbegrebet snævert og er alene interesseret i, hvor gode vi er til at løse svære kognitive eller mentale problemer.
- Den alternative fløj - definerer begrebet bredere og forholder sig også til den enkelte persons interesser og færdigheder.
Peter Hartmann melder selv klart ud, at han er medlem af den første fløj.
»I min verden handler intelligens ikke om, hvorvidt du kan drible en bold, eller om at du kan lave kinesisk mad. Den handler udelukkende om, i hvor høj grad du kan problemløse - at du kan løse komplekse opgaver og er i stand til effektivt at bearbejde informationer og gennemskue sammenhænge,« siger Peter Hartmann.
De første intelligenstests opstod i 1800-tallet
Fakta
Intelligens betyder evnen til at opfatte, begribe, forstå. Ordet ’intelligens’ kom ind i de europæiske sprog fra latin i 1300-tallet og blev hurtigt et almindeligt udtryk til at karakterisere mere eller mindre begavede mennesker.
Intelligens-begrebet begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet, hvor psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon konstruerede verdens første intelligenstest på bestilling fra det parisiske skolevæsen. Testene skulle bruges til at skelne mellem dårligt begavede børn og dem, der var dovne og uopdragne, og de viste sig at være super gode til formålet. De vandt derfor også hurtigt indpas overalt i USA og Europa.
I 1904 opdagede den engelske psykolog Charles Spearman, at personer, der klarede sig godt i én mental eller kognitiv opgave typisk også gjorde det i alle andre. Det fik ham til at foreslå, at hjernen har en generel kognitiv evne, angivet ved 'g-faktoren’, som bestemmer, hvor gode vi er til at løse komplekse opgaver.
»Det var startskuddet til den klassiske forestilling om, hvad intelligens er, som stadig er fremherskende i dag: Personer med en høj g-faktor er altså intelligente,« siger Peter Hartmann.
Intelligens er en generel egenskab ved hjernen
G-faktoren er ikke noget, der kan måles og vejes. Man har en forventning om, at g-faktoren er en egenskab i hjernen, men man ved ikke specifikt, hvad den er eller hvor i hjernen, den sidder.
Teorien om, at g-faktoren er en specifik egenskab ved hjernen bakkes op af det faktum, at en blodprop i hjernen sjældent gør personen mindre intelligent, men typisk går ud over specifikke færdigheder som f.eks. evnen til at tale.
»Én af hypoteserne er, at det er en biologisk egenskab ved de såkaldte neuroner, som er de hjerneceller, der bearbejder de informationer, vi hele tiden får ind i hjernen. I hvert fald har det vist sig, at mennesker, der har en høj g-faktor har neuroner, der er mere effektive end hos almindeligt begavede mennesker,« siger Peter Hartmann.
Meget tyder på, at vores intelligens også er arvelig, for flere studier har vist, at søskende ofte har et påfaldende ens intelligensniveau, også selv om de er vokset op i to meget forskellige miljøer. De gener, man får med sig fra sine forældre, bestemmer langt hen ad vejen, hvor godt begavet man bliver.
Høj g-faktor er lig høj intelligens
G-faktoren er altså et mål for vores intelligensniveau, men det er ikke den eneste faktor, der bestemmer, hvor godt vi klarer os i livet.
-
Ud over g-faktoren er vores hjerne også udstyret med op mod 70 snævre evner som f.eks. evnen til at læse og forstå, samt leksikalsk viden, som bestemmer, hvor godt vi klarer os inden for specifikke områder.
- Dertil kommer 10 bredere evner som f.eks. evnen til at lære sprog, at opfatte objekter visuelt og rummeligt, at tænkte logisk-abstrakt, samt at lære og huske nye ting, der også har betydning for, hvor gode vi er til at løse en opgave.
Intelligenskvotienten er et mål for de tre ting tilsammen: din g-faktor sammen med dine brede og snævre evner.
Denne delprøve har HOGREFE Psykologisk Forlag udleveret til Videnskab.dk for at demonstrere, hvilken form for opgaver en intelligenstest typisk indeholder.
»Din g-faktor giver dig et vist niveau og sætter de overordnede rammer for, hvad du kan. De snævre og brede evner giver dig nogle specifikke styrker og svagheder, når du skal løse en opgave. Det er én af forklaringerne på, at en person godt kan være bedre til matematik end til sprog,« pointerer Peter Hartmann.
Skolen kan kun træne færdigheder
Spørgsmålet er så, om man kan øge sin intelligens – det vil sige få en højere g-faktor – men det er der desværre ikke noget, der tyder på.
»Selv om hjernen hele tiden udvikler sig og danner nye nervebaner, så ser det ikke ud til, at du kan øge din intelligens gennem træning. Det kan ikke lade sig gøre at hæve sin g-faktor,« siger Peter Hartmann.
Han henviser til et amerikansk studie, hvor man forsøgte at træne forsøgsdeltagernes intelligens. Træningen gjorde deltagerne bedre til matematik og andre specifikke fag, men det rykkede ikke den mindste smule ved g-faktoren, som er et mål for personens intelligens.
Man er udstyret med den intelligens, man nu engang har fra fødslen, og så gælder det om at få det bedste ud af den ved at træne sine færdigheder. Man kan f.eks. træne sin hukommelse ved at forsøge at huske talrækker eller øve sig i at læse, som man typisk gør i skolen.
»Sigtet med skolen er ikke at gøre eleverne mere begavede, men at give dem nogle færdigheder. Skolens mission er at udstyre eleverne med de specifikke kompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig godt i livet,« siger Peter Hartmann.
Teori om syv intelligenser får kritik
Den klassiske teori om intelligensfaktoren er de seneste årtier blevet udfordret af en ny alternativ teori, som er fremsat af den fremtrædende amerikanske psykolog Howard Gardner.
Han argumenterede i 1980erne for, at vi mennesker ikke er udstyret med én, men hele ni forskellige intelligenser:
1. Den sprogligt-verbale
Fakta
En intelligenstest måler g-faktoren samt de brede og de snævre evner. Den samlede score er angivet ved intelligenskvotienten IQ. Intelligenstest inddeler befolkningen i Idioter (IQ 0-20), imbecile (IQ 20-50), debile (IQ 50-70), sinker (IQ 70-90), middelbegavede (IQ 90-110) og så de velbegavede (110 til 130) , de højtbegavede (130 -150) og genierne med IQ over 150.
2. Den personlige
3. Den sociale
4. Den logisk-matematiske
5. Den musikalske
6. Den rummeligt-visuelle
7. Den kropslige-kinæstetiske
8. Den intrapersonlige
9. Den eksistentialistiske
Teorien fik stor opmærksomhed i hele verden og blev også bragt til torvs af to danske hjerneforskere, Mogens Hansen og Kjeld Fredens, der i sin tid arbejdede på Aarhus Universitet.
Det eneste, der har vist sig at kunne øge g-faktoren er mad. Hvis du går for lud og koldt vand derhjemme og får dårlig ernæring, kan det ødelægge dit generelle intelligensniveau.»Mogens og jeg brændte varmt på teorien i 1987. Vi syntes, det var spændende at læse om, fordi det var en kontrast til den stivnede IQ-debat, der beskrev intelligens som noget, der var uforandlerligt og medfødt,« siger Kjeld Fredens.
»Gardner snakkede om de syv "intelligenser", men som han selv skrev i forordet til sin bog om det samme emne, så var det forlaget, der foreslog det, fordi intelligens er noget, der sælger,« fortæller Kjeld Fredens.
Alternativ teori var et friskt pust
Gardner var utilfreds med måden at måle intelligens på. Han arbejdede med neuropsykologi og kunne se, at man kunne få skader på hjernen, der kunne ramme forskellige kognitive funktioner. Det gav ham den idé, at hjernen rummer adskildte intelligenser, som han kaldte for moduler.
Han satte kriterier op for, hvordan man kunne snakke om modul.
»Denne teori inspirerede undervisere, fordi man undgik at sige, at en elev var uintelligent og i stedet kunne fokusere på, at en elev kunne være god til forskellige ting. Jeg kunne godt lide tankegangen, fordi man fik et meget mere nuanceret syn på læring,« siger Kjeld Fredens.
De to teorier hænger måske sammen
»Med Gardners teori har du pludselig to forskellige måder at betragte intelligensen på. De to fljøe står i dag stejlt over for hinanden, men det kunne være interessant at finde en brobygning mellem dem. De to teorier udelukker ikke nødvendigvis hinanden,« slutter Kjeld Fredens.
Vi følger op på diskussionen om IQ og intelligens i de næste uger. indtil da: Tak for det kvikke spørgsmål, der som belønning udløser en rød t-shirt.
Du kan læse flere gode svar på spørgsmål i Spørg Videnskaben.
Følelsesmæssig intelligens spiller en rolle
Lektor i psykologi Anders Gade fra Københavns Universitet mener, at teorien om de syv intelligenser er spændende og rummer mange interessante betragtninger. Men han stiller sig tvivlende over for, hvorvidt den handler om intelligens.
»Jeg har megen sympati for manden og kender ham faktisk også fra flere sammenhænge, men jeg synes det er forkert brug af ordet 'intelligens'. Han kunne lige så godt have brugt ordet 'færdigheder'. Intelligens og færdigheder er ikke det samme. Intelligensbegrebet er en generel egenskab ved hjernen, der går på tværs af indstuderede færdigheder,« siger Anders Gade.
Anders Gade mener dog, at den amerikanske psykolog har ret på ét punkt, nemlig at vi ud over intelligens i klassisk forstand også i mere eller mindre grad er i stand til at styre vores eget følelsesliv og sætte os ind i andres sted – dette kalder Howard Gardner for personlig og social intelligens.
»Evnen til at kunne forstå andres følelsesliv og tanker er en egenskab, der er helt uafhængig af den traditionelle intelligens. Den kan i sig selv sige noget om, hvor godt vi klarer os i tilværelsen,« siger Anders Gade.
Vi bliver dummere med alderen
En videreudvikling af det klassiske intelligens-begreb er en opdeling i flydende intelligens og krystalliseret intelligens. Den flydende intelligens er uafhængig af kultur og indlæring og svarer nærmest til g-faktoren, mens den krystalliserede intelligens er kapaciteten til at udnytte den eksisterende erfaring og viden til at løse konkrete opgaver. Den afhænger derfor af indlæring og kultur.
»Desværre forholder det sig sådan, at vores flydende intelligens falder fra 20-30 år og resten af livet, mens den krystallisererde stiger. Vi bliver derved dårligere til at lære, men har til gengæld mere i hovedet af information. Så groft sagt bliver vi dummere med alderen. Heldigvis går det relativt langsomt – på nær hvis man bliver dement,« siger psykometriker Peter Hartmann.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
ja, en smuk forvirring
, er det interessante.
For det er slet ikke det vi forholder os til.
Der er intet at forstå. At tro andet er sanneligen en hemsko.
Spontanitet er direkte
Fordi tanker er spontane må intelligens ligeledes være spontan. Ingen spekulation kan eje rum under så dramatiske omvæltninger.
Intelligens er at kunne håndtere mental kompleksitet.
Denne definition er givet af Linda Gottfredson. Det er også at kunne manipulere med tingene på det indre plan, som defineret af Børge Prien. Derfor er det, at kunne forholde sig på forskellige måder til forskellige emner, og på højere plan at kunne forholde sig til sin egen forholdelse, netop noget, som forudsætter intelligens.
en eller mange intelligenser ?
Ja, jeg lider nu af den fordom at det mest interessante ved et menneske, er den evne at kunne forholde sig til sin eller sine intelligenser samt forholde sig til det som forholder sig samt til hele forholdet!
Heldigvis behøver man ikke vildt høj intelligens for at kunne gøre det. Det kan efter min mening endog være en hemsko.
Hierarkisk model over menneskets mentale evner
Det skal lige med, at hierarkiske modeller over menneskets kognitive evner formår at syntetiserer de to stridende tendenser i psykometriens historie, nemlig betoningen af én enkelt generel evnemæssig kernefaktor versus betoningen af multiple evnefaktorer i de menneskelige evner univers. Man vi alt efter interesse og praktiske behov kunne se på en generel vs. specifik dimension efter modellens vertikale akse og en domænedifferentiel dimension efter dens horisontale akse. Her skelnes mellem en generel faktor øverst, et antal brede domænefaktorer derunder og et større antal snævre evner nederst. Den diskussion burde derfor egentlig være passé. Den svenske professor Jan-Eric Gustafsson har som en af de første fremsat sådanne modeller på moderne statistisk grundlag i midten af 80'erne.
Problemet med Gardners teori er, at nogle af hans såkaldte intelligenser (i flertal) ikke er uafhængige, men er højt korrelerede. Det er de netop fordi de styres af en generel overordnet faktor. Andre af hans intelligenser (intrapersonel, social) hænger ikke statistisk sammen med de kognitive faktorer og hører derfor ikke med til det samme begreb. De er noget andet. Selvfølgelig noget vigtigt andet, som også skal til for at klare sig i livet. Kald det følelsesmæssige evner, sociale evner, etc. Det er bare ikke intelligens! Det er mest af alt en rent retorisk måde at potensere sine begreber.
At Gardners teori er "nådig" i den forstand at den slipper professionelle fri for, med Keld Fredens ord, "... at sige, at en elev var uintelligent" øger ikke dens videnskabelige værdi. Det har tværtimod formået at forplumre begreberne i offentlighedens forståelse af dette meget betydningsfulde forhold, og de store konsekvenser det har for den enkeltes og samfundets fremtid.
Matematik,
Matematik er matematik, to plus to er lig med fire, alt andet er religion,
Intelligens er en matematisk evne.
Tænkning er ikke en individuel men en kollektiv process
Intelligens er udnyttelsen af tænkning, dvs den process der foregår mellem to eller flere organismer med henblik på at bestå. Der findes hverken intelligente eller tænkende individer.
De mange intelligenser
Fortsættelse.
færdig slut.
Dér er ikke mere at diskutere. Deffinitionen på intelligens er intelligens.
Jeg har skrevet et indlæg før denne sammenhængende kommentar. Hvis der kommer en reaktion på den, vil jeg meget gerne arbejde videre med dette spændingerne emne.
De mange intelligenser
Jeg har en kort kommentar til den sidste absolutte kommentar.
Det er ikke muligt at udveksle erfaringer med nogen, der taler i absolutter.
I denne kommentar nævnes en række egenskaber eller begreber. De to mest nævnte er intelligens og hukommelse.
Derudover forsøger kommentaren at deffinere disse begreber.
Når man skal deffinere noget, må det nødvendigvis ske ved at begrebet foldes ud i sin abstraktion, således at kompleksiteten brydes, og tilgangen til den nye konkrete forståelse har givet en større "overflade" af forståelse for begrebets eksistens.
I indslaget forklares becrebets navn med sig selv "intelligens er intelligens". Det hverken desikeres, abstraheres eller samles en ny konkresitet.
Forfatteren går ud fra, at alle har samme tankeindhold, når det udsættes for begrebets navn. Som noget af en gud fastlagt i et ubrydeligt princip.
Dette kan man ikke kommunikere imod. Forfatteren skriver oven i købet
De mange intelligenser
Jeg har en kort kommentar til den sidste absolutte kommentar.
Det er ikke muligt at udveksle erfaringer med nogen, der taler i absolutter.
I denne kommentar nævnes en række egenskaber eller begreber. De to mest nævnte er intelligens og hukommelse.
Derudover forsøger kommentaren at deffinere disse begreber.
Når man skal deffinere noget, må det nødvendigvis ske ved at begrebet foldes ud i sin abstraktion, således at kompleksiteten brydes, og tilgangen til den nye konkrete forståelse har givet en større "overflade" af forståelse for begrebets eksistens.
I indslaget forklares becrebets navn med sig selv "intelligens er intelligens". Det hverken desikeres, abstraheres eller samles en ny konkresitet.
Forfatteren går ud fra, at alle har samme tankeindhold, når det udsættes for begrebets navn. Som noget af en gud fastlagt i et ubrydeligt princip.
Dette kan man ikke kommunikere imod. Forfatteren skriver oven i købet
Naturlig og tilpasset intelligens
Naturlig intelligens afhænger af forståelsen for det biologiske/naturlige/sociale kredsløb og evnen til at indpasse sig i dette på en for alle hensigtsmæssig måde.
"Tilpasset intelligens", moderne indlæringer, afspejler kun en eller anden tilfældig moderne konsensus om hvad der for tiden er klogt at vide noget om for at kunne begå sig i en verden der har fjernet sig meget fra den naturlige intelligens.
IQ testen er ikke meget værd på længere sigt hvis den naturlige intelligens er kvalitativt og kvantitativt fraværende hos testpersonen.
Venligst Ivar
Intelligens
Juan: "Ham Platon han er godt nok intelligent. Han er så intellingent at han kunne blive U.S.A.'s næste præsident"
Jens Fup: " Men er han så intelligent at han kan lade være?
Jeg'ets intelligens,
Jeg'et er jo evigt, og evigt knyttet til bevidstheden, hvoraf intelligens er en lige så evig 'nuance' af bevidstheden,
strengt taget kan man ikke forholde sig til noget, uden intelligens på den ene eller anden måde medgår,
det kan blive en omfattende udredning at gå i detaljer med, men Intelligens er et evigt 'princip' der ikke i sig selv er skabt, en af bevidsthedens grundfarver, hvoraf, hukommelse, instinkt, og følelse er andre 'farver', der samlet set medvirker til at bevidstheden eksisterer og fungerer, og kan fornyes og varieres i det uendelige.
forskning
hvordan vil du forholde dig intelligent til et regnestykke uden et jeg?
Forskning
Alt for ofte, dvs næsten altid, bliver hjerne- intelligens- og bevidstheds-forskning blandet godt og grundigt sammen.
Det er nært beslægtede realiteter der ikke helt kan adskilles, men udgør dog særlige fokus, perspektiver og forhold, med tilhørende detail- el. special-analyser.
Der er en udpræget tendens til at forveksle intelligens med bevidsthed, som også Gardner gør med 'social bevidsthed' som benævnes 'social intelligens', det Gardner m.fl. kalder intelligens er bevidsthed, hvoraf intelligens er en 'nuance' af bevidstheden.
I korthed.
Rummelig intelligens,
er når man er kvik til at acceptere sine medmenneskers særegenheder...
Det rumlige har 3 dimensioner og handler mest om at orientere sig :)
Ok
Så siger vi det. Der er ting jeg faktisk er enig i, og andre hvor jeg aldeles ikke er.
Men skal vi tale i absolutter, så slutter jeg her.
selvværd
kan man ikke have selvværd selv om man er snotdum?
De mange intelligenser
Tanken om flere intelligenser er attraktiv, fordi den ikke nødvendigvis fjerner selvværdet, hvis man ikke scorer højt i intellektuel, kognektiv intelligens.
At have en høj social intelligens er betingelsen for at både kunne føle sympati, men især empati i erhverv hvor denne evne er et velvalgt værktøj.
De mange intelligenser, som endda rummer flere, end de nævnte, gør de aller fleste af os intelligente i forskellige livsforhold og krav til os, hvad enten disse kommer fra et arbejdsmarked eller fra vores omgang med hinanden i familie eller samfund. Foruden de nævnte mange intelligenser, arbejdes der også med følelsesmæssig intelligens og seksuel intelligens. Og en del flere.
Vi er således, som foreslået, ikke bare målbare på en almindelig intelligensprøve. En sådan kan endda virke reduktionistisk.
Einstein blev ikke betegnet som et intelligent skolebarn. Men man må sige, at han på nogen områder kom godt efter det, som voksen.
Hvor genetisk betinget, intelligens er, er også et åbent spørgsmål. Artiklen nævner, at børn fra samme forældre ofte har samme forudsætninger for intelligens. Dette kan være rigtigt. Men mange års arbejde med børn, og dermed også søskende, kan vise stor forskel på typen af deres intelligens. Den ene kan være intellektuelt langt foran den anden, men det med hensyn til at klare sig socialt kan være stik modsat.
Jeg har naturligvis ikke målt, om disse forskelle i samlet forstand giver samme mål for intelligensen.
Men det giver dem i hvert fald meget store divergenser i valget af uddannelse og arbejde.
Intelligens
Intelligens? Det man måler ved intelligensprøver ;-D
Intelligens
Intelligens? Det man måler ved intelligensprøver ;-D
Intelligens er intelligens, færdig slut.
Intelligens er en af de seks grundvirke-evner som er evige redskaber for bevidstheden.
Hukommelse er en anden velkendt realitet, som også er en af de seks evige grund-evner, der i virkeligheden er nuancer af selve bevidstheds-princippet, der er lige så evigt, som Vi selv er.
Da absolut alt er en midlertidig kombination af de seks grund-evner, hvoraf også 'følelse' og 'instinkt' er almen kendt, så kan man ikke sige, gøre, pege på noget, der ikke grundlæggende er en særlig kombination af samtlige grundevner.
Men ligesom at hukommelse er et lagrings-princip/evne, Følelse er fornemme- sanse- føle-evne, og instinkt er automatfunktion/automatik, så er Intelligens en matematisk evne, analyse-evne, lægge to og to sammen.
Som Vi kan se, eller erkende, så fungerer bevidstheden ved et sæt af bevidstheds-funktioner, eller grundevner, der er let genkendelige, specifikke, og enkle i sit udtryk.
Intelligens er altså intelligens, hukommelse er hukommelse, automatik er automatik, osv.
Enten er intelligens eller også er det ikke.
Hjernen,,, (artikel) Bevidstheden er ikke i hjernen, der fungerer som mellemled mellem bevidstheden og den fysiske sanse-sæt/verden, men hjernen afspejler de sende- og modtage-led som bevidstheden er indstillet på.
Fx haren der oplever en ny lugt, og danner en hjernevinding (antenne) til afsendelse og modtagelse i den del af bevidstheden der hedder hukommelse, eller erindrings-arkivet.