Hvad er forskellen på forskning og videnskab?
Spørg VidenskabenKan det passe, at forskning er måden, vi skaffer viden på, mens videnskab er det, vi allerede ved? Eller er der andre definitioner af ’forskning’ og ’videnskab’?

Nogle gange kan intet sætte gang i en vild diskussion som forskning og videnskab.
Det har Samuel Mortensen oplevet. Som selvproklameret amatør-videnskabsnørd fik han for nylig rodet sig ud i en ophedet diskussion med nogle studiekammerater:
»Vi kunne ikke blive enige om, hvad der definerer videnskab og forskning; jeg mente, at forskning er at finde ny viden ved hjælp af videnskabelige metoder, og at videnskab er det vi ved og er sikre på, fordi vi har forsket i det. Men hvad er egentlig hvad?«
I erkendelse af, at videnskab.dk er bedre til at skrive om forskning og videnskab end til at definere det, sendte vi spørgsmålet videre til en kompetent ord-definator i form af en forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek.
Kære børn med mange navne
Svaret går på flere ben, og det kan umiddelbart være svært at finde ud af, hvilket det skal stå på.
I Politikens Nudansk ordbog fra 2001 kaldes 'forskning' »en grundig undersøgelse af et bestemt emne for at finde frem til ny viden om det«.
Ordbogen definerer 'videnskab' som »forskning i teorier og viden inden for et overordnet område, f.eks. sprog, litteratur, fysik, medicin eller historie«, eller det samme som en 'lære' eller en 'kundskab'.
Det lyder alt i alt, som om Politikens definitioner lægger sig meget godt op ad Samuel Mortensens bud på, at videnskab kan defineres som lidt mere solid viden end den praktiske forskning - selvom videnskab ifølge Politikens ordbog åbenbart også er forskning i sig selv.
Kære børn med rigtigt mange navne

Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbiblioteker oplyser dog, at sagen er lidt mere indviklet, for andre ordbøger har andre definitioner, som ligger endnu tættere op ad hinanden.
I den gamle Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som dækker det danske sprog fra 1700 til 1950, står om 'forskning', at det er »den virksomhed at forske; især om videnskabelig undersøgelse og granskning.«
Efterfølgeren til ODS, Den Danske Ordbog, som dækker det danske sprog fra 1950 og frem, definerer 'videnskab' som »metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden«.
En hårfin forskel
Researchen får forskningsbibliotekar Anne-Mette Kirkeby til at klø sig i nakken.
»Jeg synes, det er svært at se nogen forskel på begreberne. Videnskab virker måske mere overordnet end forskning, men det er en hårfin forskel,« lyder dommen.
Du kan hygge dig med flere definitioner på f.eks. sproget.dk, men det er spørgsmålet, om flere bud vil gøre striden mellem Samuel og de øvrige videnskabsnørder mere eller mindre hidsig.
Samuel får i øvrigt en t-shirt i samme farve som et ophidset ansigt for det fine spørgsmål.
Du kan selv læse andre svar på spørgsmål om både forskning og videnskab hos Spørg Videnskaben, eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Relaterede artikler
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47Historier om mor og døtre, tætte veninder og kolleger, der får menstruation samtidig, er udbredte. Men har de hold i virkeligheden - og hvordan påvirker kvinder i givet fald hinandens menstruationscyklus? -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16CLASSIC: Tvivlende læsere kræver solide fakta: Bliver man forkølet af at fryse – og i givet fald hvorfor? Spørg Videnskaben finder bl.a. ud af, hvordan man undgår forkølelse, og hvorfor teenagere pludselig bliver raske, når der er fest. -
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48En mikrobølgeovn varmer gårsdagens lasagne på få minutter. En læser spørger, om det er muligt at lave en omvendt mikrobølgeovn, der køler bajerne på den samme tid.
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor snakker man i søvne?
21. juni 2010 kl. 16:10 -
Menneskets uddøde slægtning var længere fremme end os
8. september 2011 kl. 22:46 -
Facebook er elsket af narcisisster
20. oktober 2008 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:43
-
10:11
-
09:43
-
08:52
-
08:27
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41
Seneste kommentarer
-
Af Steen Hansen for 12 minutter 36 sekunder siden
[’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting]
-
Af Ivar Nielsen for 26 minutter 1 sek. siden
[’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Teoriskab
Ordet "videnskab" er vildledende, for alt er jo skabt - eksempelvis "lys". Tydeligvis er den anvendte vej "teorien" grundede antagelser ud fra en idé. Denne kan knapt siges at være skabt. Udtrykket "jeg har fået en ide" eller "en ide strejfede mig" viser at selv ideen kommer ude fra til vedkommende og "antænder" teoretiseringen. Så det, den såkaldte videskabsmand selv udarbejder(sbaber), er teorien. Den danner som regel grundlag for beviset, der gyldiggør teorien - ikke realiteten. Vidensdannelse er en påstand om erkendelse i et studiefelt - og kun i feltet. Gældende teorier får ofte kun en specifik levetid.
Både forskeren og videnskaberen søger, finder og teoretiserer og de er opfindere, der er en langt mere sigende betegnelse for deres aktiviteter - de "finder" - de skaber ikke.
Idéflowet er velkørende hos mennesket generelt og udviklingsfremmende. De mest grundliggende opdagelser kommer fra lægmand. Men kunne den gå meget stærkere. Videnskabs- og forskningsområdet institutionaliseres af magtinteressers markedsføring. Området er således mere et "glansbillede"-implantat, til dannelse af "almen opfattelse". Dette ses ikke i nuet, men det historiske tilbageblik afslører at området er tabustyret. Til dels af forskerne selv i deres indbyrdes konkurrence, men især af samfundsdogmer. Fri forskning eksisterer ikke endnu.
Så hvad er forskel på videnskab og forskning. Jeg finder ikke nogen afgørende forskel andet end de sproglige definitioner ,og at folk beskæftiget inden for feltet bruger de to ord fagligt til intern definition af visse kategorier af aktiviteter for at adskille visse aktiviteter fra andre.
Teoriskab
Ordet videnskab er et vildledende begreb, idet alt er skabt i forvejen - "videnskaben" verificerer blot de dele den beskæftiger sig med, så langt de søger/indser. Det burde nok kaldes "Teoriskab". Forskning har resultatet som mål. Ikke nødvendigvis et bevis. En forsker er opfinder og omvendt. Kreativ. Omvendt er kreativitet, især alterntiv tænkning, et tabu hos videnskaben. Der er dog tydelige tegn på at feltet arbejder med et mix af påvisning og bevis. Man har forstået at endelighed snarere er et ideal og at virkeligheden er variabel.
Heldigvis, for ellers ville alt jo være dødt.
Teoriskab
Ordet videnskab er et vildledende begreb, idet alt er skabt i forvejen - "videnskaben" verificerer blot de dele den beskæftiger sig med, så langt de indser. Det burde nok kaldes "videnspegning". I den forstand, at man teoretiserer sig frem til konklusioner, er ordet "videnskab" berrettiget dertil, hvor teorierne er uholdbare eller forkerte. Her er en viden skabt, og har eksisteret i teorien - og som historien viser været anvendt i perioder indtil reel viden kuldkaster skabt viden.
Det er jo ikke teorien, der har skabt viden, men fakta, der bliver synlig begribelige, som derefter kaldes viden. Teorien er vejen - vild- eller vejledende? Veje som ændrer gamle beviser. Teori skaber således ofte beviser. Så måske er den rette betegnelse for denne gerning "teoriskab".
Forskning er et langt mere "sandt" begreb - man (under-)søger, analyserer, laver teser og synteser. Opfinderen er også forsker. Kreative! de har ikke beviset som mål, men i højere grad resultatet. Omvendt har videnskaben ofte beviset som mål og kreativitet på visse områder er tabu.
Jamen, som journalisterne
Jamen, som journalisterne spørgende siger på tv, jamen hvad er forskellen på forskning og videnskab, jamen det er da ligetil:
Det er når! Når du snakker om videnskab, så er det noget du ved. Du har nemlig bevist ved tænksomhed og logiske undersøgelser af tusinde ting, at det, du troede, passer helt bestemt. Basta! Punktum! Finale! Helt sikkert.
Forskning, det er. når du har fået en ide, som du vil bevise. Så planlægger du tusindvis af spørgsmål formulerede på en sådan måde, at det viser sig at dine ideer ikke er fikse men korrekte. Beviste!
Og alt er godt.
Men så sidder der 10 andre forskere, som mener, at du er en idiot. Så de finder frem til tusindvis af spørgsmål, hvor svarene er lige det modsatte. Nemlig at du intet har bevist. Det er så resultatet af deres forskning. Du er altså ikke så klog, som du selv troede.
For nu er det de andre der har bevist det modsatte. Men du taber ikke modet. Du forsker videre og beviser endnu bedre, at du har ret.
På den måde bliver vi alle fortsat klogere og klogere.
Til gavn for vore medmennesker.
Helge Holst Kjærsgård, speciallæge og videnskabsjournalist samt foredragsholder.