Da børsen på Wall Street krakkede 29. oktober 1929, blev først USA og siden verdens økonomi sendt ud på en rutsjetur, der minder om den, vi oplever i dag under finanskrisen. Folk strømmede til bankerne for at trække deres penge ud, inden opsparingen forsvandt. I New York gik krisen ud over bl.a. American Union Bank, som bukkede under i 1931.

Vi har efterhånden hørt det mange gange fra kloge hoveder i aviser og radio og på tv: Vores økonomi har det i øjeblikket så dårligt, at man skal tilbage til omkring 1930 for at finde en lignende situation, hvor handlen stort set gik i stå, så en masse mennesker mistede arbejdet og måtte gå fra hus og hjem.

Men hvad var det egentlig, der startede 'Den store depression' dengang? Og, spørger Kira fra Tornbjerg Gymnasium, hvad er forskelle og ligheder i hovedtræk ved den økonomiske krise i 30'erne og den nuværende finanskrise?

Spørg Videnskaben sender spørgsmålet over Atlanten til den anerkendte New York-handelsskole Stern School of Business, hvor den danske finanshistoriker Per H. Hansen i øjeblikket er adjungeret professor.

»Det store spørgsmål er, hvor man skal begynde og ende, for de minder om hinanden i stadig stigende grad. Det er nok nemmest at starte med forskellene,« lyder åbningen fra Per H. Hansen, der i Danmark er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

»Det afgørende er, at centralbanker og regeringer i denne omgang har grebet afgørende ind. Det har de helt klart gjort på grund af den lære, man har gjort sig fra 1930erne.«

Hvad var det for en lære?

»En stor del af problemerne især i USA var, at man ikke greb ind. Banker gik konkurs, og det gav store problemer, for når en bank går konkurs, skal lån indfries, og ingen kan låne penge, så kreditten forsvinder.«

»Det bidrager til, at investeringer og arbejdspladser også går i sort. Endelig var der heller ikke den store lyst fra regeringernes side, især i USA, til at stimulere finanspolitikken.« »Krisen i 1930erne opstod, før John Maynard Keynes kom på banen og sagde, at det giver mening at underbudgettere - altså bruge flere penge, end man egentlig har - for at stimulere økonomien. Indtil da skulle staten balancere sit budget uanset hvad. Og det er ikke nogen god idé, når man har en situation, hvor økonomien ikke kan finde sin ligevægt selv.«

»På mange måder er situationen lige så sort nu som dengang, men indgrebene fra politikere og banker er markant anderledes. Derfor er der god grund til håbe på, at det ikke bliver lige så slemt som dengang.«

Hvad er så lighederne mellem de to kriser?

Historikere og økonomer er stadig uenige om, hvad der satte gang i verdensnedturen i 1920erne og 1930erne. Tankerne kører primært på grådighed, alt for høj risikotagning, økonomiske omlægninger og normale cyklusser, som kan have været med til at få bl.a. denne amerikaner ud af sin bolig og i stedet sove på kajen i New Yorks havn i 1935. (Foto: USA's myndigheder)

»Der er en række, ikke mindst hvis man kigger på almindelige nøgletal omkring samhandel mellem landene, kapitalbevægelser og priser.«

»Det interessante er, at samhandlen faktisk er faldet endnu mere i dag. Vi håber bare på, at det ikke bliver lige så langvarigt som dengang. Dengang faldt den i fire år indtil 1933, før det begyndte at gå langsomt opad. I denne omgang vil man sige, at recessionen eller depressionen startede omkring april 2008, men grunden til, at jeg ikke tror, det har så lange udsigter er netop, at stater og centralbanker har skredet ind overalt i verden for at stimulere økonomien.«

»En anden lighed er risikoen for protektionisme. I 1930erne var protektionisme og konkurrerende devalueringer med til at forstærke krisen. I dag prøver G20-landene og WTO at undgå, at det sker igen, men i de fleste lande ser du faktisk alligevel tiltag til protektionisme. Der er en høj grad af bevidsthed om, at det for alt i verden skal undgås, men problemet er selvfølgelig, at vælgerne kan presse politikerne til at indføre protektionistiske foranstaltninger, som det f.eks. skete med den udvandede 'Buy American'-klausul i den amerikanske hjælpepakke.«

Er der grund til bekymring over, hvordan finanskrisen udvikler sig?

»Hvis du kigger på faldet i aktiemarkederne, så er det internationalt set meget værre nu end dengang. Det gør, at der er god grund til at være lidt bekymret.«

»Der er også grund til bekymring, når man kigger på kapitalbevægelserne. Nu har man en situation, hvor Østeuropa har lånt mange penge af udenlandske banker, deriblandt svenske. Men når lande som Sverige har underskud på betalingsbalancen, har de brug for at finansiere sig, ligesom det i øjeblikket er tilfældet for USA, der hele tiden låner penge i Kina. Derfor stopper de med at låne penge til Østeuropa, og på den måde bliver sat gang i de samme grundlæggende mekanismer, som var på spil i 1930erne.«

»De finansielle kriser slår om sig og bliver til realøkonomiske kriser. Og både nu og dengang sker det efter, at der er bristet bobler på aktiemarkederne, som rammer den reelle økonomi.«

»Normalt siger man, at Depressionen startede i 1929 med Wall Street-krakket, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun var et USA-fænomen. Det er det samme i dag, hvor krisen måske nok begynder USA, men spreder sig til hele verden ved hjælp af samhandlen.«

Risikerer vi at opleve samme elendighed som dengang, hvor folk bl.a. måtte leve på gaden?

»Der er et nøgletal, som gør en forskel, og det er arbejdsløsheden. I 1930erne havde man arbejdsløshedsprocenter på over 30. I Danmark lå den på 32 i 1932, og en stor arbejdsløshed er et kæmpeproblem, ikke mindst af sociale årsager. Derfor er det godt, at arbejdsløsheden i dag ikke er steget så meget og i det hele taget er markant lavere. Det har igen noget at gøre med indgrebene fra centralbanker og stater, så derfor bliver det næppe lige som dengang.«

Overalt i verden blev folk under Depressionen i 1930erne sat til at arbejde for at få gang i hjulene. Her er det amerikanere, som bygger en vej. (Foto: USA's myndigheder)

Hvordan fik man bremset nedturen i 1930erne?

»I USA skred man først ind i 1933, da Roosevelt blev valgt til præsident og indførte 'new deal'. I Tyskland var det ulyksaligt nok Hitler, som vendte bøtten ved at føre ekspansiv finanspolitik, bl.a. ved at bygge autobahns osv. Det stimulerede økonomien og fik beskæftigelsen til at stige.«

Når man kigger på historien, er der så noget, man burde gøre politisk for at standse krisen i dag?

»Det er svært at sige, for man har gjort meget, og der går altid et stykke tid, fra du sætter et politisk indgreb i gang, til det virker. Mange mener, at der ikke er gjort nok i banksektoren, især i USA, men også de store banker i Europa og Asien er så hårdt ramt og har så store tab, som de endnu ikke har afskrevet, at det kan give flere problemer, og derfor er staten stadig nødt til at nationalisere banker eller tvinge dem til at afskrive lån og skyde ny kapital ind.«

»Det er svært at vide, hvad der ligger i bankerne af dårlige lån, men en del observatører er bekymrede for, at der skal gøres mere.«

Er det en overraskelse for en økonomihistoriker som dig, at vi oplever finanskrise nu?

»Nej, der er god sammenhæng mellem kriserne, forstået på den måde, at de begge er kommet i nogle af de mest liberale perioder. I mellemkrigstiden havde man nogle meget liberale kapitalbevægelser og forhold for de finansielle institutioner. Det blev der grebet ind overfor, fordi risikotagningen havde været for høj.«

»Det system fungerer så i efterkrigstiden op til 1970erne, hvor ny bølge tager over, fordi keynesianismen spillede fallit, da man oplevede olieprischokket i 1970erne, samtidig med at man fik avanceret teknologi i forbindelse med transport, og at man modernisere kapitalens bevægelse over grænserne. Så kom vi ind i en ny liberal periode, som til sidst er endt med finanskrisen. Derfor har kriserne også overordnede ligheder.«

Kan man dermed konkludere, at et meget liberalt marked altid skaber økonomisk krise?

»Det er et stort spørgsmålstegn, om der er brug for en særlig form for regulering for, at det ikke sker igen? Er det virkelig sådan, at en liberal finansiel sektor uvægerligt fører til kriser? Her skiller vandene. Neoliberale siger, at vi stadig har for meget regulering, mens langt størstedelen mener, at der er brug for mere regulering. Det var samme diskussion, man havde i 1920erne og 1930erne. Så en anden lighed mellem de to kriser er, at der bliver skredet ind fra politisk hold for at undgå, at det sker igen.«

Frustrererede canadiske arbejdsløse på gaden for at demonstrere over de dårlige forhold under Depressionen. (Foto: Canadas myndigheder)

»Kigger du tilbage generelt på økonomiens historie tilbage til 1700-tallet, har du haft jævnlige bobler, der bristede - 'booms and busts'. Først kommer et opsving, så tipper det, og så får man lavkonjunktur. Sådan har det været hele vejen frem til 1930erne, hvor der bliver reguleret kraftigere.«

»Ser du videre frem til 1970erne, så er der faktisk ikke så dramatiske bobler, der brister. Jeg tror, det har at gøre med reguleringen - men så får du dereguleringen, tanken om at staten skal balancere sit budget, og så kommer der i 1990erne alvorlige kriser i Mexico, Rusland, Sydøstasien, Japan, og allerede i 1980erne problemer med 'service and loan' i USA, som formentlig har noget med liberalisering at gøre.«

»Så ja, meget tyder på, at hvis de finansielle markeder får frie tøjler, så er der hyppigere forekomst af finansielle kriser.«

Og formentlig glemmer vi også denne gang lærdommen, så vi om 50-100 år får en ny, verdensomspændende krise?

»Det er umuligt at sige.« Til gengæld kan vi med sikkerhed sige, at en t-shirt er på vej til Kira på Tornbjerg Gymnasium.

Du kan flere svar på spørgsmål om finanskrisen og alt muligt andet mellem himmel og jord i Spørg Videnskaben. Du kan også sende dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.