CO2 lugter ikke og er i det hele taget svær at forholde sig til. Men skal du leje et værelse til et ton CO2, skal det være 8 meter langt, 8 meter bredt og 8,4 meter højt. (Foto: Colourbox)

Det bliver snakket utroligt meget om CO2 – og om, at vi alle skal spare et ton af det om året. Men den berømte drivhusgas er en luftig størrelse – i mere end en betydning.

»Der tales meget om CO2, men det er mit indtryk, at der ikke er ret mange, der ved noget om det,« skriver vores læser Bernhard Kattenhøj.

Det har han muligvis ret i. I hvert fald er han selv i tvivl om:

• Hvor meget et ton CO2 fylder

   

• Hvad CO2 vejer

   

• Hvad CO2 egentlig er
   

Spørg Videnskaben vil ikke lade vores læser i stikken, når det handler om så vigtigt et emne, der hele tiden bliver diskuteret af både politikere og videnskabsfolk. Så vi kaster os straks ud i jagten på svar.

Lej det rigtige værelse til dit CO2-ton

Marlene Plejdrup fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet forsker i drivhusgasser og luftforurening. Hun må vide, hvor meget et ton CO2 fylder.

Det viser sig dog, at det populære begreb langt fra er så simpelt at få greb om, selv for fagfolk.

»Ja, jeg har da i hvert fald en idé om, hvor jeg kan finde ud af det,« svarer forskeren og vender senere tilbage med et svar.

Det viser sig, at et ton CO2 naturligvis altid vejer det samme – men det fylder forskelligt, alt efter hvor det befinder sig. Ligesom med vand, sodavand eller øl, der udvider, sig når det fryser til is.

»Både tryk og temperatur har betydning for, hvor meget et ton CO2 fylder. Men ved almindelige forhold her på jorden, fylder 1 ton CO2 ca. 540 m3,« fortæller Marlene Plejdrup.

Det betyder, at hvis du skal fylde et værelse med et ton CO2, skal du leje et værelse, der er 8 meter langt, 8 meter bredt og 8,4 meter højt.

Hvor meget vejer CO2-molekyler?

En ting er, hvor meget CO2 fylder. Noget andet, hvordan man finder ud af, hvor meget det vejer. Skal man veje CO2, må det ske ved at beregne vægten af gassens bestanddele – det, man kalder gassens molekyler.

»CO2 – eller kuldioxid – er et molekyle, der består af ét kulstofatom og to ilt-atomer,« fortæller Marlene Plejdrup.

Hun beretter, at når kemiingeniører skal veje molekyler, sker det i måleenhed ’mol’. Et mol svarer ca. til: 6*10^23 molekyler.

»Og vægten af 1 mol CO2 er 44,01 gram,« fortæller Marlene Plejdrup.

Et ton CO2 er mest bare PR

Så blev vi så kloge. Men ’mol’ er nok for de fleste et mærkeligt begreb at forstå. Og det er faktisk også grunden til, at politikerne snakker så meget om CO2-ton. Alle har nemlig hørt om 'et ton', forklarer kemiingeniør og lektor ved DTU Kemiteknik Flemming Frandsen.

»Der er et ikke ubetydeligt PR-argument indover snakken om CO2-ton. Man forestiller sig formentlig, at det er nemmere for folk at forstå, når man taler om ’ton’ frem for ’mol’,« lyder det.

Men selvom kommunikationsfolk og politikere har skiftet mol ud med ton, er det stadig svært at forholde sig til, hvad et ton CO2 er. Det er en måleenhed – men en luftig én af slagsen.

»Jeg vil tro, at folk har svært ved at sætte et ’ton CO2’ i relation til noget. Jeg har arbejdet med de her ting i 20 år, så jeg har en referenceramme at putte det ind i. Men ’den almindelige mand’ har nok svært ved at relatere det til ret meget,« vurderer Flemming Frandsen.

Der findes dog programmer på nettet, som kan gøre de luftige CO2-ton lidt mere konkrete. Hvis du vil undersøge, hvad du kan gøre i din hverdag for at spare et ton CO2, kan du for eksempel lege med Dong Energys CO2-beregner. 

Derfor giver CO2 global opvarmning

Endnu en tilgang til at forstå fænomenet CO2 er at se på, hvorfor det får så meget opmærksomhed.

CO2 er i mediernes og politikernes fokus, fordi det er en såkaldt drivhusgas, der kan ændre temperaturen på Jorden. Gassen bliver frigivet, når vi forbrænder gamle plante- og dyrerester – hvad olie og gas rent faktisk er.

CO2 er kun én af mange drivhusgasser, der findes i atmosfæren. Drivhusgasser kan holde på Jordens varme ved at optage den langbølgede varmestråling, som Jorden udsender. På den måde opstår den såkaldte drivhuseffekt.

Under normale forhold ved jordens overflade optræder CO2 som en lugtløs og farveløs gas, som er ugiftig

- Marlene Plejdrup

Drivhuseffekten har altid eksisteret. Den opstår lige så snart, der er drivhusgasser i atmosfæren – og det var der, længe før mennesker begyndte at udlede CO2. Men jo flere drivhusgasser, der er i atmosfæren, desto mere vil drivhuseffekten vokse. Og det kan føre til opvarmning af atmosfæren – den globale opvarmning.

Halvdelen af dansk CO2 kommer fra el og varme

Den globale opvarmning har betydet, at vi nu skal begrænse vores udledning af CO2. Som regel får vi at vide, at vi kan gøre det ved at bruge mindre el og varme eller ændre vores transportvaner. Og det er med god grund.

»Det er de store kilder til udledning af drivhusgasser. I Danmark kommer mere end halvdelen af al drivhusgas-udledning fra el- og varmeproduktion, mens transport bidrager med knap en fjerdedel af den samlede udledning,« fortæller Marlene Plejdrup.

Så meget klogere på den gådefulde CO2, takker Spørg Videnskaben vores læser Bernhard Kattenhøj for de gode spørgsmål. Og vi takker Marlene Plejdrup og Flemming Frandsen, fordi de stille op med svar.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Husk, at du også kan købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.