Annonceinfo

Hvad er den lavest mulige temperatur?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Findes der en absolut kold temperatur, og hvorfor kan det i så fald ikke blive koldere?

I Danmark er vinterkulden ikke noget særligt sammenlignet med absolut kulde. Den koldeste temperatur målt i Danmark siden 1874 er -31,2 °C. (Foto:Sergey Smolyaninov)

Når efterårskulden trækker ind over Danmark, kan enhver få lyst til en kop varm kakao, og måske får man lyst til at vide, hvor koldt det egentlig kan blive.

Det fik Julius Rose Wagnkilde i al fald. Han er ti år gammel, læser Videnskab.dk og er efter eget udsagn meget nysgerrig.

Derfor har han lånt sin fars emailadresse, og har sendt et spørgsmål til Spørg Videnskaben.

Julius har hørt, at det ikke kan blive koldere end -273 °C og vil gerne vide, om det kan være rigtigt.

Det vil vi også gerne vide, så vi bringer spørgsmålet videre til lektor Ulrik Uggerhøj ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Det absolutte nulpunkt

»-273 °C er det absolutte nulpunkt for temperatur,« siger Ulrik Uggerhøj.

Det skyldes, at temperatur faktisk er et mål for, hvor hurtigt molekylerne bevæger sig. Når det er koldt, bevæger molekylerne sig langsomt. Men de kan ikke stå helt stille.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC
Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev bragt første gang 25. september 2010.

»Molekyler bevæger sig altid lidt. -273 grader er punktet, hvor molekylerne bevæger sig så langsomt, de kan. Derfor kan det ikke blive koldere,« forklarer han.

Heisenbergs mikroskop

Forskernes viden om absolut temperatur bygger blandt andet på atomfysikeren Heisenberg. Han har med sit teoretiske eksperiment "Heisenbergs mikroskop" påvist, at der findes et mindstemål for bevægelse.

Eksperimentet viser, at hvis man kunne kigge på eksempelvis et molekyle gennem et mikroskop, vil der være et tidspunkt, hvor molekylet ikke kan bevæge sig langsommere.

Absolut hvile er en umulighed, og kan end ikke måles med et fejlfrit måleapparatur. Det skyldes, at målingen i sig selv vil være en faktor, som kan påvirke udfaldet.

Heisenbergs mikroskop er et rent tankeeksperiment. Men teoretisk set beviser det, at der findes et punkt, hvor molekylet ikke kan bevæge sig langsommere.

Når der er et nulpunkt for bevægelse - uden at molekylet af den grund står stille - kan man påvise, at der må være en absolut kulde.

Superkulde

Den koldeste temperatur, der er målt ude i naturen er minus 89,2 grader celsius. Men i laboratorier kan forskerne skabe endnu koldere miljøer.

Målingen af den koldeste temperatur på jorden (89,2 grader celsius) skete på den russiske vejrstation Vostok på Antarktis i juli måned 1983. Før var den laveste målte temperatur næsten 30 grader varmere. Britiske og russiske forskere har ved hjælp af computersimuleringer påvist, at den særlig lave temperatur det år på Antarktis skyldtes, at den varme luft, der normalt strømmer ind over Antarktis, stoppede i en periode, helt uden menneskelig indblanding. Det skriver Livescience. (Foto:Todd Sowers LDEO, Columbia University, New York.)

Kolde miljøer er blandt andet blevet brugt til udvikle kølere til superledning, som skulle nedkøles kraftigt for at fungere.

Det smarte ved superledning er, at det ikke i samme grad som andre ledninger taber strøm, når strømmen skal transporteres fra varmeværket ud til huse og lejligheder.

Men forskerne laver også laboratorieforsøg med kulde af andre årsager.

»Der findes forsøg med kulde, hvis mål er at slå rekorden og prøve at skabe et endnu koldere miljøer, fordi vi er nysgerrige på, hvor koldt det kan blive kunstigt,« siger Ulrik Uggerhøj. Hvilket bare beviser, at Julius Rose Wagnkilde langtfra er ene om at være nysgerrig.

Vi takker Ulrik Uggerhøj for svaret og sender Julius en Videnskab.dk t-shirt i en varm rød kulør, som han kan gå den kolde tid i møde med.

Hvis du har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk. Du kan også på jagt i vores arkiver her.

åh Holger

Jeg må holde med Kim og Henrik, det giver simpelthen overhovedet ingen mening det du skriver Holger. Men det er sjovt at læse, det skal du vide :)

Nulpunktsenergi....

Det får mig til at tænke på at
Jeg har læst noget om Positroner og at elektron-positron par hele tiden hopper ud af et virtuelt "ocean" og forsvinder tilbage igen og at det sker i store mængder der efterlader energi i det såkaldt tomme rum. Det skulle så være en vakuumenergi eller nulpunktsenergi og være til stede også ved det absolutte nulpunkt, hvor der ikke er nogen varmeenergi eller nogen anden energi. at tilstedeværelsen af denne energi er nødvendig for at vedligeholde de almindelige atomers struktur,
Er der nogen der ved noget om dette ???

Sludder

Holger, du er da vist faret vild på din vej "bagom naturvidenskabens fakta og sprog". Det ville klæde dig som debattør at skrive i et almindeligt anvendt sprog og ikke opfinde dine egne begreber.

Vrøvl

100% vaskeægte vrøvl Holger.
Jeg kan kun konstatere at du ikke har læst på lektierne og sidder der hjemme og digter.
 Jeg beklager at jeg har spildt din tid med fakta du alligevel ikke har tænkt dig at læse eller tage hensyn til i din fantasiverden.
 
 

Varmelære vs. Kuldelære.

"man kan ikke nå det absolutte nulpunkt" dvs. at hverken kulde eller varme kan forekomme i 100% renkultur, varme og kulde vil altid forekomme i et midlertidigt spændings- og balance-forhold. Varme og Kulde vil aldrig kunne dominere 'hinanden' 100%. (hvis Vi som tankeeksperiment forestiller Os, at det kunne lade sig gøre, ville Livet enten være helt koldt eller helt varmt, og der ville ikke være noget liv, overhovedet)Det er Livets 'automatik' (Instinkt) der holder disse to grundenergier i et evigt balance- spændings-forhold. (her er Vi kommet bagom naturvidenskabens udmærkede fakta, og sprog)
Den laveste temperatur er kulde, og den højeste temperatur er varme, mål- og vægt-facitter vil altid være relative, uanset hvor nøjagtige de forekommer i et lokalt perspektiv.

Holgers forunderlige rejse

Holger der er et eller andet du ikke helt har forstået vedr. emnet.
Lad mig lige gøre det helt klart at der findes et absolut nulpunkt - det indtræffer præcist i det øjeblik når absolut intet bevæger sig - det kan simpelthen ikke blive langsommere og dermed koldere.
Ved det absolutte nulpunkt vil alle molekyler og atomer i systemet være i grundtilstanden (dvs. tilstanden med den laveste mulige energi), og systemet vil have den mindste mængde kinetisk energi, som er mulig ifølge fysikkens love.
Uanset hvor meget urtete du hælder på mig så kan du ikke med din lommefilosofi få mig til at acceptere at man voldtager naturlovene.
Der findes 4 grundlæggende love indenfor termodynamikken og det kan ingen naturfilosoffer løbe fra hvor gerne de end vil.
Termodynamikkens 0. lov om termodynamisk ligevægt.
Termodynamikkens 1. lov om energiens konstans.
Termodynamikkens 2. lov om entropi.
Termodynamikkens 3. lov om det absolutte nulpunkt.
Jeg ved godt at når man har suget lidt urt er det sjovt at tænke sære hvad nu hvis situationer – men når det så igen er blevet hverdag bør vi forholde os til den virkelighed vi lever i og i den virkelighed findes der et absolut nulpunkt.
Hvis du nu går ud i dit køkken og brygger dig en stor kande sort kaffe og begynder at læse nogle af de indlæg der er i denne tråd - specielt dem der ikke bruger hjemmebrygget matematik – og sætter dig ind i de mest alm. videnskabelige love så vil du opdage at der er hverken hoved eller hale i det du skriver – brug gerne de links folk har tilføjet his og pist og dobbeltkontrollere alle oplysninger.
Termodynamikkens 3. lov drejer sig om det absolutte nulpunkt. Efterhånden som temperaturen i et system nærmer sig det absolutte nulpunkt, nærmer entropien i systemet sig en konstant. Det betyder, at entropien i systemet ved det absolutte nulpunkt har en veldefineret størrelse. Det skyldes, at et system ved det absolutte nulpunkt eksisterer i dets grundtilstand, og at entropien alene bestemmes af, hvor langt systemet er fjernet fra grundtilstanden.
Hvis der kun er en grundtilstand (dvs. grundtilstanden ikke er degenereret, f.eks. i krystalgitre), bliver entropien nul i grundtilstanden. Entropien defineres som S = klnΩ, hvor S er entropien, k er Boltzmanns konstant og Ω er antallet af forskellige tilstande med den givne energi. Da Ω = 1 for en ikke-degenereret grundtilstand, fås S = 0.
Alle processer standser, når temperaturen nærmer sig nul. Eller sagt med jævne ord:
"Man kan ikke nå det absolutte nulpunkt."
Som argumentation for, at man ikke kan opnå det absolutte nulpunkt, kan man blandt andet benytte sig af Heisensbergs usikkerhedsprincip.
 
 
http://da.wikipedia.org/wiki/Termodynamik
http://da.wikipedia.org/wiki/Heisenbergs_usikkerhedsprincip
 
 

For god ordens skyld,

Kære Ivar,
Jeg beklager at Jeg ikke har stavet dit navn korrekt i ovenstående indlæg,
De bedste hilsner, Holger

Ja, 'i princippet',

Nådada, Iver,
Ja, meningen kan være god nok, men formuleringen holder ikke, der er sket en sammenblanding af 'det evige' og det timelige ('stofdannelsen') der burde være indføjet et forbehold, 'kunne i princippet køre i al evighed'. Men kun i princippet dvs teoretisk set. 

Grænser,

Da 'varme, kulde og automatik' er grundenergierne eller grundlaget for den fysiske verden eller stofside, den fysiske virkeligheds egentlige grundstof, er al stof et forhold mellem varme og kulde. Der er i princippet ikke nogen grænse for varme og kulde, at man lokalt kan kan tale om en øverste eller nederste grænse, skyldes perspektivprincippet, dette at Vi kun rent fysisk kan sanse og erkende Vor eget lokale kolonihave-univers, der perspektivisisk set er et mellemkosmos, mellem mikro- og makro-kosmos, det der er for stort eller småt kan Vi af gode grunde ikke erkende med Vores begrænsede fysiske sansesæt. Derfor vil en lokal fastsat/vedtaget laveste eller højeste, temperatur, hastighed m.v. altid være relativ, overordnet set.

Superforklaring?

En superleder er karakteriseret ved, at den elektriske modstand er nul. Det vil sige, at der kan gå en strøm uden spænding (dette gælder dog kun eksakt for jævnstrøm ). Det medfører nogle muligheder der umiddelbart strider mod intuitionen.
For eksempel kan man sende en stor strøm igennem en ledning, uden at den smelter. Herefter kan man kortslutte de to ender, hvorefter strømmen vil gå i den lukkede ledning til uendelig tid uden en strømkilde.
En anden karakteristisk egenskab for en superleder er den såkaldte Meissner-effekt, der bevirker, at et magnetfelt bliver udstødt fra det indre af en superleder. Denne effekt bevirker for eksempel, at en magnet kan svæve ovenpå en (skålformet) superleder. Dette fænomen kaldes levitation og indgår i de såkaldte “svævende tog” med superledende magneter. Sådanne forsøgs tog kører i Japan og Tyskland.
Disse to omtalte fænomener, der karakteriserer en superleder, har begge en kvantemekanisk forklaring, der kort sagt baserer sig på, at alle elektronernes bølgefunktioner får samme fase – altså optræder kohærent. Forskellen mellem et almindeligt metal og en superleder kan således minde om forskellen mellem almindeligt ukohærent lys og kohærent laserlys hvor alle fotoner agerer i fase.
Men lad os resumere, hvorfor elektrisk strøm kan løbe i en ledning uden modstand, og hvorfor et magnetfelt ikke kan trænge ind i en superleder.
Det grundlæggende er egentlig den sidste egenskab, nemlig Meissner-effekten. Har man nemlig den, så følger den første egenskab, der har givet navn til materialerne, som en konsekvens heraf.
I en superleder parrer elektronerne sig to og to i Cooper-par. Disse par er bosoner og foretrækker derfor at være i samme kvantetilstand. Det er egenskaberne af denne tilstand vi derfor skal fokusere på. Hvis vi kan forstå hvordan ‚n partikel opfører sig, så kan vi forstå dem alle, fordi de opfører sig ens.
Lad os nu betragte et stykke superledende materiale. Vi skubber klumpen ind i nærheden af en magnet. Imens vi skubber til klumpen vil de ladede partikler den består af føle et variabelt magnetfelt. Men ifølge Faradays induktionslov er der altid et elektrisk felt i forbindelse med et tidsafhængigt magnetfelt. Dette elektriske felt sætter de ladede partikler i bevægelse, det vil sige, at der induceres en strøm i klumpen. Hvordan forløber denne strøm?  
Bevægelsen af en ladet partikel i et magnetfelt er sammensat af to komponenter. Dels en jævn bevægelse, den såkaldte driftsstrøm, der er bestemt af hvilke elektriske felter og andre kræfter, der virker på partiklen, og dels en såkaldt diamagnetisk strøm, som er cirkelbevægelser rundt om magnetfeltlinjerne.
I en superleder er der kun den diamagnetiske strøm tilbage når superlederen er faldet til ro i magnetfeltet. Men en strøm giver anledning til et magnetfelt, ifølge Amperes lov, og den diamagnetiske strøm, der induceres i en superleder er præcis så stor, at det tilhørende magnetfelt præcis ophæver det udefra påtrykte felt. Dette er Meissner-effekten.
Man kan nu undre sig over, hvorfor man ikke har Meissner-effekten i et helt almindelig stykke metal, der ikke er superledende. Elektronerne i metallet er jo ladede partikler, og de vil jo også få induceret diamagnetiske strømme.
Problemet er her, at når en elektron bevæger sig i et almindeligt metal, så støder den ind i andre elektroner eller ind i atomer, der har bevæget sig væk fra sin ligevægtsposition. I ethvert sådant stød, vil der overføres en lille energimængde til eller fra elektronen, og samtidigt vil en del af den cirkulerende diamagnetiske strøm vil blive lavet om til driftstrøm. Man kan vise, at der kun bliver et ganske lille diamagnetisk felt tilbage, som slet ikke kan ophæve det pålagte magnetfelt. I en superleder, derimod, kan Cooper-parrene ikke udveksle vilkårlige små energimængder, fordi de er bundet sammen, og ifølge kvanteteorien vil det kræve en energimængde, der er større end en vis værdi, at slå dem fra hinanden. Derfor kan den diamagnetiske strøm ikke henfalde. Man kan også sige, at den diamagnetiske strøm ikke føler nogen modstand.
Det skulle forklare, hvorfor superstrømmen i en lang lige ledning kan forløbe uden at der kræves et elektrisk felt til at holde den i gang. Lad os nemlig sige at vi har fået etableret strømmen. Den vil som altid give anledning til et magnetfelt, som snor sig rundt om strømmen. Dette magnetfelt vil blive holdt ude af ledningen på grund af Meissner-effekten, og den diamagnetiske strøm, der sørger herfor, er præcis den strøm, som i forvejen løber i ledningen! Denne situation er stabil, så strømmen fortsætter i det uendelige.
Meissner-effekten:
 
I forbindelse med opdagelsen af superledning i 1911 troede man, at den eneste dramatiske effekt for en superleder var den super gode evne til at lede elektrisk strøm – man taler om en uendelig god ledningsevne. Imidlertid gennemførte de to tyske fysikere Meissner og Ochsenfeld i 1933 en serie eksperimenter, som bl.a. viste, at et magnetfelt bliver skubbet ud af en superleder, når temperaturen bliver lavere end Tc – temperaturen, hvor superlederen går over i den superledende tilstand. Superlederen afstøder nu ethvert magnetfelt, medmindre feltet bliver ekstremt kraftigt. Hvis man skal give en mulig teoretisk beskrivelse af, hvad der foregår i en superleder, kræver det brug af kvante-teori. Effekten burde egentlig hedde Meissner-Ochsenfeld-effekten efter begge opdagerne, men traditionelt kaldes den blot for Meissner-effekten.
 
 
 
Lidt hjemmefysik forsøg 43 til på mandag ;)
http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=43
 
 

Kosmologiske implikationer?

Fra: http://fys.dk/perspektiv/per/fy/02fy/haefte/2_superstroem.html

"En superstrøm vil blive ved med at løbe helt af sig selv i al evighed, når den først er sat i gang".
- Nådada!
Kan nogen i dette forum eventuelt finde nogle kosmologiske forklaringer/eksempler på en eller flere sådanne superstrømme som "kører af sig selv i al evighed"?
Venligst Ivar

SV:SV:SV:Masse flugt

 

- Dette at nogen ikke har publiceret et eller andet i noget anset naturvidenskabligt tidsskrift, udelukker vel ikke at der skulle være en videnskabelig bærbar ide i "egne upublicerede notater"?
- At nogen - at mange - i tidens løb har publiceret deres ideer i et eller andet naturvidensskabeligt tidsskrift, indebærer jo heller ikke at "deres egne notater" har været naturvidenskabeligt bæredygtig ved nærmere efterprøvning, vel?
- Se bare her havd der stadigvæk ikke er styr på fordi "nogen har publiceret deres egne ufuldstændige notater":
http://en.wikipedia.org/wiki/Unsolved_problems_in_physics
- Når der stadig er uløste forhold i den aktuelle kosmologiske forståelse, så må alle nye alternative tanker og ideer vel være velkomne, ikke sandt?
SÅ LAD VÆRE MED AT NEDGØRE INDHOLDET I ANDRES AKTUELLE "EGNE NOTATER" OG TANKER.
Venligst Ivar

Selvfølgelig skal der være plads til filosofi, undren og det at sætte spørgsmålstegn ved gængse teorier, MEN:
ideer SKAL fremstå som ideer, og IKKE som fakta.
Derudover så er der forskel på at prøve at forklare fænomener som mangler forklaring, og så det at modsige resultater som strider mod alle observationer og alment accepteret videnskab, uden noget forklaringsgrundlag eller anden form for bevisførelse. 
Synes at hr. Louis Nielsen skal holde sig til at udgive hans ideer på hans hjemmeside som han så ivrigt forsøger at lokke folk ind på, og så overlade Ingeniørens artikler til mere ateistiske personer  

Tak Ole og Kim

. . . for Jeres gode forklaringer.
Venligst Ivar

En super led forklaring

Grunden til at noget skal være koldt for at blive superledende skyldes den omstændighed at modstanden forsvinder når et materiale bliver tilstrækkeligt koldt og hvorfor så det…
 
Resistansen i en leder skyldes, at elektronerne ved sammenstød overfører energi til de positive ioner i materialet. Resistansen falder med aftagende temperatur mod en værdi forskellig fra nul, inden man når det absolutte nulpunkt, Denne restmodstand svarer til en blivende uorden i materialet, som skyldes de "fremmede" atomer og fejl i metalgitteret.
Når metallet bliver superledende danner elektronerne par, såkaldte Cooper-par, som holdes sammen af svingninger i atomgitteret. Cooper-parrene overfører ikke energi til de positive ioner og kan derfor sive helt frit gennem materialet.
Da resistansen i en superleder er nul, kan der løbe en strøm på flere tusinde ampere per mm2 ledning. Der er dog en øvre grænse, for når strømstyrken bliver for høj, brydes Cooper-parrene og superledningen ophører. Denne såkaldte kritiske strømtæthed, Jc afhænger af temperaturen, så jo koldere superlederen holdes, desto større strømstyrke kan den klare.
Overgangen fra den normalt ledende fase til den superledende fase kan man sammenligne med vands overgang fra væskefase (flydende vand) til fast stof (is). Denne sker som bekendt også pludseligt ved en ganske bestemt temperatur, nemlig 0 ºC. Forskellige materialer har forskellige værdier af Tc, ligesom forskellige materialer har forskellige smeltepunkter. Rene metaller har kritiske temperaturer på nogle få K. Det grundstof, der har den højeste kritiske temperatur er niobium (Nb) med en kritisk temperatur på 9,3 K = -263,8 ºC. Andre forhold, så som størrelsen af det magnetfelt, der omgiver superlederen, påvirker også Tc - jo større magnetfelt, desto mindre Tc.
Da resistansen i en superleder er nul, kan der løbe en strøm på flere tusinde ampere per mm2 ledning. Der er dog en øvre grænse, for når strømstyrken bliver for høj, brydes Cooper-parrene og superledningen ophører. Denne såkaldte kritiske strømtæthed, Jc afhænger af temperaturen, så jo koldere superlederen holdes, desto større strømstyrke kan den klare.
Der er også en grænse for, hvor store magnetfelter, der kan være udenom en superleder, uden at superledningen bryder sammen. Store ydre magnetfelter kræver store skærmstrømme i superlederen, og hvis disse skærmstrømme når op på den kritiske strømtæthed Jc, bryder superlederen sammen. Den værdi af magnetfeltet, hvor dette sker, kaldes det kritiske magnetfelt Bc.
Alt i alt bestemmes superledningen af en kombination af temperatur, strømstyrke og magnetfelt.
http://fys.dk/perspektiv/per/fy/02fy/haefte/2_superstroem.html

SV:Kulde og Superleder - Effekt

- Det som undrer mig en del er, at en superledende effekt opnås bedst i "absolut kulde" hvor atomerne tilsyneladende er i mindst bevægelse.
Hvordan forklares dette naturvidenskabligt?
Venligst Ivar

Det er heller ikke atomerne, der skal bevæge sig, når der går en strøm gennem en ledning. Det er elektronerne. Og jo mere atomerne bevæger sig i deres atomgitter, jo mere modstand møder elektronerne. Forestil dig, at du skal passere et dansegulv fuldt af dansende mennesker. Jo mere gang er er i dansen, jo sværere er det at komme forbi. Hvis alle står bomstille, og på rad og række, går det meget nemmere.
I en superleder er der yderligere en kvantemekanisk effekt, som gør at elektronerne bevæger sig forbi atomerne parvis uden modstand overhovedet, i såkaldte cooper-par. Dette har ikke en dagligdag analogi.
Venligst Ole

Kulde og Superleder - Effekt

- Det som undrer mig en del er, at en superledende effekt opnås bedst i "absolut kulde" hvor atomerne tilsyneladende er i mindst bevægelse.
Hvordan forklares dette naturvidenskabligt?
Venligst Ivar

SV:SV:Masse flugt

Først skal det lige siges at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag
Louise (Vel "Louis"?, Ivar) Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brug århundrede på at verificere, og hans tilfældige former og uprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmessigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 
Man ikke referere til sine egne notater, og bruge det som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.
Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.
Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,
SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 

@Michael Wendt,
- Dette at nogen ikke har publiceret et eller andet i noget anset naturvidenskabligt tidsskrift, udelukker vel ikke at der skulle være en videnskabelig bærbar ide i "egne upublicerede notater"?
- At nogen - at mange - i tidens løb har publiceret deres ideer i et eller andet naturvidensskabeligt tidsskrift, indebærer jo heller ikke at "deres egne notater" har været naturvidenskabeligt bæredygtig ved nærmere efterprøvning, vel?
- Se bare her havd der stadigvæk ikke er styr på fordi "nogen har publiceret deres egne ufuldstændige notater":
http://en.wikipedia.org/wiki/Unsolved_problems_in_physics
- Når der stadig er uløste forhold i den aktuelle kosmologiske forståelse, så må alle nye alternative tanker og ideer vel være velkomne, ikke sandt?
SÅ LAD VÆRE MED AT NEDGØRE INDHOLDET I ANDRES AKTUELLE "EGNE NOTATER" OG TANKER.
Venligst Ivar

Prøver lige igen

Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.
 
Først skal det lige siges, at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag
Louis Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brugt århundreder på at verificere, og hans tilfældige former og uoprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmæssigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 
Man ikke referere til sine egne notater, og bruge dem som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.
Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.
 
Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,
SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 

Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.
 
Først skal det lige siges, at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag
Louis Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brugt århundreder på at verificere, og hans tilfældige former og uoprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmæssigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 
Man ikke referere til sine egne notater, og bruge dem som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.
Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.
Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,
SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 

SV:SV:Masse flugt

 
 
 

Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.

Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.

 
Først skal det lige siges, at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag
Louis Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brugt århundreder på at verificere, og hans tilfældige former og uoprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmæssigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 
Man ikke referere til sine egne notater, og bruge dem som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.
Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.
 
Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,
SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 
Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.

 

Først skal det lige siges, at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag

Louis Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brugt århundreder på at verificere, og hans tilfældige former og uoprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmæssigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 

Man ikke referere til sine egne notater, og bruge dem som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.

Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.

 

Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,

SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 

 

SV:Masse flugt

Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.

Først skal det lige siges at der findes flere meget grove bud på universets masse(oftest med en usikkerhed på en faktor milliard eller derover), men som alligevel har et teoretisk og empirisk grundlag
Louise Nielsen modsiger alt hvad videnskaben har brug århundrede på at verificere, og hans tilfældige former og uprindelsesløse betegnelser har intet forklaringsmessigt grundlag, og er derfor fulstændig ubrugelige. 
Man ikke referere til sine egne notater, og bruge det som argumenterende kilder, MEDMINDRE at man har fået artikler eller lignende publiceret i anerkendte videnskabelige medier. Hvilket jeg tvivler stærkt på er tilfældet i denne sag.
Synes det er for dårligt at folk der læser artikler for at forsøge at lære noget, skal tæppebombes med pseudo-videnskab fra folk som Louis Nielsen.
 
Hvis ikke du kan angive brugbare kilder til dine påstande,
SÅ LAD VÆRE MED AT SKRIVE DEM! 
 
 
 

Masse flugt

Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling er et stærkt redskab inden for kosmologien, fordi den kan bruges til at beregne forholdet mellem lysende stof, mørkt stof og mørk energi.
Ved hjælp af det har man regnet sig frem til, at universet rummer fire procent almindeligt synligt stof, 22 procent udefineret mørkt stof samt 74 procent mørk energi.
96 procent af universets samlede masse er altså ukendt, hvis man altså kan stole på WMAPs målinger
http://viden.jp.dk/rummet/rummet/universet/default.asp?cid=149645
Endnu en gang har Louis sendt mig på en rundtur rundt på nettet for at finde ud af om andre også kender universets samlede masse – men som det ser ud så er Louis stadigvæk den eneste der til dato har svaret.
 

Forening af Universets højeste temperatur og laveste temperatur

Højeste temperatur T(max): - Teoretisk kan Universets højeste temperatur T(max), i enheden kelvin, bestemmes af ligningen: 
(1)  k*T(max) = M*c^2
Af ligning (1) fås for T(max): 
(2)  T(Max) = (M*c^2)/k = 1,0*10^100 kelvin 
I ligningerne er k = 1,38*10^(-23) joule/kelvin Boltzmanns konstant, c = 3*10^8 m/s lysets hastighed og M = 1,6*10^60 kg er Universets totale masse også inkluderet massen af evt. sort stof (dark matter).
Beregning af Universets totale masse kan findes på: http://louis.rostra.dk 
Universets totale energi: - Størrelsen M*c^2 er lig med Universets totale Energi.   
Universets begyndelsestemperatur: - Den uhyre høje temperatur T(max) har Universet muligvis haft umiddelbart efter, at det kom i aktiv eksistens for omkring 14 milliarder år siden. 
Laveste temperatur T(min): - Teoretisk er Universets laveste temperatur T(min) bestemt ved ligningen: 
(3)  T(min) = (m*c^2)/k = 1,4*10^(-28) kelvin 
I ligning (3) er m = 2,2*10^(-68) kg massen af Universets mindste energi/stof-partikel, der af undertegnet har fået navnet Uniton (Se link). 
Nulpunkts-Kvante-vibration: - Vi ser af ligning (3) at det ikke, ej heller teoretisk, er muligt at nå ned på nøjagtigt nul kelvin.
Temperaturen T(min) er muligvis den temperatur, som Universet nærmer sig, når det ender sin aktive eksistens. 
Forening af det største med det mindste!: - Yderst interessant gælder der følgende sammenhæng mellem talværdierne af de fysiske størrelser T(max), T(min), M, m og styrkeforholdet mellem de elektriske kræfter F(el) og de gravitationelle kræfter F(gr) mellem to elektroner eller mellem en elektron og en positron! 
(4)  (M/m) = (T(max)/T(min)) = (F(el)/F(gr))^3 = 7,2*10^127 
Der gælder således en universel sammenhæng, der kan formuleres:
Det mindste er bestemt af det største og omvendt! 
Hilsen fra
Louis Nielsen

SV:Hvad er den højst mulige temperatur?

Synes der mangler information om, hvad den lavest mulige temperatur opnået i et laboratorium. Derudover (som jeg tidligere har spurgt redaktionen om); er der en grænse for, hvor høj temperaturen kan blive? Siden, som det står, temperatur er udtryk for bevægelse på molekyle-niveau, må der vel være en grænse, siden intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed...

Temeratur er et udtryk for for impuls (masse * hastighed), hvilket vil sige at tunge atomer og molekyler, ikke bevæger sig lige så hurtigt som lettere partikler af samme temperatur
Du kan blive ved med at tilføre bevægelsesenergi(øge temperaturen), i starten vil forøgelsen bidrage til hastigheden på det stof du varmen, men når stoffets interne hastighed nærmer sig lyset, vil større dele af energien istedet blive omdannet til masseforøgelse.
Man kan dog ikke blive ved med at opvarme stof til en uendelig temperatur, da placks temepratur danner et loft på 1.42×1032 Grader http://en.wikipedia.org/wiki/Planck_temperature
hvilket jeg ikke er kompetent nok til at forklare :)

Varmeste temperatur

Så vidt jeg ved er den højeste menneskeskabte temperatur ca. 1,3 mia grader celsius (altså ca. 1300 millioner). Men, som tidl nævnt, er der ikke en øvre grænse.

-273,16

Bare for at være præcis så er den teoretiske laveste temperatur -273,16° Celcius. kelvin-skalaens nulpunkt er dog sat til -273,15° Celcius
 

SV:Hvad er den højst mulige temperatur?

Du kan finde lavest mulige temperaturer opnået i laboratorium her: http://en.wikipedia.org/wiki/Orders_of_magnitude_(temperature)
Med hensyn til det med den højeste temperatur, skriver lektor Ulrik Uggerhøj:
Der findes ikke en højeste temperatur, da det er egentlig impulsoverførslen, der er et mål for temperaturen. Ved lave temperaturer (sådan under nogle millioner grader) er impuls det samme som hastighed, pånær en konstant (massen af partiklen). Ved tilpas høje temperaturer bliver partiklen relativistisk, hvorved dens masse tiltager. Så selvom den ikke kan få mere fart på (lysets hastighed er helt rigtigt en grænse), kan den godt overføre mere impuls, idet den bliver tungere.

Grænse for hvor høj temperaturen ?

Har jeg også tænk meget over. Og har ikke kunne finde svar i lærebøger eller på nettet. Men tænkte mig frem til en hypotese. Så går på at der er en max hastighed for hvor hurtig noget kan bevæge sig, lysethastighed (Einsteins specielle relativitetsteori). Og da termisk varm skyldes bevægesle må der være en max temperatur. For når et atom nærmer sig lysets hastighed begynder det at bliver tunger i sted for at bevæge sig hurtiger. Hvis tanken holder stik kunne man udregnene med gode tilnærmeslse ved at evt bruge Boltzmanns konstant en max temperatur.   

Hvad er den højst mulige temperatur?

Synes der mangler information om, hvad den lavest mulige temperatur opnået i et laboratorium. Derudover (som jeg tidligere har spurgt redaktionen om); er der en grænse for, hvor høj temperaturen kan blive? Siden, som det står, temperatur er udtryk for bevægelse på molekyle-niveau, må der vel være en grænse, siden intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed...

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer