Korsetdyret Loricifera er et flercellede dyr i Middelhavet, der lever hele livet uden ilt. Kræet blev for ganske nylig opdaget af den danske biolog Reinhardt Møbjerg Kristensen og udfordrer vores opfattelse af, at ilt er en betingelse for liv. (Foto: RMK)

Dyrene har brugt de sidste knap fire milliarder år på at indtage hver en lille afkrog af Jorden.

Men selv om vi alle har en fornemmelse af, hvad det er, der gør et dyr til et dyr, er der så nogle specifikke retningslinjer i biologernes verden? Det spørgsmål vil vores læser Jakob Wilms gerne have svar på.

»Jeg har et meget simpelt spørgsmål, som muligvis kræver en længere forklaring: hvad er definitionen på et dyr?«

Videnskab.dk galopperer over til lektor i biolog Jens Høeg fra Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Det er ganske rigtigt ikke et let spørgsmål at svare på, for definitionen på, hvad et dyr er, har gennemgået en voldsom evolution igennem tiderne. Den har ændret sig betydeligt, også i moderne tid,« fortæller han.

Et dyr er et kræ, der kan krammes

Jens Høeg fortæller, at han ofte har diskuteret, hvad et dyr egentlig er for en størrelse, med sin bedstemor. Og hun havde et lidt andet syn på sagen, end han havde.

»I hendes øjne var alt andet end fugle og bløde kræ med pels ikke dyr. Man kan ikke give snegle og orme en krammetur, og derfor var de heller ikke dyr efter hendes opfattelse,« siger han.

Opfattelsen af, hvad et dyr er, har ikke kun ændret sig i befolkningen men i særdeleshed også blandt videnskabsfolk, fortæller han. Udviklingen har for alvor taget fart gennem det sidste århundrede med udgangspunkt i den helt overordnede opfattelse, at alle livsformer enten kan kategoriseres som et dyr eller en plante.

Oprindeligt opfattede man dyr som organismer, der spiste mad i form af planter eller kød. Dyr var efter datidens opfattelse en levende organisme, der kunne bevæge sig, mens planter var fæstnet til jorden via rødder på steder, hvor der var lys.

»Datidens store problem var svampene. Dem kunne man ikke lige greje, for de var tilsyneladende hverken rigtige planter eller rigtige dyr,« siger han.

Vores forfædre var en gærsvamp

Orangefarvet elefantøresvamp (Agelas clathrodes) (Foto:U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration)

I dag er den diskussion afklaret, og svaret har ifølge Jens Høeg oven i købet vist sig at være meget overraskende. »På basis af moderne elektronmikroskopi og DNA-studier har man fundet ud af, at vores nærmeste slægtninge blandt organismer, som vi i al almindelighed kender, er svampene.

Vi er altså nærmere beslægtet med paddehatte og gær end med encellede amøber og tøffeldyr. Sat lidt på spidsen kan man altså sige, at vores tipoldeforældre var en gærsvamp,« siger han.

Den opdagelse har ført til, at man har måttet revidere synet på, hvad et dyr egentlig er.

I dag opfatter man et dyr som en flercellet organisme, som ikke kan lave fotosyntese, men som optager stof og partikler og fordøjer dem i en tarm,« fortæller han.

En betingelse for at have en tarm er, at organismens celler kan finde ud af at lave en form for indbyrdes arbejdsdeling, hvor cellerne går sammen i grupper og løser forskellige opgaver.

Prisen på arbejdsdeling og specialisering af cellerne er, ar de fleste celler dør før eller siden. Det er kun de celler, der er specialiseret til formering, som f.eks. æg hos os, der overlever.

»En elefant kan dø, en flue kan dø men en amøbe, der er encellet, kan i princippet ikke dø af sig selv indefra. Den kan godt blive slået ihjel, men det kræver, at nogen eller noget udefra ødelægger cellen,« siger han.

Dyret uden for kategori

Der er ingen regler uden undtagelser, og i dyreverdenen er dem, der falder uden for kategori også de mest primitive væsner, nemlig de såkaldte havsvampe, der hverken har et nervesystem, organer eller en tarm, men som er alligevel opfattes som dyr.

På den måde minder de meget om encellede organismer. På den anden side ligner de flercellede dyr ved, at de har specialiserede celler, der arbejder sammen i grupper.

»Havsvampene kan siges at have et ben i hver lejr, og det er ikke så mærkeligt, fordi man faktisk netop står med en overgangsform i hånden,« siger han.

Etisk og moralsk er der verdener til forskel på et blødt pelsdyr med store øjne og så en regnorm. Fisk kommer sjældent ind i en diskussion om dyreetik.

- Jens Høeg

Havsvampene er overgangen mellem de encellede organismer og flercellede dyr - ligesom en øglefugl hverken kan klassificeres som et krybdyr eller en fugl og et næbdyr ikke kan bestemmes som værende et krybdyr eller et pattedyr.

»Havsvampene findes stadig i stor mængde i havene, men det var faktisk dem, der for længe siden introducerede begrebet arbejdsdeling mellem cellerne og dermed også begrebet celledød. Og det er netop en af de egenskaber, der er vigtige i definitionen af, hvad et dyr er,« siger han.

For 30 år siden fandt man en encellet form for organisme i havet, de såkaldte stomatolitter, der er kolonier af encellede alger. Man har tidligere kun fundet forsteninger af dem og troede, at der var tale om en dyreart, der uddøde for ca. to milliarder år siden.

Stomatolitter regnes for at være den ældste forekommende livsform på kloden. Disse alger har været på jorden i 3,5 milliarder år og findes kun i meget få beskyttede lommer rundt omkring i verden.