Har vi holdt slaver i Danmark?
Har vi holdt slaver i Danmark? Og hvad vil det egentlig sige at være slave? Spørg Videnskaben spoler tiden tilbage til vestindiske slaver og vikingetidens trælle.

Danmark holdt i rundt regnet 200 år tusindvis af mennesker som slaver på de tre caribiske øer, skt. Thomas, skt. Croix og skt. Jan. Slaverne blev købt på den afrikanske guldkyst og på store slaveskibe fragtet til øerne, hvor de arbejdede i plantageejernes store sukker- og kaffeplantager. Det tjente den danske stat kassen på. Billedet viser en slavekvinde, som var barnepige hos en dansk familie i 1800-tallet. (Maleri af N.P. Holbech)

 

Menneskerettighederne er i dagens Danmark en kerneværdi. Så kan det virkelig passe, at vi danskere har tvunget mennesker til at arbejde for os og leve ufrit?

Vores læser Nicolaj har sendt følgende spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Har der nogensinde været slaveri i Danmark? Jeg har hørt om to slaver, som stak af fra deres ejer og deltog i slaget på reden, men var de de første?«

Spørg Videnskabens første indskydelse var blot at svare et stort ja til Nicolajs første spørgsmål.

Mange af os har nemlig hørt om slaveriet i Dansk Vestindien (1670-1848)  – tre øer som engang var danske kolonier.

Men da vi kiggede nærmere på historien om de to slaver Hans Jonathan og Peter Samuel, så tog spørgsmålet lidt en drejning. For de vestindiske slaver var måske ikke de første i Danmarkshistorien? Og var de overhovedet slaver i ’Danmark’.

Slaver med danske ejere

Fakta

Danmark forbød import af slaver i 1802, men slaveriet fortsatte alligevel frem til 1848. Slavernes børn måtte altså fortsat leve i slaveri frem til midten af 1800-tallet.

Lektor i historie og institutleder på Aalborg Universitet, Marianne Rostgaard, som har skrevet om dansk-vestindisk historie bekræfter os i, at spørgsmålet kan være lidt spidsfindigt:

»Nej, vi havde ikke slaveri i Danmark - eller rettere det var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og der var derfor tale om en juridisk gråzone. Men danskere havde slaver på Guldkysten, og danskere havde slaver i kolonierne i Dansk Vestindien. Og nogle danskere tog disse slaver med hjem til kongeriget.«

Lektoren kender godt til historien om de to bortløbne slaver. Faktisk illustrerer historien meget godt, at Danmark havde et lidt hyklerisk forhold til slaveriet.

Kæmpede for Danmark og blev dømt til slaveri

Dansk Vestindien


Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s  tema-site om 'De Dansk Vestindiske Øer'.

Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.

Slaverne Hans Jonathan og Peter Samuel kommet til København fra de danske vestindiske øer, og de var således begge husslaver i byens bedre borgerskab, da de i 1801 besluttede at stikke af.

De to meldte sig til flåden som frivillige under Slaget på Reden. Her var de med til at forsvare Danmark mod Storbritannien, som under Napoleonskrigene var Danmarks fjende.

De to bortløbne slaver ansøgte herefter kronprins Frederik VI om at blive ansat i flåden. Men det fik deres ejere standset. Ejerne fik sat de bortløbne slaver for en domstol, og her blev de dømt til slavearbejde på en kaffeplantage i Dansk Vestindien. Kronprinsen kommenterede, at han ikke kendte til slavehold på dansk jord, men at tyende skulle adlyde deres herskab.

'Ejendomsret' trynede slaverne 

Den danske slavehandler Heinrich Schimmelmann og hans pagedreng. (Maleri af Lorenz Lönberg 1773)

»De to slaver havde argumenteret for, at de havde deltaget i kamp for Danmark side om side med danske soldater, og at de derfor burde være frie mænd. Men man lod i sidste ende ejendomsretten 'overrule' det, at de bortløbne havde kæmpet for Danmark,« forklarer Marianne Rostgaard.

Menneskerettigheder var der nemlig ikke noget af, og man kunne eje sorte mennesker på samme måde, som man kunne eje en hest eller en ko. Dengang var der nemlig en uhyggelig forskel på sorte og hvide mennesker.

Slaveriet i Dansk Vestindien blev afskaffet i 1848, og det har vi i Danmark altid brystet os af. Spørgsmålet er dog, om der er så meget at være stolt af. Der er intet der tyder på, at danskere havde et mere progressivt syn på 'sorte' end andre samtidige europæere. 

 

Trælle blev fanget i kamp

Dansk Vestindien er dog ikke den eneste sorte plet i vores historiebog, når det gælder slavehold. For ud fra vor tids idealer om frihed og menneskets værdighed, så ser vikingernes brug af trælle heller ikke for godt ud, selvom slaveriet sandsynligvis ikke nagede vikingerne.

Professor emeritus og dr. phil i historie Niels Lund fortæller, at trælle ofte blev fanget under kamp med en fjende.

»Hvis man blev taget til fange, så var der den mulighed, at man blev solgt tilbage til dem, man kom fra. Eller man kunne blive sat til salg på et slavemarked. Sidste mulighed var, at den nye ejermand beholdt slaven og lod dem arbejde på hans egen gård.«

 

Absalon holdt trælle

Fakta

Artikel 4 i Menneskerettighedserklæringen: ’Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.’

Man skulle måske tro, at der med kristendommens indførelse kom et mere menneskekærligt menneskesyn.

Men faktisk fortsatte vikingernes slaveri helt ind i kristen tid.

»Man kunne i vikingetiden også blive slave på den måde, at hvis man ikke kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser, så kunne man ende med at skulle betale sin gæld som træl hos kreditor. Det varede ved i længere tid end vikingetiden,« siger Niels Lund og fortæller, at Københavns officielle grundlægger ærkebiskop Absalon selv havde gældsslaver - selvom han var en mand af kirken.

»I ærkebiskop Absalons testamente fra 1202 nævner han, at han vil give sine trælle deres frihed. Mærkeligt nok står der også, at det var uretfærdigt, at de var blevet gjort til trælle.«

 

Middelalderlove vidner om slaveri

I middelalderens danske love (landskabslove) var der også nøje beskrivelser af, hvad man måtte, og hvad man ikke måtte som ejer af en træl. Det vidner om, at vores samfund altså ikke har været helt fri for slaveri.

»Det ville jo være meningsløst at have så udførlige regler, hvis ikke der var noget at lovgive om,« siger Niels Lund.

 

Afrikanerne solgte slaver

Det amerikanske slaveri var langt mere brutalt end slaveriet i Afrika. Derudover var det amerikanske slaveri racistisk betonet.

Vi er ikke det eneste land, som har den slags sorte pletter i vores historiebøger. Faktisk mener lektor Marianne Rostgaard ikke, at der er noget sted i verden, hvor man ikke på et eller andet tidspunkt har holdt slaver.

»Der har for eksempel også været slaveri i de fleste afrikanske lande. Det er ikke noget, de hvide har fundet på,« siger lektoren.

 

Knapt så dårlige forhold i Afrika

Slaveriet i Vestafrika, hvor europæerne fra 1400 til 1500-tallet begyndte at købe slaver, kan man sammenligne med det såkaldte fæstevæsen under Stavnsbåndet, hvor unge mænd blev bundet til det gods, hvor de var født, fordi de skulle springe soldat. Man forsøgte altså at binde arbejdskraften til godset.

I Vestafrika holdt konger og høvdinger også hus- og markslaver, som enten var taget som krigsfanger eller som gældsslaver. Forholdene var dog ikke så elendige, som i det liv afrikanske slaver senere mødte i Amerika. Her blev slaverne også mødt med racisme.

»Når man er slave, så har man ikke sin frihed. Frihed til at bo hvor man vil, og frihed til at gøre hvad man vil. Du kan så være slave på rigtig mange forskellige vilkår. Du kan være slave på nogenlunde 'rimelige' vilkår, og du kan være slave på forfærdelige vilkår,« siger Marianne Rostgaard.

Slaveri findes desværre stadig. Menneskers frihed bliver mange steder i verden stadig taget af folk, som vil udnytte ofrenes arbejdskraft eller prostituere dem.

 

Send os dit spørgsmål

Spørg Videnskaben takker Nicolaj og sender ham en t-shirt som tak for spørgsmålet. Vi takker også Marianne Rostgaard og Niels Lund for den fine hjælp med en historisk gennemgang af Danmarks slaveforhold.

Har du selv spørgsmål, som videnskaben kan svare på? Så send dit spørgsmål til redaktion@videnskab.dk. Du kan også bare stikke snuden ned i Spørg Videnskaben her på siden, og bliver lidt klogere på hverdagens store spørgsmål. Du kan også læse de 77 bedste spørgsmål og svar fra sidste år i bogen 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?'.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud