Gør kulden mig syg?
En nysgerrig læser vil vide, om vi mennesker bliver syge, fordi det er koldt udenfor.

Hvis du sørger for at vaske hænder og i øvrigt holder dig fra steder med mange hostende mennesker, kan du mindske risikoen for at havne i sengen på grund af en virus. (Foto: Colourbox)

 

Det har været iskoldt i en måned nu, og mange taler om at holde sig varm for at undgå sygdom.

Det har fået en læser i Sverige, Djóni Eidesgaard, til at sende en mail til Spørg Videnskaben - for bliver vi reelt syge af kulde?

I vished om, at sådan et spørgsmål må være lige til at svare på for enhver sundhedsforsker, kaster Spørg Videnskaben sig glad til telefonen en tirsdag formiddag.

Men ak - alle kloge hoveder ser ud til enten at ligge syge eller være gået i vinterhi i møde- og klasselokaler.

Nedsætter blodgennemstrømning

Heldigvis bliver ét af de mange opkald besvaret af en oplyst laborant på Panum Instituttet i København.

»Kulde nedsætter blodgennemstrømningen i slimhinderne i næsen. Det gør, at de hvide blodlegemer får sværere ved at holde øje med, om noget er galt, og derfor kan virus bedre sætte sig fast.«

»Så man har større risiko for at blive syg, men det er ikke kulden i sig selv, der gør det. Hvis man ikke har eller får virus i kroppen, kan man sagtens rende rundt i t-shirt i vintervejret uden at blive syg,« konstaterer Peter Rasmussen, laborant på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Men har man ikke altid én eller anden virus i kroppen, som vil bryde ud i koldt vejr?

»Nej, men man kan sige, at virus florerer rigtigt mange steder, og netop når det er koldt, så tager vi for eksempel bussen i stedet for at køre på cykel, og så løber man ind i risikoen for en virus flere steder end normalt. Risikoen for at blive hostet i nakken er langt større end normalt. Så en masse faktorer gør, at man har større risiko for at blive syg, når det er koldt, men det er altså ikke kuldens skyld i sig selv.«

Sætter virus sig altid i slimhinderne, så man bare kan sørge for at holde dem fugtige?

»Nej. Hvis vi taler influenza, har virus en tendens til at sætte sig der og starte med at sprede sig derfra. Det er derfor, vi bliver snottede og stopper til. Vi danner en masse slim som forsvar mod infektionen.«

»Typisk vil de øvre luftveje også være angrebet, specielt hvis vi taler H1N1, men virus angriber forskellige steder fra stamme til stamme.«

Husk at vaske hænder

Ifølge Peter Rasmussen kan man forebygge de værste sygdomme på en rimeligt enkel måde: ved at sørge for at vaske hænder.

»Du kan prøve at undgå at give folk hånden - og når du har rørt ved et håndtag, skal du lade være med at klø dig i næsen eller øjet eller slikke på dine fingre. Så mindsker du risikoen for at pode dig med virus, som ellers er over det hele,« forklarer Peter Rasmussen.

Han tilføjer i øvrigt, at instituttets klogeste hoveder ikke har megen fidus til det gamle råd om at proppe sig med c-vitamin, fordi det ikke ser ud til at have den store effekt.

»Men det handler selvfølgelig om generelt at holde sig sund, så man har et stærkt immunforsvar,« siger Peter Rasmussen.

Spørg Videnskaben takker for viderebringelsen af viden fra Københavns Universitet og håber, at Djóni Eidesgaard nu føler sig godt klædt på til at undgå sygdomme i vinterkulden. Ellers hjælper det måske med den t-shirt, der er på vej med posten. Om ikke andet kan den bruges til at teste teorien om, at man godt kan løbe bararmet rundt i snevejret uden at blive syg.

Du kan selv læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Det sker