Annonceinfo

Gør dyrs fødsler lige så ondt som menneskers?

Når et menneske føder, er det ofte med store smerter og volumen skruet op på maks. Koen derimod står ofte oprejst uden at vise samme tydelige tegn på smerte. Så gør dyrefødsler mon lige så ondt som menneskefødsler?

Emner:
Det er svært at svare på, præcis hvor ondt det gør på koen at kælve sin kalv. Der er dog ingen tvivl om, at det er en smertefuld oplevelse, fortæller Mette S. Herskin, som forsker i husdyrs smerter. (Foto: Shutterstock)

De færreste er nok i tvivl om, at en fødende kvinder har smerter. Men hvad med en kælvende ko? Gør det lige så ondt på den, som det gør på kvinden, har vores læser Susi Alsfelt spekuleret over.

»Har andre pattedyr lige så mange smerter ved en fødsel som mennesker? Når man betragter et dyr under fødslen, står det ofte blot helt stille og føder uden at sige noget, og egentlig er det da underligt, at mennesket føder ved så mange smerter. Har det noget at gøre med, at vi har forandret os til at gå på to ben?«

For at finde svar kontakter Spørg Videnskaben seniorforsker Mette S. Herskin, som forsker i husdyrs adfærd og smerte. Hun kan fortælle, at fødsler er en smertefuld fornøjelse for alle pattedyr, men at der er en logisk forklaring på, at koen ikke nødvendigvis brøler som mennesket under fødslen.

Smerte er en forsvarsmekanisme

Før vi dykker længere ned i, om det er koen eller mennesket, der har mest ondt, når junior skal bringes til verden, skal vi lige forstå, hvad smerte egentlig er.

Smerte er noget, som hjernen skaber, når den modtager impulser fra såkaldte nociceptorer eller smertereceptorer. Det vil sige, at smerten principielt set ikke kommer fra underlivet på den fødende kvinde, eller ko, men fra hjernen selv, som opfatter impulserne fra receptorerne som smerte. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Hvad er smerte?

Selvom det kan virke fjollet, at hjernen får os til at føle smerte, er det ikke helt uden formål.

»De (smertereceptorerne, red.) underretter hjernen og mobiliserer inflammatoriske mekanismer, der øger blodtilførslen, og som kan udløse helende molekyler fra omkringliggende væv og derved sætte gang i helingsprocessen,« siger professor i Clinical Neurosciences på University of South Australia Lorimer Moseley i artiklen.

Lille bækken giver store fødselssmerter

Ved spørgsmålet om, hvorvidt dyr har lige så mange smerter som mennesker under fødslen, sammenligner Mette S. Herskin mennesket med en ko, fordi både mennesket og koen primært kun får én unge pr. fødsel, og både kalven og babyen er relativt store i forhold til moderen. Men hvem har så mest ondt, os eller koen?

Ifølge Mette S. Herskin er der nogle helt centrale forskelle at være opmærksom på, når man skal blive klogere på, om menneskets eller dyrets fødsel er værst.

»Vores bækken, den knoglekrans, som hofterne sidder på, og som babyen skal fødes ud gennem, bærer en stor del af kroppens vægt, fordi vi går på to ben. Hos os fungerer bækkenet som en slags ’vandret bund’, mens koens jo holdes lodret, fordi den går på fire ben. Derfor er der ikke den samme tyngde på koens bækken, som der er på vores,« siger Mette S. Herskin, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

»I forhold til hvor lidt vi egentlig vejer, er vores bækken meget kraftigt, og vores bækkenring, altså hullet i bækkenet, er forholdsvist lille, fordi det skal bære kroppens vægt på en helt anden måde end et dyr, der har fire ben, hvor forbenene også bærer noget af kroppen, og bækkenet vender den anden vej. Det er derfor heller ikke særligt fleksibelt,« siger Mette S. Herskin.

Babyens store hoved gør fødslen hårdere for mennesker
Fordi hullet i bækkenet hos mennesker er beskedent af størrelse, er det en smertefuld opgave at presse en babys hoved igennem det. (Foto: Colourbox)

Men ufleksible og små bækkener er ikke det eneste, som kan være med til at gøre menneskets fødsel ekstra anstrengende sammenlignet med andre pattedyrs, fortæller Mette S. Herskin.

En baby har nemlig et meget stort hoved, når den fødes, på grund af menneskets store hjerne, og det er med til at udfordre kvinden yderligere.

»Det er jo en uheldig alliance, fordi et bækken, der er udfordret, og et meget stort hoved, der skal ud gennem det hos mennesker, gør, at selve uddrivningsfasen eller den del af fødslen, hvor babyen kommer ud gennem moderens bækken, kræver forholdsvist meget større kræfter for en kvinde, end det gør for en ko,« siger Mette S. Herskin.

Dyr fortæller ikke, at det gør ondt

Selvom det nok er mere fysisk anstrengende for en kvinde at føde en baby end for en ko at kælve sin kalv, er der dog ingen tvivl om, at det også gør ondt på andre dyr end mennesket at føde, fortæller Mette S. Herskin.

Når Susi mener, at det ser lettere ud for en ko, er det muligvis, fordi den ikke viser samme tydelige tegn på smerte, som vi mennesker gør, fortæller seniorforskeren, som også ligger inde med en forklaring:

»Vi mennesker har brug for hjælp til at føde på en helt anden måde end andre pattedyr, fordi vi er udfordrede af vores lille bækken, og fordi vores ungers hjerner er så store ved fødslen. Og når man har brug for hjælp, skal man signalere,« siger Mette S. Herskin.

Modsat os har de andre pattedyr oftest ikke behov for hjælp til at føde, og derfor signalerer de ikke deres smerte på samme måde, fortæller hun.

»De tegn på smerter, de andre pattedyr viser, er ikke for at fortælle nogen, at de har ondt. Det kan være noget, de gør, for at aflede sig selv eller for at få smerten til at gå væk. Der kommer ikke nogen og hjælper. Tværtimod kunne der komme et rovdyr eller en dominerende artsfælle, som kunne udnytte, at dyret var svagt, så det gælder faktisk om ikke at vise det så meget. Så det er rigtigt nok, at det ser lettere ud, når dyr føder, men det er, fordi de adfærdsændringer, der sker, ikke er så voldsomme som hos en fødende kvinde,« siger Mette S. Herskin.

Det er altså svært at sige, præcis hvor mange smerter de andre pattedyr har, når de føder. Én ting står dog soleklart: Det gør ondt at føde, også på koen.

Spørg Videnskaben takker forskerne for svar og sender en lækker T-shirt af sted til Susi som tak for et godt spørgsmål. Brænder du selv inde med en undren, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Er det nærmere den lindrende tanke om en ny T-shirt, som lokker, kan den let købes direkte her.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg