Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Generer vindmøller mennesker og dyr?
24. januar 2011 kl. 14:54 16 kommentarer
Spørg VidenskabenIrriterer støj fra vindmøller virkelig mennesker? Og generer vibrationer fra vindmøller dyr i undergrunden? Læs bl.a. et svar, som er positivt for dyrelivet.
Vindmøller på 35 meter kan sagtens høres og larmer en del. Endnu værre er det med møller, som er op mod fem gange højere. (Foto: Colourbox)
Den ene afvisning efter den andet er føget ind over landet, siden Jægerpris i 2006 som den første kommune i Danmark sagde nej tak til store vindmøller på land.
Udsigten til 150 meter høje vindmøller på nabogrunden får lokale beboere til at blæse på vedvarende energi og sikringen af danske arbejdspladser.
For hvem har lyst til at bo ved siden af et monster, der trækker vejret så tungt, at det er svært at høre, hvad man selv tænker?
Bekymrede danskere landet over frygter blandt andet, at støj fra de store møller vil ødelægge deres liv og tvinge dem til at forlade hjemmet for at finde ro.
Har de reelt noget at have deres bekymring i, spørger Mads Fedders fra Aalborg.
Støj kan give stress og søvnproblemer
Tilfældigvis gemmer netop Aalborg også på én af verdens førende eksperter i påvirkning fra vindmøllestøj, professor Henrik Møller fra afdelingen for akustik under Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Henrik Møller konstaterer kort og klart: ja, støj fra vindmøller kan sagtens genere mennesker. Han får faktisk 'talrige' henvendelser fra naboer, som har fået sig noget af en overraskelse, når den nye mølle er begyndt at snurre.
»Vindmøller udsender masser af støj, som kan give stress og problemer med at sove, og på den måde kan man bestemt ikke afvise, at det også er skadeligt,« konstaterer Henrik Møller.
Lavfrekvent støj høres 3 km væk
Fakta
Lavfrekvent støj kan også komme fra f.eks. industri og ventilations- og køleanlæg.
Når vi taler store vindmøller, er det tit støj fra lave frekvensområder, der generer mest, fordi den lavfrekvente støj breder sig længere væk og nemmere trænger ind i huse. Lavfrekvent støj fra vindmøller opleves som en dyb rumlen.
Den er blevet sammenlignet med den følelse, man får i kroppen fra en lastbil, som står i tomgang, og lyden skulle være en brummen, som man kan forestille sig fra et fly, der hele tiden letter uden for transithallen eller fra en mejetærsker, der hele tiden høster på marken ved siden af.
Støjen bliver værre, jo større møllen er, og det siger sig selv, at sådan en rumlen kan gøre det irriterende at bo ved siden af kæmpestore vindmøller. Henrik Møller anslår, at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra store vindmøller, skal man bo mindst 1.400 meter eller helt op til 3.500 meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller.
Irritation afhænger af både mølle og menneskets øre
Men som sædvanlig: Ingen tommelfingerregler uden undtagelser. Der er forskel på både vindmøller, og selv møller af samme størrelse fra samme producent kan ifølge Henrik Møller støje meget forskelligt og på forskellige lydniveauer. Det er heller ikke alle mennesker, som føler sig lige generet af lavfrekvent støj.
»Det handler ikke bare om at være følsom over for støj eller ej, som mange tror, men også om at folk har forskellige høretærskler. Går du til hørelægen, skal du måske også have skruet godt op for lyden, før du hører den, mens andre hører den meget tidligere,« forklarer Henrik Møller.
Infralyd er sjældent et problem
Professoren tilføjer, at når der er problemer med de dybe lyde, så skyldes det næsten altid lavfrekvent støj - i frekvensområdet fra 20-200 Hertz (et udtryk for antallet af en lydbølges svingninger i sekundet).
Kun meget sjældent stammer støjen fra infralyd, der er de allerdybeste lyde i området under 20 Hertz, og som ellers har været under anklage for at skabe et væld af dårligdomme.
»Man kan godt høre infralyd, hvis den er kraftig nok, og nogen tror, at den endda kan få de indre organer til at vibrere eller ødelægge hjerne- eller hjertefrekvenser. Men så meget larm kommer der altså ikke fra vindmøller, og slet ikke fra infralyd,« fortæller Henrik Møller.
Jo større vindmølle, des mere støj
Eksempel på et kunstigt rev af beton, som er et forsøg på at skabe eller genskabe liv i havet. (Foto: USA's handelsministerium)
Henrik Møller er én af de få forskere i verden, der har lavet detaljerede analyser af lavfrekvent støj og infralyd fra et væld af vindmøller i den virkelige verden.
Målinger på 65 vindmøller viser, at jo større en mølle er, des mere støj laver den på lave frekvenser. Konklusionen er, at især lavfrekvent støj generer naboer, fordi højere toner bliver siet fra på rejsen over til naboen, og inden lyden når ind bag murene.
Hvor meget støj man bliver udsat for i sit hjem, afhænger af, hvor stor møllen er, hvordan huset er isoleret og hvor 'opholdsrummet' ligger i forhold til vindmøllen.
»Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive større med endnu større møller,« skriver Henrik Møller og medforfatter Christian Sejer Pedersen i rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller.
Vindmølleproducenter arbejder i dag med vindmøller på helt op til 10 MW.
Dyr kan vænne sig til vindmøller
Støjen fra vindmøller kan altså være både irriterende og potentielt farlige for mennesker. Men hvad med dyr; bliver de påvirket, spørger en anden læser, Anders Kirk.
Biolog Jan Gruwier Larsen vurderer, det er det meget usandsynligt, at dyrene skulle blive generet af støjen eller af vibrationer fra tårnet, som Anders Kirk specifikt spørger til. Hvis f.eks. hjorte alligevel skulle blive det, kan de bare løbe et andet sted hen, hvor det ikke larmer så meget.
»Der er ikke umiddelbart nogle gode undersøgelser at læne sig opad, men opførelsen og den øgede trafik vil i en periode genere mest hjortevildt. Det gælder alt konstruktionsarbejde.«
Fakta
Den største portion lavfrekvent støj - og til tider infralyd - fra vindmøller opstår sandsynligvis, fordi:
1) Vinden på store vindmøller presser på vingerne med forskellig kraft, når de er oppe i højderne og nede ved jorden
2) Når luft møder vinger, skaber det turbulens
3) Møllens mekanik skaber støj
4) En sidste lille faktor spiller ind: vingen skaber impulser, når den passerer tårnet, når vinden kommer fra en retning, hvor tårnet skaber læ for vingen. Det hæver især niveauet af infralyd.
Larmen bliver værre i stabil atmosfære, hvilket typisk vil sige om natten.
Kilde: Rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller (pdf)
»Men det vigtige er, at når møllerne først står der, så er det mest sandsynlige, at vildtet vænner sig til det. Det gælder formentlig også dyrene i jorden, men vi ved det som sagt ikke,« konstaterer Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus.
Man kan til gengæld være sikker på, at vindmølleproducenter og -forskere gør, hvad de kan for at få vindmøllerne til at vibrere så lidt som muligt. Seniorforsker Mac Gaunaa fra Risø DTU fortæller, at »vibrationer æder livstiden af en mølle, så det vil vi gøre alt for at undgå,«
Fugle flytter, fisk strømmer til
Når det kommer til fjerklædte dyr, tyder undersøgelser på, at fugle undgår at yngle nær vindmøller, hvad enten det så skyldes støj eller en anden form for forstyrrelse.
Mens vindmøller ser ud til at påvirke fuglenes liv, er de forholdsvis sjældent direkte livsfarlige. Rapporter fra forskellige dele af verden antyder, at færre fugle bliver dræbt ved at flyve ind i vindmøller end ved at flyve ind i højspændingsledninger.
En pudsig krølle på frygten for vindmøllers påvirkning af omgivelserne er, at vindmøller til havs faktisk ser ud til at gavne fisk og smådyr. Museumsinspektør Jan Gruwier Larsen beretter, at vindmøllefundamenter er rigtigt gode steder at yngle og gemme sig.
»Vi har i årevis fisket sten op fra bunden af havet og puttet dem i moler, på havne osv., selvom vi har dynger af dyr, som er afhængige af faste overflader at slå sig ned på: muslinger, snegle, søpunge, søstjerner.«
»Derfor er hårde overflader etableret i forbindelse med vindmøller en rigtig, rigtig god ting for masser af fastsiddende dyr - og også for små fisk, der yngler i sådan et miljø: torskefisk, hornfisk og masser af små fisk, som danner fødegrundlag for større fisk,« siger Jan Gruwier Larsen.
Huller i fundamentet ville gavne fiskene endnu mere
Jan Gruwier Larsen peger på, at man kunne gøre endnu mere for dyrene, når man anlægger vindmølleparker til havs. Flere steder i verden laver man kunstige rev for at holde fiskebestanden oppe, og det kunne man lade sig inspirere af i Danmark ved f.eks. at sørge for at gøre vindmøllefundamenter hule med forskellige strukturer, som fiskene kan gemme sig i.
»Det ville selvfølgelig koste noget ekstra, men med den viden vi har om fisks biologi, ville det også gavne både større fisk og bunddyr som søanemoner, slangestjerner og mindre krebsdyr. I denne forbindelse er vibrationer fuldstændigt ligegyldige. De giver ingen problemer for dyrene,« fortæller Jan Gruwier Larsen.
Spørg Videnskaben startede altså med en nedtur og slutter med en optur, helt i vindmøllevingernes ånd. Vi takker forskerne for deres detaljerede svar og sender t-shirts af sted til de to spørgere. Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller stille dit eget luftige spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Darreius ´piskeris
Så er jeg med - Thorium og Darreius piskeris.
vedr. vindmøller så her jeg omtalt dem i denne tråd:
http://www.videnskab.dk/content/dk/teknologi/vindmoller_skal_flyde_pa_vandet
Og med mindre teknologien er forbedret så har den konstruktion den fejl at de ikke er selvstartende - dvs. hvis de standser så skal de puffes igang igen i modsætning til alm. vindmøller. ()
Nyt system, nye vaner :-)
Prøver igen med denne kommentar, som indeholder nye oplysninger i forhold til tidligere debat om gyldighedenaf forskernes argumenter, når Miljøstyrelsen ikke ville lytte til dem.
Politiken skrev søndag 6. februar følgende:
"Miljøminister Karen Ellemann (V) har bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen for at fastlægge grænseværdier for den såkaldte lavfrekvente støj. Dermed imødekommer hun årelang kritik fra støjeksperter og fra naboer til store vindmøller."
VH Thomas, Videnskab.dk
Miljøstyrelsen skal lytte til forskere
@Jens Andreas i forlængelse af tidligere indlæg:
Politiken skrev søndag 6. februar følgende:
"Miljøminister Karen Ellemann (V) har bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen for at fastlægge grænseværdier for den såkaldte lavfrekvente støj. Dermed imødekommer hun årelang kritik fra støjeksperter og fra naboer til store vindmøller."
VH Thomas, Videnskab.dk
Møllen er en nordtank, dvs
Møllen er en nordtank, dvs det der nu hedder NEG Micon. Uden at være ekspert, kan jeg dog berette at jeg har været inde i den en gang, hvor jeg bla så, at de 3 største knapper man kunne trykke på (hvis man ikke regner nødstoppet) var "start", "motorstart" og "stop". Forklaringen skulle være, at den ved alvere vidhastigheder kunne producere hvis den fik et lille puf, men ikke ville være i stand til at starte fra nul på egen hånd uden større vindhastighed.
det virkede aldrig som mere end en strømsluger, og jeg skal ikke kunne sige om motorstart dækkede over noget andet
Er støj altid støj
Der er nogle forskelle mellem hvad dansk forskning i vindmølle støj og forskningen i samme område i andre lande.
I dansk farvand bosætter muslinger mv. sig på fundamentet til havvindmøller, mens de samme dyr i svensk farvand flygter væk fra vindmøllerne, hvorfor? Noget af forklaringen skal måske søges i forskelle i havbunden. Hvor der i dansk farvand mest er sand og/eller sten havbund, er der isvensk farvand mest klippe havbund. Beton transporterer støj bedre end andre mange andre materialer, kunne det jo tænkes, at fast klippegrund også transportere støj bedre end f.eks. løs sand, jord mv. Så hvis en dansk vindmølle står i sand eller vil "jordstøjen" ikke blive transporteret ret langt, men hvis den samme type vindmølle f.eks. står på et solidt lerlag, vil støj forplante sig hurtigere og kraftigere ud i jorden.
Det kan også undre, at der i Danmark endnu ikke er foretaget undersøgelser af støjpåvirkningen for de dyr, der lever i jorden, hvoraf mange orienterer sig ved hjælp af hørelsen. Jeg har fra nogle ældre landmænd fået oplyst, at mosegrise og muldvarpe kan skræmmes væk ved hjælp af et jernrør påmonteret en propel og så banket ned i jorden.
Jeg har også fået oplyst af nogle naboer til vindmøller, at de har problemer med overgnavede kabler i jorden, problemerne er først kommet efter at vindmøllen er opstillet.
Det kan også undrer, at VVM-redegørelserne for vindmøller godt nok opremser ændringer for insekter, fugle og pattedyr, men konsekvent undgår at beskrive følgevirkningerne af ændring i et led for det næste led. Hvad sker der f.eks. med mængden af insekter, hvis de insektædende fugle forsvinder fra området omkring en vindmølle? Og hvilke konsekvenser har det så for planteavlen?
Kan vi ende med, at få samme situation i Danmark, som der er konstateret på øer i Sydkorea, hvor landbruget gik fra at være økologisk til at måtte bekæmpe insekter med sprøjtegift?
SV:SV:SV:Motorstart?
Uden at erindre alle fakta helt klart, mener jeg, du refererer til et sagsforløb med nogenlunde de samme parter involveret.
Men uanset hvad hører jeg selvfølgelig gerne tip om mere vidende forskere end Henrik Møller til en anden god gang.
VH Thomas
SV:SV:Motorstart?
@Jens Andreas:
Uden at gå i detaljer omkring tvisten mellem Miljøstyrelsen og Henrik Møller, så handler Spørg Videnskaben om, hvad den bedste forskning siger om et emne og ikke hvad en offentlig myndighed måtte mene :-)
Venlige hilsner,Thomas, Videnskab.dk
Den bedste forskning? Uden at erindre alle fakta helt klart, så var der for et par år tilbage nedsat en bred forskergruppe, incl. Henrik Møller, ang. lavfrekvent støj, og som ud fra de samme undersøgelser konkluderede det modsatte af H.M. Hvilket forårsagede at H.M. trak sig. Hvordan kan man så udråbe ham som den bedste?
Hilsen Jens Andreas
SV:Motorstart?
@Jens Andreas:
Uden at gå i detaljer omkring tvisten mellem Miljøstyrelsen og Henrik Møller, så handler Spørg Videnskaben om, hvad den bedste forskning siger om et emne og ikke hvad en offentlig myndighed måtte mene :-)
Venlige hilsner,Thomas, Videnskab.dk
NABO TIL VINDMØLLE
Jeg bor 300 meter fra en af de store møller og jeg kan kun høre den når vinden er i øst. Til gengæld har jeg besøgt mine naboer der bor modsat af hvor jeg bor. Og de får den ind når vinden er i SV og det er den ofte. Og det er ikke behageligt at høre på. De kan kun få jordprisen for deres hus, så de er stavnsbundne.
Motorstart?
Jeg har arbejdet med Vestas vindmøller i mange år og er aldrig stødt på nogen med motorstart, heller ikke hos konkurrenterne? Rent faktisk står de store møller aldrig stille (for at undgå stilstandsmærker i lejerne), og det kan gøres fordi luften altid er i bevægelse i de højder. Regulering af møllens drift eller ej sker kun via pitch (hydraulisk vridning) af vingerne.
Ældre, mindre møller venter på vind (typisk 5 m/s) før de tilkobles nettet. Det er dog korrekt at indtil den vindstyrke opnås forbruger møllerne mere strøm (til overvågning o.l.) end de producerer.
Den omtalte rapport fra bl.a. Henrik Møller om vindmøllestøj er aldrig anerkendt af miljøstyrelsen, så at udråbe den som endegyldig sandhed er ikke fair. Se evt:
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/Nyheder+st%C3%B8j/svar_til_aalborg_universitet.htm
Prøv at cykle forbi en af de nye store møller i læsiden, stands op i 500m afstand og vurder selv om ikke "støjen" er at foretrække frem for skorstensrøg!
Hilsen Jens Andreas
Piskeris
Hej Alle
Støjen fra møllerne fremkommer når vingerne passerer tårnet.
http://www.danske-torpare.dk/vindkraft/vindmoellestoej.pdf
Møller med lodtret aksel ser ikke altid ud som et piskeris. På DR-K viste de i torsdags "De grønne pionerer" hvor man bl.a. havde udviklet en mølle der lignede en tønde med 3 vinger, som lukkede sig når vindhastigheden blev for høj.
Økonomi og effektivitet har naturligvis betydning når man skal vælge den bedste løsning. Selv om man er ved at udvikle havvindmøller med lodret eksel på 10 MW er møllerne med lodret aksel født til husstandsmøller fordi de hverken generer naboer eller dig selv. Jeg overvejer kraftigt at opstille en 3,5 Kw mølle, som skal levere strøm til varmestaven i akkumuleringstanken. Gearkasse og generator sidder ved jorden så det er nemt at servicere.
Overordnet set er problemet at man ikke har taget stilling til hvordan man vil lagre strømmen fra de store vindmøller. Vi ved alle, at den støm der produceres om natten bliver foræret væk, så det er der ingen penge i. På Lolland har man et projekt som ser interessandt ud. Møllernes overskudsstrøm producerer brint.
http://www.energiforumdanmark.dk/fileadmin/pr__sentationer/BRINT_16062010.pdf
Hilsen
Lars Erik
Ny viden
Tak Michael - jeg var ikke klar over at man brugte motorstart på alm. vindmøller - men bort set fra det så er vi enige om at et piskeris er langt mindre effektivt end alm. vindmøller og det er nok den egentlige årsag til at den type ikke er så udbredt.
Vindmøller med lodret akse
@ Lars erik: Vindmøller med lodret akse er bare ikke nær så effektive, da kun den del der vender mod vinden arbejder http://en.wikipedia.org/wiki/Panemone_windmill har dog aldrig før hørt argumentet om at de skulle larme mindre, med mindre selvfølgelig effekten er proportional med larm.
Har boet 200m fra en 150kw mølle (den største slags man kunne rejse den gang) i 10 år, og bemærkede kun lyden ved særlige vindforhold og blev aldrig generet. Mødte en fjernere nabo, der kun lige akkurat kunne se samme mølle (og næppe høre), som lå søvnløs, og kunne snakke helt religiøst om vindmøllers forfærdeligheder.
Som artiklen siger, er meget nok afhængig af tærskeler, men man kan ikke afvise en hel del psykologi.
@ Kaos: intet problem i at skulle skubbe en mølle igang, almindelige møller som dem vi ser flest bruger oftest motorstart for at være mest effektive
TURBINER OG THURON
Hej Kim
Her er nogle links til både thorium og turbine møller.
God fornøjelse
www.thorium.tv
http://energyfromthorium.com/
http://www.windkraft-anlagen.com/vertikalwindanlage.html
http://www.wind-energie.de/de/technik/konstruktiver-aufbau/
http://ing.dk/artikel/110600-boomerang-vindmoelle-paa-10-mw-skal-slaa-siemens-og-vestas
SV:EN ANDEN SLAGS MØLLER
Det offentlige Danmark har på flere måder demonstreret strudse syndromet. Dels har man tiet kernekraft ihjel, man vil ikke engang høre om thuron. Det andet er at turbinemøller (med lodret aksel) ikke støjer. Men de produceres ikke af Vestas. Så hellere få en masse borgere på nakken fordi de blver naboer til støjhelvede. Hvornår lærer politikerne at løfte blikket og se hvad der sker ude i Verden, som med fordel kunne bruges i Danmark.
Jeg skal lige have lidt hjælp - tubinemøller - jeg kan ikke rigtigt finde et billede af dem og hvad pokker er thuron?
EN ANDEN SLAGS MØLLER
Det offentlige Danmark har på flere måder demonstreret strudse syndromet. Dels har man tiet kernekraft ihjel, man vil ikke engang høre om thuron. Det andet er at turbinemøller (med lodret aksel) ikke støjer. Men de produceres ikke af Vestas. Så hellere få en masse borgere på nakken fordi de blver naboer til støjhelvede. Hvornår lærer politikerne at løfte blikket og se hvad der sker ude i Verden, som med fordel kunne bruges i Danmark.