Går dyr på toilettet, når de er i vinterhi?
Har dyr en trang til at lette trykket, når de går i hi hen over vinteren, eller holder de sig simpelthen? Spørg Videnskaben går på jagt i dyrenes latrinære vaner og lærer blandt andet, at bjørne sætter en prop i numsen for at holde sig vinteren over.

 

Om vinteren ville mange af os ønske, at vi bare kunne trække dynen langt op over hovedet og blive i sengen, indtil foråret, varmen og de lyse timer kommer retur.

Dyrene nøjes dog ikke med at drømme om det, bjørne, egern, grævlinger og pindsvin; alle tager de sig en tiltrængt skraber hen over vinteren og vågner friske og veludhvilede på den anden side.

Hvor misundelig man end kan være på den manøvre, er det også let at se, hvorfor det ikke ville kunne lade sig gøre for et menneske at sove fem måneder i streg: Vi ville tørste og sulte ihjel, og selv med et drop i armen ville vi før eller siden vågne, når vi skulle på toilettet. Medmindre man har lyst til at forrette sin nødtørft i øjeblikket og blive liggende i sit eget tis og afføring, virker det ikke som den mest tiltalende løsning.

Men hvad gør dyrene egentlig med dasbesøgene, når de går i dvale? Det har en læser undret sig over:

»Jeg kom til at snakke med et par kollegaer, om dyr går på toilettet, mens de er i vinterhi?,« skriver den dyreglade Jonas Laurien i en e-mail til Spørg Videnskaben. Vi trækker de varme handsker og huer på og begiver os ud i kulden for at undersøge dyrenes latrinære vaner, når de lukker ned for vinteren.

Kroppen skal af med færre affaldsstoffer i dvalen

Svaret varierer, alt efter om vi taler om bjørne, jordegern eller hasselmus, fortæller Tobias Wang, som er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet på Institut for Bioscience. Dog er der nogle generelle mekanismer, som går igen, så dem lægger vi ud med.

»Det gælder for alle dyr, at urinen laves med henblik på at komme af med urinstof, det vi kalder ’urea’. Det laver vi for at komme af med giftig ammoniak, som bliver dannet fra proteiner, der nedbrydes i stofskiftet. Vi tisser altså kort sagt for at komme af med affaldsstoffer,« siger Tobias Wang.

»I dyrenes dvaletilstand stopper de med at spise, og derfor er deres stofskifte udelukkende baseret på det fedt, de har i kroppen. Og det danner meget lidt kvælstofaffald i forhold til den normale ophobning. Kravet om det, der skal ud, bliver med andre ord meget, meget mindre.«

Bjørne former en ekskrementprop i numsen

Inden en bjørn går i hi, typisk fra november til marts, har den eksempelvis spist sig godt og grundigt tyk og fed, så der er et stort fedtdepot at trække på vinteren over.

»Det gode ved fedt er, at det sagtens kan dække deres energibehov, men uden at det leder til denne produktion af ammoniak, som gør, at man skal tisse,« fortæller Tobias Wang, som forsker i dyrefysiologi og dyrs tilpasning til deres miljø.

»At de så heller ikke skal lave noget afføring er til gengæld bare er et udtryk for, at de ikke spiser.«

Nu tænker du måske, at hvis man lige har spist et kæmpe måltid, før man lægger sig til at sove i 5-7 måneder, vil der jo nok alligevel være noget i den tungere ende, der presser sig på før eller siden.

Men nej. For det første bliver fedtdepoterne selvfølgelig ikke opbygget på én eftermiddag, og for det andet sørger bjørnen for at skide godt og grundigt af, inden den siger godnat. Og nå ja, så har den også lige et ekstra trick i ærmet, fortæller Inge Revsbech, som er ph.d.-studerende på Zoofysiologi, Bioscience, Aarhus Universitet.

»Bjørnene laver en prop af afføring, et såkaldt ’fecal plug’, som simpelthen er indtørret lort yderst i endetarmen, som sidder der, indtil de vågner igen og skider det ud. Det er ret tørt og hårdt, ligesom når vi mennesker har hård mave,« siger Inge Revsbech, som er del af Det Skandinaviske Bjørneprojekt (se faktaboks).

»Det vil sige, at den faktisk lukker af,« supplerer Tobias Wang.

»Men hvorfor det er smart, ved vi ikke. Vi ved bare, at den gør det.«

Små dyr sænker deres temperatur til fire-fem grader

Alle pattedyrs kropstemperatur er i udgangspunktet 37 grader, det kan du læse mere om i artiklen 'Hvorfor er min kropstemperatur 37 grader', men når en bjørn går i hi, sænker den sin kropstemperatur til 32-33 grader og sit stofskifte til omkring 25 procent af, hvad det normalt er.

Om det hænger sammen med, at bjørnene har brug for at ’sætte prop’ i numsen, mens de er i dvale, vil Inge Revsbech dog ikke fabulere over.

For selvom det lyder af meget at sænke kroppens temperatur med fire-fem grader, er det faktisk relativt lidt i forhold til andre pattedyr, som går i hi. Pindsvin og jordegern sænker for eksempel deres kropstemperatur helt ned til omkring to til fem grader i dvaletilstanden.

»Jeg ved faktisk ikke, om nogle af de små pattedyr også gør det, det er jeg ikke sikker på, at der er nogen, der har undersøgt,« siger hun.

Mindre dyr vågner indimellem for at drikke og tisse

Fakta

Scandinavian Brown Bear Research Project Det Skandinaviske Bjørneprojekt arbejder med vilde brune bjørne i Sverige. Det er et fælles skandinavisk projekt økonomisk støttet af fonde fra Sverige, Norge, Østrig, Frankrig og Danmark. Projektet begyndte som et svensk studie i bjørnepopulationen i 1984 af Naturvårdsverket og det Svenske Jægerforbund og blev i 1987 udvidet til et svensk-norsk samarbejde med Norsk Institut for Naturforskning. De senere år er det blevet til også en fysiologisk del i samarbejde med Örebo Universitetshospital, Sverige og Universitetet i Strasbourg, Frankrig, hvori der også tages enkelte prøver fra bjørnene fanget i februar, marts og juni til brug for fysiologiske studier i kontakt med adskillige samarbejdspartnere i og uden for Skandinavien. Se mere på bearproject.info

Til gengæld spiller temperaturforskellen med stor sandsynlighed en rolle, når det kommer til, hvor tungt dyrene sover, mens de er i dvale, fortæller Tobias Wang. Mens en bjørn virkelig sover, når den sover, vil for eksempel flere små pattedyr gennemsnitligt vågne en dags tid omkring en gang i ugen.

»Mens de ligger ved den lave temperatur, bliver der ikke dannet urin. Men når de vågner, drikker og tisser de, før de går tilbage i dvaletilstanden,«  siger Tobias Wang, som fortæller, at man faktisk ikke er helt klar over, hvorfor de små dyr har behov for at vågne fra dvalen. Han spekulerer over, om det har noget at gøre med den enorme stofskiftesænkning.

For at forklare denne hypotese foretager han en analogi til en bil, som man har stillet væk for vinteren i sin garage. Man kunne fristes til at gå ud at tænde den en gang hver 14. dag og lige ’få gang i den’, hvis man ved, at den ellers bare står kold i månedsvis.

»Når dyrene lukker ned, lukker de virkelig ned. Måske er det i virkeligheden svært for dem at lukke nyrerne ned i længere tid, og så vågner de, fordi de har behov for at ’sætte gang’ i nyrefunktionen og udskille den lille mængde urinstof, som trods alt dannes. Det er en appellerende, intuitiv forklaring, men det er altså bare en teori.«

Bjørne genbruger affaldsstoffer i kroppen

Sikkert og vist er det dog, at hvis et menneske forsøgte at udføre samme trick og ’lukke ned’ for nyrerne i en længere periode, ville vi få irreversible nyreskader. Altså skader som ikke kan udbedres igen. Vi er med andre ord håbløst bagud rent evolutionært på dette punkt.

Her vinder bjørne igen i dvalesammenhæng. Ikke nok med at de kan nedbringe mængden af affaldsstoffer i kroppen til et minimum, de har faktisk også udviklet evnen til at omdirigere og genbruge den ganske lille mængde urinstof, som alligevel ophober sig i kroppen. Måske endnu en grund til, at de ikke har brug for at vågne i løbet af vinteren på samme måde som de mindre dyr.

»Det er lidt usikkert, præcist hvordan dette foregår, men den mest støttede hypotese er, at bjørnenes urea optages i tarmen, hvor nogle bakterier omdanner det til ammoniak. Denne ammoniak bruges enten af bakterierne selv, eller også omdannes den sammen med glycerol til aminosyrer. Bjørnene udnytter altså et samspil med deres tarmbakterier, sådan at den mængde urea, der produceres fra proteinnedbrydning, igen bliver til rådighed til proteinsyntese,« fortæller lektor Johannes Overgaard, som også arbejder på Zoofysiologi, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Den urin, som bjørnene alligevel producerer i løbet af dvalen, bliver med andre ord omdannet til protein, som kan genbruges til at genopbygge og restaurere den sovende krop. Smart, ikke?

Mennesker kan slet ikke gå i dvale

Hvis man skal svare helt kort på Jonas' spørgsmål, er svaret altså nej: Dyr har ikke behov for at gå på toilettet, mens de er i vinterhi. Bjørne har slet ikke, mens nogle af de mindre pattedyr altså lige vågner en gang imellem og drikker og tisser, inden de igen lukker ned. Man ved ikke, om det skyldes, at deres nyrer ikke kan klare den lange nedlukning, men man ved, at de fungerer til UG, når dyrene for alvor står op fra deres vintersøvn til foråret, og det er egentlig det, der er mest fascinerende, synes Tobias Wang.

»Det betagende er, at de rent faktisk er så velfungerende, når de vågner igen. De har ikke tid til lige at komme sig, når dvalen er slut, de vågner direkte op til dåd, for hannerne skal tæske de andre hanner for at få lov til at bedække hunnerne, og hunnerne skal kunne klare at blive gravide og selvfølgelig vælge den bedste han, og det er sindssygt vigtigt, at de er klar til det, og det er de bare,« siger han.

Hvis et menneske skulle forsøge sig med at gå i vinterhi, ville det ikke kun sætte vores nyrer på en umulig opgave. Vi ville også få knogleskørhed, vores muskler ville svinde ind, og vores hjerte vil blive dårligere.

Mennesker kan lære meget af dyrene

Hvis man i højere grad forstod, hvordan dyrene har løst de fysiologiske udfordringer ved at ligge stille i længere tid ad gangen, ville det i sidste ende kunne komme mennesker til gavn, mener Tobias Wang, som forklarer, at man allerede i dag bruger nogle af dyrenes trick i den kliniske behandling.

»Man sænker kropstemperaturen på folk, der er faldet om med hjerteinfarkt, eller børn, der er født for tidligt og under operationer, for ved at sænke stofskiftet bliver man for eksempel mindre følsom over for at mangle ilt. Det at have en lav kropstemperatur har på mange måder en beskyttende effekt,« forklarer han.

Og selvom lægerne i dag er klar over, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade patienterne ligge stille i alt for lang tid, for eksempel efter en operation, er der alligevel mange, der ikke er stærke nok til at forlade sengen lige med det samme.

»Vi klarer os jo sindssygt dårligt, når vi ligger stille. Den kliniske behandling har virkelig ændret sig på det her punkt, for i gamle dage blev man jo beordret til at ligge i sengen, når man var syg, så man rigtig kunne komme sig. I dag bliver man jaget ud af sengen,« siger Tobias Wang og slutter:

»Hvis man bedre kunne forstå, hvordan de andre pattedyr beskytter sig mod alle skaderne ved at ligge stille, ville det have en enorm betydning for os mennesker.«

Tak for spørgsmålet!

Forhåbentlig er Jonas nu blevet lidt klogere på dyrenes toiletvaner, når de danderer den vinteren over. Vi sender ham i hvert fald en lækker T-shirt, som han selv kan trække over hovedet, når han trænger til at slappe af. Desværre har den ingen påvist effekt på mængden af urea i blæren, men den gør det i hvert fald lettere at ligge og slappe af på sofaen. Bare husk ikke at blive liggende for længe, Jonas!

Der skal også lyde et tak til forskerne for at hjælpe os med at dykke ned i det spændende latrinære emne og en opfordring til alle andre læsere om at sende deres gode spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk. Så kan man nemlig selv få fingrene i en af vores eftertragtede T-shirts..

Eller pst, du kan også snyde og selv købe den her.