Findes skorpioner i Danmark?
Spørg VidenskabenEn læser fik sig en overraskelse, da han opdagede en lille skorpion på sit tapet. Vi undersøger, hvad det var for en krabat, og om den kan komme hjem til andre.
Vi er ikke vant til at holde øje med farligt kryb som edderkopper og skorpioner i Danmark.
Derfor kom det naturligt nok som en overraskelse, da vores læser Steen Bech-Møller opdagede en lille skorpion på væggen hjemme i Skals nord for Viborg.
»Vi havde lørdag 2/4-2011 besøg af en lille ’skorpion’ her i det mørke Jylland. Den er 45 mm lang inklusiv hale,« skriver den forundrede læser.
»Har I kendskab til, om der virkelig er skorpioner i Danmark?«
Steen Bech-Møller fortæller, at skorpionen nu er død. Men han filmede den, mens den var i live, hvor den blev opbevaret i et syltetøjsglas med lufthuller (se video længere nede).
»Jeg er meget nysgerrig efter at finde ud af, hvilken art det er,« skriver Steen Bech-Møller.
Skorpioner lever i Danmark
Vi vil altid gerne finde ud af mere om døde dyr, så vi kontakter Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Der fatter lektor og kurator Thomas Pape straks interesse for det opsigtsvækkende fund. Han fortæller, at der ikke lever ’rigtige’ skorpioner i Danmark.
»Jeg må jo lige se på den. Vi har i Danmark noget, der hedder mosskorpioner. De lever i mos og er ikke større end et par millimeter.«
»Nogle gange ringer folk og siger, at de har fundet en skorpionunge, og så er det sådan en,« fortæller Thomas Pape.
Helt sikkert en skorpion
Spørg Videnskaben sender derfor Steen Bech-Møllers video og fotografier til Statens Naturhistoriske Museum.
»Ja, der er ingen tvivl om, at det er en lille skorpion. Det ligner en af de arter, der findes i Sydeuropa. Jeg kan godt forestille mig, at jeres læser er blevet overrasket. Det er jo spændende, det her,« konstaterer Thomas Pape.
Han fortæller, at skorpioner ikke kan yngle i Danmark. Her er simpelthen for koldt.
Se skorpionen fanget i et syltetøjsglas:

»Det lader jo også til, at den har været afkræftet, siden den døde så hurtigt,« siger Thomas Pape.
Skorpionen er sydeuropæisk
Præcis hvad det var for en krabat, der sad på Steen Bech-Møllers tapet, kan han ikke sige på stående fod.
»Men jeg kan gå i samlingen og litteraturen og undersøge det,« siger Thomas Pape, der vender tilbage med et svar efter et stykke tid.
»Det er en skorpion, som lever i det sydlige Europa og det sydlige England. Den hedder Euscorpius flavicaudis,« siger biologen.
Han fortæller, at den er relativt almindelig, og at den lever under bark og i stengærder.
»Den er meget lidt aggressiv, så man er meget uheldig, hvis man bliver stukket. Og skulle det ske, indeholder den gift svarende til et hvepsestik,« siger Thomas Pape.
Et mysterium, hvor dyret kommer fra
Hvor den lille fyr kommer fra, er fortsat et mysterium.
»Den må næsten være kommet ind med noget gods. Det er faktisk ikke sjældent, at der kommer edderkopper og skorpioner ind i landet med for eksempel bananer,« siger Thomas Pape.
»Det er et dyr, som man kan få med hjem i sin strandkurv, når man har været på stranden i Sydeuropa, men det er besynderligt, at den er havnet i et hus i Viborg.«
Første levende Euscopius flavicaudis i Danmark?
»Jeg har spurgt mig lidt omkring, og ingen af mine kolleger har hørt om fortilfælde, hvor netop den skorpion har været i Danmark. Så det var da lidt sjovt, at den blev fundet levende,« siger Thomas Pape.
Vi takker ham for hjælpen med at bestemme det lille, sorte kryb. Og vi takker Steen Bech-Møller for, at han delte sin spændende opdagelse med os. Vi kvitterer med en rød Videnskab.dk-T-shirt.
Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Ellers kan du læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Ny kæmpeedderkop fundet i Afrika
21. oktober 2009 kl. 11:31 -
Ny satellit kan se stjernerne skælve
17. juni 2008 kl. 09:51 -
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 52 minutter 39 sekunder siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 7 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















