Så må du da først og fremmest erkende, at det at have AS ikke bør føre til at skulle føle sig dum. Sikke noget. AS kan være besværligt at have - og der er også fordele uden at jeg vil lyde som en jubeloptimist. Netop evnen til at kunne have interesserer, som man bliver optaget af, er for eksempel en gave. Forestil dig ikke at kunne blive optaget af noget nok til, at man kan huske det man læser. Sådan er der nogen, der har det. Jeg siger bare, at det måske er den ekstra flid med at sætte sig ind i områder der gør, at nogle med AS viser så god hukommelse på nogen områder. Hvor var vi henne i videnskaben, hvis vi ikke havde vores læger med AS : )................

Der er skrevet meget sludder om den fotografiske hukommelse ved AS, og fotografisk hukommelse i det hele taget. (Og lavet film såsom mænd der hader kvinder, hvor man bagefter tror på fænomenet).
Hvis du vil undersøge, om du virkelig har fotografisk hukommelse, så læs noget nyt, der ikke giver mening for dig i forvejen. Du kan vælge en telefonbog, en togplan, eller andet. Du skal læse en del sider igennem. Bagefter tester du, om du kan genkalde dig disse billeder præcist nok, til at du kan nedskrive telefonnumre med videre. Det bør du jo kunne, nøjagtig som du ville kunne nedskrive dem, hvis du kiggede i telebogens sider igen senere. Du vil sandsynligvis opdage, at du ikke har "fotografisk" hukommelse, selvom du har Asperger Syndrom. Hvis man har særinteresser, og er meget optaget af samme emne gennem længere tid, så kan man godt lære de mest vilde ting udenad. Mange børn og andre kan således lære ting, som de går op i gennem en periode. Jeg tror det er uhyre sjældent at have så ekstraordinær hukommelse på den måde, der beskrives populærvidenskabeligt angående Asperger Syndrom. Til gengæld er det relativt normalt, at kunne lære store mængder ting udenad. Jeg har læst medicin, og der skal læres rigtig meget udenad til eksamenerne. Mange klarer det - og en smule af det indlærte hænger ved senere. Men det er vel ikke det du mener? Prøv at teste dig selv, som jeg har foreslået. Hvis du kan se disse sider for dig senere, så sammenlign med andre uden AS, og se om du adskiller dig markant. Det kan måske bedre hjælpe dig til at forstå, om din hukommelse adskiller sig markant. Jeg gætter på at mange med AS forventer, at de selv har en forbløffende god hukommelse, men at det ofte ikke er rigtigt faktisk - men måske godt kan være en konsekvens af en tilbøjelighed til optagethed af enkelte områder, hvor man så husker en del, som andre også ville huske, hvis de havde repeteret det i samme grad. Og det har jo ikke noget med "fotografisk hukommelse" at gøre. (Som jeg mener at have læst, nærmest er ekstremt sjældent beskrevet i virkeligheden, når man har tjekket hukommelsen hos individdet.)

Jeg forventer intet må jeg indrømme, jeg er en af dem der føler sig dumme, desuden vil det aldrig være et plus. Mange mener at AS er ligmed selvoptaget og kun er i sin verden hele tiden. Og jo vist, ofte har de en særinteresse.
Hvis man har AS er man sat i bås og så forventer mange at man netop kan huske ting, fordi der er et af de træk.
Jeg erkender ikke at det findes, fortografisk hukommelse, og jeg vil ikke påstå at jeg har det. Sådan håbede jeg ikke at det kom til at lyde.
Det er lidt spøjst du nævner en telefonbog.. Jeg var indlagt på et tidspunkt, fordi der skulle laves et billede af, hvordan piger med AS skilte sig ud fra drenge med AS. Et mini projekt, kan man kalde det. Men der havde vi den "prøve" med telefonbogen, bare med navne i stedet. Vi måtte max læse 2 gange og det var under "U", vi skulle kunne for- og efternavne. Så gik der en uge (vi havde ikke adgang til telefonbogen, telefon/mobil eller internet) og der skulle vi så tage prøven.

Der er skrevet meget sludder om den fotografiske hukommelse ved AS, og fotografisk hukommelse i det hele taget. (Og lavet film såsom mænd der hader kvinder, hvor man bagefter tror på fænomenet).
Hvis du vil undersøge, om du virkelig har fotografisk hukommelse, så læs noget nyt, der ikke giver mening for dig i forvejen. Du kan vælge en telefonbog, en togplan, eller andet. Du skal læse en del sider igennem. Bagefter tester du, om du kan genkalde dig disse billeder præcist nok, til at du kan nedskrive telefonnumre med videre. Det bør du jo kunne, nøjagtig som du ville kunne nedskrive dem, hvis du kiggede i telebogens sider igen senere. Du vil sandsynligvis opdage, at du ikke har "fotografisk" hukommelse, selvom du har Asperger Syndrom. Hvis man har særinteresser, og er meget optaget af samme emne gennem længere tid, så kan man godt lære de mest vilde ting udenad. Mange børn og andre kan således lære ting, som de går op i gennem en periode. Jeg tror det er uhyre sjældent at have så ekstraordinær hukommelse på den måde, der beskrives populærvidenskabeligt angående Asperger Syndrom. Til gengæld er det relativt normalt, at kunne lære store mængder ting udenad. Jeg har læst medicin, og der skal læres rigtig meget udenad til eksamenerne. Mange klarer det - og en smule af det indlærte hænger ved senere. Men det er vel ikke det du mener? Prøv at teste dig selv, som jeg har foreslået. Hvis du kan se disse sider for dig senere, så sammenlign med andre uden AS, og se om du adskiller dig markant. Det kan måske bedre hjælpe dig til at forstå, om din hukommelse adskiller sig markant. Jeg gætter på at mange med AS forventer, at de selv har en forbløffende god hukommelse, men at det ofte ikke er rigtigt faktisk - men måske godt kan være en konsekvens af en tilbøjelighed til optagethed af enkelte områder, hvor man så husker en del, som andre også ville huske, hvis de havde repeteret det i samme grad. Og det har jo ikke noget med "fotografisk hukommelse" at gøre. (Som jeg mener at have læst, nærmest er ekstremt sjældent beskrevet i virkeligheden, når man har tjekket hukommelsen hos individdet.)

Ja, jeg har Asperger Syndrom, vil jeg lige slå fast.
Jeg ved ikke om jeg har det, og om det overhovedet kan lade sig gøre, da jeg ikke selv opfatter det. Men jeg kan f. eks. læse noget om et eller andet og huske det. Det er ikke bevidst, men jeg genkender emnet som folk spørger om, og kan derud fra fortælle noget jeg har læst fra år tilbage detaljet, desværre. Det gælder også noget folk har fortalt.
Desuden kan jeg se, hvis folk har flyttet rundt på ting. Også i andres hjem. Yderst pinligt..
Lige en anden ting eller sidespring er det:
»Aspergers syndrom er en mild variant af autisme, hvor man har reduceret evne til at leve sig ind i andres sind og læse sociale situationer.«
Ja, det er rigtigt at det er en mild grad af autisme. MEN det findes AS i flere grader! Altså kan nogen godt leve sig ind og aflæse andre mennesker.

Findes der en veldokumenteret simpel måde, hvorpå man kan lære at huske efter en hjerneskade?  Der må være visse grundliggende systemer til genopbyggelse af hjernens hukommelse. selvfølgelig er der jo fysisk aktivitet som skaber nye neuroner, men det er det med at få dem til at sætte sig der hvor de skal :)

Man kan ved træning lære - efter få minutters betragtning - at huske indtil ca. 200 genstande (form, farve og indbyrdes placering), når de er lagt ud på et underlag. Evnen hertil forringes desværre med alderen, en proces som ser ud til at starte ved puberteten.
Om man vil kalde det #fotografisk hukommelse" er vist et definitionsspørgsmål, som nok udelukker "med ét blik".

Jeg var engang til et fordrag med en asperger, som påstod at hun havde fotografisk hukommelse.
Temple Grandin og Stephen Wiltshire er begge to kendte autister. Temple Grandin påstår at hun har fotografisk hukommelse, og Stephen Wiltshire kan tegne ud fra hukommelsen.

Jeg synes da godt at jeg kan huske billeder og sådan, fx da vi skulle lære hovedstaderne i Europa sidste år.
Der skulle vi kigge bagerst i vores bog, hvor der var et alfabetisk register over Europas lande og deres hovedstader. Nar jeg så skulle huske en, så jeg på forbogstavet, fandt ud af hvilken af de to sider den stod på og kunne så med over 80% nøjagtighed komme med det korrekte svar. Dog efter jeg havde nørdet de to sider igennem et par gange (ikke over 10)

Da al bevidsthed udgøres af 'tanke-billeder', og al hukommelse er laging af tankebilleder, er al hukommelse i princippet 'fotografisk hukommelse'.
I denne forståelse, må det inddrages, at alle indput, sanseindtryk i princippet er 'billeder', fx duft- lyd- o.a. fx kan et billede af mormor, fremkalde en duft, eller omvendt.
I Studie 2000, tidl. videnskabeligt program i P1. spurgte en lytter til forholdet ml. intelligens og hukommelse, han havde observeret at intelligente ikke var så gode til at huske, og at folk med god hukommelse ikke var specielt intelligente. De tre eksperter i Studie 2000. havde dog ikke nogen forklaring.
Men det er det man viser i forsøg med aber, at de klarer sig markant bedre til hukommelses-opgaver end mennesker, men Vi ved også at mennesket klarer sig markant bedre til intelligens-opgaver end aber. Da 'Den evige Bevidsthed' virker ved 'seks ben', og to af de ben, hedder hukommelse og intelligens, Ses det at aber hviler mere på hukommelses-benet, og mindre på intelligens-benet, og at det i dette forhold, er omvendt for mennesket. det forklarer iøvrigt også Ingolf Gribsholt's observation.
I vor store evolutionære udviklings-forløb, er Vi på vej mod 'hukommelsens minimumsudfoldelse', men det opvejes af at intelligensen er på vej mod maksimuns-udfoldelse. Det er kort fortalt forholdet ml. to af grundenergiernes kombinationer i det evige rytmiske kredsløbs-princip, i evig skiftende bevægelse fra minimumsudfoldelse til maksimums-udfoldelse.
Med venlig jilsen

Har børn ikke fotografisk hukommelse?
Da jeg var leder i FDF lavede vi huskespil. Det bestod af  et antal billeder der to og to  var ens og lagt med bagsiden opad. Når man vendte et billede skulle man huske hvor et tilsvarende lå. Børnen var langt bedre end mig.