Annonceinfo

Findes der fotografisk hukommelse?

Spørg VidenskabenKan nogen kaste et blik på et billede eller læse en side i en bog og senere nøjagtigt huske alle detaljer og al information?

Bevidste erindringer er ikke nøjagtige gengivelser af hændelser, men snarere tilnærmede rekonstruktioner. (Foto: Colourbox)

En læser spekulerer på, om der findes folk med fotografisk hukommelse? Han har læst Stieg Larssons Millennium-trilogi. Heltinden, den superstærke Lisbeth Salander, har fotografisk hukommelse, noget som er til uvurderlig hjælp i efterforskningen af kriminelle.

Vi har sendt spørgsmålet videre til en hukommelsesekspert. Pål Johan Karlsen er forsker ved Institut for psykologi, Universitetet i Tromsø. Han er også redaktør af Tidsskrift for Norsk Psykologforening.

»Fotografisk hukommelse havde været fantastisk, men det kan man nok desværre godt glemme,« siger Pål Johan Karlsen.

Han afkræfter altså fænomenet og tager i samme omgang livet af nogle andre smutveje til god hukommelse.

»Man kan også glemme drømmen om en huskepille, som gør, at du får automatisk klæbehjerne, eller drømmen om at lære pensum uden at skulle anstrenge sig mentalt, som når man lader hjernen lytte ubevidst til en båndoptagelse mens man sover,« siger Pål Johan Karlsen.

Som mælkedråber i vand

Han forsker i hukommelse og har skrevet flere bøger på norsk om emnet, blandt andet 'Hva er hukommelse' fra 2008. Han forklarer, hvordan det kan være, at ikke alt lagres.

»Blandt hukommelsesforskere er der rimelig stor enighed om, at hjernen bortfiltrerer store mængder information før noget som helst lagres i hukommelsen. Bevidste erindringer er desuden ikke nøjagtige gengivelser, men aktive rekonstruktioner, som mere eller mindre korresponderer med den oprindelige hændelse.«

»Psykologen Elizabeth Lofthus, som er en af verdens førende eksperter omkring falske minder, bruger metaforen 'som mælkedråber i vand' om minder: De er flygtige, og hele tiden i forandring,« fortæller Karlsen.

Hårdnakket myte

- Men hvis der ikke findes fotografisk hukommelse, hvorfor lever myten så om denne evne?

»I populærkulturen er der stor interesse omkring hukommelsestab og forskellige sider ved hukommelsen. I nogle tilfælde er historierne troværdige, og andre gange har forfatteren nok taget sig nogle kunstneriske friheder,« fortæller Karlsen.

»Stieg Larsson bruger fotografisk hukommelse i sin krimi. Vi kender jo også Dustin Hoffmans rollefigur i filmen 'Rain Man', hvor han spiller en autist som har evnen til at fange helheder.«

»I filmen kan han spontant opfatte det nøjagtige antal tændstikker som nogen taber på gulvet; de fleste mennesker kan klare omkring fire. Og han husker et tilfældigt telefonnummer efter at have læst telefonbogen aftenen forinden.«

Specielle evner
I filmen Rain Man spiller Dustin Hoffman en autist med en ekstraordinær hukommelse.

- En forklaring som gives på Lisbeth Salanders fotografiske hukommelse i Larssons bøger er at hun har Aspergers syndrom. Passer det, at autister og personer med Aspergers syndrom husker særligt godt?

»Aspergers syndrom er en mild variant af autisme, hvor man har reduceret evne til at leve sig ind i andres sind og læse sociale situationer.«

»Enkelte personer med den type syndromer har vist sig at have specielle kognitive færdigheder, som om den manglende evne til at håndtere visse former for information styrker evnen til at håndtere andre,« forklarer Karlsen.

»Der findes en del kendte anekdoter om sådanne personers veludviklede hukommelse for visse typer materiale, men sådanne personer ser ud også til at have en normal glemselskurve.«

Nogen husker bedre

En anden sag er, om der findes enkelttilfælde, hvor personer har ekstremt god hukommelse.

»Det bedst kendte tilfælde af superhukommelse, Shereshevskii, blev i første halvdel af 1900-tallet undersøgt af den russiske neuropsykolog Alexander Luria, som også skrev en bog om ham.«

»Tilfældet 'S', som manden blev kendt som, var journalist, men havde aldrig behov for at skrive notater, fordi han kunne huske ordret, hvad der blev sagt. Han led også af synæstesi: Indtryk i en bestemt sansemodalitet skabte oplevelser i andre sansemodaliteter. Skarpe lyde associerede han for eksempel med lyse farver. En bestemt persons toneleje oplevede han som smuldrende og gult.«

»Både synæstesien og alle de associationer som hele tiden blev vækket til live fra hukommelsen, forstyrrede ham i hans daglige liv. Han havde svært ved at læse, fordi det gav ham for mange associationer. Han havde desuden problemer med at lære udsagn som ikke var ment bogstaveligt, og han havde svært ved at genkende ansigter.«

Kan blive bedre

Men der findes håb - hvis man ønsker at forbedre sin hukommelse.

»En vigtig årsag til, at sådanne personer husker godt, er nok også, at de har udviklet bedre indkodningsstrategier end gennemsnittet. Disse strategier er ofte ubevidste, og de kan godt være et resultat af både talent og lang tids træning.«

»Vi kan alle blive bedre til at huske det, vi gerne vil, ved at bruge mere tid på indkodning og ved at skabe associationer, se sammenhænge og sammenkoble det, vi skal lære, med noget vi kender godt fra tidligere,« forklarer Pål Johan Karlsen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Jo tak da

Jo, der er både fordele og "bagdele", ved at have AS.
Problemet er som sagt, når folk læser noget om AS, er de helt sikre på at man kan huske alt. Der er nogen der kan og nogle der ikke kan. Dem der ikke kan er ofte personer som har én særinteresse og det f. eks. kun er den tog/busplan de kan huske.
Jo, jeg har da en særinteresse. Men jeg er mere bredt stillet, udover min særinteresse. Jeg læser meget, og husker som sagt meget af det. Ja, jeg kan gå i dissederet selvsving over noget jeg har læst år tilbage. (Jeg kunne læse inden jeg startede i skole som 5-årig).
Inden de fandt ud af jeg havde AS, jeg var 13, var der jo tegn på det. Jeg havde læst om ting da jeg yngre end det og kunne nævne årstal, dage på de ting, i en samtale. Som jeg ikke "burde" kunne, bliver man spurgt 'Hvor ved du det fra?". Mit standardsvar var (og er) det har jeg læst.
Det som jeg gjorde før de helt fik navn på min diagnose, var at jeg blev nødt til at have anden viden end nøjagtig min interesse, ellers ville familie, venner etc. regne en for at være underlig og så bliver man behandlet som et barn, der lige har lært at sige hej, og ja det bliver man. Det opbyggede jeg gennem årene.
Og det er mennesker med AS IKKE kendt for at kunne.. I bøgerne.
Men du har ret i det du siger, man kan næsten sige (ikke for at gøre mig til noget specielt, vil jeg gerne lige understrege) at vi har "behov" for mennesker med AS lignende tænkning.
Men tak for dine pæne ord :)

jamen halløj pige

Så må du da først og fremmest erkende, at det at have AS ikke bør føre til at skulle føle sig dum. Sikke noget. AS kan være besværligt at have - og der er også fordele uden at jeg vil lyde som en jubeloptimist. Netop evnen til at kunne have interesserer, som man bliver optaget af, er for eksempel en gave. Forestil dig ikke at kunne blive optaget af noget nok til, at man kan huske det man læser. Sådan er der nogen, der har det. Jeg siger bare, at det måske er den ekstra flid med at sætte sig ind i områder der gør, at nogle med AS viser så god hukommelse på nogen områder. Hvor var vi henne i videnskaben, hvis vi ikke havde vores læger med AS : )................

SV:du kan jo teste dig selv

Der er skrevet meget sludder om den fotografiske hukommelse ved AS, og fotografisk hukommelse i det hele taget. (Og lavet film såsom mænd der hader kvinder, hvor man bagefter tror på fænomenet).
Hvis du vil undersøge, om du virkelig har fotografisk hukommelse, så læs noget nyt, der ikke giver mening for dig i forvejen. Du kan vælge en telefonbog, en togplan, eller andet. Du skal læse en del sider igennem. Bagefter tester du, om du kan genkalde dig disse billeder præcist nok, til at du kan nedskrive telefonnumre med videre. Det bør du jo kunne, nøjagtig som du ville kunne nedskrive dem, hvis du kiggede i telebogens sider igen senere. Du vil sandsynligvis opdage, at du ikke har "fotografisk" hukommelse, selvom du har Asperger Syndrom. Hvis man har særinteresser, og er meget optaget af samme emne gennem længere tid, så kan man godt lære de mest vilde ting udenad. Mange børn og andre kan således lære ting, som de går op i gennem en periode. Jeg tror det er uhyre sjældent at have så ekstraordinær hukommelse på den måde, der beskrives populærvidenskabeligt angående Asperger Syndrom. Til gengæld er det relativt normalt, at kunne lære store mængder ting udenad. Jeg har læst medicin, og der skal læres rigtig meget udenad til eksamenerne. Mange klarer det - og en smule af det indlærte hænger ved senere. Men det er vel ikke det du mener? Prøv at teste dig selv, som jeg har foreslået. Hvis du kan se disse sider for dig senere, så sammenlign med andre uden AS, og se om du adskiller dig markant. Det kan måske bedre hjælpe dig til at forstå, om din hukommelse adskiller sig markant. Jeg gætter på at mange med AS forventer, at de selv har en forbløffende god hukommelse, men at det ofte ikke er rigtigt faktisk - men måske godt kan være en konsekvens af en tilbøjelighed til optagethed af enkelte områder, hvor man så husker en del, som andre også ville huske, hvis de havde repeteret det i samme grad. Og det har jo ikke noget med "fotografisk hukommelse" at gøre. (Som jeg mener at have læst, nærmest er ekstremt sjældent beskrevet i virkeligheden, når man har tjekket hukommelsen hos individdet.)

Jeg forventer intet må jeg indrømme, jeg er en af dem der føler sig dumme, desuden vil det aldrig være et plus. Mange mener at AS er ligmed selvoptaget og kun er i sin verden hele tiden. Og jo vist, ofte har de en særinteresse.
Hvis man har AS er man sat i bås og så forventer mange at man netop kan huske ting, fordi der er et af de træk.
Jeg erkender ikke at det findes, fortografisk hukommelse, og jeg vil ikke påstå at jeg har det. Sådan håbede jeg ikke at det kom til at lyde.
Det er lidt spøjst du nævner en telefonbog.. Jeg var indlagt på et tidspunkt, fordi der skulle laves et billede af, hvordan piger med AS skilte sig ud fra drenge med AS. Et mini projekt, kan man kalde det. Men der havde vi den "prøve" med telefonbogen, bare med navne i stedet. Vi måtte max læse 2 gange og det var under "U", vi skulle kunne for- og efternavne. Så gik der en uge (vi havde ikke adgang til telefonbogen, telefon/mobil eller internet) og der skulle vi så tage prøven.

du kan jo teste dig selv

Der er skrevet meget sludder om den fotografiske hukommelse ved AS, og fotografisk hukommelse i det hele taget. (Og lavet film såsom mænd der hader kvinder, hvor man bagefter tror på fænomenet).
Hvis du vil undersøge, om du virkelig har fotografisk hukommelse, så læs noget nyt, der ikke giver mening for dig i forvejen. Du kan vælge en telefonbog, en togplan, eller andet. Du skal læse en del sider igennem. Bagefter tester du, om du kan genkalde dig disse billeder præcist nok, til at du kan nedskrive telefonnumre med videre. Det bør du jo kunne, nøjagtig som du ville kunne nedskrive dem, hvis du kiggede i telebogens sider igen senere. Du vil sandsynligvis opdage, at du ikke har "fotografisk" hukommelse, selvom du har Asperger Syndrom. Hvis man har særinteresser, og er meget optaget af samme emne gennem længere tid, så kan man godt lære de mest vilde ting udenad. Mange børn og andre kan således lære ting, som de går op i gennem en periode. Jeg tror det er uhyre sjældent at have så ekstraordinær hukommelse på den måde, der beskrives populærvidenskabeligt angående Asperger Syndrom. Til gengæld er det relativt normalt, at kunne lære store mængder ting udenad. Jeg har læst medicin, og der skal læres rigtig meget udenad til eksamenerne. Mange klarer det - og en smule af det indlærte hænger ved senere. Men det er vel ikke det du mener? Prøv at teste dig selv, som jeg har foreslået. Hvis du kan se disse sider for dig senere, så sammenlign med andre uden AS, og se om du adskiller dig markant. Det kan måske bedre hjælpe dig til at forstå, om din hukommelse adskiller sig markant. Jeg gætter på at mange med AS forventer, at de selv har en forbløffende god hukommelse, men at det ofte ikke er rigtigt faktisk - men måske godt kan være en konsekvens af en tilbøjelighed til optagethed af enkelte områder, hvor man så husker en del, som andre også ville huske, hvis de havde repeteret det i samme grad. Og det har jo ikke noget med "fotografisk hukommelse" at gøre. (Som jeg mener at have læst, nærmest er ekstremt sjældent beskrevet i virkeligheden, når man har tjekket hukommelsen hos individdet.)

Jeg har AS

Ja, jeg har Asperger Syndrom, vil jeg lige slå fast.
Jeg ved ikke om jeg har det, og om det overhovedet kan lade sig gøre, da jeg ikke selv opfatter det. Men jeg kan f. eks. læse noget om et eller andet og huske det. Det er ikke bevidst, men jeg genkender emnet som folk spørger om, og kan derud fra fortælle noget jeg har læst fra år tilbage detaljet, desværre. Det gælder også noget folk har fortalt.
Desuden kan jeg se, hvis folk har flyttet rundt på ting. Også i andres hjem. Yderst pinligt..
Lige en anden ting eller sidespring er det:
»Aspergers syndrom er en mild variant af autisme, hvor man har reduceret evne til at leve sig ind i andres sind og læse sociale situationer.«
Ja, det er rigtigt at det er en mild grad af autisme. MEN det findes AS i flere grader! Altså kan nogen godt leve sig ind og aflæse andre mennesker.

efterlysning...

Findes der en veldokumenteret simpel måde, hvorpå man kan lære at huske efter en hjerneskade?  Der må være visse grundliggende systemer til genopbyggelse af hjernens hukommelse. selvfølgelig er der jo fysisk aktivitet som skaber nye neuroner, men det er det med at få dem til at sætte sig der hvor de skal :)

Kimsleg

Man kan ved træning lære - efter få minutters betragtning - at huske indtil ca. 200 genstande (form, farve og indbyrdes placering), når de er lagt ud på et underlag. Evnen hertil forringes desværre med alderen, en proces som ser ud til at starte ved puberteten.
Om man vil kalde det #fotografisk hukommelse" er vist et definitionsspørgsmål, som nok udelukker "med ét blik".

Nogle autister har fotografisk hukommelse

Jeg var engang til et fordrag med en asperger, som påstod at hun havde fotografisk hukommelse.
Temple Grandin og Stephen Wiltshire er begge to kendte autister. Temple Grandin påstår at hun har fotografisk hukommelse, og Stephen Wiltshire kan tegne ud fra hukommelsen.

kan det virkelig passe?

Jeg synes da godt at jeg kan huske billeder og sådan, fx da vi skulle lære hovedstaderne i Europa sidste år.
Der skulle vi kigge bagerst i vores bog, hvor der var et alfabetisk register over Europas lande og deres hovedstader. Nar jeg så skulle huske en, så jeg på forbogstavet, fandt ud af hvilken af de to sider den stod på og kunne så med over 80% nøjagtighed komme med det korrekte svar. Dog efter jeg havde nørdet de to sider igennem et par gange (ikke over 10)

Ja,

Da al bevidsthed udgøres af 'tanke-billeder', og al hukommelse er laging af tankebilleder, er al hukommelse i princippet 'fotografisk hukommelse'.
I denne forståelse, må det inddrages, at alle indput, sanseindtryk i princippet er 'billeder', fx duft- lyd- o.a. fx kan et billede af mormor, fremkalde en duft, eller omvendt.
I Studie 2000, tidl. videnskabeligt program i P1. spurgte en lytter til forholdet ml. intelligens og hukommelse, han havde observeret at intelligente ikke var så gode til at huske, og at folk med god hukommelse ikke var specielt intelligente. De tre eksperter i Studie 2000. havde dog ikke nogen forklaring.
Men det er det man viser i forsøg med aber, at de klarer sig markant bedre til hukommelses-opgaver end mennesker, men Vi ved også at mennesket klarer sig markant bedre til intelligens-opgaver end aber. Da 'Den evige Bevidsthed' virker ved 'seks ben', og to af de ben, hedder hukommelse og intelligens, Ses det at aber hviler mere på hukommelses-benet, og mindre på intelligens-benet, og at det i dette forhold, er omvendt for mennesket. det forklarer iøvrigt også Ingolf Gribsholt's observation.
I vor store evolutionære udviklings-forløb, er Vi på vej mod 'hukommelsens minimumsudfoldelse', men det opvejes af at intelligensen er på vej mod maksimuns-udfoldelse. Det er kort fortalt forholdet ml. to af grundenergiernes kombinationer i det evige rytmiske kredsløbs-princip, i evig skiftende bevægelse fra minimumsudfoldelse til maksimums-udfoldelse.
Med venlig jilsen

børns hukommelse

Har børn ikke fotografisk hukommelse?
Da jeg var leder i FDF lavede vi huskespil. Det bestod af  et antal billeder der to og to  var ens og lagt med bagsiden opad. Når man vendte et billede skulle man huske hvor et tilsvarende lå. Børnen var langt bedre end mig.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg