Annonceinfo

Er vækst en menneskelig drift?

Spørg VidenskabenCLASSIC: En læser sætter spørgsmålstegn ved behovet for økonomisk vækst. Det bringer Spørg Videnskaben på tur – ikke bare i økonomiens, men især i filosofiens verden.

Er behovet for vækst indbygget i os - er det en form for begær? (Foto: Colourbox)

»I følge aviserne er økonomerne ikke i tvivl: Den eneste vej ud af den såkaldte krise er vækst.

Er der ikke andre veje? Hvis vi accepterer lavere forbrug mod at få mere tid, ja så kan vi selv passe vores gamle, dyrke noget af vores mad og reparere vores hus. Sådan har samfundet jo været tidligere, og mange andre ting går i cyklusser.

Men når det handler om økonomien er der åbenbart kun en vej – øget vækst. Som giver et øget pres på Jordens naturressourcer,« skriver Erik Bjerre i en mail til videnskab.dk

Erik Bjerres spørgsmål har givet anledning til grubleri her på redaktionen. Vi har tidligere bedt en alternativ økonom komme med et bud på en økonomisk teori, der ikke bygger på vækst. Men ligesom Erik Bjerre  undrer vi os stadig: Hvis vi mennesker mener, at vækst er den eneste vej frem, hvad skyldes det så?

Det har vi bedt idéhistoriker og filosof Henrik Jøker Bjerre svare på. Han er forsker ved Aarhus Universitets Afdeling for Idéhistorie.

Hvorfor er vi så vilde efter at skabe vækst? Kan man sige, at vækst er en menneskelig drift? 

»Drift er måske ikke det rigtige ord, jeg vil hellere kalde det et begær. Vækst og begær hænger sammen med den måde, vores økonomi fungerer på – væksten er en forudsætning for, at vi kan udleve vores begær,« siger Henrik Jøker Bjerre.

»Det er den kapitalistiske logik; at vi hele tiden skal have noget nyt, vi ikke vidste vi havde brug for, for at være og se ud som vi tror, vi skal over for andre. På den måde er begæret altid ’den andens begær’, som den franske psykiater Lacan ville sige.«

Den andens begær – hvad vil det sige?

»Den andens begær vil sige, at begæret ifølge Lacan altid er karakteriseret ved at være begæret mod at blive sådan, at den anden vil begære os. Vores begær er at blive begæret af den anden. Det forsøger vi at opnå gennem konstant at finde ting, der kan ’gøre det for os’, men når vi får det nye, opdager vi, at det alligevel ikke var det rigtige.«

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden genpublicerer vi tidligere gode svar fra Spørg Videnskaben. Denne artikel blev første gang bragt 17. marts 2011.

»Dermed er det en mekanisme, der principielt set ikke kan stoppes, for man finder ikke ro i sin søgen efter det, der kan tilfredsstille vores begær mod at være den andens begær.«

Kan man tage det op på et lidt højere niveau og tale om en slags drift på menneskehedens vegne?

»Hvis man spørger om menneskehedens trang til udvikling, er det jo et traditionelt teologisk og filosofisk spørgsmål.«

»Kant ville sige, at mennesket har en drift imod grænsen for vores forståelse af verden. En drift, der aldrig kan tilfredsstilles, fordi der hele tiden er spørgsmål, der driver os videre. ’Hvordan blev jorden til? Hvad var der før Big Bang?’«

»Det kan ses som en drift, der også styrer vores videnskab; vi får hele tiden nye modeller til forståelse, nye tekniske landvindinger, ny industri. Det er sådan en grundlæggende sult efter forandring og nye svar.«

Hvordan hænger den drift sammen med økonomisk vækst?

»Man kan sige, at det er kapitalismens grundlæggende kendetegn, at den er baseret på sin egen overskridelse, ligesom Kant ser menneskets trang til konstant at overskride grænsen for egen forståelse. I kapitalismen viser det sig ved, at der altid skal være større outcome end input.«

En økonom har fortalt om ’økologisk økonomi’. Det er et økonomisk forskningsfelt, der går op i at passe bedre på naturen, blandt andet på bekostning af væksten.

Generelt hører vi meget om, at det er nødvendigt at passe på naturen og klimaet. Hvorfor bliver vi så ved med at tro på – og arbejde for - vækst?

»Formentlig er det sådan, at vi subjektivt, et sted inde i os, tror på den økologiske økonomi.«

citatVækst og begær hænger sammen med den måde, vores økonomi fungerer på – væksten er en forudsætning for, at vi kan udleve vores begær.
- Henrik Jøker Bjerre

»Vi kan måske godt se, at fortsat vækst ikke hænger sammen, og vi kan sidde derhjemme og stille spørgsmålstegn ved konventionel økonomi. Men objektivt og med vores viden tror vi på den konventionelle økonomi, der taler for vækst. Blandt andet fordi vi har en fornemmelse af, at de andre tror på, at vækst er nødvendig, og derfor må vi spille med på den.«

»Ser man på den slovenske filosof Slavoj Zizek, vil han forklare det med et begreb, der kaldes ’Den Store Anden’. Den Store Anden er vores fornemmelse af, at der er en anden derude, der holder sammen på tingene, har svarene og forventer noget af os. Den Store Anden er selve den sociale orden.«

»Og så længe Den Store Anden tror på vækst, er vi ikke i stand til at tro på andet. Selvom vi har en viden om, at noget er galt, så tror vi ikke på den, fordi Den Store Anden ikke tror på det på vores vegne.«

»Derfor siger Zizek også, at vi ikke tror på klimaforandringerne, selvom vi godt ved, de er der. Når vi kigger ud af vinduet er himlen blå, alting er som det plejer. Og derfor er vi ikke i stand til at tro på klimaforandringerne.«

Hvad skal til, før vores holdning ændrer sig?

»Nogle gange falder Den Store Anden, for eksempel som det lige er sket i Egypten. Men indtil det er sket, lever vi, som om det er umuligt, at det sker. En bekendt arbejder i finansverdenen, og han fortæller, at der hersker samme logik. Man har ikke muligheden for radikale ændringer med i sine overvejelser, før de er sket.«

»Hvor meget der skal til for at ryste vores tro, er enormt svært at sige. Men man kan forestille sig, at hvis etablerede autoriteter som de økonomiske vismænd, der er ’den kapitalistiske tros’ forsvarere, pludselig taler om, at man skal ændre på tingene, så kan det ryste ’Den Store Anden’.«

»Man kan sammenligne det med videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns teori om ’paradigmeskift’. Inden for videnskaben kan der kun herske én opfattelse, et paradigme, ad gangen. Videnskabens job er så at løse problemer inden for de rammer, paradigmet sætter op.«

»Med tiden opstår der så mange forklaringsproblemer, at paradigmet falder, og et nyt træder i dets sted. Og først da kan man tro på andet, end hvad det gamle paradigme foreskrev. Man kan altså ikke tro på to ting på én gang. 

Spørg Videnskaben siger tak til Erik Bjerre for et godt spørgsmål, der har gjort os klogere. Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Hvis du ligger inde med et spørgsmål, der på samme måde kan sætte tankerne i kog, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så er det måske dig, der næste gang vinder en knaldrød Videnskab.dk t-shirt magen til den, vi sender til Erik Bjerre.

Kulturel bestemt lykke.

Emil Verdoes. Det er rigtigt, at lykke indgår i vækst, og at vores vækst er en af forklaringerne på at vi klare os så godt, på de fleste områder., foruden at det er en del af den menneskelige natur.
Det er i midlertidig en kendsgerning at lykke, også er kulturel bestemt.
Der er mange måder vi kan måle lykke på, og det er måske nogle forhold der burde indgå i OECD´s 12 målepunkter, hvor USA ved den sidste måling ligger foran Danmark, hvor vi i nogle år har ligget på 1. pladsen.
Vi mennesker har i alt for mange år, været igang med at ødelægge vores klode. Udviklingen i Danmark skal fremover vise, hvorvidt vi i Danmark også er i stand til, at skabe en vækst der er i ballance med naturen, og samtidig også i tilstrækkelig grad, kan beskytte vores liv i og uden for kloden, f.eks. natur katastrofer. Men det er da dejligt også, at møde positive kræfter der tager det som en vækst udfordring.

Jagten på lykke

Vækst handler vel egentlig om jagten på lykke. At skabe lykke sker ikke ved stilstand den sker kun ved fremdrift, hvilket nok er grunden til mennesket prøver at skabe en bedre dag i morgen end den var i går. Vækst går kun en sulten, sulten efter mere.
Måske er det netop grunden til at vi som race har klaret os så godt, vi har hele tiden udfordret os selv, prøvet det umulige og stillet spørgsmålstegn ved vores eksistens.

Radikale løsninger

Har velfærd noget med vækst at gøre, og hvordan?
Har transport i bedre offentlige transportmidler, noget med vækst at gøre, og hvordan?
Har den lind strøm af nye uprøvede stoffer i miljøet, noget med vækst at gøre, og hvordan?
Måske vi ad denne vej kan skabe radikale løsninger, så vi ikke gentager fejlene i det uendelige, indtil skaden er sket?
Vores civilisation er måske dømt til at gå til grunde, på længere sigt, hvis vi fortsætter med at gentage fejlene, ved at cementere vækst religionen?
Hvad venter vi på? Og hvorfor skriver så få mennesker her, er de bange for sandheden, eller skal eksperterne svare for dem?

Den store anden er skabt af frygt og bekvemmelighed

Spændende perspektiver

Det peger på hvor afhængige vi er af de andres meninger. At være normkonform har jo også sine gode sider, det er aflastende mentalt set ikke konstant at være imod det de fleste antager er sandt, ligesom det er handlingsbefordrende for at gøre karriere og få anerkendelse. Skal man også have bil og hus skal der jo penge til. Alene det at få mad på bordet kræver en eksternalisering af ens behov.

Det lader til at der ikke er nogen vej udenom kapitalismens løfter om vækst og rigdom. Men samtidig kan det undre, at det at tænke selv ikke er en mere udbredt norm. Hvor er stoltheden henne? Hvorfor er der ikke flere der gør op med alle disse meninger for i stedet at følge deres egen og naturens rytme?

En forklaring kan vel være, at begæret i vores samfund er sat i et uheldssvangert system for længe siden, det hele skal jo være så nyttigt, at alle lige fra bistandsklienter til direktører er forvandlet til ynkelige velfærdsjunkier. Fx hvorfor er der ikke flere der med glæde vil passe deres egne børn og forældre, men foretrækker at parkere dem på upersonlige institutioner, hvor de ofte skal medicineres for at holde indespærringen ud?

Bagsiden af vores 'nytte' er en stærk angst for at gå imod strømmen. Underligt nok, for det er først her at den rigtige frihed starter. Denne form for frihed er kunne passende være formålet i et nyt paradigme for samfundsmoralen. Men måske er det meget menneskeligt, vi er overbeviste om at den nuværende vækststategi er den eneste mulige. Den er vores arv fra en tid hvor vi skulle erobre jorden. Når vi kigger os omkring på vores medmennesker i dag, hvem tør så at være kosmopolit som Diogenes og smide koppen væk i erkendelse af at vi udemærket og lige så bekvemt kan drikke vandet med vores bare hænder?

Ikke historisk "normalt".

Hvis man i stedet spørger om vækst - i de normalt anvendte sammenhænge - gennem historien fulgte en almen lov må svaret være nej. Spørger man lidt mere vagt om det har været en historisk "hovedregel" eller noget "normalt" er det højst tvivlsomt. En vigtig størrelse som f.eks. det samlede befolkningstal - alle mennesker - har snarere i lange perioder gået op og ned, måske omkring en eller anden "normalstørrelse". Dette vel at mærke set over meget lange stræk.

"Den store anden"

Interessant begreb. Det giver go' mening, at "den store anden" åbner og lukker mulighederne for forandring.

Jeg har undret mig en del over, hvorfor vi i Danmark systematisk fortrænger eller ignorerer den omfattende sundhedstrussel, der udgøres af den eksplosive udbredelse af trådløse apparater baseret på mikrobølger / mobilstråling. Solid og omfattende forskning viser at mobilstråling er sundhedsskadeligt (se fx www.helbredssikker-telekommunikation.dk), men myndighederne og den brede befolkning tager ikke notits af dette.
Jeg tænker, at det skyldes følgende forhold:
1) Fordelene ved de trådløse teknologier, fx mobiliteten / uafhængigheden af lokalitet.
2) Den psykologiske og sociale afhængighed af trådløse gadgets som fx mobiltelefoner. (Der kommer flere og flere "misbrugere").
3) Den strore andens modvilje i forhold til at tage action på de sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling. (Hvilket medfører at emnet ikke kommer på dagsorden på en kritisk måde og mange mennesker holdes derved fast i illusionen om at mobilstråling er frikendt for sundhedsskadelige virkninger).

Hvad skyldes denne modvilje i den store anden? Der er flere faktorer i spil, fx: A) Enorme (kortsigtede) økonomiske interesser. B) Politiske ideer om at det trådløse er vejen frem ift. øget VÆKST. C) General uansvarlighed, ikke-lederskab og enerti i de offentlige systemer.

Det spændende spørgsmål er, hvad der skal til for at den store anden ændrer mentalitet?

Det rigtige svar:

Er vækst en menneskelig drift?

Svaret er nej. Det naturlige er at ens liv er en gentagelse af ens far, farfar og oldefars liv, uden forandrering.

Det som driver øknomiske vækst er maskinerne. Særligt de nye maskiner som betyder at der skal færre mennesker til at lave den samme vare eller helt nye vare.

Problemet er at en maskine først skal fremstilles og opstilles inden at den kan producere vare, og pengene først kommer når varen sælges til en kunde. Virksomheden mangler derfor pengene til at købe maskiner fordi pengene først kommer ind igen ude i fremtiden. Virksomheden gør derfor det smarte at den laver sine egne lodsedler: Aktier, hvor den sælger af fremtidens indtægter. Hvis næsten alle lodsedler giver gevinst så har alle køberne en gevinst, som de bruger på at købe vare, som giver andre en gevinst. Men hvis for mange taber, får en nitte, så er der ingen penge til at skabe nye gevinster. Og så har man en krise.

Det må bemærkes at jo mere optimistisk alle folk tror på gevinst, jo større er risikoen for at få en nitte. Hvorfor vil en bank låne penge ud til at folk køber lodsedler, når banken kunne købe lodsedlerne selv?! Det hænger ikke sammen.

Et andet syn

Man kan sagtens mene vi lader os styre af et mentalt samfundsskuespil, men jeg ser det heller ikke flatterende at være styret af et mentaltskuespil. Her tænker jeg det skuespil, der omhandler forskellige asiatisk discipliner med fokus på indre ro og balance.

Dette skuespils fokus er meget metafysisk, og sådan som det er blevet introduceret i den vestlige verden meget egoistisk. Dette siger jeg fordi, der tit er fokus på ens egen indre ro og ikke andres.

I modsætningen til den umiddelbare normale opfattelse af økonomien, kan den også ses som et socialt projekt. Et socialt projekt da man hver dag har fokus på at skabe værdi for andre i hvilken form det så end kan være.

Jeg erklære mig ikke som fuldblods kapitalist, men mere relativist der kræver alle sider belyst.

smukt Lars!

smukt Lars!

Vi lever i to verdener

Den ene verden er den faktiske, virkelige og naturens verden, hvori vi lever og dør.

Den anden verden er den verden vi mentalt skaber omkring os og som vi gør virkelig ved hjælp af et samfundsskuespil med diverse politiske og religiøse drejebøger og genstande, som eksempelvis penge, som vi i livet reelt ikke har behov får.

I dette mentale samfundsskuespil er vækstmulighederne ubegrænset, mens vækstmulighederne er meget begrænset i naturens og virkelighedens verden.

Så længe vi lader os styre og lede af det mentale samfundsskuespil, der alene kun kan fungere ved hjælp af skrevne såvel som uskrevne love og regler og kun kan håndhæves ved hjælp af dødens og ødelæggelsens redskaber, så vil vi leve et unaturligt og mentalt usundt liv.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg