Er vækst den eneste vej ud af den økonomiske krise?
SPØRG VIDENSKABEN: En læser undrer sig over, om økonomisk vækst er den eneste vej ud af den økonomiske krise. Videnskab.dk har spurgt en alternativ økonom, der ikke mener, vækst er vejen frem.

Er fortsat vækst det vigtigste mål for et samfund? (Foto: Colourbox)

 

Økonomisk vækst. Forøgelse af et samfunds produktion og indkomst. Oftest målt som ændring i nøgletallet BNP, eller Brutto National Produkt. Et helt centralt emne for politikere og økonomer. Så centralt, at det har fået vores læser Erik Bjerre til at undre sig:

»Ifølge aviserne er økonomerne ikke i tvivl. Den eneste vej ud af den såkaldte krise er vækst,« skriver Erik Bjerre. Men kan det nu også passe, spørger han.

»Er der ikke andre veje? Hvis vi accepterer lavere forbrug mod at få mere tid, ja, så kan vi selv passe vores gamle, dyrke noget af vores mad og reparere vores hus. Men når det handler om økonomien, er der åbenbart kun én vej frem – øget vækst. Som giver et øget pres på jordens naturressourcer,« skriver Erik Bjerre.

»Findes der ikke nogen alternative økonomer, der tror på sådanne tanker? Hvis der gør, kunne det være meget interessant med en redegørelse for deres fremtidsscenarier.«

Der findes alternative teorier

Den undren kan vi på Videnskab.dk godt tilslutte os.

Derfor har vi ledt, og fundet et svar på Erik Bjerres spørgsmål. Den korte version af svaret er at ’ja, der findes alternative økonomiske teorier, der ikke har vækst som overordnet mål’.

En af dem hedder økologisk økonomi. På DTU sidder lektor Inge Røpke og forsker i netop det.

Vi spiller fluks bolden over til hende, så vi kan finde ud af, hvad økologisk økonomi har imod vækst, og hvad de så mener, vi skal gøre i stedet.

BNP duer ikke som samfundsmæssig målsætning

Forskningsfeltet økologisk økonomi har rødder langt tilbage i tiden, men blev først formelt etableret i slutningen af 1980’erne. Som udgangspunkt er feltet kritisk over for det, Inge Røpke kalder ’mainstream-økonomi’.

Fakta

BNP er en statistisk konvention, et aktivitetsmål, der blev udviklet i 1930’erne, fordi man gerne ville have et billede af den samlede økonomi.

Et af de vigtigste kritikpunkter drejer sig om det traditionelle fokus på vækst og forestillingen om, at fortsat økonomisk vækst er et ubestrideligt gode for samfundet.

Alle økonomer er sådan set enige om, at vækst i BNP ikke uden videre kan ses som et udtryk for øget velstand og velfærd. Nogle af problemerne er:

  • BNP måler kun den formelle økonomi, det vil sige, at for eksempel husarbejde og alle de ting, vi hjælper hinanden med, ikke tæller med.
  • Et andet problem er, at vækst i BNP ikke nødvendigvis afspejler vækst, der er god for samfundet. Kommer flere på sygehuset, vil væksten stige.
  • Man tager ikke højde for, at man trækker på sine naturressourcer, når man øger væksten i BNP. Det er især tydeligt i udviklingslande, at man undergraver sine fremtidige økonomiske muligheder for at skabe vækst nu og her.
  • BNP og velfærd hænger ikke nødvendigvis sammen. Øget rigdom giver bedre velfærd og større lykke i meget fattige lande, men betyder meget lidt i rigere lande.

Selvom der er enighed om en del af problemerne med BNP, ser mainstream-økonomerne alligevel vækst i BNP som en central målsætning, mens økologiske økonomer som f.eks. Herman Daly taler om ’uøkonomisk vækst’, når ulemperne ved fortsat vækst overstiger fordelene.

Mange kriser skal tænkes sammen

De økologiske økonomer er også imod et ensidigt fokus på væksten og den samfundskrise, der er forbundet med for lav vækst.

»Man bør være opmærksom på, at der er mange kriser og andre problemer, og udfordringen er at få dem tænkt sammen. Miljøkrise, stigende arbejdsløshed, økonomisk krise, fordelingsproblemer, demografisk omstilling. Vi skal se på vores systemer som helhed og omtænke dem, frem for at diskutere kriserne som adskilte problemer,« forklarer Inge Røpke.

Et eksempel på behovet for at sammentænke kriserne er, at miljø– og beskæftigelseskrisen hænger tæt sammen.

»BNP og stigende beskæftigelse hænger sammen, ligesom vækst i BNP og ødelæggelse af miljøet ofte gør det. Det kalder den økologiske økonom Tim Jackson for ”the horns of the dilemma”. Udfordringen er at skabe systemer, der kan sikre økonomisk stabilitet og et levebrød til alle - uden at ødelægge miljøet,« siger Inge Røpke.

Ikke muligt at adskille miljøproblemer og BNP-vækst

Det knytter an til en anden diskussion, som økologiske økonomer også fører; en diskussion om såkaldt ’absolut og relativ afkobling’.

Spørgsmålet her er, om man kan afkoble væksten i BNP fra vækst i miljøproblemer:

  • ’Relativ afkobling’ er mulig, fordi BNP ofte vokser relativt mere end miljøproblemer - pga. øget effektivitet. 
  • Det giver dog ikke anledning til ’absolut afkobling’, hvor miljøproblemerne falder, mens BNP stiger. 
  • Det skyldes ’Rebound-effekten’: øget effektivitet giver ofte øget forbrug. En bil, der kan køre længere pr. liter kører man ofte mere i, fordi det er billigere.
Fakta

Nogle økologiske økonomer har som ambition, at økologisk økonomi skal være en erstatning for mainstreamøkonomi med en helt anderledes forklaringsmåde. Indtil videre er forskningsfeltet dog stadig ’in the making’, og der er ikke en fælles holdning til, hvor det skal bevæge sig hen.

Det har altså vist sig gennem historien, at det er meget svært at adskille vækst i BNP fra stigende miljøproblemer.

Derfor understreger Inge Røpke også, at det er usandsynligt, at man kan fastholde vækst i BNP, hvis man vælger for alvor at tage fat på problemerne med klima og biodiversitet – og især hvis man også anerkender behovet for en mere ligelig global fordeling af goderne.

Hvad skal vi gøre i stedet?

Men hvad er det så for en teori, Inge Røpke og hendes kolleger gerne vil udbrede?

»Inden for økologisk økonomi ser vi på naturen som en metabolistisk organisme, der holdes i live af at få energi og materialer ind og sende affald ud. Det er ligesom et menneske eller en plante,« forklarer Inge Røpke.

 Af den grund lægger økologiske økonomer vægt på at måle økonomiens størrelse i forhold til det omgivende miljø (dvs. biosfæren). Jo mere, mennesker lægger beslag på naturen, des større er risikoen for at undergrave vores livsbetingelser.

»Vi forsøger at måle økonomien gennem for eksempel vores energiforbrug og gennem materialestrømanalyser, hvor vi ser på, hvor mange ressourcer i form af materialer, vi trækker ind fra naturen og enten ophober eller sender ud igen. Vi ser også på, hvor stor en del af planternes produktion, vi mennesker bruger,« siger Inge Røpke.

Enige om, at der må gøres noget

Økologisk økonomi er et bredt forskningsfelt, der går på tværs af natur- og samfundsvidenskab og rummer mange forskellige synsvinkler, så det præsenterer ikke en enkelt sammenhængende teoribygning.

Men selvom der er uenigheder, er økologiske økonomer som udgangspunkt helt enige om, at noget må gøres.

En af hovedtænkerne bag økologisk økonomi er økonomen Peter A. Victor fra York University i Canada, og han beskriver behovet for ændringer ved at sige, at der er to muligheder: 

Hvis vi nu var enige om, at vi står i en vanskelig situation, at det faktisk ER alvor med klimakrisen og biodiversiteten, der forsvinder, kunne det lade sig gøre

Inge Røpke

Vi bevæger os mod en katastrofe. Vil vi lave en ordnet nedgang, altså minimere de kolossale problemer, vi ellers kan møde. Eller vil vi vente, til katastrofen er indtrådt?

Det første anbefaler de økologiske økonomer, mens mainstream-økonomerne styrer mod det sidste.

Tænke i systemer

For at lave den ordnede nedgang og minimere de kolossale problemer, der er på vej, anbefaler de økologiske økonomer, at samfund verden over begynder at omtænke deres systemer. Vi skal dog ikke tilbage til ’halm i træskoene’, som Inge Røpke siger.

»Vi er på den anden side af den mulighed, der hedder at vi alle flytter på landet og bliver selvforsynende. Det har vi for øvrigt overhovedet ikke plads til,« forklarer hun.

I stedet handler det eksempelvis om at se på – og implementere nogle af de forslag, klimakommissionen kom med. Og så måske udvide dem. Det er fint at tænke elbiler, siger Inge Røpke, men der er også brug for at tænke i systemændringer, der kan gøre, at vi ikke behøver så mange elbiler.

Også  fødevaresystemet kan omtænkes, så det kræver et mindre ressourceforbrug til for eksempel transport og skaber færre miljøproblemer både herhjemme og i udlandet.

Omlægning fra forbrug til investeringer

Hvis man skal omstille de mange systemer til mere bæredygtige funktionsformer kræver det store investeringer, og for at skabe plads til investeringer kan det blive nødvendigt at begrænse forbruget.

»Omstilling af systemer kan vise sig at indeholde en masse beskæftigelse, der ofte ses som noget positivt, men måske er begejstringen for beskæftigelse ikke så stor, hvis det ikke giver en ekstra indtjening til øget forbrug,« siger Inge Røpke.

Vågn op og anerkend krisen

 Det kan lyde som om, der er brug for en massiv holdningsændring hos befolkningen, hvis Inge Røpke og kollegernes teorier skal trænge igennem. Og det er ikke umuligt.

»Jeg tror ikke, folk tror på, at miljøkrisen er en reel trussel. Jo måske, men så er det noget, der ligger langt ude i fremtiden. Hvis vi nu var enige om, at vi står i en vanskelig situation, at det faktisk ER alvor med klimakrisen og biodiversiteten, der forsvinder, kunne det lade sig gøre,« slutter Inge Røpke.

Vi håber, at Erik Bjerre har fået stillet sin nysgerrighed, og der er en t-shirt på vej til ham som tak for det gode spørgsmål. Har du et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det på redaktionen@videnskab.dk

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud