Annonceinfo

Er selvbruner farligt?

Spørg VidenskabenEr det farligt at bruge selvbrunercreme, når det er noget, som trænger ind og påvirker cellerne i huden?

Emner: ,
Selvbruner påvirker kun hudens yderste celler. Solens stråler trænger langt dybere ind. Derfor er selvbruner ikke skadeligt for helbredet, siger overlæge Jørgen Serup. (Foto:Colourbox)

Selvbrunerens konge Sidney Lee har i det ene realityprogram efter det andet vist os, hvordan vi med et par - eller rigtig mange - lette penselstrøg med selvbruner kan kamuflere den blege vinterkrop som en brunkage.

Det smarte ved den selvbrunende creme er nemlig, at man ikke behøver at gå i solarium og udsætte kroppen for farlige stråler, hvis man gerne vil være sommerbrun.

Men er det nu alligevel ikke lidt farligt at bruge en creme, som i løbet af et par timer gør huden brun? Det vil vores læser Maria Brogaard gerne vide. Hun skriver til Spørg Videnskaben:

»Jeg har tænkt over, at når selvbruner ikke lægger sig på huden som f.eks foundation, men i stedet trænger ind i huden, så kan det da ikke være særlig sundt for kroppen? Jeg vil bare gerne vide om der er nogle sundhedsmæssige ulemper ved at bruge selvbruner, da jeg har været lidt bekymret for det.«

Vi har spurgt professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup, om der er noget at være bekymret for.

Overfladisk effekt

Fakta

VIDSTE DU

Når dit tøj bliver beskidt, så er det ikke nødvendigvis, fordi du har væltet dig rundt i snavs. De yderste hudceller falder nemlig hele tiden af og sætter sig blandt andet i tøjet.

»Det er svært at se, at det skulle være skadeligt at bruge selvbrunere. Det eneste, der kan være skadeligt, er hvis det giver irritationer i huden, når man går ud i solen. Sammen med lys kan de kemiske stoffer for nogle være allergifremkaldende,« siger Jørgen Serup.

Han forstår godt Maria Brogaards bekymring for, hvordan selvbruner påvirker huden, når nu det er en creme, der trænger ind i huden. Men overlægen siger:

»Der er mange forskellige typer selvbrunere, og der findes måske 500 produkter i verden. Det er svært at sige, om de virker helt ens. Men hovedreglen vil være, at det ikke er hudens eget pigment, selvbrunerne påvirker.«

De celler, som danner pigment, der i solskin gør huden naturligt brun, ligger langt dybere i huden. Lys kan nå helt ind og påvirke disse celler, men selvbruner-creme kan som hovedregel ikke nå så dybt ned i huden. Det, som fremkalder den brune farve, er ikke kroppen selv, men de kemiske stoffer i cremen.

»Selvbrunerne kan kun virke på selve hudens overflade og virker kun i hudens aller yderste cellelag, som jo hele tiden slides af,« siger overlægen.

Han forklarer, at det er derfor, man kan få en brun kant på skjortens krave, når man bruger selvbruner. Den brune kant er farvede, døde hudceller, som er faldet af. Selvbrunerens effekt på kroppen er derfor meget kortvarig.

Bedre end solarium

Men hvad så med langtidseffekten af at bruge selvbruner, hvis man nu bruger lige så meget som Sidney Lee?

Jørgen Serup siger, at der hele tiden bliver forsket i de stoffer, som er i kosmetik, men at der ikke er fundet noget i selvbrunere, som viser, at de er skadelige for helbredet - heller ikke på lang sigt.

»Alt i alt vil jeg sige, at der ikke er noget i vejen for, at man kan fornøje sig med at bruge selvbruner. Det er meget bedre end at gå i solarium.«

Overlægen fortæller dog, at selvbrunere ligesom meget andet kosmetik indeholder parabener, som på lang sigt muligvis kan virke hormonforstyrrende. Han siger, at det er en længere diskussion, som handler om kosmetik i det hele taget, og derfor lader vi det ligge denne gang.

Spørg Videnskaben sender en rød t-shirt til Maria Brogaard som tak for det brune spørgsmål. Har du også lyst til at vinde en t-shirt, så send dit spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Re: Nu ikke så sarkastisk ;)

Lidt mere om kompatibilitet.

Det er lidt irriterende at gamle links/artikler ikke rigtig hænger sammen mere.

Jeg ville lige kigge lidt på status over Messenger, og slog op på:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/se-historisk-billede-fra-merkur

Her findes billedet ikke (under den angivne URL) :
src="http://videnskab.dk/sites/all/files/article_images/620_ew0209877871i_merkur.jpg"

Jeg kan se man har omstruktureret, og nu bruger f.eks:
src="http://videnskab.dk/sites/all/files/imagecache/300x/article_images/800px-copepodkils.jpg"

i f.eks:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vandlopper-skal-saette-skub-i-d...

Jeg skal nok finde de ting jeg skal finde, men det giver altså ikke topkarakterer når man ikke kan se (billeder) fra gamle artikler.

Blot et hint, og ikke direkte kritik.

Nu ikke så sarkastisk ;)

Der er sikkert tale om et gammelt link fra før man 'ombyggede' sitet.
Det skulle måske have været:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Men det ændre ikke på det faktum, at 'konservering' af gamle links burde virke ved overgang til 'ny' teknik.

Manglende kompatibilitet er et stort/overset problem inden for 'EDB-verdenen'.

http://videnskab.dk/debat/debat_betingelser

Fint at indsætte et link, der ikke virker.

Slet skjult reklame fjernet!

Det er ikke tilladt at reklamere i vores debat. Et link er derfor fjernet fra det seneste indlæg.
Vh
redaktionen

Jeg holdt op med at bruge

Jeg holdt op med at bruge solarium for et år siden, og begyndte at bruge selvbruner i stedet, da jeg synes den "grisefarve" jeg har normalt er deprimerinde.

Jeg har prøvet mange forskellige selvbrunere og særligt en med aloe vera er jeg blevet glad for, og så bilder jeg mig selv ind at den også er lidt sundere og plejer huden samtidigt,

Indlæg slettet

Videnskab.dk har fjernet to indlæg, som indeholdt skjulte reklamer. Reklamer i indlæg er ikke tilladt og vil blive slettet. Læs debatreglerne her:
http://www.videnskab.dk/content/dk/debat/debat_betingelser
Redaktionen

to små reklamer

Mere reklame møg endda i begge indlæg - de er smarte er de.
 
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.